Hormonforstyrrende pesticide i dansk appelsinjuice

Amalie Linde

Journalist



Husk at dele
Branche
Virksomhed
Fødevarestyrelsen har fundet rester af pesticider i dansk appelsinjuice over grænseværdierne . Fødevarestyrelsen vurderer dog, at juicen ikke udgør en akut sundhedsmæssig risiko. Ekspert advarer om langsigtede bivirkninger.
Amalie Linde

Journalist



En juice- og grøntsagsproducent i Hedehusene har i begyndelsen af 2018 solgt appelsinjuice med for højt indhold af hormonforstyrrende pesticide. Det viser en aktindsigt til Danwatch fra Fødevarestyrelsen og den seneste kvartalsrapport fra DTU, som foretager kontroller for Fødevarestyrelsen.

Juicen er produceret af virksomheden Frisksnit.dk, som leverer juice til kantiner og virksomheder på Sjælland. Salget af juicen er for længst stoppet, og Frisksnit.dk har stillet en række strengere krav til sin leverandør for at sikre, at problemet ikke opstår igen, oplyser virksomheden.

Salgsstop af juicen

Når pesticider i fødevarer overskrider signifikant maksimalgrænseværdien, betyder det, at mængderne af pesticiderne er ulovlige, og at der bliver indført et salgsstop.

Juicen er ikke kaldt tilbage. Fødevarestyrelsen vurderer, at mængderne ikke udgør en akut sundhedsmæssig risiko.

Kilde: DTU Fødevareinstituttet.

Salgsstop af juicen

Når pesticider i fødevarer overskrider signifikant maksimalgrænseværdien, betyder det, at mængderne af pesticiderne er ulovlige, og at der bliver indført et salgsstop.

Juicen er ikke kaldt tilbage. Fødevarestyrelsen vurderer, at mængderne ikke udgør en akut sundhedsmæssig risiko.

Kilde: DTU Fødevareinstituttet.

De to slags pesticider imazalil og phenylphenol “overskrider signifikant maksimalgrænseværdien”, står der i rapporten, og netop imazalil er der grund til at være bekymret over, ifølge Helle Raun Andersen, lektor i miljømedicin på Syddansk Universitet.

Fostre og børn kan påvirkes

Fødevarestyrelsen vurderer, at der ikke nogen akut sundhedsrisiko ved at drikke den specifikke appelsinjuice, og det er Helle Raun Andersen enig i. Alligevel er Raun Andersen på vagt.

“Vi ved, at imazalil tilhører en gruppe af svampemidler, der virker på samme måde og som vi også udsættes for fra andre fødevarer. Hvis man lægger det hele sammen, kan jeg frygte, at fostre og børn kan blive påvirket negativt”, siger Helle Raun Andersen.

Det mener DTU imidlertid, at der er taget højde for i DTU’s rapport fra 2011, der måler, om det samlede indtag af pesticider i alle fødevarer fra 2004-2011 udgjorde nogen fare. Konklusionen var, at fødevarerne samlet set var sikre at spise.

Trods det, fastholder Helle Raun Andersen sin bekymring og peger på, at grænseværdierne er fastsat ud fra dyreforsøg, hvor ikke alle sundhedseffekter som eksempelvis hormonforstyrrende effekter er undersøgt tilstrækkeligt. Hele problematikken om mulig resistensudvikling indgår heller ikke, forklarer hun.

“Eksponeringens omfang er baseret på estimat af indtag og er forbundet med usikkerheder”, siger Helle Raun Andersen i sin kritik af rapporten.

Imazalil er et svampemiddel, der har vist sig at være hormonforstyrrende. I for store mængder kan de forstyrre børn og fostres kønsudvikling og derfor skal børn og gravide helst ikke udsættes for disse stoffer forklarer Helle Raun Andersen og tilføjer at det også have konsekvenser for mænds frugtbarhed, der kan blive nedsat.

