1. marts 2018 holdt Ruslands præsident, Vladimir Putin, en opsigtsvækkende tale i Moskva for alle landets politiske spidser.

Her annoncerede han en række nye atomvåbensystemer, som én gang for alle skulle føre landet ind i det 21. århundrede og bringe Rusland et skridt foran i våbenkapløbet mod Vesten. 

“Ingen har før villet lytte til os. Så lyt til os nu”, sagde Putin, henvendt til de af Vestens ledere, der måtte lytte med.

Hvad Vladimir Putin til gengæld ikke fortalte meget om var, hvor omfattende en modernisering af landets atomvåbenkompleks Rusland allerede var i færd med. 

En gigantisk modernisering, der havde været i støbeskeen i mere end et årti, og som allerede, mens Putin stod der på talerstolen i Moskva i 2018, var vel undervejs.

Nu kan Danwatch i samarbejde med tyske Der Spiegel for første gang afsløre hidtil ukendte detaljer om en enorm opgradering af den militære infrastruktur på Ruslands mest beskyttede faciliteter.

Sammen har vi analyseret flere end to millioner dokumenter fra russiske militære udbud, som Danwatch systematisk har hentet fra en offentlig database over en periode på mange måneder. De russiske myndigheder har ad flere omgange begrænset adgang til databasen, men det er lykkedes os at opnå adgang til dokumenterne ved blandt andet at benytte et netværk af servere i Rusland, Kazakhstan og Belarus.

Dokumenterne afslører, hvordan der sideløbende med udviklingen af nye våbensystemer er blevet bygget helt nye faciliteter på tværs af hele Rusland: Hele baser er næsten jævnet med jorden og bygget op fra bunden, hundredvis af nye barakker, vagttårne, kontrolcentre og lagerbygninger er rejst, og kilometervis af underjordiske gange er udgravet.

Detaljegraden i materialet får nu flere eksperter til at råbe op om et russisk sikkerhedsbrud, der i værste fald kan gøre de store nye atomvåbenbaser sårbare for angreb.

Blandt de millioner af dokumenter har Danwatch fundet hundredvis af originale plantegninger over de Strategiske Missilstyrkers baser ved byen Yasny, som siden 2019 har været udstyret med Avangard – et af Ruslands nye atomvåbensystemer, som spiller en central rolle i præsident Putins planer om at overhale Vesten i våbenkapløbet.

I samarbejde med Der Spiegel kan vi nu fortælle, hvordan dokumenterne afslører dybt sensitive detaljer om nogle af verdens mest sikrede faciliteter.

Ikke set siden 1970’erne

Få mennesker kender til detaljerne i de russiske atomstyrker som danskfødte Hans M. Kristensen, og han kalder det “fuldstændigt utroligt”, at det har været muligt at finde den slags informationer om de russiske atomanlæg. 

Som leder af Nuclear Information Project ved den amerikanske tænketank Federation of American Scientists har han i flere årtier fulgt nøje med i udviklingen af atommagternes arsenaler.

“Jeres research er det dybeste i forhold til strukturen af de her anlæg, jeg nogensinde har set i offentligheden. Vi skal helt tilbage til 1960’erne eller 1970’erne, før jeg kan huske at have set lignende plantegninger. At se den slags for disse nye systemer, det er jo et helt nyt kapitel”, siger han.

De mange dokumenter afslører først og fremmest omfanget af den russiske modernisering. De viser leverancer af enorme mængder stål, sand, cement, mursten og isolering. Men også mere sensitive ting som IT-systemer, elektriske installationer og føring af vand, varme og ventilation.

Der er detaljerede beskrivelser af sikkerhedssystemerne: Tre lag elektriske hegn langs basernes ydre omkreds, sensorer til seismisk aktivitet og radioaktivitet, eksplosionssikrede døre og vinduer, bygninger af armeret beton og alarmsystemer med magnetiske kontakter og infrarøde sensorer. I enkelte tilfælde er der specificeret typen og placeringen af de indvendige overvågningskameraer på bygningerne.

Dokumenterne afslører også anlæggenes indre layout i stor detaljegrad. De beskriver, hvor soldaterne spiser, sover og går på toilet. Der står også, hvor de slapper af, og hvilket træningsudstyr de bruger (primært løbebånd og håndvægte), hvilke spil de spiller for at fordrive tiden (skak og dam) samt hvilke skilte, der hænger på væggene (“Stop! Vend om! Forbudt zone!” eller “Militæreden” eller “Regler for pleje af sko”). De beskriver i hvilke kælderrum beskyttelsesdragterne befinder sig, og hvor våbenskabene står. Og der er skrevet udførligt ind, hvor kontrolrummene ligger, og hvilke bygninger der er forbundet med hinanden via underjordiske tunneller.

