ANMELDELSE – Michael Sois kunst udpensler Nairobis rå virkelighed i grafiske detaljer og giver den klare, kulørte farver, der umiddelbart giver indtryk af glade dage. Med billederne kommer imidlertid en tyngde i form af underliggende budskaber.
Blege mænd, der slikker én kvindes brystvorte og har den anden hånd i trusserne på en anden sort kvinde. To hvide kvinder, der kysser foran måbende sorte mænd. Michael Soi maler den virkelighed i Nairobi, han ser og oplever. Michael Soi udstiller magtmisbrug, korruption og den omfattende sexindustri i Kenya – og først og fremmest hykleriet fra alle dem, der lukker øjnene for det.
Sois form er nyskabende, i hvert fald i Kenya. Soi starter ofte dagen med at dele skitser til nye malerier på Facebook, som han så løbende opdaterer i processen med at male dem færdige. Man er ikke kun beskuer til kunstværket, mens det bliver til – man kan også samtale med kunstneren. Det er sjældent kedeligt.
Mere om Michael Soi
Se Michael Sois værker på hans Facebookside.
Kunst – og forretning
Man skal dog ikke tage fejl. Michael Soi arbejder meget strategisk med sin kunst. Soi producerer f.eks. også tasker, som bærer portrætter med hans klassiske figurer. De er alle unikke kunstværker, som sælges for 3000 KES (ca. 210 kr.) stykket. I marts 2014 producerede han godt 25 tasker om måneden, og nu er salget eksploderet efter den Oscar-vindende skuespiller Lupita Nyon’go i juli købte og delte billeder af en af Sois tasker på sin Instagram-profil.
Soi har levet af sin kunst de sidste 10 år, ifølge ham selv, fordi han har splittet sine aktiviteter i forretning og kunst. Ikke alle kunstnere formår at adskille kunstnerisk integritet og forretning, og det er hyppigt hørt kritik, når en østafrikansk kunstner sælger sig selv, f.eks. til fordel for en NGO eller en offentlig kampagne. Om Soi kan holde tungen lige i munden, vil tiden vise.
Vejen mod frihed
Michael Soi er en del af en ny generation kenyanske, kreative kulturproducenter, der på hver deres vis ruller kunst ud i det offentlige rum i Kenya. Forfatteren Binyavanga Wainaina leger med fiktion og folks fantasi; aktivisten og fotografen Boniface Mwangi kritiserer korrupte politikere ved f.eks. at sætte svin ud foran parlamentet; og kunstnerkollektivet The Nest producerer film om homoseksualitet.
Kunstnerne er ikke nødvendigvis samarbejdende, men de er fælles om på hver deres måde at strække pladsen i det offentlige rum for, hvad der kan tales om. Netop dette er særligt interessant ved Sois kunst. Det handler ikke kun om ytringsfrihed her og nu, men også om langstrakt udvikling mod mere åbenhed og frihed.
Pernille Bærendtsen er freelance journalist med fokus på Østafrika, som hun har rejst, boet og arbejdet i siden 2004. www.duniaduara.dk
Pernille Baerendtsen
