Ghanas guld giver flere ulemper end fordele

Peter Khallash Bengtsen
Sarah Dieckmann
Husk at dele
Tema
Branche
Land
Ifølge lokale kilder er guldfirmaers skattebidrag i Ghana er så begrænset, at det ikke modsvarer guldudvindingens ulemper i form af forurening og fattigdom.
Peter Khallash Bengtsen
Sarah Dieckmann

Med maskiner, sprængstoffer og kemikalier ødelægger de internationale selskaber minutiøst både den ghanesiske regnskov og landbrugsjord i deres jagt på guldet. Resultatet er store miljømæssige og sociale konsekvenser for landets bønder.

James Sarpong er en af de mange bønder, hvis liv blev total forandret, da han en morgen fandt sin mark begravet under menneskeskabte bjerge af sten fra mineselskabet Anglogold Ashanti.

“Jeg har dyrket kokosnødder og appelsiner på min jord her i 20 år. Hvordan skal jeg skaffe mad til min familie uden jord? Hvordan skal vi overleve? Jeg ejer ingenting nu”, forklarer James og kigger i retning af en ladvogn på størrelse med et hus, som fylder hans jordlod med tonstunge stenblokke.

Produktionen af én guldring på cirka 10 gram genererer omkring 20 ton stenaffald, som typisk havner på bøndernes marker.

Giftudslip

Guldet udvindes af stenene ved hjælp af blandt andet cyanid, et meget giftigt stof, der ved indånding i høje koncentrationer kan slå et menneske ihjel på få minutter. Den ghanesiske ombudsmand har i adskillelige tilfælde dokumenteret cyanidforgiftning af søer og vandløb nær guldminerne. Og udslippene har alvorlige konsekvenser, forklarer Daniel Owusu-Koranteng, generaldirektøren i organisationen WACAM, der arbejder for lokalsamfund påvirket af minedrift.

“En dreng fra Tomasy-landsbyen svømmede i floden, da udslippet skete fra Golden Star Ressources mineselskabet. Kort efter fik han næseblod og kollapsede. Han måtte direkte på hospitalet”, siger Daniel Owusu-Koranteng.

Venter stadigvæk på kompensation

Oprydning efter giftudslip er kostbart, men ifølge Daniel Owusu-Koranteng har mineselskaberne ikke de store forpligtelser til at rense miljøet. Mineselskaberne er da heller ikke specielt ivrige efter at kompensere bønderne for guldjagtens menneskelige omkostninger.

-“Bønderne bliver virkelig bedraget. Den kompensation, som mineselskaberne tilbyder dem, dækker ikke engang tabet af deres indkomst i et år. Det frarøver bonden mange års indkomst”, forklarer Daniel Owusu-Koranteng.

Af samme grund afviste James Sarpong i første omgang de penge, som Anglogold Ashanti tilbød ham i erstatning for hans tabte jord. Han ville have en ny jordlod til at garantere hans og familiens levebrød. Men mineselskabet trækker sagen i langdrag på fjerde år.

“Hvis det fortsætter sådan her, kan du komme tilbage næste år og se mig falde om af sult. Så kan du tage gode fotos”, udbryder James Sarpong sarkastisk, da DanWatchs udsendte interviewede ham.

Negativ vækst

Minedriften anslås at bidrage med fem procent af Ghanas bruttonationalprodukt. Imidlertid er den reelle økonomiske effekt af guldgraveriet negativ, vurderer Steve Manteaw, en af nationens førende kritikere af problemerne forbundet med minedriften.

“Studier har beregnet, at minedriftens negative effekt på miljøet er mellem fire og 10 procent af bruttonationalproduktet”, siger Manteaw.

En af de negative effekter af minedriften er, at bønder mister deres levebrød, når mineselskaberne indlemmer deres landbrugsjord i jagten på det gyldne metal. Det er karakteristisk for minedriften i de åbne miner, at den spreder sig over enorme arealer – uden at skabe nye arbejdspladser for bønderne. For det meste af minedriften foregår i dag ved hjælp af maskiner, der ikke behøver den store arbejdsstyrke.

Daniel Owusu-Koranteng, stiller sig ligeledes skeptisk over for mineselskabernes bidrag til den ghanesiske økonomi.

“Hvis vi foretog en reel økonomisk analyse af mineindustriens omkostninger og indtægter for Ghana, der tog højde for de miljømæssige og sociale omkostninger, så ville resultatet være et negativt bidrag til Ghana”, siger Daniel Owusu-Koranteng.

Relaterede nyheder
Mere om samme ...
Tema
Branche
Land

Når du nu er nået langt ...

Så har vi en lille tjeneste at bede dig om. Flere end nogensinde læser Danwatch’ journalistik,  men få betaler for det. Det er ok, da vi ikke, som mange andre medier, ønsker at ”låse” vores journalistik inde bag en digital betalingsmur. Vi laver vores journalistik i offentlighedens interesse, og derfor er det også vigtigt for os, at den er frit tilgængelig.

Og det er her, vi har brug for dig.

Danwatch’ uafhængige undersøgende journalistik koster tid, penge og hårdt arbejde at producere. Hvis alle der læser og værdsætter vores undersøgende journalistik, også støtter op økonomisk, vil vores særlige journalistiske fokus og Danwatch' fremtid være mere sikker.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.