Uafhængig journalistik er vigtigere end nogensinde før. Men uden din hjælp kan det ikke lade sig gøre.

Danwatch Journalistik

Vi har valgt, at vores journalistik skal være tilgængelig for alle. Men den er ikke gratis at producere. Derfor håber vi, at dem, der kan, vil støtte os.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.

Danske pensionskasser investerer i kinesiske batterigiganter, der køber nikkel fra forurenende mine

Danwatch har sporet danske pensionskroner til en nikkelmine i indonesien, der kan have gjort befolkningen syge og forurenet drikkevandet.
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Mie Obbekær
Mie Obbekær
Journalist
Vi har læst artiklen op. Lyt til den her

På den afsides ø Obi Island ligger en af Indonesiens største nikkelminer. Ifølge minens kinesiske ejer Lygend skal den være med til at realisere den grønne omstilling. For den nikkel, der udvindes på Obi Island, bruges i batterier til elbiler. Men en undersøgelse lavet af The Guardian viser, at siden minen kom til Obi Island, er beboerne i den nærliggende landsby Kawasi blevet syge med luftvejsinfektioner, og drikkevandet er forurenet med det kræftfremkaldende stof hexavalent chromium (Cr6). 

Kan en investering i noget der sviner være en bæredygtig investering?

“Det er et svært spørgsmål. Min første indskydelse er nej. Bæredygtig betyder jo, at man ikke gør skade – hverken på miljø eller mennesker. På den anden side har vi de her meget komplekse varekæder, hvilket betyder at det lige nu er næsten umuligt at finde en virksomhed, der ikke har negativ påvirkning et eller andet sted i varekæden.

Med det sagt synes jeg det er vigtigt at investere i virksomheder, der har en konkret plan for at forbedre sporbarheden i deres varekæde og den påvirkning produktionen har. Ellers kan det også have en stor effekt at trække sine penge, det er altid et stærkt våben.”

Siger Cristiana Parisi, der er lektor i virksomhedskontrol og bæredygtig regnskabsførsel på Copenhagen Business School.

Minen forsyner blandet andet de to kinesiske batterigiganter GEM og CATL, som der er investeret 11 millioner danske pensionskroner i. Det viser en gennemgang, som Danwatch har lavet på baggrund af Pensionsmaskinen. 

Nikkel er en afgørende komponent i genopladelige batterier i elbiler, men indgår også i rustfrit stål og er derfor helt væsentlig for fremstillingen af for eksempel vindmøller. Det gør nikkel til et vigtigt metal for den grønne omstilling. Derfor vurderer Det Internationale Energi Agentur, at efterspørgslen på nikkel vil være seksdoblet inden 2040. 

De danske pensionsselskabers investeringer i den forurenende nikkelmine efterlader et interessant og vigtigt spørgsmål: Kan en investering, der sviner en landsby til, være en bæredygtig investering.

Minen der sviner

Indonesiens undergrund rummer 22 % af verdens samlede nikkeleserver, hvilket svarer til verdens største forekomst af nikkel. Det har fået særligt kinesiske mineselskaber som Lygend til at investere stort i landet. Og Indonesiens regering håber da også, at den voksende efterspørgsel kan blive en økonomisk gevinst for landet. Men for beboerne i landsbyen Kawasi har udvindingen af det populære metal allerede haft konsekvenser.

“Der er sket enormt meget, siden minen kom. Før var stranden ren, havet var ikke mørkt og mudret som nu. Folk fiskede foran deres huse. Samtidig med at udvindingen begyndte, så vi en stigning i tilfælde af luftvejsinfektioner”, siger en sygeplejerske, der har boet i Kawasi siden 2009, til The Guardian.  

Vandprøver fra en kilde 200 meter fra nikkelminen viser et forhøjet indhold af stoffet CR6, der kan give leverskader, skade reproduktionsevnen og nervesystemet. Hvis man drikker vand med Cr6 over en lang periode, kan det føre til mavekræft. Ifølge The Guardians undersøgelse kan forureningen af kilden komme fra nikkelminen. 

Beboerne i Kawasi fortæller til The Guardian, at de frygter for deres børns helbred. 

Den kinesiske ejer af minen Lygend afviser over for The Guardian, at forureningen med Cr6 kommer fra nikkelminen. Selskabet fortæller, at de selv har taget prøver af vandet, der ikke har vist forurening. De mener heller ikke, at stigningen af luftvejsinfektioner har noget med nikkeludvindingen at gøre, da det er en i forvejen meget hyppig sygdom i udviklingslande.

