25. jun '17Tøj og tekstil

Hvilket ansvar har internationale brands for masse-besvimelser?

Syersker i Cambodja besvimer i massevis blandt andet på grund af massiv hede, overarbejde og underernæring. Brands som Puma, Asics, Vans, North Face, Nike og Bestseller har et stort ansvar, siger eksperter.

Brands Collage

Denne artikel er en del af undersøgelsen Mode og massebesvimelser

Hvilket ansvar har internationale brands for masse-besvimelser?

Syersker i Cambodja besvimer i massevis blandt andet på grund af massiv hede, overarbejde og underernæring. Brands som Puma, Asics, Vans, North Face, Nike og Bestseller har et stort ansvar, siger eksperter.

Hvilket ansvar har internationale brands for masse-besvimelser?


Louise Voller
Journalist



Nikolaj Houmann Mortensen
Journalist



Jarl Kaldan
Fotograf
Louise Voller
Journalist


Nikolaj Houmann Mortensen
Journalist


Jarl Kaldan
Fotograf
Syersker i Cambodja besvimer i massevis blandt andet på grund af massiv hede, overarbejde og underernæring. Brands som Puma, Asics, Vans, North Face, Nike og Bestseller har et stort ansvar, siger eksperter.

Del meget gerne. Vi har gjort os umage.

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Hvem har ansvaret for syerskerne?

I 2008 formulerede Harvard professor, John Ruggie FN’s retningslinjer for Erhvervsliv og Menneskerettigheder, UNGP, der siger, at staten skal beskytte menneskerettighederne, og virksomheder skal respektere menneskerettighederne – også når staten fejler.

Alle virksomheder skal undersøge – due diligence –  om menneskerettighederne påvirkes negativt i deres varekæde og gribe ind, hvis det sker.

Kilde: UNGP

Når knap tusind syersker besvimer sidste år, så udløses det ofte af, at syersker går i panik over en brand eller et elektrisk stød fra en defekt symaskine. Men det skyldes først og fremmest, at underernærede og udmattede syersker arbejder i et opslidende arbejdsmiljø, siger eksperter i arbejdsmiljø.

“Slavelignende forhold”.

Det siger Jane Frølund Thomsen, ekspert i arbejdsmiljø på Bispebjerg Hospital og Erik Jørs, seniorforsker i Arbejds- og Miljømedicin på Syddansk Universitet.

Og her har internationale mærkevarenavne i allerhøjeste grad et ansvar, siger eksperter i virksomheders sociale ansvar og arbejdstagerrettigheder.

“Resultaterne af denne undersøgelse burde de internationale brands have systemer til at opdage meget hurtigt”, siger Mark Anner, forsker i globale arbejdsmarkedsrelationer på Penn State University.

“Det burde være dem, der stillede spørgsmål til temperaturer og arbejdsintensitet. Det er dem, der skal have styr på de her tendenser og på alle faktorer, der vedrører deres produkter – så de sikrer, at fabrikkerne lever op til nationale og internationale standarder”, siger Mark Anner. 

“Vi tager det meget alvorligt”

Og de internationale har tilsyneladende stillet spørgsmål til fabrikker, fortæller de, når vi spørger, hvad de mener om, at syersker besvimer i massevis på deres fabrikker?

“Utallige studier viser, at folk gerne arbejder 12-14 timer om dagen, fordi deres timeløn er så lav, så det er den eneste måde de kan sende penge tilbage til deres familier”.

Andreas Rasche
Professor i samfundsansvar, Copenhagen Business School

Hverken Nike, Puma, Asics eller VF, der producerer bla. Vans og North Face, har haft mulighed for at stille op til et interview, men de svarer via emails, at de “har undersøgt sagen”:

Hos Nike tager man masse-besvimelser “alvorligt”, skriver kommunikationschef Alex Smiddy.

“Vi tager problemet med besvimelser alvorligt”.

Hos Puma i Tyskland siger kommunikationsdirektør Kerstin Neuber,  at der er “ganske særlige udfordringer” ved at arbejde i Cambodja.

“Vi er aldrig stødt på dette problem i noget andet land, hvor vi producerer”, siger hun.

Hos VF forholder kommunikationschef Vanessa McCutchen sig ikke til de konkrete besvimelser, men siger:

“Det er afgørende vigtigt for VF, at alle arbejdere hos vores leverandører arbejder i et sikkert og sundt arbejdsmiljø, hvor menneskerettighederne bliver respekteret”. 

I Bestseller kalder kommunikationschef Jesper Stubkier besvimelserne for “en beklagelig situation”.

