De fire største tankskibs-rederier i Danmark har sejlet med flere hundrede tusinde tons brændstof fra Ruslands indiske raffinaderi, Nayara Energy.
Danwatch har sammen med Ekstra Bladet identificeret 17 danskejede tankskibe fra rederierne Hafnia, Maersk Tankers, Norden og Torm, der har sejlet med brændstof fra det russiskejede raffinaderi for mange milliarder af kroner siden invasionen af Ukraine. Det viser nye beregninger fra tænketanken CREA.
Nayara Energy er ejet hovedsageligt af det russiske statsselskab Rosneft og en russisk oligark og importerer store mængder russisk råolie direkte fra Rusland, som det raffinerer til brændstof i Indien.
Derfor er det på papiret et indisk selskab, der sælger indisk brændstof, selvom det i virkeligheden er russisk langt ned i forsyningskæden. Men fordi det ligger i Indien, er det ikke underlagt vestlige sanktioner.
Handlen med Nayara Energy gør det ifølge eksperter muligt for Rusland at omgå sanktionerne, og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har tidligere opfordret danske selskaber til at stoppe handlen med Nayara Energy.
To af Danmarks store rederier, Torm og Norden, siger nu, at de har besluttet sig for at takke nej til at handle olie med russiskejede selskaber.
Men det får ikke giganterne Maersk Tankers og Hafnia til at følge trop.
Hverken Maersk Tankers eller Hafnia mener, at det er deres ansvar at sige nej til Nayara Energy, så længe det ikke er blevet indskærpet for dem, at det er ulovligt.
Maersk Tankers svarer ikke konkret på, hvordan de forholder sig til, at raffinaderiet er delvist ejet og kontrolleret af Rosneft – og dermed den russiske stat – men siger:
“Det nævnte raffinaderi er ikke sanktioneret, og de raffinerede produkter, som raffinaderiet producerer, er ikke omfattet af sanktioner”.
Samme toner kommer fra Hafnia, der er verdens største tankrederi. Det har flere gange sejlet med brændstof fra Nayara Energy for mere end to milliarder kroner, som Danwatch og Ekstra Bladet tidligere har afsløret.
Siden afsløringerne er sejladserne med Hafnias skibe til og fra Nayara Energy fortsat, og selskabet kritiserer i øvrigt dækningen af deres forretning.
“Lasterne ved Vadinar er af indisk oprindelse, ikke russisk, som fejlagtigt rapporteret af medierne”, skriver Hafnia til Danwatch og Ekstra Bladet. Selskabet mener altså ikke, at de handler med russiske produkter, selvom ejerne af Nayara Energy har stærke forbindelser til Kreml.
Rederierne opfordrer derfor politikerne til selv at tage handling og lukke smuthullerne, hvis de skal stoppe med at sejle med brændstof fra det russiske raffinaderi.
Men det er nemmere sagt end gjort. Det vurderer sanktionsekspert Craig Kennedy fra Harvard Universitys Davis Center, som er en del af den internationale ekspertgruppe for sanktioner mod Rusland.
Da Indien ikke er en del af landene bag sanktionerne mod russisk olie – de såkaldte koalitionslande – kan man ikke så nemt indføre regler for deres raffinaderier.
“EU-medlemslande har allerede indført restriktioner på raffinaderier i Europa, men det er meget sværere at regulere raffinaderier, der ligger uden for koalitionslandene”, siger han.
Det indiske raffinaderi tillader i praksis Rusland at bryde det såkaldte prisloft og tjene flere penge, end sanktionerne tillader. Gennem Nayara Energy kan de nemlig eksportere olieprodukter lavet af russisk olie, uden det juridisk set er russisk, forklarer Kennedy.
“Når russiske investorer ejer en andel af raffinaderiet i udlandet, har Rusland potentiale til at tjene yderligere olieindtægter over prisloftet”, siger han.
Han har i månedsvis advaret mod, at hvis ikke Vesten får lukket det smuthul, som Nayara Energy udnytter, så vil det resultere i, at det kan udvikle sig til et langt større problem.
Men modsat de to store rederier, der stadig gerne vil handle med Rosnefts indiske selskab, så har Norden og Torm valgt at stoppe al handel med Nayara Energy.
Begge selskaber forklarer det med, at de ikke vil støtte Rusland økonomisk.
Fra Torm er svaret, at de fravalgte al handel med russiske selskaber som konsekvens af Ruslands invasion af Ukraine.
“Konkret betyder dette, at vi afholder os fra at indgå ny forretning, der direkte eller indirekte involverer Nayara Energy grundet ejerstrukturen”, oplyser selskabet.
Derfor har selskabet ikke sejlet med brændstof fra Nayara Energy siden marts 2022, oplyser Torm.
