Åbner i en ny fane

MONEY MONEY MONEY

El Niño, klimaaftryk og finanssektorens grønne hemmelighed

Kling, kling. Månedslønnen er ankommet, og det betyder MONEY MONEY MONEY – det eneste nyhedsbrev, hvor klima og kapital kolliderer.

Og du får brug for den – altså månedslønnen – for denne gang kan vi fortælle historien om, hvordan vejrfænomenet El Niño rammer hårdt helt ned i din indkøbskurv.

Og så kan vi afsløre, at finanssektorens klimaaftryk stiger igen – for tredje år i træk.

Og til sidst kan du læse, at pensionskasserne gerne fortæller, hvor mange grønne milliarder de har – men ikke, hvad pengene faktisk er investeret i.

God læselyst.

Joachim Kattrup

Coastal Flooding Possible As Hurricane Polo Hits Southern California
Vejrfænomenet El Niño spiller i år en særlig rolle for udviklingen af ekstremt vejr. I går ramte kraftige dønninger fra orkanen Polo Californiens kyst.Foto: Mario Tama/AFP/Ritzau Scanpix

30/09/2026

Vejrfænomenet El Niño får også konsekvenser for dig

Klimakrisen bliver dyr i 2027: Kombinationen af global opvarmning og vejrfænomenet El Niño kan udløse markant dyrere fødevarer i Danmark.

En voldsom El Niño er lige nu ved at bygge sig op i Stillehavet.

Havtemperaturen i de tropiske egne af Stillehavet er allerede usædvanligt høj, og den vil stige yderligere.    

FN’s meteorologiske organisation, WMO, forudser, at konsekvenserne i år er kraftigere og mere ekstreme end nogensinde før. Risikoen for tørke, oversvømmelser og ekstrem varme mange steder i verden er øget. 

Hvis prognosen holder vand, så at sige, venter en gigantisk økonomisk regning forude fra de forventede ødelæggelser, det medfører.  

“En meget kraftig El Niño kan ændre nedbørs- og temperaturmønstre markant over hele verden og forstærke ekstremt vejr”, skriver WMO i en ny rapport fra  3. september. 

El Niño opvarmer Stillehavet – nogle år mere end andre – på grund af skiftende forhold mellem  vind- og havstrømme, og det påvirker vejret i hele verden. 

Og når El Niño er mest kraftfuld og det samtidig sker med de menneskeskabte stigende globale temperaturstigninger, bliver det hele meget mere dramatisk.

Skærmbillede 2026 09 28 kl. 14.51.29
El Niño rammer med forskellige styrke. Her ses de sidste tre gange med mest kraft i forhold til de globale temperaturstigninger. Kilde: Deutsche Bank. 

Det gælder også den globale økonomi, hvor fødevarepriserne står først i køen. 

Når risikoen for mere ekstrem varme, tørke, regn og oversvømmelser stiger,  rammer det først landbruget, og det gør fødevarer dyrere at producere, ligesom der er færre af dem. 

I sidste ende betyder det, at priserne stiger på de fødevarer, vi lægger i indkøbskurven.  

Det hedder fødevareinflation. Og du bemærker det på prisen på  landbrugs- og mejeriprodukter, dit smør, mælk, korn og kød.  Det bliver dyrere. 

Den tyske forsikrings- og investeringsgigant Allianz vurderer for eksempel i en ny klimaanalyse, at El Niño i 2027 kan koste verden 451 milliarder dollars, næsten 3.000 milliarder kroner. 

Analysen tager udgangspunkt i året 2023, hvor El Niño sidste gang toppede i styrke. 

Beregningen dækker alene over effekten fra højere temperaturer. Regningen kan blive betydeligt højere, hvis tab fra eksempelvis tørke, oversvømmelser og skovbrande indregnes. 

El Niño kommer i år oven på et rokordhøj globalt temperaturniveau. Og nu fører El Niño yderligere varme til det hele. 

Det betyder øget styrke og omfang i det ekstreme vejr, der altid følger med El Niño.  Ødelæggelserne bliver enorme. 

For Danmark beregner Allianz, at El Niño isoleret set kan lægge 0,98 procentpoint oven i fødevareinflationen i 2027. 

