Åbner i en ny fane
23/09/2026Podcast

Før El Niño: Kenyas naturkriser er også politiske kriser

Inden for få uger rammer en såkaldt super-El Nino Østafrika. I Kenya betyder det regn, regn, regn og regn. Syd for Sahara er rykket ud i slumområdet Korogocho, der er et af de områder i den kenyanske hovedstad Nairobi, der står til at blive ramt allerhårdest af de varslede vandmængder.
TOPSHOT KENYA WEATHER FLOODS
Op mod 1,5 millioner kenyanere forventes at blive påvirket af dette års El NinoFoto: LUIS TATO / AFP
Danwatch er et undersøgende medie. Vi afslører, hvordan danske virksomheder og andre magtfulde aktører påvirker mennesker, miljø og klima i verden. Vi dokumenterer brud på love, konventioner og etiske retningslinjer og viser konsekvenserne.

Regnsæsonen står for døren i Kenya, men ikke bare hvilken som helst regnsæson: 

I løbet af oktober ventes en såkaldt Super-El Nino at gå i land i Østafrika, og det betyder regn, regn, regn, regn og mere regn. 

Den kommende regnsæson risikerer at blive den værste i Kenyas historie, og i disse dage er både forretninger, husholdninger og de lokale myndigheder i gang med at rense afløb og kloakker, bygge dræningssystemer og på anden vis forberede sig på et par særdeles våde måneder. 

Dagens udgave af Syd for Sahara er derfor en slags optakt til den kenyanske regntid. 

Vært Oscar Rothstein har sat Rasmus Bering, medgrundlægger af organisationen Dreamtown, i stævne. De diskuterer, hvordan Kenyas naturkriser også er politiske kriser. 

Programmet er optaget i Korogocho, der er et af de steder i den kenyanske hovedstad, hvor de store regnmængder risikerer at ramme allerhårdest. 

I udsendelsen kan du derfor også møde Frederick Okinda, grundlægger af Komb Green Solutions, en lokal miljøorganisation i Korogocho. 

Syd for Sahara er produceret i et samarbejde mellem Danwatch og Radio IIII. 

I en tid, hvor Afrika spiller en stadig større rolle internationalt – økonomisk, politisk, kulturelt – bruger vi hver uge en halv time på at diskutere de vigtigste begivenheder og tendenser på kontinentet. 

Syd for Sahara kan høres her på Danwatch hver onsdag – eller fra klokken 5 om morgenen som podcast og kl 12:30 på FM hos Radio IIII. Vært er Afrika-journalist på Danwatch, Oscar Rothstein, der til daglig har base i Nairobi, Kenya. Programmet er produceret i et samarbejde mellem Danwatch og Radio IIII. 

Gå ikke glip af den næste afsløring.
Få vores nyhedsbrev

Få ugens historier fra Danwatch direkte i din indbakke hver søndag.

Nedenfor kan du tilvælge vores månedlige tematiske nyhedsbreve.

Uanset hvor mange, du vælger, skriver vi højst til dig tre gange om ugen.