Rederiet Norden svarer ligeledes, at de ikke vil handle med Nayara Energy grundet raffinaderiets russiske forbindelser.
“Vi gør alt, hvad der står i vores magt, for at undgå at lave forretninger med selskaber som enten er direkte eller indirekte ejet eller kontrolleret af russiske interesser”, lyder det fra Norden.
Selskabet kan dog ikke afvise, at deres skibe alligevel har sejlet med brændstofprodukter fra det russiskejede raffinaderi, da de ikke forhindrer deres kontraktpartnere, som lejer deres skibe, i at sejle til Vadinar.
Der er kommet politisk bevågenhed på Nayara Energy efter Danwatch og Ekstra Bladets artikler, og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har opfordret danske virksomheder til at stoppe handlen med Nayara Energy.
“Det er klart, at jeg synes, at virksomhederne nøje bør overveje, hvordan de stiller sig. Fra regeringens side har vi selvfølgelig et stærkt ønske om, at Ruslands olieindtægter bliver så lave som overhovedet muligt”, sagde han.
Kort efter blev det meldt ud, at Erhvervsstyrelsen har igangsat en undersøgelse af Hafnia for at bryde sanktionerne mod russisk olieeksport.
Derfor må både Maersk Tankers og Hafnia have “taget stilling til det her og taget ansvar for ikke at indgå handler, som kan komme Rusland til fordel”, siger lektor i virksomheders sociale ansvar ved CBS, Julie Uldan.
“I udgangspunktet har Hafnia og Maersk dog ret i, at det er op til politikerne at regulere, fordi virksomheder er sat i verden for at lave profit. Selvom den profit ofte laves på bekostning af klodens ressourcer eller andre etiske anliggender, så er det jo profit, der er deres primære formål. Men de sætter deres omdømme på spil”.
Hun sammenligner sagen om Hafnia og Maersk Tankers med den om skoproducenten Ecco. De har mødt stor offentlig modstand for at fortsætte deres forretning i Rusland.
“Det er fuldstændig ligesom Ecco: Hvis folk synes, at det er uansvarlig forretning rent samfundsmæssigt, så vil det selvfølgelig påvirke rederiernes omdømme. Forskellen her er selvfølgelig, at den normale forbruger ikke køber fragt af Maersk (Tankers, red.) og Hafnia”, siger hun.
Sanktionerne mod Rusland har til hensigt at begrænse den russiske krigsmaskines evner til at fortsætte invasionen af Ukraine.
EU og G7-landene var før krigens begyndelse nogle af Ruslands største handelspartnere, men stoppede derefter al import af russisk olie og brændstof. Samtidig indførte man et prisloft for, hvad Rusland må sælge deres olieprodukter til, når de handler med andre lande.
Det prisloft er gentagne gange blevet erklæret dødt af alt fra EU-politikere og uafhængige eksperter til Verdensbanken, fordi det har været så svært at håndhæve.
Med den såkaldte skyggeflåde, som Danwatch har beskrevet detaljeret den seneste tid, har russerne formået at sælge deres produkter videre langt dyrere, end hvad sanktionerne tillader.
De vestlige lande forsøger igen og igen at give prisloftet kunstigt åndedræt og indfører ofte nye og strammere sanktioner. Sanktionerne har dog begrænsninger.
Det er raffinaderiet i Vadinar ifølge flere eksperter, som Danwatch og Ekstra Bladet tidligere har talt med, et godt eksempel på.
Og det tyder på, at Rusland er klar over den begrænsning. Faktisk har russerne selv udtalt, at Rosnefts ejerskab af Nayara Energy aldrig må overstige deres nuværende 49 procent, fordi det beskytter selskabet mod Vestens lange arm.
Derfor giver Nayara Energy den russisk stat mulighed for at importere russisk olie fra Rosneft gennem sit eget Rosneft-ejede selskab i Indien, omdanne det til brændstof, der på papiret er indisk, og så sælge det til Europa, uden det er sanktioneret.
På den måde endte 30 millioner liter flybrændstof fra det russiske raffinaderi også i København tilbage i november 2023. Det var Hafnia, der leverede den forsendelse.
I 2022 sejlede rederiet Torm også flybrændstof fra Vadinar til både Frankrig og København.
Når det er så udtalt, at selskabet er skruet sammen for at undgå sanktioner, er det ifølge Julie Uldam endnu mere forventeligt, at befolkningen vil reagere med utilfredshed på Maersk Tankers og Hafnias forretning.
“Det gør det klart mere sandsynligt, at folk kan forvente fra virksomhederne, at de siger nej til at handle med det her selskab, som åbent erklærer, at de kan omgå sanktionerne”, siger hun.