Det lyder måske ikke af meget.  Men den generelle inflation i Danmark var på to procent i august 2026, ifølge Danmarks Statistik.  

Allianzs analyse er, at Europas hedebølge i 2026 kostede 844 mia. kroner. El Niño i 2027 kan koste verdensøkonomien 3.000 mia. kroner.

ABN AMRO mener, at hedebølgen i 2026 kan have kostet EU omkring 1% af BNP – ca. 1.345 mia. kroner, svarende til den forventede vækst for hele året.

Swiss Re vurderer, at naturkatastrofer kostede 659 mia. kroner alene i første halvår 2026; kun 42% var forsikret. Forsikrede tab ventes at vokse 5-7% årligt.

Triodos estimerer ca. 1.345 mia. kroner, svarende til 1% af EU’s BNP og omtrent hele den forventede vækst.


Finanssektorens klimaaftryk stiger for 3. år i træk

Et opsigtsvækkende klimanøgletal fra Nationalbanken gik næsten ubemærket hen, da det blev offentliggjort i maj.

Finanssektorens klimaaftryk, de såkaldte finansierede emissioner, steg fra 10,2 millioner tons CO2 i 2024 til 11,3 i 2025. 

Nationalbankens indikatorer for den danske finanssektors klimaaftryk går altså baglæns, og klimaaftrykket, som Nationalbanken måler gennem investeringer i aktier og virksomhedsobligationer, udviklede sig negativt i 2025.

Ikke en eneste finansjournalist fra erhvervspressen i Kongeriget fattede pennen og gik til tasterne, hvis de overhovedet bed mærke i tallet. 

Men det har MONEY MONEY MONEY, som trods alt også er det eneste nyhedsbrev, hvor kapital og klima kolliderer. 

Ifølge Nationalbankens opgørelse er det tredje år i træk med stigende finansierede emissioner. Finanssektorens investeringer i aktier og obligationer forværrer dermed samlet set klimakrisen. Det er et faktum. 

Hvis man gik og troede, at finanssektoren var godt i gang med at finansiere grøn omstilling gennem investeringer i obligationer og aktier, så fortæller Nationalbankens opgørelse en helt anden historie.

“Stigningen i de finansierede udledninger skyldtes primært, at sektorens investeringer i virksomheder inden for transport og materialefremstilling fyldte mere i 2025 end året før,” lyder Nationalbankens forklaring. 

Nationalbanken oplyser, at der er “et metodisk forbehold, når vi regner finansierede udledninger for 2025”.

En god historie fra et andet medie:

Kun én pensionskasse oplyser om alle grønne investeringer

Danske pensionsselskaber fortæller gerne, hvor mange milliarder de har placeret i grønne investeringer. Men stort set ingen fortæller, hvilke investeringer, de anser som grønne.

Økonomisk Ugebrev har undersøgt, hvorvidt landets tolv største pensionsselskaber offentliggør en samlet liste over deres grønne investeringer.

Det er der kun et pensionsselskab, som gør: Akademikerpension. Resten ønsker ikke at afsløre for omverdenen, hvad en grøn investering dækker over.

Tom Vile Jensen, underdirektør i brancheorganisationen F&P, mener ikke, at der behov for øget åbenhed i branchen:
”Det afgørende er, at selskaberne lever op til de gældende regler og kan dokumentere deres klassificeringer over for myndighederne”, siger han til Økonomisk Ugebrev.

Det var alt for dette overblik.

Tusind tak, fordi du læste med. Husk, at du altid kan komme med feedback, ønsker til emner eller forslag til nyheder ved bare at besvare dette nyhedsbrev.

De bedste hilsner

Joachim Kattrup

Læs meget mere om klima og kapital
i mit nyhedsbrev MONEY MONEY MONEY. Skriv dig op her

Gå ikke glip af den næste afsløring.
Få vores nyhedsbrev

Få ugens historier fra Danwatch direkte i din indbakke hver søndag.

Nedenfor kan du tilvælge vores månedlige tematiske nyhedsbreve.

Uanset hvor mange, du vælger, skriver vi højst til dig tre gange om ugen.