Pensionskunderne i Velliv er med til at sende millioner af kroner efter nogle af verdens mest kontroversielle olieselskaber og virksomheder med aktiviteter inden for produktion af atomvåben. Det er til trods for, at pensionsselskabet selv har besluttet at dømme de selvsamme selskaber ude.

Samlet set har Velliv aktier og virksomhedsobligationer i 30 selskaber, der samtidig optræder på pensionsselskabets eksklusionsliste. Det kan Danwatch og erhvervsmediet Finans afsløre på baggrund af en kortlægning af Vellivs aktie- og obligationslister.

Afsløringen vækker hård kritik fra flere sider. 

“Jeg kan ikke se, at de (Velliv, red.) lever op til deres politik vedrørende eksklusioner. Der er et misforhold mellem, hvad de siger, de vil gøre, og hvad de rent faktisk gør”, siger Carsten Tanggaard, professor i finansiering ved Institut for økonomi ved Aarhus Universitet. 

Velliv har enten sortlistet selskaberne på grund af involvering i kontroversielle våben, eller fordi de ifølge Velliv er “worst in class”, når det kommer til efterlevelse af Parisaftalen. 

Selskaberne tæller bl.a. Honeywell, Airbus SE og 10 andre selskaber, som producerer dele til atomvåben. Af de fossile selskaber kan nævnes amerikanske Exxon Mobile, der er kendt for aktivt at modarbejde den grønne omstilling. En del af selskaberne har Velliv officielt ekskluderet helt tilbage til 2019. 

Det er vildledning over for kunderne og i modstrid med reglerne på området, lyder det fra Forbrugerrådet Tænk. 

“Jeg synes, Velliv har et problem. De skal skrive troværdigt og ærligt om deres produkter, når de sælger dem”, siger Jacob Ruben Hansen fra Forbrugerrådet TÆNK. 

Professor i bæredygtig finansiering, Andreas Rasche, er ligeledes kritisk.   

“Alle investorer bør gennemføre deres eksklusioner i aktive og passive investeringer i højest mulige grad. Ellers modsiger de sig selv”, siger Andreas Rasche, professor ved Center for Sustainability ved CBS, og tilføjer, at Velliv har muligheden for at frasælge investeringerne, hvis de vil. 

“Enhver investor kan frasælge enhver investering”.

Ville løse problemet i starten af 2021

Velliv anerkender, at pensionsselskabet investerer i selskaber, som de officielt har ekskluderet. Forklaringen er, at investeringerne foretages gennem eksterne fonde, hvor Velliv ikke har bestemmende indflydelse og derfor ikke selv kan frasælge investeringer i specifikke selskaber, selvom de står på deres eksklusionsliste. Det holder omkostningerne nede, men det er alligevel ikke optimalt, anerkender pensionsselskabet.  

“Vi er bevidste om det, og vi prøver at gøre noget ved det, men det er sådan, det ser ud lige nu”, siger Sandra Metoyer, Head of Sustainable Investments i Velliv. Hun påpeger samtidig, at investeringerne udgør under 1 pct. af Vellivs samlede investeringer.

Allerede i 2020 meldte Velliv ud, at de ville gøre noget ved problemet. Økonomisk Ugebrev afdækkede dengang, at Velliv investerede i en række fossile selskaber, der samtidig var på eksklusionslisten. I artiklen tilkendegav Velliv, at selskabet fra starten af 2021 ville flytte investeringer fra eksterne fonde til eget depot “så de fremover vil følge vores eksklusionsliste til fulde”.  

Din forgænger har tidligere fortalt, at Velliv ville begynde at løse det her problem i begyndelsen af 2021. Hvorfor har I ikke fået løst det endnu?

”Jeg kan ikke forklare, hvad min forgænger henviste til. Vi er opmærksomme på udfordringen, men vi vil også sikre, at vi gør det på den rigtige måde. Jeg har villet sikre mig, at vi tog os den nødvendige tid og tænkte os ordentlig om”, siger Sandra Metoyer, der har været ansvarlig for implementeringen af Vellivs ansvarlighedspolitik i et års tid.  

Jacob Ruben Hansen mener, at Velliv burde have meldt ud, at de ikke har levet op til deres løfter fra 2020. 

