Del af en undersøgelse
Denne artikel er en del af undersøgelsen Danmark og verdens største flygtningekrise
- Siden april 2023 har Sudan i det nordøstlige Afrika været hærget af en borgerkrig mellem regeringshæren og den paramilitære gruppe Rapid Support Forces. 14 millioner mennesker er på flugt og op mod 150.000 mennesker kan have mistet livet. Dermed er krigen i Sudan verdens største flygtningekrise og verdens værste humanitære krise ifølge FN.
- I december 2024 besøgte Danwatch byen Renk på grænsen mellem Sudan og Sydsudan. Sydsudan, der indtil 2011 var en del af Sudan, har modtaget over 900.000 flygtninge fra nabolandet siden april 2023. I Renk fortæller folk om voldtægter, tortur, likvideringer og kidnapninger begået af begge krigens parter.
- I denne serie undersøger Danwatch forbindelser mellem danske virksomheder og investeringer og flygtningene, vi har mødt i Renk.
Nordea og Danske Bank skal bruge deres indflydelse som storaktionærer i Aker BP til at presse det norske olieselskab til at tage ansvar i en speget sag om krigsforbrydelser begået i oliefeltet Block 5A i det daværende Sudan – i dag Sydsudan – mellem 1999 og 2003.
Det kræver Egbert Wesselink, mangeårig Sydsudan-ekspert hos PAX, en hollandsk menneskerettighedsorganisation.
“Medmindre aktionærer som Nordea og Danske Bank går sammen og lægger kollektivt pres på Aker BP, kan virksomheden ignorere sagen. Det må ikke ske”, siger han.
Opfordringen kommer efter en ny afgørelse fra Norges Kontaktpunkt for Ansvarlig Virksomhedsadfærd (NCP Norge), et uafhængigt ekspertpanel udnævnt af det norske udenrigsministerium og handelsministerium. Deres afgørelse er af rådgivende karakter og ikke juridisk bindende.
I februar 2023 indledte NCP Norge en undersøgelse af, om Aker BP’s opkøb af det svenske selskab Lundin Energys olie- og gasaktiviteter i 2021 levede op til OECD’s retningslinjer for ansvarlig virksomhedsadfærd.
Det gjorde handlen ikke, fastslår NCP Norge nu.
Ekspertpanelet vurderer, at Aker BP i utilstrækkelige grad foretog en vurdering af risikoen for menneskerettighedskrænkelser ved handlen med Lundin Energy, der i årevis har været beskyldt for medvirken til krigsforbrydelser i forbindelse med deres olieudvinding i dagens Sydsudan i slutningen af 1990’erne og starten af 00’erne.
De anbefaler samtidig, at Aker BP afsøger mulighederne for at kompensere ofrene for krigsforbrydelser begået i relation til Lundin Energys olieproduktion.
“I praksis kunne dette indebære, at Aker BP engagerer sig med Orrön Energy (Lundin Energys nye navn, red.) og deres aktionærer for at facilitere en proces, hvor afhjælpende tiltag bliver udforsket”, lyder det i afgørelsen.
Både Danske Bank og Nordea er blandt Aker BPs tyve største aktionærer, fremgår det af olieselskabets seneste årsrapport.
Nordea har cirka 522 millioner kroner investeret i Aker BP, mens Danske Bank ikke har oplyst størrelsen på deres samlede investering i selskabet.
Historisk retssag
Lundin Energy bliver beskyldt for at have gjort sig meddelagtige i krigsforbrydelser, da regeringssoldater og allierede militser, anført af Sudans militærdiktator Omar al-Bashir, i 1999 indledte en militær offensiv for at tage kontrollen over oliefeltet Block 5A fra sydsudanesiske oprører.
Kort forinden havde Lundin Energy fået licens til at udvinde olie i netop Block 5A, og ifølge anklagerne gjorde selskabets investeringer i lokal infrastruktur det nemmere for regeringssoldaterne at vinde terræn.
Aktuelt bliver sagen prøvet ved en historisk stor svensk retssag, hvor anklagerne går efter fængselsstraffe til Lundin Energys to tidligere topchefer, en bøde på 2,2 millioner kroner samt konfiskering af 1,5 milliarder kroner svarende til Lundin Energys anslåede profit i Sudan.
Aker BPs overtagelse af Lundin Energy blev offentliggjort få uger efter, at den svenske anklagemyndighed rejste tiltale mod bestyrelsesformand Ian Lundin og direktør Alex Schneiter, der begge nægter sig skyldige.
Og siden har en række civilsamfundsorganisationer i både Europa og Sydsudan advaret om, at Aker BP har svækket krigsofrenes mulighed for at blive tildelt erstatning.
De frygter, at Örron Energy, som Lundin Energy skiftede navn til i forbindelse med Aker BPs opkøb af olie- og gasforretningen, efter handlen ikke længere har de nødvendige midler til at betale kompensation til ofrene – noget om Örron Energys pressechef for nyligt afviste til det svenske medie Blankspot.
Fanny Holm, lektor i jura på Umeå Universitet, hvor hun forsker i Lundin-sagen, forstår civilsamfundsorganisationernes bekymring.
“Med opkøbet af Lundin Energys olie- og gasaktiviteter overtog Aker BP 98 procent af selskabets aktiver. De resterende to procent ligger tilbage i Örron Energy, og det kan ikke udelukkes, at de går bankerot, hvis retten finder de tiltalte skyldige og kræver et milliardbeløb konfiskeret”, siger hun.
Det er dog ikke givet, at ofrene i Sydsudan kan se frem til decideret økonomisk erstatning, hvis Alex Schneiter og Ian Lundin bliver dømt.
