Lidt over tre år efter Etiopiens regering og Tigray People’s Liberation Front (TPLF) indgik en fredsaftale i Pretoria, Sydafrika, synes Tigray-regionen i det nordlige Etiopien faretruende tæt på en ny krig.
Fra 2020 til 2022 døde flere hundrede tusinder i Tigray i en af Afrikas mest modbydelige krige i nyere tid, og nu frygter mange tigrinere og iagttagere af etiopiske forhold, at vi stirrer ind i en gentagelse.
I slutningen af sidste uge udbrød kampe mellem den føderale hær og TPLF’s soldater i det vestlige Tigray, og straks efter indstillede det statsejede flyselskab Ethiopian Airlines alle flyvninger til regionen – en beslutning, der af mange, blev tolket som et forvarsel om en kommende storkrig.

Danwatch samarbejder i øjeblikket med både Rakkerpak og RADIO4 om at gøre vores journalistik til gode lytteoplevelser. Følg med her …
Dette efterår har det lille vestafrikanske land Gambia kæmpet med langvarige og gentagne strømafbrydelser. Hvad er de et symptom på, hvilken social og politisk virkelighed blotlægger de, og kan de få indflydelse på det snarlige præsidentvalg i landet? Dansk-gambianske Jacqueline Hørup Nielsen diskuterer med vært Oscar Rothstein.

I dagens Syd for Sahara gør vi status på den anspændte situation i Etiopien, undersøger dens dybereliggende årsager og spørger til dens videre regionalpolitiske konsekvenser.
Gæst er Mette Thygesen, i dag international chef i Institut for Menneskerettigheder, men fra 2015 til 2018 Danmarks ambassadør i Etiopien.
Hun har med stor bekymring fulgt den seneste udvikling i Tigray, men er alligevel ikke overbevist om, at regionen er på vej ud i en krig, som den man så fra 2020 til 2022.
“Der er forlydender, om parterne trækker tropper tilbage, og at flytrafikken til Tigray igen vil blive åbnet. Der er stadig håb for freden”, siger hun i programmet
Efter optagelsen af udsendelsen har Ethiopian Airlines bekræftet, at de igen flyver fra hovedstaden Addis Ababa til Mekelle, hovedbyen i Tigray.
Syd for Sahara kan høres her på Danwatch hver onsdag – eller fra klokken 5 om morgenen som podcast og kl 12:30 på FM hos Radio IIII. Vært er Afrika-journalist på Danwatch, Oscar Rothstein. Programmet er produceret i et samarbejde mellem Danwatch og Radio IIII.