“Jeg kan ikke se, at de har meldt ud, at det ikke har været muligt at frasælge alligevel. Hverken i en pressemeddelelse eller i deres klimarapport. Så på baggrund af deres udmeldinger får man indtrykket af, at de har fået styr på det, men det har de helt åbenlyst ikke. Så de har et ret stort problem”. 

Velliv bør også være mere åbne om de manglende eksklusioner, når potentielle kunder læser om Vækstpension Index på hjemmesiden, påpeger Jacob Ruben Hansen. Han henviser til, at Velliv ikke nævner, at produktet indeholder sortlistede selskaber - hverken i produktbeskrivelsen eller i en tilhørende skrivelse, der redegør for produktets “bæredygtighedskarakteristika”.

“Som forbruger skal man kunne stole på det, man bliver fortalt om det produkt, man er ved at købe. Det er meget grundlæggende".

Måske er vi ikke tydelige nok

Carsten Tanggaard mener heller ikke, at Velliv er tilstrækkeligt ærlige over for sine kunder.  

“Det er en god forklaring, at index-produktet er et produkt, de køber ude i byen, og der kan man ikke lave om på bestanddelene. Men det ændrer ikke på, at man skal sige, hvad man gør, og ikke hvad man godt kunne tænke sig at gøre”, siger Carsten Tanggaard, Professor ved Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet. 

Finanstilsynet har til opgave at holde øje med pensionsselskabernes grønne markedsføring. Tilsynet kommenterer ikke på enkelte selskaber, men ifølge Line Bergmann, kontorchef for tilsynet med pensionskasser, er kommunikationen til kunderne afgørende for, om man overholder reglerne.

“Hvis der er forskel på, hvad der gælder, alt afhængig af om de investerer selv eller via forvaltere, må de sikre, at det er afspejlet i den information, de deler. Det er vigtigt, at offentligheden, herunder virksomhedens kunder, kan stole på, at de informationer, som virksomhederne stiller til rådighed, afspejler de reelle forhold”, skriver hun i en mail.

Sandra Metoyer pointerer, at Velliv oplyser om de manglende eksklusioner. Det gør Velliv i en pdf-fil med deres investeringspolitik i et lille afsnit på side 8, hvor der står, at eksklusioner ikke gælder eksterne fonde. Hun medgiver dog, at det kan gøres tydeligere. 

Mener du, at I giver kunderne en opfattelse af, at de understøtter atomvåben og de værste fossile selskaber, hvis de sætter opsparingen i Vækstpension Index?

”Hvis man går ind og læser vores politik på området, kan man jo læse sig til, at vi ikke har mulighed for at ekskludere på alle områder. Men måske skal vi sikre, at det står tydeligt nok”.

Man skal ned på side 8 i en pdf-fil om selve investeringspolitikken for at finde en lille pasus, der beskriver, at eksklusionerne ikke gælder for de eksterne fonde. Er det en tydelig nok adressering af, at man ikke lever op til eksklusionslisten på det her produkt?

”Måske er vi ikke tydelige nok på det område. Det vil jeg tage med mig. Vi vil kigge ind i det og se, hvordan vi kan tydeliggøre, hvad der præcist gælder”, siger Sandra Metoyer. 

Hun tilføjer, at Velliv arbejder på en ny fossil strategi, og at problemet med det manglende frasalg af de sortlistede selskaber først bliver løst, når den nye strategi er godkendt.  

“Vi har kigget på forskellige løsninger, men vi er ikke gået videre, fordi vi er i gang med en ny fossil strategi. Vi kan ikke lade vores kunder betale for, at vi skifter fra en fond til en anden, hvis vi så tre måneder senere skal lave et skift mere. Derfor er det trukket lidt ud".

Rockwool har tjent millioner af kroner på, at selskabets produkter fra 2014 og frem til 2020 er havnet i forskellige militære projekter i Rusland.

Det har Danwatch og Ekstra Bladet tidligere dokumenteret.

Handlerne har dog ikke været i strid med sanktioner på området. Det fremgår af et brev fra Erhvervsstyrelsen til Rockwool:

“På baggrund af de på sagen foreliggende oplysninger finder Erhvervsstyrelsen ikke anledning til at foretage sig yderligere i sagen. Erhvervsstyrelsen anser derfor sagen for afsluttet,“ skriver Erhvervsstyrelsen til Rockwool.

