Det var en formiddag i maj, og solen strålede mod Middelhavets bølger, da den libyske kystvagt i høj fart sejlede i retning mod den gummibåd, som 22-årige Hellen sad i. I hendes arme havde hun sin to-årige datter, der var svøbt godt ind i et tæppe for at skærme for sol og havvand. Hellen klamrede datteren ind til sig, mens hun med tårer trillende ned af kinderne så kystvagtens skib nærme sig.
Det var femte gang, hun forsøgte at nå med en båd til Europa fra Libyen i håbet om et bedre liv. Og femte gang at kystvagten fangede hende.
“Jeg bønfaldt dem og tryglede dem om at lade os sejle videre. Jeg var så presset i kroppen, at jeg kastede op. Min datter græd”, fortæller hun til Danwatch over en Whatsapp-forbindelse.
Hellen og de 40 andre migranter i gummibåden blev ifølge hende ført tilbage til Libyen og placeret i et af de berygtede detentionscentre i hovedstaden Tripoli.
Hellens historie er ikke enestående. Danwatch har været i kontakt med fire migranter, der fortæller, at de i løbet af de seneste måneder har været udsat for kidnapning, afpresning og vold i Libyen og såkaldte push backs af den tunesiske og libyske kystvagt på Middelhavet, når de har forsøgt at komme med en smuglerbåd mod Europa.
Deres oplevelser er i tråd med nye rapporter, som FN og en række menneskerettighedsorganisationer har offentliggjort i år, der dokumenterer omfattende og systematiske menneskerettighedskrænkelser mod migranter i Libyen.
Alligevel fortsætter EU, Danmark og europæiske virksomheder med at støtte de libyske myndigheder og migrationsindsatsen med milliarder for at forhindre, at flygtninge og migranter når EU over Middelhavet.
Det viser en gennemgang af midlerne, som Danwatch har foretaget.
Samlet set har EU de seneste ti år givet mindst seks milliarder kroner til Libyen gennem forskellige fonde og missioner, hvor en del af det går til grænsekontrol.
Danmark har i samme periode bidraget med næsten otte milliarder kroner til to EU-fonde, der – blandt andet – har sendt midler til Libyen for at håndtere migration mod Europa. Der er tale om 417 millioner kroner til den såkaldte Emergency Trust Fund for Africa (EUTF) og omkring 7,4 milliarder kroner til The Neighbourhood, Development and International Cooperation Instrument – Global Europe (NDICI-GE). En stor del af pengene går til Ukraine, men nordafrikanske lande som Libyen modtager ligeledes økonomisk støtte.
EU’s samarbejde med Libyen indebærer både levering af flådeskibe, overvågningsudstyr og træningsmissioner, og senest i juli meddelte EU, at man vil styrke samarbejdet med det østlige Libyen og finansiere et Maritime Rescue Coordination Centre i byen Benghazi og et overvågningstårn i Tobruk.
Området er kontrolleret af den berygtede militærleder Khalifa Haftar og hans hær (LNA), der gentagne gange er blevet anklaget af menneskerettighedsorganisationer for brutale overgreb, tortur og vilkårlige henrettelser og brug af udenlandske lejesoldater blandt andre russiske Wagner-tropper, der har gjort brutalitet til deres varemærke.
FAKTA
Hvem kontrollerer hvilke områder i Libyen?
Libyen er i dag splittet mellem to rivaliserende administrationer. Den FN-anerkendte regering, GNU, i det vestlige Libyen med base i Tripoli, og den libyske oprørshær LNA (Libyan National Army), der kontrollerer det meste af det østlige og sydlige Libyen under ledelse af general Khalifa Haftar. EU har primært samarbejdet med myndighederne i vest, men i 2026 er samarbejdet med de østlige styrker taget til for at dæmme op for migrationen over Middelhavet.
Kilde: Al Jazeera
Sideløbende med EU’s støtte har flere private europæiske virksomheder fået millionkontrakter og solgt alt fra fartøjer til overvågningssystemer til Libyens grænsekontrol, viser Danwatch’s gennemgang.
