28. april 2017

Nye journalistiske samarbejder og millionoverskud hos Danwatch i 2016

For tredje år i træk løfter Danwatch sin omsætning og resultat og ender med et overskud på 1,2 millioner kroner.


I en tid, hvor  både den undersøgende journalistik og det globale udviklingsfokus hos de traditionelle medier har hårde kår, er direktør i Danwatch, Jesper Nymark, glad for udviklingen og resultatet:

”2016 har været et godt år for Danwatch, og udover at vores journalistiske undersøgelser når langt ud, så har vi fået etableret stærke journalistiske samarbejder med bl.a. Politikens gravergruppe, TV2, DR og The Guardian,” siger Jesper Nymark.

Nye partnerskaber er vejen

Danwatch har i 2016 blandt andet afdækket ophugning af Mærsk-skibe i Indien og Bangladesh, der er sket under kritisable forhold og imod virksomhedens egne officielle politikker på området. Det skete i en undersøgelses-serie på tre undersøgelser, hvor Danwatch samarbejdede med Politikens Gravergruppe og TV2’s undersøgende journalister.

”Vi oplever, at der eksternt er kommet en klar forståelse for vores særlige journalistiske fokus og det samarbejdspotentiale, der er blandt de traditionelle brede medier, og at det har medført øget gennemslagskraft og synlighed for vores journalistiske undersøgelser,” siger Jesper Nymark.

Penge og anerkendelse fra Googles nyhedsfond

Derudover var Danwatch det første danske medie, der blev en del af Googles nye fond for europæiske medier: Google Digital News Initiative Innovation Fond. De internationale medier, som også er en del af fonden, er blandt andet:  Financial Times, AFP, Frankfurter Allgemeine Zeitung, the Telegraph og Bureau of Investigative Journalism. Projektet med Google fortsætter – nu i samarbejde med Syddansk Universitet.

Parallelt med den redaktionelle udvikling har Danwatch udvidet forretningsområderne og etableret undervisningsforløb for folkeskolen, ligesom vi har undervist journalister i Nepal, Kenya og Cambodia i undersøgende journalistik.

”Danwatch er et nichemedie og vores udviklingsfokus har været betinget af en klar forståelse af vores rolle som undersøgende medie. Derudover er vores tilgang til indhold, formater og forretningsmodel præget af en nysgerrighed og omstillingsparathed, som jeg mener er en forudsætning for, at vi lykkes og en nødvendig i en mediekontekst, hvor det eneste, vi kan være sikre på tilsyneladende er forandring,” udtaler Jesper Nymark

Danwatch er et prisbelønnet uafhængigt medie og research center, der gennem journalistiske undersøgelser afdækker og dokumenterer staters, virksomheders og investorers ansvar og brud på nationale og internationale konventioner og lovgivning.

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercrosschevron-down