Rockwool har lagt hele korrespondancen med Erhvervsstyrelsen frem – og heri erkender selskabet, at de russiske datterselskaber gennem eksterne distributører har solgt produkter, der er havnet i russiske flådefartøjer.

“ROCKWOOL A/S har kendskab til, at almindelige isoleringsprodukter – samt isoleringsprodukter til brug i civile applikationer til skibsfarten solgt via de Russiske Datterselskabers eksterne distributører – i visse tilfælde er blevet anvendt i russiske flådefartøjer (...).”

Rockwools danske hovedkvarter i Hedehusene oplyser også, at alle produkter til det russiske marked produceres på koncernens fabrikker i Rusland, og at datterselskaberne selv står for alt salg i Rusland gennem et netværk af distributører.

Toldstyrelsen involveret

I Erhvervsstyrelsens svar til Rockwool fremgår det ikke konkret, hvorfor Rockwool ikke har begået sanktionsbrud, men som udgangspunkt er Rockwools russiske datterselskaber underlagt russisk lov og derfor ikke omfattet af EU-sanktioner.

Erhvervsstyrelsen skriver også i brevet, at de at de oplysninger, som Rockwool A/S har afgivet omkring import til EU fra Rusland, er videregivet til Toldstyrelsen til deres videre behandling, da Toldstyrelsen er ansvarlig myndighed for importforbuddene i sanktionerne mod Rusland.

Til det svarer Rockwool:

“Vi noterer os, at vores afgivne oplysninger er videresendt til Toldstyrelsen og skal her blot bemærke, at der ikke er noget forbud mod import af stenuldsprodukter fra Rusland til EU. Vi stoppede frivilligt al import af stenuldsprodukter fra Rusland i midten af 2022.”

Du kan se hele Rockwools korrespondance med Erhvervsstyrelsen her.

De udrydder ukrudt og svamp, og vi har svært ved at undvære dem. Alligevel er en særlig gruppe af pesticider forskernes næste store bekymring for vores grundvand. 

Stofferne er en art af PFAS ved navn TFA. PFAS er en gruppe af mere end 12.000 fluorstoffer, der har været på alles læber denne vinter, fordi de dukker op flere og flere steder. 

Det er dog tilladt at sprøjte med mindst elleve PFAS-pesticider i Danmark og har været det rigtig mange år. Derfor har der været spredt meget af dem. 2,7 millioner liter PFAS-pesticider for at være helt nøjagtig. Det viser en optælling fra GEUS og Miljøstyrelsens Bekæmpelsesmiddelstatistik.

Vi sprøjter altså PFAS udover danske marker, samtidig med at bekymringen for PFAS vokser, idet vi finder det overalt i vores grundvand. Alligevel er pesticider undtaget et kommende EU-forbud mod PFAS, der blandt andet er anført af Danmark. 

Det er Maria Reumert Gjerding, som er præsident for Danmarks Naturfredningsforening, uforstående overfor: 

“Når Danmark på europæisk plan arbejder for et forbud mod PFAS og PFAS-stoffet TFA, forstår jeg på ingen måde, at politikerne og myndighederne er villige til at acceptere risikoen for, at så massiv en anvendelse af PFAS-pesticider kan medføre forurening med TFA af miljø og grundvand. Som et absolut minimum bør der indføres et forbud mod anvendelse af PFAS-pesticider i de områder, hvor vi har særlige drikkevandsinteresser”, siger hun.

En tredjedel af dansk landbrugsjord 

Ser man nærmere på listen over stoffer, der potentielt kan ende i grundvandet, så fylder særligt to stoffer mere end de andre. Alene salget af de godkendte pesticider, diflufenican og fluopyram løber op i mere end 600 tons.

Begge stoffer må kun sprøjtes én gang om året, og 100 gram er nok til én hektar jord. Hvis man antager, at de to stoffer ikke er sprøjtet på samme marker, svarer den godkendte anvendelse til, at en tredjedel af Danmarks samlede landbrugsareal er sprøjtet én gang om året. 