Ifølge Matthew Baird, der er advokat med speciale i miljøret og bosat i sydøstasien, kan det være rigtig svært at holde mineselskaber ansvarlige for forurening, fordi den i princippet kan stamme flere steder fra.

“De her store miner opererer ofte i områder, der er svære at tilgå, og området ender ofte som en mineby domineret af virksomheden”, siger han til The Guardian og tilføjer:

“Mineselskaber kan give andre problemer skylden for forureningen, og det kan alt sammen være rigtig nok, men fordi minen er der, er der også en sandsynlighed for, at de bidrager til problemerne”.

Danske penge i nikkelminen 

Nikkel fra minen på Obi Island, der kan være årsag til at befolkningen bliver syge, ender med stor sandsynlighed i elbilbatterier. Ifølge The Guardians undersøgelse, har den kinesiske virksomhed GEM (en forkortelse af Green, Eco og Manufacture) indgået købsaftale på nikkel med Lygend, der ejer minen i Indonesien. GEM laver komponenter til batterier, som de leverer til batteriproducenter såsom kinesiske CATL, der står for 30 % af den globale batteriproduktion og leverer elbilbatterier til blandt andet Mercedes Benz og Volkswagen. 

De danske pensionsselskaber investerer netop i GEM og CATL.

Pensionsselskabet AP Pension har 3,6 millioner kroner investeret i CATL. For dem er vigtigheden af nikkel klar:

“Vi anerkender, at nikkel og kobolt i dag er centrale elementer i produktionen af batterier til elbiler og dermed realiseringen af den grønne omstilling. Men det er samtidig vigtigt, at den nuværende produktion ikke medfører negative påvirkninger på miljøet eller mennesker – det gælder også, når det handler om selskabers forsyningskæder,” skriver Anna Maria Fibla Møller, der er chef for ansvarlige investeringer, til Danwatch i en mail.

Efter Danwatch har henvendt sig til AP Pension er de gået i gang med at indsamle dokumentation for, om der er sket negativ påvirkning på miljø og lokalbefolkning.

Også Lærernes Pension, der har investeret 6,7 millioner i CATL, oplyser til Danwatch, at de undersøger sagen nærmere for at vurdere, om den er på kant med selskabets investeringspolitik. 

“Investeringen er ikke en del af vores investeringer via grønne obligationsmandater, og vi har ikke medregnet den i vores opgørelse af ’grønne’ investeringer. Vores etiske retningslinjer for investeringerne gælder for alle investeringer, uanset om de karakteriseres ’grønne’ eller ej. Som det er i dag, søger vores screening at omfatte problematiske forhold ved underleverandører til de virksomheder, vi investerer i, men ikke i 2. led. Det er generelt et notorisk svært område at have informationer på,” skriver kommunikationschef hos Lærernes Pension Susanne Bych til Danwatch.

Lærernes Pension skriver i deres Politik for Ansvarlige Investeringer, at de ikke vil investere i virksomheder “som via deres aktivitet viser uansvarlig omgang med naturens ressourcer og/eller unødigt belaster miljøet”.

Sådan investerer pensionskasserne

Investeringer i CATL:

Lærernes Pension har 6.688.667 danske kroner investeret i CATL og AP Pension har 3.398.105 investeret. Det svarer samlet til en investering på 10.086.772 danske kroner.

Investeringer i GEM:

P+ har 479.728 kroner investeret i GEM, Velliv har 340.746 kroner investeret og Lægernes Pension har 50.000. Det svarer samlet set til 925.813 danske kroner.

pensionsmaskinen.dk, pensionskassernes beholdningslister og pensionskasserne selv.

Hos Lægernes Pension har de 50.000 kroner investeret i batteriproducenten GEM, der atlså har en handelsaftale på nikkel med Lygend. Undersøgelsen fra The Guardian er ikke dukket om i selskabets screening af GEM, skriver Peter Rasmussen, chef for ansvarlige investeringer hos Lægernes Pension, i en mail til Danwatch.

”Vi er generelt opmærksomme på at minedrift i lande med lave miljøstandarder er behæftet med risici. Vi forventer naturligvis, at selskaber forholder sig til disse. Batterier er en central grøn teknologi, hvor nikkel er en vigtig komponent. Indonesien har verdens største nikkel-reserver, og det er derfor afgørende for landets udvikling og den grønne omstilling, at udvinding sker på forsvarlig vis,” skriver Peter Rasmussen.

Pensionskassen Velliv har 340.746 kr. investeret i GEM. Ifølge pressechef for Velliv Mikkel Bro Petersen, er det pensionskassens samarbejdspartner ISS, der står for at screene de virksomheder, der investeres i. Han skriver i en mail til Danwatch, “at ISS ikke på nuværende tidspunkt har registreret brud på miljøkrav eller enkeltsager på det pågældende selskab. Vi har bedt ISS om at undersøge sagen nærmere og vil forholde os til sagen, hvis der dukker nye oplysninger frem.”

