En vred optimist.
Sådan betegner den israelske menneskerettighedsadvokat Lea Tsemel sig selv, efter at hun atter en gang har tabt kampen i en israelsk retssal.
I dokumentarfilmen Advocate, vist i Cinemateket i København som del af filmfestivalen Arabian Nights, følger man den utrættelige advokat i forsøget på at forsvare en palæstinensisk terrorsigtet dreng.
Til trods for at drengen kun er 13 år, råber fremmødte journalister skældsord efter ham, mens Lea Tsemel råber “han smiler jo ikke, han græder” efter pressefotografer, der mener at have fanget et billede af drengen, der smiler på vej i en retssalen.
Drengen er anklaget for terror, fordi han var involveret i et knivangreb i Jerusalem. Forud for knivangrebet lå flere mord på teenagere. I juni 2014 blev tre israelske teenagere kidnappet og myrdet af palæstinensiske militante fra Hamas. Så fulgte som gengældelse, en kidnapning og et drab på en palæstinensisk teenager fra det østlige Jerusalem, udført af tre jødiske israelere.
Lea Tsemel bestrider, at drengen, der har løbet rundt med en kniv men uden at have stukket nogen, havde intention om at dræbe. Alligevel idømmes han 12 års fængsel.
Etnisk hierarki
Man ser også, hvordan drengen udsættes for lange forhør og bliver råbt ind i hovedet, mens han græder og gentager: “Jeg bliver skør, jeg bliver skør”.
Liora Sion, der er sociolog og lektor ved Københavns Universitet, holdt 16. august et foredrag som introduktion til filmen.
“Mens israelsk lov og politibestemmelser bestemmer, at børn tilbageholdt i Israel kun skal afhøres af politifolk, der er specielt uddannet til opgaven, bliver palæstinensiske børn afhørt i situationer, der er stærkt skræmmende, mangler nogen reel form for tilsyn og er fyldt med misbrug”, fortalte hun forsamlingen.
Liora Sion, der selv er fra Israel, forsker blandt andet i ægteskaber mellem jødiske og arabiske israelere.
Hendes forskning bekræfter det billede, dokumentarfilmen giver af det israelske retssystem.
“Det israelske juridiske system er en del af den israelske kolonihistorie, der opretholder et klart etnisk og nationalt hierarki mellem jøder og palæstinensere. Størstedelen af de fængslede og tilbageholdte er palæstinensere”, sagde hun i introduktionen.
“Palæstinensere behandles hårdere end jøder i det strafferetlige system, det er tilfældet på et hvert tidspunkt i systemet, fra beslutningen om at tilbageholde, til at retsforfølge, dømme og udmåle en alvorlig straf”, fortalte Liora Sion.
Længere domme til palæstinensere
Liora Sion fortalte om de to israelske juridiske systemer, som advokaten i dokumentarfilmen Lea Tsemel opererer under, det civile og militære:
“Hovedfunktionen for det israelske militære domstolssystem er at retsforfølge palæstinensere, der er anklaget for “sikkerhedsovertrædelser”. Dette kan omfatte et terrorangreb, men også at deltage i en protest eller kommentere mod Israel på Facebook. Inden for disse militære domstole har militære ordrer altid forrang frem for israelsk og international lov”, sagde hun.
Og diskrimineringen viser sig også helt konkret i tallene, fortalte hun:
“En palæstinenser kan tilbageholdes uden tiltale i 90 dage. Til sammenligning kan en israelsk statsborger holdes uden tiltale i 64 dage”, siger hun.
De rettighedsløse tyr til vold
Dokumentarfilmen, mener Liora Sion, viser menneskerettighedsadvokaten Lea Tsemels glorværdige nederlag.
Det, filmen derimod ikke viser, ifølge Liora Sion, er, hvordan social klasse spiller ind i de medvirkendes valg.
I filmen følger man det nære samarbejde og venskab mellem Lea Tsemel og Tareq Baragut, der selv er palæstinenser og bistår med at forsvare klienterne.
Når filmen er slut, fortæller en tekst på skærmen at Tareq Baragut, kort tid efter filmens verdenspremiere, blev anholdt fordi han var involveret i skyderier på Vestbreddden.
Lea Tsemel, hvem ellers, forsvarede Barghout, der blev idømt 13 år.
Til Danwatch siger Liora Sion:
“For mig er den interessante pointe i filmen, udover Lea Tsemels mod, at hun er en del af den israelske elite. Hendes datter er gift med en tidligere højesteretsdommers søn. Hendes mand er søn af en tidligere overrabbiner i Strasbourg. Det må man holde op mod Tareq Baraguts lave status. Han har ingen rettigheder, og han vælger i sidste ende at ty til vold”.
Filmen kan ses online på diverse platforme, se en oversigt her.
Emilie Ekeberg