PFAS-pesticiderne er havnet i Miljøstyrelsens søgelys, fordi man mener, at de potentielt kan udvaskes til grundvandet, hvor de kan blive næsten for evigt, da PFAS er utrolig lang tid om at blive nedbrudt. I de næste år skal et forskningsprojekt afgøre, om det rent faktisk forholder sig sådan, forklarer seniorforsker hos GEUS, Christian Nyrup Albers, der skal stå for undersøgelsen. 

“Vi skal undersøge, om pesticiderne nedbrydes til TFA, et PFAS-stof, fordi vi så ved, om vi har endnu en kilde til PFAS i miljøet”, siger Christian Nyrup Albers. 

Selvom PFAS-pesticiderne er en potentiel kilde til forurening af grundvandet, bliver de ikke forbudt, mens man undersøger dem. Og det er en fejl, mener Dansk Naturfredningsforening. 

“Pesticider, hvor der er påvist problemer med PFAS, bør forbydes ud fra et forsigtighedsprincip, indtil det er undersøgt nærmere, hvordan de påvirker natur og mennesker”, siger Maria Reumert Gjerding fra Dansk Naturfredningsforening. 

Evighedskemikalier er overalt

Evighedskemikalierne PFAS er der knap 12.000 af, og eksperter er ikke lige bekymrede for dem allesammen. Groft fortalt er kemien bag dem sådan, at de stærkeste PFAs-stoffer har omkring fire kulstofmolekyler, mens en mildere variant, TFA eller trifluoreddikesyre, har under tre kulstofmolekyler. Det er altså TFA, der findes i forbindelse med pesticiderne. 

I 2020 fandt myndighederne PFAS-stoffer i 89 procent af grundvandsboringerne i hele landet. 

Miljøstyrelsen mener ikke, at der er en sundhedsrisiko ved TFA, men endnu er det uklart for eksperter, hvilke konsekvenser PFAS-stofferne kan have for vores miljø. Det forklarer Hans Peter Arp, professor i kemi fra Norges Geotekniske Institutt (NGI) i Oslo: 

“Det er rigtigt, at koncentrationer, som vi ser nu i grundvandet, ikke er giftige, men koncentrationen kan en dag stige til en giftig koncentration”, forklarer professoren og peger på problemer i fremtiden:

“Et stort problem er, at vi ikke ved præcis, hvad den giftige koncentration for mennesker eller miljø er, men vi ved, at hvis vi går over den koncentration, er det næsten umuligt at rense alt grundvand”, skriver Hans Peter Arp i en mail til Danwatch.

“PFAS i pesticider forurener ikke grundvandet”

I et notat til Folketinget i januar 2023 oplyste styrelsen, at man ikke mener, at pesticider bidrager til de mængder af PFAS i grundvandet, der langt overstiger grænseværdierne. 

“Aktivstofferne i plantebeskyttelsesmidler, der er PFAS-forbindelser, bidrager ikke til den forurening med PFAS, som ses som en overskridelse af de gældende PFAS-grænseværdier for jord, drikkevand, grundvand, overfladevand, badevand og slam”. 

Hos Danmarks Naturfredningsforening ryster man på hovedet over Miljøstyrelsens frifindelse af PFAS-pesticiderne. Ifølge foreningen bør man indføre et nationalt forbud mod PFAS, som også omfatter PFAS-pesticiderne. 

Men PFAS-pesticiderne kan ikke forbydes, fordi de allerede er godkendt, og dermed er de risikovurderet og frifundet, skriver Maria Sommer Holtze, kontorchef for pesticider og biocider i Miljøstyrelsen. 

“Miljøstyrelsen risikovurderer pesticider ud fra vurderingsrammerne i godkendelsesordningen for pesticider. Ud fra den nuværende dokumentation for dannelse og udvaskning af TFA fra pesticidprodukter godkendt i Danmark har Miljøstyrelsen ikke mulighed for at regulere disse pesticider anderledes. Som nævnt gælder der ikke et forbud mod PFAS i pesticider, så hvis anvendelsen af et pesticidprodukt vurderes at være sikker, kan et PFAS, der er lovligt, indgå i et godkendt pesticidprodukt”, står der i mailen. 