“Materiale som dette er jo de ultimative efterretninger”, siger Philip Ingram, tidligere oberst og leder af 1. Militære Efterretningsbataljon i den britiske hær.

“Hvis man kan forstå, hvordan strømmen føres, eller hvor vandet kommer fra, og se hvordan de forskellige ting er forbundet på anlæggene, så kan man identificere styrker og svagheder og finde et svagt sted at angribe”, siger han.

Alvorligt svigt i procedurerne

I december 2020 vedtog det russiske parlament en ny lov, der skulle stramme reglerne for offentlige udbud til militæret. Det skete, efter myndighederne havde erfaret, at der alt for ofte blev delt militære hemmeligheder i udbudsmaterialet.

I samme periode oprettede forsvarsministeriet en ny udbudsdatabase for militære indkøb, der skulle være lukket for offentligheden.

Alligevel har embedsfolk i de russiske militære byggevirksomheder fortsat delt sensitive dokumenter i den åbne database. Danwatch og Der Spiegel har identificeret sensitive plantegninger for de strategiske atomvåbenbaser vedlagt udbud fra så sent som i sommeren 2024.

“At I har været i stand til at finde det her tyder på, at der har været et alvorligt svigt i procedurerne i Rusland”, siger Philip Ingram.

“Dokumenter som dem her for ekstremt sensitive forsvarsprojekter burde aldrig nogensinde have ligget offentligt fremme i nogen som helst form. Sådan noget er enormt værdifuldt”, siger han.

Samme vurdering deler Tom Røseth, ekspert i russisk sikkerhedspolitik og hovedlærer i efterretninger ved Stabsskolen, den norske pendant til Forsvarsakademiet i Danmark.

”Det er jo informationer, som Rusland åbenlyst ville ønske at holde skjult. Det er ikke sådan, at oplysningerne forringer anlæggenes værdi, men det gør dem potentielt mere sårbare”, siger han.

For de efterretningskilder, Danwatch og Der Spiegel har talt med, er Ruslands modernisering af atomstyrkerne noget, man holder skarpt øje med. Det samme gælder også for de danske efterretningstjenester.

“Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) følger udviklingen i Ruslands militære kapaciteter tæt – herunder udviklingen i Ruslands atomare faciliteter”, oplyser tjenesten til Danwatch.

“Rusland er blevet mere afhængigt af sine kernevåben og vil give dem en mere fremtrædende rolle i afskrækkelsen over for Vesten. Det skyldes nedslidningen af de russiske konventionelle styrker”, lyder det fra FE, der ikke ønsker at kommentere på konkrete militære anlæg i Rusland af hensyn til at beskytte sine kapaciteter.

Et fundamentalt sikkerhedspolitisk skift

Dokumenterne, som Danwatch og Der Spiegel er i besiddelse af, underbygger ifølge Tom Røseth, at Ruslands modernisering af de strategiske atomvåbenstyrker er reel, og at der ligger meget konkret handling bag de højtløftede ord om nye våbentyper og infrastruktur. 

I en tid, hvor Rusland fører en angrebskrig i Europa, og hvor de fleste europæiske lande opruster stort, mener han, at det helt grundlæggende er i offentlighedens interesse at vide, hvad der faktisk foregår på de russiske atombaser.

“Det er vigtigt, at vi har en korrekt situationsforståelse, for der er stadig mange, som ikke helt erkender den situation, Europa er i nu, som er et fundamentalt sikkerhedspolitisk skift”, siger Tom Røseth.

“Derfor er det også vigtigt at vise, at Rusland har moderniseret sit nukleare arsenal. De har trods alt truet med atomvåben jævnligt i løbet af Ukrainekrigen. Det har offentlig relevans, at Rusland er kapable – og det er endnu vigtigere, fordi de har justeret deres atomdoktrin og nu har en lavere tærskel for anvendelsen af atomvåben”, siger han.

Spørger man Hans M. Kristensen, skal den russiske modernisering først og fremmest ses som en fundamental udskiftning af de gamle systemer fra sovjettiden – og ikke som noget, der for alvor rykker ved  den skrøbelige balance mellem stormagterne.

