Det måske mest ambitiøse forsøg på at stille erhvervsledere til ansvar for krigsforbrydelser siden Nürnberg-processen efter Anden Verdenskrig. Det er intet mindre end, hvad der de sidste knap tre år har været tale om i Stockholms tingsrätt.
Over 300 dage i retssal 34 har den svenske anklagemyndighed argumenteret for, at Ian Lundin og Alexandre Schneiter, gjorde sig medskyldige i krigsforbrydelser, da de som topchefer for det svenske selskab Lundin Oil forestod virksomhedens olieudvinding i Sudan i slutningen af 1990’erne og start 00’erne.
I 1997 indgik Lundin Oil en kontrakt med regeringen i Sudan om olieudvinding i den sydlige del af landet, der i dag er Sydsudan. Den svenske virksomhed fik dermed lov til at bore efter olie i et cirka 30.000 kvadratkilometer stort område kaldet Block 5A.
På dette tidspunkt var Sudan plaget af en langvarig borgerkrig, og anklagen mod Lundin og Schneiter går på, at de med oliekontrakten muliggjorde den sudanesiske hærs overgreb mod civile i og omkring Block 5A – dels ved at lade hæren få del i olieindtægterne og dels ved at bygge infrastruktur i området, som gav hæren mulighed for at udvide sine kamphandlinger.
Den hollandske fredsorganisation PAX estimerer, at 12.000 mennesker døde og 180.000 flygtede under kampene i Block 5A mellem 1999 og 2003.
I retten har den svenske anklagemyndighed blandt andet argumenteret for, at Ian Lundin og Alexandre Schneiter medvirkede til krigsforbrydelser, da Lundin Oil finansierede og byggede en ny vej gennem Jikany, et område, der lå uden for hærens kontrol. På den måde, mener anklagerne, faciliterede det svenske olieselskab hærens fremrykning.
Omvendt har Lundin og Schneiters forsvarer hårdnakket afvist, at der kan dokumenteres en direkte forbindelse mellem Lundin Oils forretning og den sudanesiske hærs forbrydelser.
“Det (anklagen, red.) er et teoretisk produkt uden indhold”, lød det i Alexandre Schneiters afsluttende bemærkninger.
Bliver Ian Lundin og Schneiter dømt, vil det ikke være første gang i nyere tid, at erhvervslivet bliver stillet til ansvar for krigsforbrydelser. Så sent som i april blev den franske cementgigant Lafarge kendt skyldig i at have finansieret terror i Syrien. Men Lundin-sagen kan alligevel sætte en ny international præcedens, vurderer svenske retssociologer, der forsker i retssagen og dens videre perspektiver.
Bliver de tiltalte kendt skyldige, vil dommen efter alt at dømme mindske europæiske virksomheders vilje til fremover at investere i konfliktområder. Omvendt vil en frifindelse – efter mere end ti års efterforskning og knap tre års retssag – kunne afskrække andre anklagere fra at føre lignende sager fremover.
Det er imidlertid ikke kun af principielle årsager, at Lundin-sagen bør vække opsigt herhjemme.
De seneste år har flere organisationer argumenteret for, at de olievirksomheder, der drog fordel af den sudanesiske hærs forbrydelser, bør betale erstatning til de mange tusinder ofre. Ud over Lundin Oil gælder det malaysiske Petronas og østrigske OMV.
Lundin Oil, der i dag hedder Örron Energy, fik i 2023 opkøbt sin olie- og gasforretning af det norske energiselskab Aker BP. I en udtalelse sidste år anbefalede et norsk ekspertpanel, at Aker BP derfor afsøger mulighederne for at kompensere ofrene for krigsforbrydelser begået i relation til Lundin Oils olieproduktion.
Både Danske Bank og Nordea er storaktionærer i Aker BP, mens også flere danske pensionskasser har penge investeret i selskabet.
“Det er et kollektivt ansvar at sikre sig, at ofrene for krigsforbrydelserne i det nuværende Sydsudan bliver hørt og får den hjælp, de har krav på. Dette involverer også Aker BPs aktionærer”, har George Tai, en sydsudanesisk menneskerettighedsaktivist, der i årevis har repræsenteret ofrene for krigsforbrydelse, begået i Block 5A, tidligere sagt til Danwatch.
Den svenske anklagemyndighed går efter henholdsvis ti og seks års fængsel til Ian Lundin og Alexandre Schneiter, en bøde på 2,2 millioner kroner samt konfiskering af 1,5 milliarder kroner svarende til Lundin Oils anslåede profit i Sudan.
Begge tiltalte nægter sig skyldige.