Men hvis myndighederne ikke kan forbyde PFAS-stofferne, så bør man som minimum forbyde anvendelsen af PFAS-pesticider omkring 

drikkevandsboringerne og oven på de grundvandsdannende arealer, siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding: 

“Vi ved positivt, at der findes PFAS-pesticider, som kan nedbrydes til PFAS-stoffet TFA. En række eksperter vurderer, at det er også er sandsynligt, at pesticider, der anvendes i Danmark, kan nedbrydes til TFA. Og netop nu er GEUS i gang med at undersøge, om der kan være sammenhæng mellem danske pesticider og TFA. Derfor bør man naturligvis ud fra et forsigtighedsprincip forbyde PFAS-pesticiderne”, siger Maria Reumert Gjerding.

Målt, men ikke fundet

Maria Sommer Holtze skriver i en mail til Danwatch, at man ikke har fundet PFAS-pesticiderne fra listen i grundvandet. I en massescreening i 2019 målte man for diflufenican, flonicamid, fluazinam, fludioxonil, lambda-cyhalothrin, picolinafen, pyroxsulam og triflusulfuron-methyl, men der var ingen fund.Og året efter i en massescreening i 2020 for fluopyram, tau-fluvalinat og tefluthrin var der heller ingen fund. 

Det er dog ikke det samme, som at PFAS-pesticiderne ikke går i grundvandet, forklarer seniorforsker hos Geus, Anders Risbjerg Johnsen. 

Når man ikke finder pesticiderne, så er det fordi, at de omdannes til såkaldte nedbrydningsstoffer, når de havner i jorden og grundvandet. Derfor kan man finde nedbrydningsstofferne, men ikke moderstoffet, som pesticidet også kaldes. 

"I jorden nedbryder mikroorganismerne de fleste pesticider, men ofte er nedbrydningen ufuldstændig. Så når vi måler for pesticider i grundvandet, finder vi oftest nedbrydningsprodukter fra pesticider og kun sjældent de rene moderstoffer".

Nordens største entreprenørvirksomhed NCC hængte I sommeren 2021 to bannere op på en byggeplads i Valby, som de skulle komme til at fortryde. 

“Her bygger vi bæredygtigt”, stod der på det ene. “Klimavenligt byggeri” stod der på det andet.

Men inde inde ved siden af byggepladsen ligger Forbrugerombudsmandens kontor.

Her opdager embedsmænd jævnligt potentielle brud på markedsføringsloven. Formentlig oftest gennem en computerskærm, men denne gang var det med et kig ud af vinduet.

Et år efter, i august 2022, sendte Forbrugerombudsmanden et høringsbrev til NCC.

“Forbrugerombudsmanden er blevet opmærksom på, at NCC anvender miljø- og bæredygtighedsudsagn i virksomhedens markedsføring”, lød indledningen på brevet.

Høringsbrevet var begyndelsen på en sag om greenwashing, som siden har kørt mellem Forbrugerombudsmanden og NCC, som Danwatch og Byrummonitor kan oprulle på baggrund af en aktindsigt.

Forbrugerombudsmanden har endnu ikke truffet afgørelse, men NCC har en dårlig sag, vurderer Steffen Petersen, professor ved Institut for Byggeri og Bygningsdesign på Aarhus Universitet, på baggrund af materialet.

“NCC lykkedes ikke med at dokumentere, at deres byggerier er bæredygtige ud fra den definition af bæredygtighed, som Forbrugerombudsmanden benytter. Bæredygtigt byggeri er byggeri, som ikke trækker mere på planetens ressourcer, end hvad den kan holde til. Det er på ingen måde tilfældet med NCC’s byggeri”, siger han.

NCC tager kampen op

I høringsbrevet fra august 2022 beder Forbrugeromdbudsmanden om dokumentation for i alt otte udsagn. Udsagnene drejer sig alle om NCC’s arbejde med klima og miljø og kan ifølge Forbrugerombudsmanden være i strid med markedsføringslovens bestemmelse om vildledning. NCC sender efterfølgende dokumentation og meddeler, at de tager sagen “uhyre seriøst”.

“Vores virksomhedsnavn bør ikke risikere at blive offentligt omtalt i forbindelse med greenwashing”, skriver NCC.

I svaret påpeger NCC, at de står bag adskillige byggerier, der er certificerede - i overvejende grad med de såkaldte DGNB-certificeringer fra Rådet for Bæredygtigt Byggeri, som stiller en række klima- og miljøkrav. 