P+ er ikke vendt tilbage på Danwatch henvendelse inden artiklens udgivelse.

Flere af de danske pensionsselskaber, der investerer i de kinesiske batteriproducenter, fortæller til Danwatch, at de er klar over risikoen for miljøforurening, når det kommer til minedrift. Samtidig understreger de, at investeringer i den grønne omstilling – herunder produktion af batterier til elbiler – er vigtig. Men heri gemmer sig et af den grønne omstilling store dilemmaer: hvordan omstiller vi samfundet til grøn energi uden at skade miljøet på vejen? 

Investorer skal kræve mere gennemsigtighed

Noget af det, der gør det rigtig svært at investere i den grønne omstilling uden at bidrage til miljøforurening, er at eksempelvis et elbilbatteri kræver rigtig mange forskellige råstoffer, der udvindes mange forskellige steder og af mange forskellige mineselskaber. Sagt på en anden måde; forsyningskæderne for de teknologier, der gør den grønne omstilling mulig, er enormt lange og komplekse. Men forsyningskæderne kan også være løsningen fortæller Cristiana Parisi, der er lektor i virksomhedskontrol og bæredygtig regnskabsførsel på Copenhagen Business School.

“Vi ser, at når investorer kræver at virksomheder skærper gennemsigtighed og ansvarlighed så smitter det af på hele varekæden. Det kan være en måde at løse det her problem, som tydeligvis er et stort paradoks.”

Cristiana Parisi fortæller, at hvis man som investor ikke kender forsyningskæderne kan du heller ikke vide, om den virksomhed du investerer i, har en negativ påvirkning på miljøet. Derfor kan det være en løsning, at man som investor kræver at kende forsyningskæden. 

“Inden for minedrift er det nok sværere, men hvis du som virksomhed kan have bedre styr på, hvor dine komponenter kommer fra og samtidig faktisk tager ansvar for kæden, at så tror jeg man kan få selv mineselskaber til at omstille til og tage mere ansvar for den påvirkning, de har på omgivelserne.”

Den grønne omstilling kræver altså også en omstilling af den måde både virksomheder og investorer arbejder på. Det kan have lange udsigter, men Cristiana Parisi tror på at det virker.

“Vi har en lang omstilling foran os. Ærlig talt. Men jeg tror vi vil forandringer på lang sigt, særligt med pres fra investorer og forbrugere, der efterhånden har lige så stor magt som investorer.” 

Efter artiklens udgivelse er P+ vendt tilbage med svar. Chef for ansvarlige investeringer Kirstine Lund Christiansen skriver i en mail til Danwatch, at det er korrekt at P+ har investeringer i GEM og at investeringen ikke indgår i deres portefølje med bæredygtige investeringer.

“Vi ser nærmere på sagen og indsamler information for at få et nærmere indblik i hvilke forhold, der gør sig gældende, og forholde os til det. Som ansvarlig investor vil vi gerne støtte den grønne omstilling, hvor blandt andet nikkel er en afgørende komponent i produktion af batterier. P+ er opmærksom på, at der kan være udfordringer i nogle af de vedvarende energiselskabers værdikæder i forhold til, at den grønne omstilling gennemføres på en social ansvarlig og retfærdig måde – uden negativ indvirken på lokalmiljø og mennesker,” skriver Kirstine Lund Christiansen.

Relaterede nyheder

Få vores nyhedsbrev

Hjælp os med at forbinde dig til verden …

Danwatch holder dig opdateret på, hvordan Danmark er forbundet til de mest sårbare mennesker i verden. Vi holder øje med de forhold, vores fødevarer, tøj og teknologi bliver til under, og vi holder øje med, hvad danske virksomheder laver i udlandet.

Vi tror på, at alle skal have fri adgang til kritisk journalistik, der forbinder os til verden. Derfor har vi som et af de eneste medier i Danmark valgt, at vores journalistik skal være gratis. Samtidig mener vi ikke, at vi troværdigt og kritisk kan dække danske virksomheder og samtidig være økonomisk afhængige af dem. Derfor er Danwatch fri for annoncer.

Danwatch har kun kunnet forblive uafhængige, kritiske, gratis og annoncefri, fordi vi får støtte fra fonde, donorer og støttemedlemmer. Nu mere end nogensinde har vi også brug for din hjælp. Støt Danwatch med en enkelt donation eller et fast månedligt beløb.

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.