“Retten til erstatning i tilfælde af, at man er blevet udsat for en menneskerettighedskrænkelse er i sig selv en menneskeret, men det er ikke defineret, hvad denne erstatning i praksis vil sige. Den kan være økonomisk, men den kan også være mere symbolsk som en officiel undskyldning for eksempel. Det kommer helt an på, hvilke konventioner, der er blevet overtrådt, og det pågældende retssystem”, siger hun.
Mere end krigsforbrydelser
- Olieproduktionen i Sydsudan har ikke kun ført væbnede kampe med sig. Den har også gjort Afrikas yngste nation til en af verdens mest forurenede nationer.
- Netop det afdækkede Danwatch i begyndelsen af året, hvor Nyayob Bol Gai, en 42-årig kvinde, beskrev, hvordan hendes hjemstat Unity State er blevet totalt ødelagt af olien.
- “Man kan ikke leve et godt liv i Unity State. Olien har ødelagt alt. Vandet er sort, jorden er død, og både mennesker og dyr er syge. Sådan var det ikke, da vi rejste”, fortalte Nyayob Bol Gai.
- Nyayob flygtede fra Unity State, da der udbrød borgerkrig i Sydsudan i 2013. Sidste år forsøgte hun at vende hjem igen, da en ny krig – denne gang i Sudan – atter sendte hende på flugt. Men hun endte med at opgive på grund af den omfattende olieforurening og vendte i stedet retur til en FN-lejr i Renk tæt på grænsen mellem Sydsudan og Sudan.
- Lundin Energys Block 5A lå i netop Unity State.
Splittede investorer
Aker BP har allerede afvist NCP Norges kritik og anbefalinger.
Selskabet “anser sagen for afsluttet og planlægger ikke yderligere handling”, lød det til NRK, da NCP Norge offentliggjorde sin afgørelse 18. juni.
“Vi mener, at vi har udført den nødvendige due diligence i forbindelse med transaktionen i overensstemmelse med OECD’s retningslinjer. Det er vigtigt at understrege, at Aker BP ikke har haft aktiviteter i Sudan og ikke er part i den igangværende retssag i Sverige”, forklarede selskabet.
Netop derfor er det helt centralt, at Aker BPs største aktionærer som Nordea og Danske Bank melder sig på banen, mener George Tai, sydsudanesisk menneskerettighedsadvokat og mangeårig repræsentant for ofrene for volden i Block 5A.
“Det er et kollektivt ansvar at sikre sig, at ofrene for krigsforbrydelserne i Sydsudan bliver hørt og får den hjælp, de har krav på. Dette involverer også Aker BPs aktionærer”, siger han til Danwatch.
Umiddelbart er der dog ikke meget, der tyder på, at Nordea og Danske Bank vil lægge noget nævneværdigt pres på Aker BP.
Danske Bank har ikke ønsket at kommentere sagen, mens Nordea nøjes med at oplyse, at de er “bekendte” med NCP Norges udtalelse, og at de vil “vil følge op på selskabet i relation til NCP’s anbefalinger”.
De to bankers tøven står i kontrast til, hvordan andre af Aker BPs ejere forholder sig til sagen.
Allerede i april 2024 sagde det norske pensionsselskab KLP, der også er blandt Aker BPs tyve største aktionærer, at de forventer, at Aker BP gør, hvad de kan for at afhjælpe ofrene i Sydsudan.
Det meddelte de i forbindelse med Aker BPs generalforsamling, hvor Norsk Folkehjælp havde stillet forslag om, at Aker BP skulle gå i dialog med Örron Energy og deres aktionærer om eventuel betaling af erstatning til ofrene i Sydsudan.
Hverken Danske Bank eller Nordea stemte for forslaget, der heller ikke blev vedtaget.
“Selvom vi har sympati for tanken bag forslaget, stemmer vi typisk ikke for forslag, der efter vores mening er for specifikke og dermed griber ind i den operationelle ledelse af selskabet. Derfor stemte vi imod dette forslag”, skriver Eric Pedersen, chef for ansvarlige investeringer i Nordea Asset Management, i en mail til Danwatch.
Moralsk forpligtelse
Efter planen bliver retssagen mod Lundin Energys to tidligere topchefer afsluttet i sommeren 2026. I mellemtiden er NCP Norges afgørelse “skelsættende”, mener George Tai.
“Som repræsentant for ofrene bifalder jeg afgørelsen, da den ikke blot giver håb om opnåelse af retfærdighed og ansvarlighed, men også sætter en juridisk præcedens for, at virksomheder skal udvise tilstrækkelig omhu og integrere menneskerettigheder i deres arbejde, før de indgår i nogen form for juridiske transaktioner”, siger han.
Ifølge ham understreger afgørelsen, at virksomheder som Örron Energy og Aker BP samt deres aktionærer har et moralsk ansvar over for krigsofrene i Sydsudan – også selvom de ikke skulle blive idømt et juridisk et.
“Med denne afgørelse fra NCP Norge bliver multinationale selskaber mindet om, at forsøg på at unddrage sig juridisk ansvar for tidligere aktiviteter i udlandet aldrig vil være en løsning. Tværtimod bør de lære at konfrontere arven fra deres tidligere operationer i stedet for at flygte fra den. Dette er en moralsk forpligtelse, før det bliver en juridisk”, siger han.
Den hollandske menneskerettighedsorganisation PAX anslår, at 12.000 mennesker mistede livet og 160.000 blev fordrevet af kampene i og omkring Lundin Energys oliefelt.