Men de certificeringer garanterer ikke, at bygninger er bæredygtige, mener Steffen Petersen. 

"De er måske mindre miljøskadelig end andre, men det er ikke det samme. For byggeri er - ligesom alt andet - kun bæredygtigt, hvis det holder sig inden for de planetære grænser, som er et mål for, hvor stor en påvirkning af planeten, der kan tillades, hvis dramatiske ændringer af miljøet skal undgås", siger han. 

“Et typisk dansk parcelhus har et klimaaftryk, der er 1500 procent større, end hvad der ligger inden for de planetære grænser. Det siger meget godt, hvor langt vi er fra at bygge bæredygtigt. Og derfor kan man ikke påstå, at noget byggeri er bæredygtigt, fordi det er en smule bedre end gennemsnittet”.

NCC afviser definitionen af bæredygtighed

Han ligger dermed på linje med Forbrugerombudsmanden, som bruger bæredygtighed i absolut forstand som målestok, og som også har de planetære grænser for øje. “Det er derfor meget vanskeligt at kalde et produkt mv. bæredygtigt uden at vildlede”, skrev Forbrugerombudsmanden i en kvikguide til virksomheder i 2021. I Byrummonitor har Forbrugerombudsmanden ligeledes meldt ud, at DGNB-certificeringer ikke dokumenterer bæredygtighed, og at der ikke findes byggeri i Danmark, der er bæredygtige ud fra Forbrugerombudsmandens definition.

Den linje melder NCC dog ud, at selskabet ikke anerkender i sit høringssvar. 

“Det er NCC’s opfattelse, at Forbrugerombudsmanden ikke kan kræve det absolutte bæredygtighedsbegreb dokumenteret,” skriver NCC og påpeger, at Forbrugerombudsmanden står alene med sin tolkning.

“Kvikguiden er hverken udstedt i henhold til lov eller tiltrådt af brancheorganisationer.”

Forbrugerombudsmandens forståelse harmonerer heller ikke med politikernes brug af begrebet, skriver NCC. Som eksempel nævner selskabet den såkaldte strategi for bæredygtigt byggeri, som blev vedtaget i 2020, og som sætter nogle krav til byggeriets klimaaftryk, der ikke er nær så håndfaste som Forbrugerombudsmandens. 

“NCC’s opfattelse er, at begrebet “bæredygtighed” politisk, lovgivningsmæssigt og i byggebranchen generelt har været anvendt ud fra en “relativ” forståelse og ikke efter den forståelse, som Forbrugerombudsmanden tilkendegiver at have” 

NCC anerkender i dag, at det ikke er bæredygtigt

I dag lader tonen dog til at være en anden og kampviljen lidt mindre hos NCC.

I et interview med Danwatch og Byrummonitor erkender Martin Manthorpe, direktør for Strategi, Forretningsudvikling og Public Affairs i NCC, at formuleringerne ikke er inden for skiven af, hvordan NCC ville formulere sig i dag.

“Står vi på mål for det, vi skrev dengang?”, spørger han og svarer selv:

“Ja, det gør vi, for ellers ville vi ikke have gjort det.” 

“Ville vi bruge den samme retorik i dag? Nej, det ville vi ikke.”

Derefter kommer Martin Manthorpe med en fodboldanalogi:

“Jeg ser det lidt som om, at der er kommet en offside-kendelse i en superligakamp, og nu er den til bedømmelse i VAR-vognen,” siger han med henvisning til videosystemet, som efterser dommerkendelser i fodbold.

I mellemtiden har NCC fjernet sine bannere på byggeriet i Valby og slettet lignende formuleringer fra hjemmesiden.

Du siger både, at I står på mål for det, I har kommunikeret, samtidig med at I ikke ville bruge den samme retorik i dag. Hvordan hænger det sammen?

“Det er jo skrevet for over et år siden, og verden udvikler sig. Og det gør den også i NCC”, svarer han.

“Der kommer selvfølgelig ny viden frem i verden, som gør, at ens budskaber over tid må tilpasse sig”.

