Flere tusinde arbejdere besvimede på tøjfabrikker i Cambodja sidste år

Arkivfoto: Besvimede tekstilarbejdere i Cambodja i 2017.
Amalie Linde

Journalist



Husk at dele
Land
Vestlige tøjfirmaer får produceret tøj og sko på Cambodjas tekstilfabrikker, skønt stadigt flere syersker besvimer på arbejdet, viser ny opgørelse.
Amalie Linde

Journalist



2018 var et dårligt år for mange af de primært kvindelige arbejdere, som syr tøj og laver sko på tekstilfabrikker i Cambodja. En ny opgørelse fra arbejdsministeriet i Cambodja viser nemlig en markant stigning i antallet af arbejdere, som er besvimet på jobbet.

Over 2000 syersker besvimede på tøjfabrikkerne alene i 2018, hvilket er en stigning på omtrent 400 besvimelser fra året før, oplyser Cambodjas offentlige sundhedsforsikring National Social Security Fund (NSSF) til avisen Khmer Times.  Det reelle tal er sandsynligvis højere, da mange tilfælde ikke bliver registreret af myndighederne.

Antal besvimelser på tekstilfabrikker i Cambodja

2018:  2.055 besvimelser på i alt 16 fabrikker.

2017: 1.603 besvimelser på i alt 22 fabrikker.  

2016: 1160 besvimelser på i alt 18 fabrikker.

2015: 1806 besvimelser på i alt 32 fabrikker.

Kilde: Cambodjas Arbejdsministerium

Antal besvimelser på tekstilfabrikker i Cambodja

2018:  2.055 besvimelser på i alt 16 fabrikker.

2017: 1.603 besvimelser på i alt 22 fabrikker.  

2016: 1160 besvimelser på i alt 18 fabrikker.

2015: 1806 besvimelser på i alt 32 fabrikker.

Kilde: Cambodjas Arbejdsministerium

Problemet ser ud til at vokse år for år. Danwatch kunne allerede i 2017 i samarbejde med den britiske avis The Guardian dokumentere, at syersker var besvimet i massevis på tekstilfabrikker i Cambodja, der producerede tøj for verdenskendte brands som Puma, Asics, Nike, Bestseller og VF, som står bag Vans og North Face.

Læs undersøgelsen Mode og Massebesvimelser

Kemisk lim og dårlig ventilation

Forklaringerne på de mange besvimelser på fabrikkerne er ifølge opgørelsen dårlig ventilation, damp fra kedler, stærk kemisk lim til brug i skoproduktion, fejlernæring, stress og brug af pesticider på rismarker tæt ved fabrikkerne.

Da Danwatch undersøgte problemet kom det blandt andet frem, at kvinderne arbejdede i 37 graders varme uden ventilation, at de havde sparsom adgang til drikkevand, kun fik én spisepause på en 10 timers vagt og i høj grad følte sig afkræftede og svimle som følge deraf.

Talsmand for arbejdsministeriet Heng Sour udtaler til Khmer Times, at regeringen nu vil sætte ind over for fabrikkerne.

"Ministeriet vil øge antallet af inspektioner på fabrikker, som overtræder arbejdernes rettigheder og udstede bøder, hvis de ikke overholder loven", siger Heng Sour til avisen.

1.200 syersker fyret

Besvimelserne sker samtidig med at der er flere igangværende store konflikter mellem fabriksledelser og arbejderne. Senest er 1200 tekstilarbejdere blevet fyret fra en tøjfabrik ejet af firmaet W&D, som blandt andet producerer tøj for Carhartt.

I slutningen af december gik 1.200 ud af 1.600 syersker på gaden for at demonstrere over manglende betaling for seniorgodtgørelse og andre ydelser, skriver flere cambodjanske medier.

Ifølge avisen Khmer Times er arbejderne flere gange blevet lovet betaling af virksomheden, som de endnu ikke har modtaget. Trods forsikringer fra regeringen om, at den vil støtte arbejderne i deres sag, valgte arbejderne at fortsætte demonstrationerne.

Det resulterede så i, at samtlige 1.200 tekstilarbejdere blev fyret uden kompensation efter et ultimatum fra virksomhedens side om at vende tilbage til arbejdet inden for 48 timer, skriver cambodjanske medier.   

Relaterede nyheder
Mere om samme ...

Når du nu er nået langt ...

Så har vi en lille tjeneste at bede dig om. Flere end nogensinde læser Danwatch’ journalistik,  men få betaler for det. Det er ok, da vi ikke, som mange andre medier, ønsker at ”låse” vores journalistik inde bag en digital betalingsmur. Vi laver vores journalistik i offentlighedens interesse, og derfor er det også vigtigt for os, at den er frit tilgængelig.

Og det er her, vi har brug for dig.

Danwatch’ uafhængige undersøgende journalistik koster tid, penge og hårdt arbejde at producere. Hvis alle der læser og værdsætter vores undersøgende journalistik, også støtter op økonomisk, vil vores særlige journalistiske fokus og Danwatch’ fremtid være mere sikker.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.

Seneste nyheder
All articles loaded
No more articles to load
Fik du læst
All articles loaded
No more articles to load