“Yemen blev engang kaldt ‘Det lykkelige Arabien’”, fortæller Samer Abdel Jaber, regional direktør for FN’s Fødevareprogram (WFP).
“Derfor er det så forfærdeligt, at se hvad der foregår i landet nu”, tilføjer direktøren, da Danwatch møder ham i FN-byen i København.
Mens de fleste danskere holder efterårsferie, er Samer Abdel Jaber i Danmark for blandt andet at tale med Folketingets udenrigsudvalg om den aktuelle situation i Yemen.
Efter et årti med en af verdens værste humanitære kriser og en genoptagelse af krigen siden sommeren i år, står landet nu over for et nyt, kritisk vendepunkt.
Særligt situationen i Yemens tredjestørste by, Taiz, der er under houthi-blokade, skaber dyb bekymring i FN-systemet.
“Taiz er blevet omringet af de facto-myndighederne (houthi-bevægelsen, red.), i det nordlige Yemen. Det betyder, at 600.000 mennesker, som vi støttede, er blevet fuldstændig afskåret. Vi kan hverken få humanitær bistand eller kommercielle varer ind”, forklarer Samer Abdel Jaber.
De seneste måneder er kampene mellem houthi-bevægelsen på den ene side og den saudisk-støttede yemenitiske regering på den anden eskaleret, og WFP estimerer, at op mod 200.000 mennesker inden for den seneste måned er drevet på flugt internt i landet.
“WFP arbejder i døgndrift på at finde en humanitær korridor, før de lokale fødevarelagre tømmes helt”, understreger Samer Abdel Jamer.
Neutralitet under pres
Udover den akutte krise står FN og dets organer også i et dilemma, hvor grænserne for deres principper og neutralitet bliver presset til det yderste.
For hvordan hjælper man en befolkning, når dem, man skal forhandle med, samtidig bruger maden som våben eller direkte angriber de humanitære partnere?
Danwatch har tidligere afdækket, hvordan den danske bistand kan blive et middel for krigens aktører i Yemen.
Ved at kortlægge hvor international nødhjælp – herunder dansk bistand – ender i landet, kunne Danwatch fortælle, hvordan en stor del kommer på houthiernes hænder.
Eksperter advarede dengang om, at oprørsbevægelsen misbruger nødhjælpen til blandt andet at rekruttere børnesoldater.
“Neutraliteten i det humanitære arbejde bliver mere og mere vanskelig at beskytte. Vi bliver direkte skudt på i mange af de områder, hvor vi opererer. Det gør det ekstremt svært for os at forhandle adgang”, erkender Samer Abdel Jaber og påpeger, at WFP har lignende problem i blandt andet Gaza.
Adspurgt om krigsførende parter i de globale konflikter systematisk ødelægger civilsamfundets fødevaresystemer som en bevidst krigsstrategi, svarer direktøren:
“Jeg har ikke noget belæg for at svare på, om det er bevidst. Jeg kan bare konstatere, at vi ser konsekvenserne af ødelæggelserne, når vores egne konvojer og lagre bliver angrebet”.
Sidste år mistede WFP adgangen til det nordlige Yemen, og i dag holdes 72 FN-ansatte – herunder 37 fra WFP – fortsat tilbageholdt af houthierne.
Når WFP forhandler med de lokale myndigheder om at få adgang til sultende civile, forhandler de altså med de samme aktører, der holder deres egne kolleger som gidsler.
I FN-byen spørger Danwatch ind til, hvordan WFP balancerer dét dilemma.
“Det ønsker jeg ikke at tale om”, lyder det fra Samer Abdel Jaber, der understreger, at det handler om sikkerhed for organisationens ansatte i landet.
Sultne lades i stikken
Gidseltagninger og blokader er dog ikke de eneste udfordringer i Yemen. Svigtende internationale donationer tvinger WFP til at foretage prioriteringer på jorden.
“I det sydlige Yemen har vi måtte skære antallet af modtagere af fødevarehjælp ned fra 3,7 millioner til blot 1,5 millioner mennesker”, fortæller direktøren og fortsætter:
“Vi må lave en benhård målretning, men vi ved jo godt, at de mennesker, vi skærer væk, stadig har et akut behov for fødevarer”.
For at håndtere den nye bølge af interne fordrevne har organisationen måtte optage et nødlån fra FN’s interne krisekonto – der blandt andet støttes af donationer fra Danmark – mens de venter på, at mere permanente midler forhåbentlig kommer.
Samer Abdel Jaber understreger, at uroen i landet ikke er isoleret til problemer inden for Yemens landegrænser, men også har ført til ustabilitet i et bredere perspektiv.
“Angrebene på logistiske knudepunkter som Bab al-Mandeb-strædet, har været en medvirkende faktor til, at det globale fødevareprisindeks i dag er højere end i 2022, da krigen i Ukraine udløste et voldsomt prischok på verdensmarkedet”, fortæller han, og henviser til beregninger lavet af FN’s Fødevare og Landbrugsorganisation (FAO).
Med højere fødevarepriser og den voldsomme ødelæggelse af den lokale infrastruktur, vil det ifølge WFP tage årtier at genopbygge Yemens evne til at brødføde sig selv.
Det har med andre ord lange udsigter, før lykken igen vil tilsmile Yemen.
“Men vi er nødt til at forblive håbefulde”, afslutter Samer Abdel Jaber.