Fremover bliver vi mere præcise

Martin Manthorpe har takket ja til Danwatch og Byrummonitors tilbud om interview med det forbehold, at han ikke vil omtale sagen med Forbrugerombudsmanden, så længe den verserer. Lidt kan han dog lokkes til at sige:

De formuleringer, som Forbrugerombudsmanden vil se dokumentation for, er ikke længere på jeres hjemmeside. Hvorfor har I fjernet dem?

“Igen, jeg vil ikke sagsbehandle her. Men jeg vil sige, at vi grundlæggende altid går vores hjemmeside igennem. Nu er jeg jo ikke hjemmesideekspert, men I kan sikkert godt finde et eller andet begreb, hvor jeg vil sige, at den går ikke i dag”, svarer Martin Manthorpe.

Er det også Forbrugerombudsmandens henvendelse til jer, der gør, at I ikke bruger den samme retorik?

“Uden at gå ind i sagsbehandlingen vil jeg sige, at vi nok bliver mere præcise i vores budskaber og udmeldinger fremover.”

Som jeg hører dig, så har I fjernet formuleringerne, fordi Forbrugerombudsmanden har startet en sag?

“Nej, det er ikke det, jeg siger. Det har det ikke direkte. Jeg kan heller ikke sige, at det ikke har. Vi kigger løbende vores ting igennem. Det vil vi også gøre i morgen, om en uge og om et år.”

Politikerne bruger ordet ’bæredygtigt’

Sagen mellem Forbrugerombudsmanden og NCC viser, hvor forskellige definitioner af bæredygtighed, der florerer i samfundet.

På den ene side står Forbrugerombudsmanden, der definerer begrebet i absolut forstand, hvor noget enten er bæredygtigt eller ej, og hvor dokumentationskravet er så højt, at instansen helt advarer mod at bruge begrebet i markedsføringen. På den anden side står de virksomheder og politikere, der bruger begrebet på en skala, hvor noget kan være mere eller mindre bæredygtigt, ligesom der tages udgangspunkt i andre definitioner end Brundtlandsrapporten.

Danwatch har tidligere afsløret, hvordan et lignende dilemma gør sig gældende indenfor energiproduktion, hvor politikere kalder afbrænding af biomasse for bæredygtigt, selvom det ikke er det ud fra Forbrugerombudsmandens definition, og det derfor muligvis er greenwashing, når virksomheder som Ørsted og HOFOR kalder det bæredygtigt. 

Martin Mathorpe og NCC påpeger, at politikerne i deres branche for eksempel har lavet en aftale om ’National strategi for bæredygtigt byggeri’, hvor kravet til byggeriets klimaaftryk er mindre skrapt, end hvad Forbrugerombudsmanden kræver for at kunne markedsføre byggeri som bæredygtigt.

Så vi har en situation, hvor myndighederne bruger ordet ’bæredygtigt’ om byggeri, som man ifølge Forbrugerombudsmanden ikke må markedsføre som bæredygtigt. Er det det, der er din pointe?

“Igen, jeg vil ikke sagsbehandle her. Den diskussion vil vi gerne deltage i, når sagen er afsluttet”, svarer Manthorpe.

“Men jeg kan sige, at vi bruger begrebet for at beskrive den indsats, vi laver for at hjælpe os selv, vores kunder og samfundet i en mere bæredygtig retning. Er det så ensbetydende med, at NCC bygger bæredygtigt? Nej, det er det ikke. Det er to forskellige ting.”

Som jeg læser jeres svar til Forbrugerombudsmanden, så har I en anden tilgang til jeres markedsføring om bæredygtighed, end I har, når du sidder og taler her og nu.

“Det er jo, fordi vi bliver klogere. Jeg siger gerne, og det må I godt citere mig for: Indtil videre står vi på mål for det, vi har sagt dengang, og det, der er blevet markedsført eller publiceret dengang, men det er i VAR-rum lige nu – det kan jo være, at jeg må bøje mig, det må afhænge af retssystemet.” 

Ved den lille by Kericho i Kenyas frodige, grønne højland strækker te-plantagerne sig over titusindvis af hektarer. Det varme, tempererede klima skaber ideelle forhold for dyrkningen af te i det solskinsrige område, der producerer sort te for nogle af verdens største te-virksomheder. 

Mens te er verdens mest populære drik næst efter vand har forholdene bag te-produktionen indtil nu været mere eller mindre overset. Det ændrer en ny BBC-dokumentar på, der sætter fokus på bagsiden af Kenyas teproduktion og efterlader mangen en te-elsker med en bitter smag på tungen.