Blandt andre har en af Europas største forsvarsvirksomheder italienske Leonardo leveret droner og overvågningsteknologi til at spore migranter i Middelhavet og levere positioner til den libyske kystvagt. Virksomheden har ligeledes tråde til Danmark, og for nylig indledte Leonardo et samarbejde med den danske forsvarsvirksomhed Alkeon, der er ejet af milliardær-familien Bagger-Sørensen om at producere kanoner til nye arktiske krigsskibe. Derudover indgik Leonardo i 2020 en 20-årig rammeaftale med det danske forsvar på en samlet værdi på op til 70 millioner euro.
Også italienske Cantiere Navale Vittoria, hollandske Damen Shipyards og tyrkiske Iktechnik har leveret udstyr til den libyske grænsekontrol. Iktechnik blev senest i juli hyret til at kontrollere 275 kilometer af Libyens grænseområde mod øst for at styrke overvågningen og bekæmpe smuglere, illegal handel med våben og stoffer og ikke mindst migranter.
Lige nu har virksomheder desuden mulighed for at vinde en række udbud for EU’s mission i Libyen, the European Union Border Assistance Mission in Libya (EUBAM Libya). Der er tale om kontrakter for satellittelefoner, GPS-enheder, kikkerter med nattesyn og 30 droner, der skal leveres til landets grænseovervågning.
Hård kritik fra ngo’er
EU og medlemslandenes støtte til de libyske myndigheder bliver mødt af hård kritik fra flere ngo’er, som Danwatch har talt med. De kalder det alarmerende og problematisk, fordi EU ifølge dem er med til at understøtte de krænkelser og overgreb, som migranter og flygtninge udsættes for, når man udliciterer grænsekontrollen til tredjelande.
“Situationen i Libyen er forfærdelig, og det er bekymrende, at EU spiller en så central rolle”, siger Mahmoud Shalaby, der er regional researcher for Amnesty International.
Han kalder Libyen for “et af de værste steder for migranter og flygtninge i verden”, fordi folk bliver anholdt på gaden eller fanget til søs og bragt tilbage til Libyen, hvor de havner i en cyklus af vold, afpresning, tvangsarbejde og voldtægt.
“Alt dette er EU med til at holde kørende. Man hører ofte EU sige, at de indgår disse aftaler for at tilbyde træning og bistand, men resultatet er, at man støtter en voldscyklus mod migranter, der ikke stopper”, siger han.
Udover konsekvenserne for migranter og flygtninge kritiserer ngo’erne, at den libyske kystvagt flere gange det seneste år har skudt mod europæiske ngo-redningsskibe på Middelhavet.
Ifølge ngo’er og eksperter er der ikke sket nogle positive forandringer i Libyen det seneste årti til trods for den store økonomiske støtte fra EU og ydelser såsom skibe, overvågningsdroner og træningsmissioner.
“Folk er stadig i akut fare i Libyen. EU stiller midler til rådighed for afpresning, menneskehandel og tortur af mennesker i Libyen, samtidig med at man giver indtryk af, at der bliver gjort noget for at hjælpe. Det er først og fremmest et politisk cirkus, men med meget store menneskelige omkostninger”, siger Steve Purbrick, der er head of mission i Libyen for Læger uden Grænser (MSF).
På grund af den ustabile situation i Libyen, er en af de store udfordringer ifølge de ngo’er og eksperter, som Danwatch har talt med, at det er uigennemsigtigt, hvor EU-midlerne og udstyret ender henne, og hvad de reelt bliver brugt til.
Både Amnesty International, Læger uden Grænser og ngo’en Libya Crimes Watch (LCW) opfordrer til, at EU stopper aftalerne, indtil der er kommet styr på problemerne med vold og chikane mod migranter og flygtninge, der opholder sig i Libyen.
“Samarbejdet viser med al tydelighed, at EU vil holde migranter væk fra Europa for enhver pris”, siger Mahmoud Shalaby, regional researcher for Amnesty International.
Organisationerne mener, at EU’s samarbejde med de libyske myndigheder om migrationskontrol er i strid med EU’s internationale forpligtelser til at respektere og beskytte menneskerettighederne.
