Antallet af børn, der er i behandling for alvorlig underernæring hos Red Barnet i Baidoa i det centrale Somalia, er næsten tredoblet på bare seks måneder.
En kaskade af katastrofer rammer lige nu somalierne, der er fanget i noget nær permanent undtagelsestilstand.
Klimaforandringer, væbnet konflikt, politisk ustabilitet, bistandsnedskæringer; Somalia er offer for det hele.
Dagens Syd for Sahara handler derfor om Somalias ubønhørlige virkelighed, som den udspiller sig netop nu.
Programmet er produceret i et samarbejde mellem Danwatch og Radio IIII, og i studiet har vært Oscar Rothstein besøg af Jakob Eilsøe Mikkelsen, Afrika-chef for Red Barnet, der har indgående kendskab til Afrikas Horn og Somalia, som han har lavet nødhjælpsarbejde i gennem flere årtier.

Danwatch samarbejder i øjeblikket med både Rakkerpak og RADIO4 om at gøre vores journalistik til gode lytteoplevelser. Følg med her …
Inden for få uger går en såkaldt super-El Nino i land i Østafrika. I Kenya betyder det regn, regn, regn og regn. Syd for Sahara er rykket ud i slumområdet Korogocho, der er et af de områder i den kenyanske hovedstad Nairobi, der står til at blive ramt allerhårdest af de varslede vandmængder. Gæster er Rasmus Bering, medgrundlægger af organisationen Dreamtown, og Frederick Okinda fra Komb Green Solutions i Korogocho.

Afrika-chefen fortæller, hvordan de humanitære organisationer udmærket ved, hvad de skal gøre for at afværge eller afbøde de mange kriser, men på grund af bistandsnedskæringer har de kun midler til at hjælpe de mennesker i absolut livsfare.
Og med en særlig kraftig El Niño undervejs kan ondt nemt blive værre for somalierne:
“Det er noget, vi holder meget øje med, og som bekymrer os. Én ting er forværret tørke, men det kan også føre massiv nedbør med sig, og hvis store regnmængder rammer knastør jord giver det voldsomme oversvømmelser”, siger Jakob Eilsøe Mikkelsen.
Omkring 6.5 millioner somaliere lever i kritisk fødevareusikkerhed, vurderer FN.
Syd for Sahara kan høres her på Danwatch hver onsdag – eller fra klokken 5 om morgenen som podcast og kl 12:30 på FM hos Radio IIII. Vært er Afrika-journalist på Danwatch, Oscar Rothstein. Programmet er produceret i et samarbejde mellem Danwatch og Radio IIII.