“Det er selvfølgelig en beklagelig situation. Vi har taget hånd om den konkrete sag, og vi er i gang med at undersøge, hvordan vi i vores arbejde med fabrikkerne yderligere kan adressere nogle af de forhold, der kan ligge til grund for masse-besvimelser”.

gule-arbejdere_1.jpg
gule-arbejdere_2.jpg
gule-arbejdere_3.jpg
gule-arbejdere_4.jpg
gule-arbejdere_6.jpg

Forrige
Næste

En undersøgelse af fabrikken hos Asics har vist, at der er “plads til forbedring” i forhold til ventilation, og fabrikken har derfor sat gang i udvidelsen af ventilationssystemer i bestemte områder på fabrikken, oplyser Asics.

Mad, drikke og pause

På de fem fabrikker i undersøgelsen er der én pause fra 11-12.00, hvor arbejderne må spise frokost, og med undtagelse af Nikes fabrik, må arbejderne derefter ikke spise, før de får fri kl 18.00 eller 20.00 afhængigt af mængden af overarbejde.

På Nike fabrikken får arbejderne frokost, og de har hver et skab til bla. snacks, som de må gå ud og spise som de vil, fortæller Alex Smiddy, kommunikationsdirektør i Nike. 

På Pumas fabrik er det ikke tilladt at spise udenfor frokostpausen, hvilket alle andre syersker udover Nike siger også er tilfældet på deres fabrikker. Dog skriver Puma, at fabrikken nu anbefaler, at “der bør være slik eller snacks tilgængeligt for syersker, der får det dårligt”.

Alle brands hævder, at arbejderne må tage drikkevand som de vil, og at de ikke har noteret manglende drikkevand.

Hos Bestseller skriver Jesper Stubkier, at der har været manglende tjek af drikkevandets kvalitet, hvilket nu er rettet op på, Men man har ikke set mangel på drikkevand, hvilket modsiger arbejdernes udsagn om manglende drikkevand til alle arbejderne.

VF har kun udtalt sig generelt og forholder sig herfra ikke til vores konkrete spørgsmål.

Hedeslag

Heden fører til hedeslag og besvimelser, hvis man ikke har mulighed for at køle ned. Syerskerne fortæller, at køleinstallationer enten ikke virker eller kun kommer i brug ved særlige lejligheder. Undtaget er Nike fabrikken, hvor syerskerne siger, at der er installeret effektive kølesystemer.

Nike-fabrikken har tidligere registreret en temperatur på “1-2 grader” højere end Nikes grænser for temperatur. Nikes kommunikationsdirektør, Alex Smiddy, oplyser, at for stillesiddende arbejde må temperaturen være 16-30 grader, og for fysisk krævende arbejde må temperaturen være 13-27 grader. 

Temperaturoverskridelsen blev dog udbedret, før besvimelserne i februar i år, siger Smiddy.

En undersøgelse af fabrikken hos Asics har vist, at der er “plads til forbedring” i forhold til ventilation, og fabrikken har derfor sat gang i udvidelsen af ventilationssystemer i bestemte områder på fabrikken, oplyser Asics.

“Temperaturer bliver hyppigt målt på fabrikken for at sikre, at de ikke overstiger maksimumsgrænsen”, skriver Asics.

På Pumas fabrik målte man også temperaturen den dag, hvor masse-besvimelserne fandt sted, og den var 31-33 grader, oplyser kommunikationschef i Puma, Kerstin Neuber.

“Men det er muligt, at temperaturen kan stige til 35 grader, eftersom temperaturen udenfor kan være over 38 grader i Cambodja om sommeren”, siger hun som svar på, at en fagforening og syersker fra fabrikken har målt temperaturer på 35 grader.

På Bestseller har man ikke tidligere og heller ikke i forbindelse med massebesvimelserne oplevet “for høje” temperaturer på fabrikken, oplyser Jesper Stubkier, der dog ikke har svaret på, hvad “for høje” temperaturer er.

Regler om temperaturer på fabrikker er mangelfulde i Cambodjas arbejdsmiljølovgivning: “Arbejdsgiver skal finde en mulighed for at køle arbejdspladsen, som f.eks. anvende køleinstallationer”, siger loven.

Men Garrett Brown vurderer, at arbejdsmiljøet for syerskerne er klare brud på anerkendte internationale retningslinjer fra American Conference of Governmental Industrial Hygienists (ACGIH). Og at temperaturerne bryder med retningslinjer fra lignende nabolande. 

“De vilkår, som I beskriver, er så tydeligt et brud på retningslinjer fra ACGIH og fra Vietnam, der jo ligner Cambodja, hvad angår temperatur, luftfugtighed og arbejdsmiljø på fabrikkerne. så der er ingen tvivl om, at brands ikke agerer i overensstemmelse med deres egne code of conduct for arbejdsmiljø og sikkerhed hos deres leverandører”.

