Tvangsarbejde er, når personer ufrivilligt eller under trussel om straf tvinges til at arbejde.
Det kan forekomme i situationer, hvor personer tvinges til at arbejde ved brug af vold eller trusler,
Det kan også forekomme ved mindre tydelig tvang såsom gældsslaveri, tilbageholdelse af pas og identitetspapirer eller trusler om angivelse til udlændingemyndigheder.
Den globale efterspørgsel på værnemidler er efterhånden så stor, at lande og regeringer rundt om i verden er villige til at se igennem fingre med kritisable arbejdsforhold for at sikre sig leverancer af de efterspurgte varer.
Det er dermed ikke kun sundhedspersonale verden over, som er presset i disse tider. En stor del af de masker, medicinske handsker og andre værnemidler, som er nødvendige i kampen mod corona, produceres i Asien. Og den stigende efterspørgsel presser producenterne, og dermed også deres arbejdere.
Det er tydeligt i Malaysia, hvis industri for medicinske handsker står for over halvdelen af den globale produktion. Danwatch har tidligere belyst, at tvangsarbejde er et velkendt fænomen i Malaysia, og netop handskeindustrien, der nu presses af det globale behov for engangshandsker, er berygtet for tvangsarbejde.
Et af de firmaer, som er anklaget for tvangsarbejde blandt migranter, er det malaysiske selskab Top Glove Corporation. Blandt anklagerne er høje rekrutteringsgebyrer, der sætter arbejderne i et gældsforhold til arbejdsgiveren, tilbageholdelse af pas, ubetalt løn og tvunget overarbejde. Trods anklagerne forventer selskabet, at efterspørgslen fra Europa og USA vil stige i sådan en grad, at de ikke kan producere handsker nok. De samme anklager er rettet mod malaysiske WRP Asia Pacific. Alligevel har USA netop ophævet et forbud mod import af handsker fra selskabet. For nyligt blev det også afsløret, at det britiske sundhedsvæsen købte 88,5 millioner engangshandsker af Supermax, endnu en malaysisk virksomhed, der er anklaget for tvangsarbejde blandt dens arbejdere.
Efter anklagerne er forholdene hos selskaberne blevet forbedret, men der er stadig store problemer. Amfori, et auditørfirma der inspicerer Top Gloves arbejdsforhold, melder, at der stadig er udbredt overarbejde og problemer med migranters rekrutteringsprocesser. Det samme gælder for WRP Asia Pacific, forklarer Andy Hall, der sammen med den engelske avis The Guardian stod bag afsløringerne af de kritisable forhold hos Top Glove og WRP Asia Pacific.
“Forholdene på WRP Asia Pacifics fabrik har forbedret sig betydeligt. På trods af dette er der stadig problemer, da mange arbejdere mangler at få kompensation for ubetalt løn”, siger Andy Hall, som er en af de personer, der ved mest om migrantarbejderes forhold i Sydøstasien og har været auditør for de svenske myndigheder på malaysiske fabrikker.
Det er mere profitabelt at ansætte en irregulær migrant end en malaysisk arbejder
Den medicinske handskeindustri omsatte for 7 milliarder dollars i 2017.
Malaysias markedsandel er 65 %.
Vestlige lande står for cirka 70 % af efterspørgslen på medicinske engangshandsker.
USAs forbrug af medicinske engangshandsker er 20 gange større end Kinas.
Efterspørgslen på handsker forventes i år at stige med 16 % sammenlignet med 2019.
Malaysias regering beordrede ellers landets handskeproducenter til at stoppe al produktion d. 18. marts. Ikke pga. anklagerne om tvangsarbejde, men i et forsøg på at afbøde corona-smitten blandt industriens mange arbejdere. Det rystede mange lande, da Malaysia er verdens største producent af medicinske handsker, og fordi der netop nu er et akut globalt behov for værnemidler.
Det fik Storbritannien til at opfordre Malaysias regering til at genoptage produktionen og eksporten. Kort efter tillod den malaysiske regering, at landets fabrikker genoptog produktionen på halv kapacitet.
Efterfølgende opfordrede Den Europæiske Unions ambassadør i Malaysia, Maria Castillo Fernandez, d. 25 marts den malaysiske regering til at genoptage produktionen for at sikre forsyninger til Europa. Opfordringen lød blandt andet på at sætte fabrikkernes produktion af handsker til at køre i døgndrift. Det fremgår af et brev delt med Danwatch. Og det har ifølge Andy Hall medført, at fabrikkerne nu arbejder på højtryk.
“Alle fabrikkerne har offentligt udtalt, at de er begyndt at arbejde med deres fulde kapacitet for at følge med efterspørgslen. Fabrikkerne og arbejderne er virkelig under pres,” siger han.
At fabrikkerne har genoptaget arbejdet øger de ansattes risiko for smittespredning. Det er nemlig ikke alle producenter, der følger sikkerhedsforanstaltningerne. En ansat hos Top Glove, Malaysias største handskefabrikant, fortæller, at arbejdsforholdene er de samme, som før corona-pandemien. Kravene om social distancering er ikke implementeret, medarbejderne screenes ikke for symptomer og de busser, der transporterer arbejderne, afsprittes ikke før brug, hvilket regeringen ellers har krævet.
