D. 24 oktober lå to hurtiggående patruljebåde fra Danmark til kaj ved Pyae Phyo-havnen i militærdiktaturet Myanmar. Imens udspillede der sig en besynderligt scene oppe på kajen.
Omgivet af farvestrålende guirlander og lyserøde balloner stod medlemmer af den brutale militærjunta, der til stærke internationale fordømmelser kuppede magten i Myanmar for snart to år siden, og holdt en ceremoni.
Viceministeren for landbrug og fiskeri klippede snoren til en af de to – tilsyneladende – funklende nye patruljebåde til fiskeri-inspektion. Bådene var leveret af danske myndigheder, og ministeren lovede under ceremonien, at militærregeringen “med hjælp fra sine partnerlande”, ville arbejde for at udvikle fiskerisektoren.
Så tog han og andre junta-medlemmer på testsejlads med de danske patruljebåde for rullende TV-kameraer.
Der er bare et problem med den fortælling. Det er ren propaganda fra militærjuntaen, som misbruger Danmark. Patruljebådene blev nemlig leveret til Myanmar i sommeren 2020. Det er mere end et halvt år før militærjuntaen kuppede magten i Myanmar, og mere end to år før ceremonien på kajen.
”Danmark overdrog de to fiskeri-inspektionsskibe til Fiskeristyrelsen i Myanmar i 2020, som led i Danmarks partnerskab og støtte til Myanmars daværende demokratisk valgte regering. Dette samarbejde blev straks sat på hold efter militærkuppet den 1. februar 2021”, lyder det i en mail fra Udenrigsministeriet til Danwatch.
“Udenrigsministeriet kan derfor afkræfte, at Danmark har doneret skibene til den nuværende militærjunta. Danmark har heller ikke haft noget at gøre med den ceremoni, som er beskrevet i mediet ’The Global New Light of Myanmar’”, skriver Udenrigsministeriet.
Ceremonien kommer efter en periode, hvor de internationale fordømmelser af Myanmars brutale militærstyre er vokset. Det skete blandt andet da militæret i sidste måned bombede civile festivalgæster, og da de i sommer henrettede fire fremstående medlemmer af den demokratiske opposition.
Patruljebådene blev oprindeligt overrakt til den civile fiskeristyrelse i Myanmar som en hjælp til deres arbejde. Ifølge junta-venlige medier vil fiskerimyndighederne nu i samarbejde med politiet i Myanmar bruge de danske patruljebåde til at inspicere Myanmarske farvande.
Det bekymrer NGO’en Justice for Myanmar, der frygter, at bådene vil blive brugt til militære operationer, ligesom Human Rights Watch har dokumenteret, det sker med civile skibe doneret af Japan.
“Der er en uacceptabel risiko for, at Myanmars militærjunta vil bruge disse fartøjer som en del af sin terrorkrig mod befolkningen i Myanmar,” skriver talsperson for Justice for Myanmar, Yadanar Maung, til Danwatch.
“Juntaen har meddelt, at dens politi vil bruge disse både. Det er en institution, der er direkte ansvarlig for forbrydelser mod menneskeheden”.
NGO’en opfordrer derfor de danske myndigheder til officielt at tage afstand fra propagandaen, der ifølge dem skal få det til at fremstå som “dansk støtte til deres ulovlige kupforsøg til befolkningen i Myanmar”
“Hvorfor tier Danmark om det? Vi opfordrer den danske regering til at udsende en burmesisk og engelsksproget erklæring som svar på juntaens provokation og formelt trække sin donation af disse fartøjer tilbage”, skriver talspersonen.
Ifølge Myanmar-ekspert og seniorforsker hos DIIS, Helene Maria Kyed, er propagandaen ikke nødvendigvis henvendt til den brede befolkning. Hun tror, at militærjuntaen forsøger at overbevise sit eget militær om, at de har legitimitet som Myanmars regering.
“Nogen gange virker det som, at sanktioner og fordømmelser fra FN og Vesten preller fuldstændig af. Men det her bekræfter, at militærregeringen ikke er helt ligeglad med omverdenen. Det er dette et tegn på, også fordi det er den engelsksprogede juntavenlige presse, der publicerer det her”, siger hun.
Seniorforskeren fortæller, at militærstyret arbejder strategisk for at opnå en form for normalisering, blandt andet ved at afholde et valg i slutningen af 2023, med det håb at omverdenen med tiden vil glemme, hvad der sker i Myanmar, og at militærstyret vil opnå en form for legitimitet.
Tror almindelige mennesker i Myanmar på den her propaganda?
“Jeg tror, at der er rigtig mange, der ikke længere tror på den form for propaganda. Der er rigtig mange, der deltager i modstanden, og der er rimelig god adgang til sociale medier. Men militæret er en kæmpe institution med omkring 350.000 ansatte og deres familier. Inden for den verden er der nok mange, der tror på det”, siger Helene Maria Kyed.
Emilie Ekeberg
