Børn og underbetalte migranter arbejder på Thailands fjerkræfabrikker

Marie Andersen


Husk at dele
Branche
Land
Arbejdere får frataget deres personlige dokumenter, og der er forekomst af børnearbejde og gældsslaveri. Det er blot nogle af de krænkelser, Swedwatch har afdækket på seks fjerkræfabrikker i Thailand, der eksporterer til EU, det viser deres nyeste rapport.
Marie Andersen


Hvis Kina er verdens fabrik, og Indien er verdens kontor, så aspirerer Thailand til at blive verdens køkken. I 2014 eksporterede Thailand 270.000 tons fjerkræ til EU. Det er både råt og forarbejdet kød, og det produceres på fabrikker, der typisk betjenes af migrantarbejdere fra især Myanmar og Cambodia.

Swedwatch har interviewet 98 migrantarbejdere på seks forskellige fjerkræfabrikker, der alle eksporterer til EU, og som alle overtræder en række internationale konventioner om arbejdsforhold. Swedwatch har bl.a. dokumenteret, at arbejderne bliver udsat for fysiske og psykiske overgreb, at de bliver trukket ulovligt i løn, og at de får tilbageholdt personlige dokumenter.

“Jeg har ingenting tilbage af min 15-dages løn efter alle fradrag for dokumenter og fornyelsesprocesser. Hvordan kan jeg få noget at spise og overleve?”, fortæller en mand fra Myanmar, som Swedwatch har interviewet.

 

Krænkende mæglere

Thailand har en arbejdsløshed på 0,56 procent ifølge Bank of Thailand, og der er stor mangel på arbejdskraft i industrien. Derfor henter fabrikkerne arbejdere fra de omkringliggende fattige lande, primært Cambodia og Myanmar. Migrantarbejderne kommer oftest til Thailand gennem mæglere og rekrutteringsbureauer, der hyres af arbejdsgiverne for at klare de formelle omstændigheder i forhold til myndigheder og bilaterale aftaler.

Arbejderne er afhængige af mæglerne til at varetage den komplicerede og tidskrævende proces, det er at blive registreret, men det er svært for migrantarbejderne at gennemskue hvilke mæglere, der er autoriserede og hvilke, der opererer på egen hånd. Mange migrantarbejdere bliver derfor snydt eller ender med ikke at ane hvilket arbejde, de skal udføre, eller hvad de skal have i løn.

“Mæglere afpresser migranterne for høje gebyrer, og i nogle tilfælde undlader de at levere, hvad de lover. I værste fald er mæglerne fysisk eller verbalt krænkende eller rent faktisk menneskesmuglere”, fortæller Amy A. Smith, der er administrerende direktør i menneskerettighedsorganisationen Fortify Rights, til Swedwatch.

 

Tilbageholdte pas og børnearbejde

Swedwatchs undersøgelse viser, at krænkelserne langt fra stopper, når migranterne er nået frem til de thailandske fjerkræfabrikker. Efter interviews med 98 migrantarbejde, fandt Swedwatch, at arbejderne på samtlige seks undersøgte fabrikker fik fratrukket en del af deres løn til en sygeforsikring, de aldrig så skyggen af.

På alle seks fabrikker fik migrantarbejderne tilbageholdt personlige dokumenter. Nogle steder arbejdstilladelse, kontrakt eller begge dele, og på én fabrik var arbejdsgiveren i besiddelse af arbejdernes pas, hvilket ifølge den internationale arbejderorganisation (ILO) er en indikator på menneskehandel og overtræder International Convention on the Protection of the Rights of All Migrant Workers and Members of Their Families

På fire ud af seks fabrikker var der forekomst af børnearbejde, to af stederne var der børn på ned til 14 år. I Thailand er det forbudt at ansætte børn under 15 år i kraft af Thailands Labour Protection Act of 1998.

 

Oversigt over krænkelser på de seks fabrikker, grafik: Swedwatch

Kyllingegrafik

Swedwatch fandt gældsslaveri i forskellig grad på alle fabrikker. Det vil sige, at mange migrantarbejdere allerede skylder mæglere eller arbejdsgiverne penge for rekrutteringsgebyr eller transport, inden de når Thailand,  hvilket er i strid med ILO’s konvention 181, der siger at private rekrutteringsbureauer ikke må tage betaling fra arbejderne.

Ifølge de interviewede arbejdere, havde de i alt betalt mellem 180.000 og 650.000 Myanmar Kyat (ca. 975-3520 DKK) inden de overhovedet forlod deres hjemland.

 

“De behandler os som dyr”

Over for Swedwatch beskriver migrantarbejderne, der er fanget i gæld til arbejdsgiverne, hvordan deres leveforhold er ulidelige. I nogle tilfælde bor de 80 arbejdere i ét lokale, de bliver diskrimineret på baggrund af deres nationalitet både af mæglerne og på fabrikkerne, og på fire af de seks undersøgte fabrikker bruger arbejdsgiveren vold og en meget grov tone.

“Nogle gange behandler de thai tilsynsførende os som dyr, men de er venlige under officielle besøg på fabrikken”, fortæller en mand fra Myanmar Swedwatch.

“Vi kan ikke tage hjem, men vi kan heller ikke holde ud af arbejde her”, siger en arbejder ligeledes fra Myanmar til Swedwatch.

Men migrantarbejderne har ikke mulighed for at forbedre deres vilkår ved at gå på gaden med fanen højt. Thailand, der har været med til at stifte ILO, har kun ratificeret 15 ud af organisationens 189 konventioner, og har ikke godkendt konventioner, der sikrer forsamlingsfrihed og ret til kollektiv forhandling.

Thailands egen lovgivning, The 1975 Labour Relations Act,understøtter retten til at organisere sig, men kun for en speciel gruppe af privatansatte. Det har resulteret i, at Thailand har Sydøstasiens laveste organiseringsgrad med kun 1,5 procent af den samlede arbejdsstyrke, skriver Swedwatch.

“Migrantarbejdere har ingen stemme. Og det er det, der gør dem tiltrækkende for den thailandske industri. De vil ikke have en militant og højrøstet arbejdsstyrke, der kræver deres rettigheder, men arbejdere, der adlyder ordrer uden at protestere,” siger Phil Robertson fra Human Rights Watch til Swedwatch.

Relaterede nyheder
Mere om samme ...
Branche
Land

Når du nu er nået langt ...

Så har vi en lille tjeneste at bede dig om. Flere end nogensinde læser Danwatch’ journalistik,  men få betaler for det. Det er ok, da vi ikke, som mange andre medier, ønsker at ”låse” vores journalistik inde bag en digital betalingsmur. Vi laver vores journalistik i offentlighedens interesse, og derfor er det også vigtigt for os, at den er frit tilgængelig.

Og det er her, vi har brug for dig.

Danwatch’ uafhængige undersøgende journalistik koster tid, penge og hårdt arbejde at producere. Hvis alle der læser og værdsætter vores undersøgende journalistik, også støtter op økonomisk, vil vores særlige journalistiske fokus og Danwatch' fremtid være mere sikker.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.