På DTU er man lidt mere tilbageholdende og oplyser at imazalil ”virker hormonforstyrrende i forsøgsdyr” og er ”mistænkt for at være hormonforstyrrende hos mennesker”.

Ikke godkendt til fødevare-indtagelse i Danmark

Indiskutabelt er det, at imazalil er “meget giftig med langvarige virkninger for vandlevende organismer”, ikke må anvendes til “menneskeføde eller foder” eller opbevares sammen med “fødevarer, drikkevarer eller foderstoffer”.

Disse advarsler står i produktbeskrivelsen af de to sprøjtemidler Diabolo og Fungazil A som er godkendt i Danmark til bejdsning af hhv kartofler og korn og er midler til at bekæmpe svampesygdomme.

Derudover står der i produktbeskrivelsen, at Diabolo “er mistænkt for at give kræft”.

En langvarig eksponering for imazalil og andre azol-svampemidler kan også medføre resistens overfor de svampemidler som anvendes til at behandle alvorlige svampesygdomme hos mennesker, og det er den anden grund til, at stoffet vækker bekymring, forklarer Helle Raun Andersen

Det andet stof, der blev fundet i juicen, phenyphenol, også kaldet biphenol er ikke godkendt i Danmark. Midlet anvendes til efterbehandling af citrusfrugter, æbler, tomater, agurker og peberfrugter. Det foregår med imprægneret papir eller ved at påføre det direkte på frugterne i en voks, ifølge US National Library of Medicine. Virksomheder må dog gerne importere varer, der er blevet dyrket med pesticider, som ikke er godkendte til at anvende i Danmark.

Virksomhed ændrer praksis

Hos Frisksnit.dk har man foretaget en række ændringer for at undgå, at de farlige pesticider finder vej til appelsinjuicen igen, forklarer Amina Müller, Fødevare og kvalitetskoordinator hos Frisksnit.dk i en mail til Danwatch.

“Vi som produktionsvirksomhed stolede måske lidt for blindt på at vores danske importør havde styr på deres bagland. Derfor har vi for at sikre, at dette ikke sker fremadrettet udskiftet oprindelsesland på vores appelsiner til juice og pålagt at leverandøren sikrer hyppigere test af råvarer der leveres til FriskSnit.dk”, forklarer Amina Müller.

Frisksnit.dk har desuden opdateret sin risikoanalyse og leverandørerklæringer samt rådført sig med fødevarestyrelsen, skriver Amina Müller.

Grunden til, at pesticiderne overhovedet fandt vej til juicen skyldes, at appelsinernes skræl var sprøjtet med pesticider i så store mængder, at de var trængt gennem skrællen og ind i selve frugten.

“Dette på trods af, at både lovgivningen og den underskrevne leverandørerklæring, skulle sikre, at grænseværdier blev overholdt og kontrolleret af både avler, distributører og importør”, skriver Amina Müller.

Appelsinerne var fra Egypten.

Relaterede nyheder
Mere om samme ...
Virksomhed
Branche

Når du nu er nået langt ...

Så har vi en lille tjeneste at bede dig om. Flere end nogensinde læser Danwatch’ journalistik,  men få betaler for det. Det er ok, da vi ikke, som mange andre medier, ønsker at ”låse” vores journalistik inde bag en digital betalingsmur. Vi laver vores journalistik i offentlighedens interesse, og derfor er det også vigtigt for os, at den er frit tilgængelig.

Og det er her, vi har brug for dig.

Danwatch’ uafhængige undersøgende journalistik koster tid, penge og hårdt arbejde at producere. Hvis alle der læser og værdsætter vores undersøgende journalistik, også støtter op økonomisk, vil vores særlige journalistiske fokus og Danwatch’ fremtid være mere sikker.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.

Seneste nyheder
All articles loaded
No more articles to load
Fik du læst
All articles loaded
No more articles to load