“At sørge for, at ens medarbejdere ikke er underernærede burde være almindelig anstændighed, men hvis et moralsk argument ikke er nok, så er det svært at forestille sig at mætte arbejdere ikke producerer mere end halvsultne arbejdere”.
Bent Gehrt
Workers Rights Consortium
“Hvis du ser på USA, så købte vi i 1960’erne 25 stykker tøj om året – i dag køber vi 85 stykker tøj. Det er, hvad man vil kalde engangs-mode – køb og smid væk”.

Mark Anner
Forsker i globale arbejdstager-relationer på Penn State University

En løn, man kan leve af

Et springende punkt for eksperterne er lønnen, fordi den relativt lave minimumsløn hænger sammen med, at syerskerne er nødt til at tage så mange overarbejdstimer for at få økonomien til at hænge sammen.

Minimumslønnen i Cambodja er knap 1074 kroner (153 dollars), mens det koster 2848 kr at leve anstændigt i Cambodja, ifølge beregninger fra organisationen Asia Floor Wage.

Syerskerne vi har talt med tjener cirka 1260-1458 kr (190-210 USD) om måneden inklusiv 12 timers overarbejde om ugen. Altså mangler syerskerne 1390 kr. hver måned for at kunne få budgettet til at hænge sammen.

Hvad mener brandsene om niveauet for minimumslønninger på deres fabrikker?

Hverken Puma eller Nike mener, at det er deres ansvar at påvirke lønniveauet på fabrikkerne. Asics og VF svarer ikke på spørgsmålet.

Mark Anner er ikke i tvivl om, hvorvidt mærkevarenavne kan påvirke lønniveauet. Det er nærmere vilje, det kniber med, mener han:

“Naturligvis kan mærkevarenavne påvirke lønniveauet. Når fabrikken beslutter at lave bukser eller trøjer for et mærkevarenavn, så forhandler mærkevarenavnet hårdt for at holde prisen så lav som muligt. Så fabrikken er fanget: enten tager du den lave pris, eller også får du ikke ordren”, siger Mark Anner og peger på, at der skal større åbenhed til disse forhandlinger.

“Vi anerkender, at minimumslønnen i visse lande er for lav til at kunne dække basale behov for arbejderen og dennes familie. Ligeledes er der i disse lande mangel på juridiske systemer, der kan sikre prisregulering, hvilket gør, at en øget minimumsløn ofte resulterer i højere husleje og fødevarepriser, og så er man jo lige vidt”.

Jesper Stubkier
Kommunikationschef, Bestseller

“Prisen, der bliver forhandlet, skal inkludere en leveløn og omkostninger for arbejdernes sundhed og sikkerhed. Alt dét har en pris, og detailhandlen er nødt til at begynde at acceptere, at de omkostninger skal være en del af bæredygtig prisfastsættelse”.

På Copenhagen Business School forsker professor Andreas Rasche i virksomheders samfundsansvar. Han mener også, at det er i mærkevarenavnenes motivation, at løsningen skal findes:

“Når virksomhederne siger, at de ikke kan gøre noget, fordi løsningerne skal findes på industri-niveau, så er det delvist korrekt. Men virksomheder kan gøre meget, hvis de virkelig tog det seriøst og investerede ordentlige ressourcer i det. Det gør de som regel ikke”, siger Andreas Rasche og tilslutter sig Mark Anner.

“De KAN gøre noget ved lønnen. Hvis de inkluderede leveløn i deres code of conduct, så ville det være med til at løse problemet. Men så snart vi begynder at tale om løn, så forsvinder tolerancen hos de her virksomheder. Det er lidt et varmt emne, fordi det jo hænger sammen med de andre emner som eksempelvis massivt overarbejde. Syerskerne tager så meget overarbejde, fordi lønnen er for lav. Så selvfølgelig kan brands gøre noget ved det, det er bare et spørgsmål om vilje og ikke bare at skubbe ansvaret over på andre”, siger Andreas Rasche.

Udfordringen er at indføre en bæredygtig løn som ikke skævvrider konkurrencen. Hvis ét land eller én fabrik hæver lønnen, så flytter mærkevarenavnene deres produktion til et andet land. Man er nødt til at begynde diskussionen over flere lande, siger Mark Anner:

“Så taler vi om en policy for et mærkevarenavn, uanset hvor de producerer. Så hvis man kan få de store mærkevarenavne til at tilslutte sig, så har du af den vej udryddet problemet med land-til-land konkurrencen”.