Det er en kritik, der har været rejst før, men som juridisk er vanskeligt at løfte, fortæller professor Eugenio Cusumano fra the University of Messina i Italien, der har forsket i migration i en årrække. Ifølge ham kan man godt argumentere for, at det kan være et brud på princippet om non-refoulement, fordi EU i praksis lader andre stoppe flygtninge og asylansøgere fra at nå i sikkerhed og sende dem tilbage til et land, hvor de risikerer forfølgelse, tortur og umenneskelig behandling
“Men problemet er, at det er svært at løfte bevisbyrden, og derfor er det svært at holde de europæiske aktører ansvarlige”, siger han.
UM: Respekt for menneskerettigheder er højt prioriteret
Danwatch har forelagt kritikken af Danmarks støtte for udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), men han har ikke ønsket at stille op til interview. Udenrigsministeriet har i stedet sendt et skriftligt svar.
Udenrigsministeriet oplyser, at samarbejdet med tredjelande langs migrationsruterne er essentielt for at forebygge irregulære migranters farlige rejser over Middelhavet samt for at sikre ordentlig behandling af migranter langs ruterne.
Ifølge ministeriet går dansk støtte blandt andet til træning i rettighedsbaseret migrationsforvaltning af libyske og andre landes myndigheder.
“Respekten for migranters og flygtninges menneskerettigheder er højt prioriteret i de dansk støttede indsatser på migrationsområdet. I relation til Libyen implementeres migrationsindsatserne primært uden for Libyen og af anerkendte internationale partnere med den relevante monitoreringskapacitet”, lyder det i det skriftlige svar.
Ministeriet svarer dog ikke på flere af spørgsmålene, som Danwatch har stillet.
Danwatch ville blandt andet gerne have haft svar på, hvad Danmark konkret gør for at prioritere respekten for migranter og flygtninges menneskerettigheder i de dansk støttede indsatser på migrationsområdet. Og om den danske regering er bekendt med forholdene for migranter i Libyen, om samarbejdet med de libyske myndigheder kan forenes med EU’s og Danmarks internationale menneskerettighedsforpligtelser, og hvad ministerens reaktion er på, at EU vil styrke samarbejdet general Khalifa Haftar og hans hær i det østlige Libyen.
Danwatch har ligeledes forholdt en række EU-instanser kritikken. I et skriftlig svar til Danwatch udtaler en talsperson for Europa-Kommissionen, at man er bevidst om, at situationen i Libyen er kritisk, men at EU “arbejder målrettet for at sikre respekt for menneskerettighederne for migranter, flygtninge og asylansøgere.”
“Hændelser med krænkelser og overgreb på menneskerettighederne tages konsekvent op med de libyske myndigheder, hvor vi opfordrer de libyske myndigheder til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at Libyen fuldt ud overholder sine nationale og internationale forpligtelser”.
Talspersonen slår fast, at samarbejdet med tredjelande om grænsekontrol virker, fordi der er sket et fald i antallet af irregulære ankomster til Europa på omkring 55 procent over de seneste to år.
Ifølge ngo’erne og professor Eugenio Cusumano fra the University of Messina er dette dog ikke et argument, der ændrer ved, at flere migranter bliver fanget af kystvagten og ført tilbage til Libyen, hvor de sidder fast under kritisable humanitære forhold. I 2025 blev 24.819 migranter og flygtninge opsnappet eller reddet til søs og returneret til Libyen. Det var en stigning på 24 procent fra året før, ifølge tal fra FN’s Flygtningeorganisation (UNHCR). Derudover har der været en stigning i dødsfald, hvor mindst 2.300 personer er omkommet eller savnet under forsøget på at krydse havene mod Europa i år.
Dette vil ifølge Juan Matías Gil, der er leder af Læger Uden Grænsers humanitære redningsarbejde og operationer på Middelhavet, fortsætte, fordi mange migranter vil blive ved med at forsøge at komme mod Europa. Derfor mener han ikke, at EU’s nuværende migrationspolitik og de mange midler til den libyske grænsekontrol gør nogen gavn.
“Det er menneskesmuglerne og militserne, der tjener flest penge på EU’s afskrækkelsespolitik, fordi de er i stand til at arrangere mange ture mod Europa. Det står klart, at der er tale om en systematisk og velorganiseret fælde”, siger han.
