Kul fra livsfarlige sydafrikanske miner skal redde Danmark gennem energikrisen

Når danskerne inden længe for alvor fyrer godt op for radiatorerne, bliver det for hundredtusindvis af husstande med et kulsort aftryk.

Kul skal nemlig redde danskerne gennem energikrisen, og importen er allerede mere end syvdoblet fra 2021 til 2022.

Og det kul, der nu importeres til danske kraftvarmeværker, kommer i stor stil fra Sydafrika. 

Flere end 730.000 husstande i og omkring Danmarks fem største byer, får fjernvarme fra kraftvarmeværker, der nu vil hente kul fra Sydafrika. Det viser en rundspørge, Danwatch har foretaget.

Det er et land mede en forurenende og dårligt reguleret kulindustri, der fører til lungesygdomme, for tidlig død og alvorlig miljøødelæggelse, lyder bekymringen fra flere eksperter og NGO’er.

Alligevel kan de danske energiselskaber ikke oplyse hvilke kulminer, der skal sørge for at holde danskerne varme.

Kullets genkomst

“Vi troede faktisk, at vi havde købt vores sidste kul”. 

Sådan lyder det fra den danske energigigant Ørsteds pressechef, Carsten Birkeland Kjær. 

Ved udgangen af marts måned næste år, i 2023, skulle Ørsted efter planen afbrænde det allersidste kul på sine danske kraftvarmeværker – en milepæl i den grønne omstilling.

Men sådan skulle det ikke gå. 

Den energikrise, som Ruslands krig i Ukraine har skabt, sætter både forsyningssikkerheden og danskernes økonomi i fare. 

Derfor pålagde regeringen den 1. oktober Ørsted at holde liv i kulfyrede kraftvarmeværker ved Aarhus og Esbjerg, der ellers var lukket ned eller i færd med at blive udfaset, frem til sommeren 2024. 

Energigiganten er også blevet pålagt at importere kul som reservebrændsel til hovedstadens fjernvarmeleverandør, Avedøreværket.

Nordjyllandsværket og Fynsværket, der leverer fjernvarme til indbyggerne i Aalborg og Odense, vil også fyre med kul i hele 2023.

Rapport: 5.000 sydafrikanere dør årligt som følge af kulforurening

Sydafrika er verdens femtestørste kuleksportør – efter Australien, Indonesien, Rusland og USA – og omkring 90.000 sydafrikanere arbejder i landets kulminer.

Den økonomiske afhængighed af kulindustrien i et land med massiv arbejdsløshed og en udbredt korruption betyder, at industrien i høj grad får fripas til at bryde nationale regler og krav, der skal sikre, at udvindingen er sundheds- og miljømæssigt forsvarlig.

Det fører til forurenet vand og jord, angreb på miljø- og menneskerettighedsaktivister, og sundhedsskadelig luftforurening, fortæller jurist Vuyisile Ncube, der har undersøgt Sydafrikas kulindustri for Human Rights Watch.

“Der er omfattende problemer med, at kulminerne ikke overholder lovgivningen, og at regeringen ikke sanktionerer dem“, siger hun til Danwatch.

Vuyisile Ncube henviser til, at EU-landene under sidste klimatopmøde forpligtede sig til at hjælpe Sydafrika med at omstille sig fra kul til grøn energi. Hun kalder det dobbeltmoralsk at de samme lande, der også historisk har bidraget uforholdsmæssigt meget til klimakrisen, nu lægger store kulordrer i Sydafrika.

Dermed bremses Sydafrikas forsøg på at omstille sig væk fra kul af hensyn til klimaet, men også af hensyn til både menneskerettighederne og miljøet i landet, mener hun. 

“Netop på grund af den manglende regulering af kulindustrien er det også vanskeligt for de udenlandske virksomheder, der køber sydafrikansk kul, at sikre sig imod, at de miner, de køber kul fra, ikke er ødelæggende for de omkringliggende samfund”, siger Vuyisile Ncube, der nu arbejder for Earth Works. 

I 2019 færdiggjorde et hold af forskere en undersøgelse af kulindustriens konsekvenser for folkesundheden i Sydafrika, på bestilling fra landets regering. 

Rapporten, der aldrig er udkommet, har nyhedsbureauet Reuters set. Den konkluderer ifølge Reuters, at mere end 5.000 sydafrikanere dør hvert eneste år i landets kulbælte som følge af luftforureningen fra kulindustrien. 

En fjerdedel af børnene i kulbæltet, hvor der bor 3,6 millioner mennesker, har kronisk astma, viser rapporten.

Også NGO’en Southern Africa Resource Watch (SARW) beskriver en sydafrikansk kulindustri, der nærmest har fripas til at bryde landets miljølovgivning. 

“Omfanget af menneskerettighedskrænkelser er veldokumenteret. Det centrale problem er, at myndighederne, der har til opgave at sikre, at minedriften ikke er til skade for mennesker og miljø, ikke håndhæver reglerne eller formår at hindre korruption i tildelingen af licenser”, skriver Mashudu Masutha, der er Senior Programmes Officer i SARW, i en mail til Danwatch.

“Derfor er problemerne i den sydafrikanske kulindustri systematiske, og det er rimeligt at antage, at de gælder hele industrien”, skriver Mashudu Masutha.

Ørsted hemmeligholder sydafrikansk leverandør

Hvilke miner i Sydafrika, Ørsted får sit kul fra, vil selskabet “af kommercielle årsager” ikke oplyse.

Men Ørsteds pressechef fortæller, at de selv har rejst til Sydafrika og udført grundige undersøgelser af forholdene, kullet udvindes under, for at sikre at det lever op til deres politik for Corporate Social Responsibility (CSR).

“Vores site-assessment har inkluderet besøg af minen og samtaler med de ansatte”, skriver pressechef Carsten Birkeland Kjær i en mail til Danwatch.

Han oplyser, at myndighederne ikke har stillet specifikke CSR-krav eller krav til, hvor kullet skal importeres fra, i forbindelse med ordren om, at Ørsted skal holde gang i de kulfyrede kraftvarmeværker. I stedet har Ørsted fulgt sin egen CSR-politik, siger han.

Fynsværket og Nordjyllandsværket, der er kommunalt ejede, kan heller ikke oplyse hvilke sydafrikanske kulminer, de får deres kul fra. 

De køber deres kul fra en mellemhandler ved navn Mercuria Energy Trading – som også har fået opgaven med at sikre, at kullet er ansvarligt udvundet.

“Aalborg Forsyning stiller krav til sine leverandører om, at de efterlever den globale minimumsstandard for ansvarlig virksomhedsadfærd (UNGPs/OECD). Hermed forpligtes Aalborg Forsynings leverandører til at udvise ansvarlig virksomhedsadfærd ved blandt andet at stille tilsvarende krav videre til deres leverandører”, skriver pressekonsulent Malene Skov Jensen i Aalborg Forsyning, der driver Nordjyllandsværket.

På Fyn har de heller ikke selv undersøgt, hvilke sydafrikanske miner de får deres kul fra.

“Vi har stor tiltro til, at Mercuria efterlever corporate social responsibility”, skriver Fjernvarme Fyns kommercielle chef, Morten Brunse, i en mail til Danwatch.