Hos Bestseller anerkender man, at minimumslønnen i visse lande er “for lav”, siger kommunikationschef Jesper Stubkier:

“Vi anerkender, at minimumslønnen i visse lande er for lav til at kunne dække basale behov for arbejderen og dennes familie. Ligeledes er der i disse lande mangel på juridiske systemer, der kan sikre prisregulering, hvilket gør, at en øget minimumsløn ofte resulterer i højere husleje og fødevarepriser, og så er man jo lige vidt”.

Netop manglende prisregulering på fødevarer og bolig har sendt leveomkostningerne i vejret. Fra 2007 til 2017 er priserne på eksempelvis fødevarer steget omkring 84 procent, viser en udregning Danwatch har foretaget på baggrund af tal fra Cambodjas Landbrugsministerium.

Hertil kommer stigende udgifter på bolig og lån, der er steget markant fra år 2000.

Det betyder, at selvom minimumslønnen er steget voldsomt fra 61 USD i 2010 til 100 USD i 2014, så har arbejderne ikke oplevet en reel lønstigning.

“Fabriksejere er ofte bekymrede for at hyre arbejdere i mere end et par måneder ad gangen. Det kan føre til tvungen overarbejde og uautoriseret udlicitering. Så fast fashion bliver lig med korttidskontrakter, og det betyder, at problemet begynder i toppen af varekæden. Vi kan sagtens lovgive om længere kontrakter, men vi er nødt til at gentænke vores varekæder og de store brands’ adfærd i begyndelsen af varekæden”.

Mark Anner
Forsker i globale arbejdstager-relationer på Penn State University
Tøjmærkernes principper

Alle brands har principper for, arbejderes vilkår. Vi har samlet det relevante her.

Fast Fashion og korttidskontrakter

Korttidskontrakter i længere end to år er i strid med Cambodjas egen lovgivning. Alligevel er knap 90 procent af syerskerne i industrien ansat på korttidskontrakter, vurderer Bent Gehrt.

Dét bakkes op af, at størstedelen af de syersker vi har interviewet, siger, at de er ansat på korttidskontrakter, de fleste i længere end to år.

Hvad siger brands til, at deres tøj muligvis syes af folk på ulovlige kontrakter?

Hos Puma er man helt klar over, at størstedelen af syerskerne er ansat på korttidskontrakter ud over den lovlige to-årige grænse, Fra 1. Maj 2017 er man i gang med at “udfase korttidskontrakterne”, fortæller Kerstin Neuber fra Puma.

“Fra maj i år er 316 syersker ud af 1160 arbejdere, der har været ansat i mere end to år, allerede ansat på tids-ubegrænsede kontrakter. De resterende syersker vil blive fremover blive overført til tids-ubegrænsede kontrakter”, siger Kirsten Neuber.

Vi ville gerne have spurgt, hvorfor 844 syersker overhovedet må arbejde på ulovlige kontrakter, men det har desværre ikke været muligt.

Hos Bestseller har man ikke hørt om ulovlige korttidskontrakter, men “vi vil undersøge det nærmere og indskærpe over for fabrikken, at loven skal overholdes”, siger Jesper Stubkier.

Asics, VF og Nike har undladt at svare på spørgsmål vedrørende korttidskontrakter.

Korttidskontrakterne er en direkte konsekvens af vores høje tøjforbrug, siger

Mark Anner, forsker i globale arbejdstagerrelationer.

“Hvis internationale brands skal trække kunder ind i butikkerne hver eneste måned, så skal der hænge nye kollektioner klar på bøjlerne. Dét er fast fashion, og det smitter af på ordrebøgerne hos fabrikkerne i Cambodja, siger Mark Anner, og forklarer, at de store mærkers ordrer i dag kommer langt mere uregelmæssigt og med kortere deadlines end før i tiden”.

“Fabriksejere er ofte bekymret for at hyre arbejdere i mere end et par måneder ad gangen. Det kan føre til tvungen overarbejde og uautoriseret udlicitering. Så fast fashion bliver lig med korttidskontrakter, og det betyder, at problemet begynder i toppen af varekæden. Vi kan sagtens lovgive om længere kontrakter, men vi er nødt til at gentænke vores varekæder og de store brands’ adfærd i begyndelsen af varekæden”.

Andreas Rasche er ikke overrasket over brands’ reaktioner:

“Det afspejler attituden i industrien som er, at håndtere stakeholdere så godt som man kan og holde relationerne intakt, fordi hele “fast fashion”-verden lever af disse ekstreme udnyttende arbejdstagerrettigheder. Det er til syvende og sidst det, der tilbyder dem deres konkurrencemæssige fordele”, siger Andreas Rasche.