I brancher som handskeindustrien arbejdes der på højtryk, hvilket altså øger risikoen for corona-smitte. Og for irregulære migranter, der opholder sig eller arbejder i landet uden de nødvendige tilladelser, kan en corona-infektion få store konsekvenser. I Malaysia er det lovpligtigt for læger at melde irregulære migranter, der søger lægehjælp, til myndighederne. Risikoen for at blive deporteret afholder dem derfor fra at søge hjælp. Det forklarer Adrian Pereira, direktør for North South Initiative, en ngo som arbejder for bedre forhold for migrantarbejdere.
“Regeringen fjernede statsstøttet sundhedspleje til migranter i 2016. Det blev derfor meget dyrt at bruge sundhedsvæsenet. Det afholder mange migranter fra at søge lægehjælp, især hvis de opholder sig udokumenteret i landet,” siger Andrian Pereira.
Den økonomiske udvikling, Malaysia har oplevet over de seneste 30 år, er i høj grad baseret på migrantarbejdere, der kunne møde den øgede efterspørgsel på ufaglært arbejdskraft. I Malaysia er der omkring 4 millioner migrantarbejdere, hvoraf mere en halvdelen er irregulære, hvilket vil sige, at de opholder sig eller arbejder i landet uden de nødvendige tilladelser. Migrantarbejdere udgør mere end 25 % af landets samlede arbejdskraft og har en stor aktie i Malaysias mål om at opnå status som et høj-indkomst land inden 2020, da Verdensbanken har bevist, at deres arbejdskraft påvirker gennemsnitslønnen, uddannelsesniveauet og Malaysias BNP positivt.
“Det er mere profitabelt at ansætte en irregulær migrant end en malaysisk arbejder. Inspektioner af arbejdsforholdene har ingen reel rolle at spille i at reducere tvangsarbejde, da den malaysiske kultur er præget af korruption og dårlig regeringsførelse”, siger Adrian Pereira.
Malaysia er rangeret som nummer 51 ud af 180 på Transparency Internationals liste over verdens mest korrupte lande. Listen er udarbejdet af eksperter og beskriver, i hvor høj grad et lands offentlige sektor opfattes som korrupt. Malaysia scorer 53 ud af 100 point, hvor 0 opfattes som meget korrupt mens 100 opfattes som mindst korrupt.
Imens handskefabrikkerne kører videre, har den malaysiske regering lukket ned for arbejdet i alle industrier, der ikke bidrager til såkaldte essentielle ydelser som fx. vand, elektricitet, olie og gas. Regeringen har godt nok lavet økonomiske hjælpepakker for at afholde arbejdspladser fra at fyre deres medarbejdere, men det gælder ikke for migranter.
“Regeringens nedlukning af visse industrier gør, at mange migranter mister deres eneste indtægtskilde. De har derfor ikke råd til dagligvarer, husleje og regninger. I de små industrier er risikoen for dette scenarie meget høj. Arbejdere i de store industrier har større chance for at beholde deres arbejde”, forklarer Adrian Pereira.
Før corona blev der udført kontrol med arbejdsforholdene rundt omkring, som nu er sat på pause. Jeg frygter, at det er et spørgsmål om tid, før vi ser et corona-udbrud på en af fabrikkerne
De her arbejdere er corona-pandemiens helte, og det mindste man kan gøre er at respektere dem og give dem en værdig behandling
Situationen på handskefabrikkerne bliver endnu værre af, at det under de nuværende omstændigheder ikke er tilladt for auditører at inspicere fabrikkernes sikkerhed og arbejdsforhold af fare for at sprede smitten.
“Før corona blev der udført kontrol med arbejdsforholdene rundt omkring, som nu er sat på pause. Jeg frygter, at det er et spørgsmål om tid, før vi ser et corona-udbrud på en af fabrikkerne,” siger Andy Hall.
Nu, hvor mange landes opmærksomhed er rettet mod at sikre sig forskellige typer af værnemidler, mener han, at det er nødvendigt at fokusere på migranternes rettigheder.
“Vi er nødt til at forstå, at under denne pandemi er vi fuldstændig afhængige af disse menneskers arbejdskraft. Vi er nødt til at behandle dem bedre og kæmpe for deres rettigheder, da de ikke selv er i en situation, hvor de kan gøre det.”
Det er særligt store europæiske og amerikanske virksomheder, der tjener store summer på at videresælge værnemidler til forskellige landes regeringer. De vestlige lande står for omkring 70 procent af den globale efterspørgsel på handsker. Derfor er de også i en position, hvor de kan stille krav til leverandørerne og producenterne – og forbedre migranternes arbejdsforhold.
“Regeringer og virksomheder bør i det mindste sørge for at forbedre arbejdernes vilkår. Uden dem er der ingen leverance af medicinske handsker. De her arbejdere er corona-pandemiens helte, og det mindste man kan gøre er at respektere dem og give dem en værdig behandling,” siger Andy Hall.
Andreas Kaas Wium Pedersen