Alligevel er det nødvendigt at overvåge udviklingen på de russiske baser tæt. Især fordi de store internationale traktater, der skal begrænse antallet af bestemte missiltyper og atomsprænghoveder, i grove træk er faldet fra hinanden, og de indbyggede mekanismer for at kunne foretage kontrolbesøg på modpartens atomanlæg er sat ud af spillet. Officielt har der ikke været foretaget en eneste on-site-inspektion mellem USA og Rusland siden april 2020.

I det lys kan dokumenter som dem, Danwatch og Der Spiegel har fundet, spille en afgørende rolle i forståelsen af Ruslands intentioner med deres atomvåbenprogram, mener Hans M. Kristensen.

“Det er vigtigt at finde ud af, hvad russerne foretager sig, og forstå, hvad intentionen med deres strategiske systemer er. Er der noget i infrastrukturen, som gør dig i stand til bedre at forstå deres doktrin, og hvordan de taler om deres doktrin? Er det, de siger, faktisk sandt?”, siger han.

“Det kan være meget farligt at overreagere i det her domæne. Så i den forbindelse kan noget som det her være enormt vigtigt”.

Den sidste udvej, når alt håb er ude

Ifølge kilder i europæiske sikkerhedskredse udgør Ruslands strategiske missilstyrker rygraden i landets tredelte atomafskrækkelse.

Udover de tunge atombomber, som missilstyrkerne kan affyre fra nedgravede siloer eller lastbiler, har Rusland også luft- og havbaserede atomvåben, der kan skydes afsted fra særlige bombefly eller ubåde.

Over 50.000 soldater indgår i missilstyrkerne, der er inddelt i tre overordnede hære, 12 divisioner og flere end 40 regimenter.

Ifølge eksperter har de op mod 900 operationelle atomsprænghoveder på baserne og de interkontinentale missiler, der skal sende dem afsted, først og fremmest en psykologisk betydning. Det er våben, der teoretisk kan blive brugt. Men de fleste eksperter er enige i, at enhver brug af dem hurtigt kan eskalere til en global, altødelæggende atomkrig.

Måske derfor betragter Ruslands strategiske missilstyrker sig selv som den sidste udvej, en altødelæggende styrke, der kun kommer i spil, når alt håb er ude. Deres officielle motto er lige så poetisk, som det er uhyggeligt:

“Efter os – stilhed”.

Eksperter i den vestlige verden ser dog stadig risikoen for atomkrig som værende lav, for selv Vladimir Putin har ikke interesse i en atomkrig, der uundgåeligt også vil ødelægge Rusland. Han har tidligere understreget, at Rusland ikke vil være den første til at bruge atomvåben, og at man i stedet kun forbereder sig på at kunne svare igen i tilfælde af et angreb.

“Ja, det ligner, at vi bare sidder på vores hænder og venter på, at nogen bruger atomvåben mod os. Altså, ja, det er også det, det er. Men så skal enhver aggressor også vide, at gengældelse er uundgåeligt, og at de vil blive udslettet”, tilføjede Putin.

Truslen om gensidig ødelæggelse vurderes generelt at have været afgørende for stabiliteten mellem stormagterne i mange årtier. Men den giver også atommagterne andre fordele.

“Uden denne trussel ville den russiske udenrigspolitik se anderledes ud”, fortæller en erfaren kilde fra sikkerhedsapparatet i et NATO-land, der kun udtaler sig på betingelse af anonymitet. Uden sådan et trumfkort i baghånden er det ikke givet, at Rusland ville have angrebet Ukraine, mener kilden.

Selv om de to baser i Yasny nu er sat i kampberedskab, så kan sikkerhedsbristen ifølge Tom Røseth betyde, at de russiske myndigheder med stor sandsynlighed vil være nødt til at undersøge, om man skal foretage nogle ændringer på anlæggene.

“Man vil helt sikkert foretage en evaluering af, om man kan reducere den sårbarhed, der er kommet frem. Det kunne eksempelvis være nye kabelgange, eller at forstærke steder med cement. Problemet er bare, at det koster rigtig mange penge at ændre infrastrukturen på disse anlæg”, siger han.

Danwatch og Der Spiegel har forsøgt at få en kommentar fra det russiske forsvarsministerium om, hvorvidt de betragter det som en sikkerhedsbrist, at plantegninger har ligget i en åben database. Vi har også spurgt om, hvorvidt de vurderer, at tegningerne udstiller basernes sårbarheder.

De har dog ikke besvaret vores henvendelser.