Kunstudstilling giver et nyt billede af at være udsat

“HAAaaaaRA”

“AouuuuuIN”

“HARA”

Råbene gjalder rundt mellem de høje hvide vægge på kunstmuseet Charlottenborg, mens vinterregnen pisker mod det store ovenlysvindue. Lokalet er helt tomt, bortset fra nogle få sorte skamler, hvor man kan sætte sig og lytte til kakofonien.

Ordene “hara” og “aouin” kommer oprindeligt fra udkigsposter i Marseille, hvor narkotikahandlere bruger det til at advare hinanden om, at politiet er på vej. Denne vinterdag indgår ordene i et lydværk af den algeriske kunstner Mohamed Bourouissa, der udstilles på Charlottenborg lige nu. 

Kontrasten mellem det hvide lokale med stuk i loftet og råbene fra narkotikahandlerne viser, hvordan Mohamed Bourouissa arbejder. Han tager gadekulturen med dens kriminalitet og marginalisering og sætter den i en ny kontekst, så der bliver rykket ved folks forestillinger.

Mohamed Bourouissa har et særligt blik for de grupper, der er udsatte eller glemte, som han forsøger at skabe en ny og anderledes fortælling om. Det vidner forestillingen på Charlottenborg om.

Fra kunsthistorie til gaden

Bag et tæppe fortsætter udstillingen med billeder, som Mohamed Bourouissa har taget i kølvandet på de optøjer, der udspillede sig i forstæderne til Paris i 2005.

I den ene side hænger et billede af en gruppe unge mænd, der står på- og omkring en jordvold, mens et fransk flag bliver sænket fra huset ved siden af. Fotografiet er komponeret efter af de mest berømte malerier i Frankrig, Eugène Delacroixs Friheden fører folket på barrikaderne fra 1830. Der er dog den markante forskel, at på Bourouissas fotografi sænkes flaget, hvorimod det hæves i maleriet. 

Mohamed Borouissa er selv opvokset i Paris, men var bortrejst i de tre uger, hvor optøjerne stod på, og derfor så han det i stedet igennem nyhederne. For at gøre op med nyhedsmediernes billeder, der mest fokuserede på vold og afsavn, forsøger Borouissa og de unge, han fotograferer, at skabe et modbillede. Derfor er volden og optøjerne fjernet og i stedet viser billederne hverdagen og de anspændte situationer, der kan gå forud for volden.

De sorte cowboys

Bag det næste tæppe fortsætter udstillingen med forevisning af en kort dokumentar. 

Billeder af sorte mænd, der rider gennem forstæder til den amerikanske by, Philadelphia, krydser skærmen. Byrytterne er en del af  Fletcher Street Urban Riding Club, som Borouissa gennem otte måneder kom i for at skabe et andet billede af cowboys end det af hvide mænd, som dominerer populærkulturen.

Oprindeligt var mange cowboys faktisk sorte, latinoer eller oprindelige folk. Ved at sætte sorte ryttere i centrum for sin fortælling forsøger Borouissa igen at gøre op med vores fasttømrede forestillinger. Og igen forsøger han at lege med konteksten ved at iscenesætte en “hestedag” med inspiration fra begivenheder, hvor mænd mødes for at tune deres biler og køre om kap i dem. 

Udstillingen fortsætter med at vise fattigdom gennem billeder af butikstyve med deres tyvekoster. Kolonihistorie fortælles gennem akacietræer. Tøjmærket Lacoste pilles ud af sin eksklusive kontekst og bliver i stedet en del af gadens generationsportræt. Og kornede billeder sendt over sms viser, hvordan det er at få frataget sin frihed og ende i fængsel.

På den måde lever Mohamed Bourouissas værker gennem deres enkle ideer og interessante måder at ændre billedet af marginaliserede.

Udstillingen kører til og med 22. februar.