Foto: Emilie Ekeberg
Del af en undersøgelse
Denne artikel er en del af undersøgelsen Massiv forurening ved Carlsberg-bryggeri i Nepal
En Danwatch-undersøgelse
Da det er en investering, vi har exited for 10 år siden, har vi ingen kommentarer
I en række udviklingslande har Carlsberg fået udviklingsmidler med på vejen, før de er blevet markedsdominerende.
I Nepal har Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) – der er en selvejende statslig fond med en bestyrelse der er udpeget af udviklingsministeren – bidraget med en investering på 12,6 millioner kroner til det Carlsberg-ejede Gorkha Brewery.
Projektet blev afsluttet i 2008 og har ifølge IFU givet 280 nye arbejdspladser i Nepal.
I dag dominerer Carlsberg ølmarkedet i Nepal med en markedsandel på 66 procent. Men for menneskene, der bor i nærheden af Carlsbergs bryggeri, er det danske øl-eventyr blevet en belastning. Gorkha Brewery har nemlig udledt stærkt forurenet spildevand i en af Nepals største floder.
Bryggeriets naboer klager over, at afgrøder og vasketøj dækkes af sod fra bryggeriet. Sodpartikel-forurening øger riskoen for en række alvorlige sygdomme, særligt luftvejssygdomme og kræft.
Ifølge IFU’s hjemmeside holder de virksomheder, fonden investerer i, en høj standard i forhold til miljø, sociale forhold og governance. IFU ønsker ikke at kommentere på forureningssagen.´
“Da det er en investering, vi har exited for 10 år siden, har vi ingen kommentarer”, skriver kommunikationsdirektør Rune Nørgaard i en mail.
Hele historien delt op i artikler. Bestem selv, hvor du begynder.