Den nye dokumentar afslører nemlig, at seksuelle overgreb på kvindelige arbejdere på teplantager i Kericho hører til dagen sorden. Plantagerne er ejet af verdens største teproducenter, heriblandt Lipton Teas & Infusions, og James Finlay & Co., der indtil nu har leveret te til blandt andre Starbucks og Twinings.

“Det er ren tortur. Han vil i seng med dig og så får du et arbejde”, fortæller en kvindelig arbejder til BBC om sin chef. 

Hele 75 procent af de kvindelige ansatte, som BBC har talt med, fortæller, at de har været udsat for kønsbaseret vold på arbejdet. Det indebærer blandt andet voldtægt, chikane og seksuel afpresning i form af et arbejde i bytte for sex. En anonym kvinde fortæller at hun og mindst syv af hendes kollegaer er blevet smittet med HIV fra den samme overordnede på en af Finlays teplantager.

“Jeg fandt ud af, at jeg blev gravid og smittet med HIV på samme tid. Der kom et tidspunkt, hvor jeg overvejede selvmord”, fortæller hun i et interview til BBC.

Det meste af den sorte te, vi drikker i verden, kommer fra Kenya, selv om vi ikke nødvendigvis ved det. Det står nemlig ofte ikke på pakkerne, fortæller Martin Skrydstrup, professor i globalisering og bæredygtighed på Copenhagen Business School. 

“Der sælges enormt meget te fra Kenya, men forbrugerne er ofte ikke klar over det. Teen bliver blandet og pakket i Polen, Holland, Tyskland eller de Forenede Arabiske Emirater. Så den kommer fra Kenya, men det fremgår ikke på teposen eller pakken,” siger Martin Skrydstrup.  

Te er Kenyas største og vigtigste eksportvare og udgør en grundlæggende del af Kenyas økonomi. Hvert år produceres der over 450 millioner kilo te på de kenyanske plantager, og te-industrien beskæftiger direkte eller indirekte omkring hver tiende kenyaner.

Starbucks og Twining dropper Finlay-te

Oven på afsløringerne står virksomhederne nærmest i kø for at fordømme arbejdsforholdene på teplantagerne. Kort efter dokumentarens udgivelse meddelte Starbucks, at de stopper al handel med James Finlay & Co. 

Det samme har Twinings, som indtil nu har købt deres sorte te fra Finlays plantager i Kericho, også gjort.

I Danmark ender teen på supermarkedernes hylder gennem forskellige distributører, heriblandt Royal Unibrew, som distribuerer Liptons te. I et svar til Danwatch skriver Henriette Øllgaard, koncerndirektør for bæredygtighed, at Ekaterra, der ejer Lipton-brandet, straks suspenderede og politianmeldte de involverede ledere, som BBC dokumentaren identificerer, samt har igangsat en “gennemgribende, uafhængig undersøgelse” af anklagerne. 

“Vi er lige dele forargede og chokerede over hændelserne og har derfor sat alle kræfter ind på at blive klogere på sagen og monitorere situationen løbende i tæt dialog med Ekaterra ” skriver Henriette Øllgard. Hun tilføjer, at de forventer svar på Ekaterras undersøgelse i slutningen af marts måned. 

Flere af dagligvarekoncernernes svar kan læses længere nede i artiklen. 

“Det er dejligt at se så mange kvinder med røven i vejret” 

Op til flere af de tilsynsførende har i årevis har ansvaret for hundredvis af ansatte. På en rundvisning af Finlays teplantager, dokumenterer en anonym kilde med skjult kamera en manager spankulere rundt i markerne mens han fortæller åbent om forskellige overgreb af de kvindelige ansatte, som arbejder under ham.

“Der var engang, hvor kvinder ikke kunne gå gennem markerne uden at blive voldtaget”, fortæller han i videoklippet. 

De seksuelle overgreb bliver begået af ledelsen selv, men også af andre mandlige kollegaer. Den samme mand fortæller i videoen hvordan ledelsen dækkede over en grusom gruppevoldtægt på plantagen, der aldrig blev meldt til politiet. 

Blandt de stedsegrønne tebuske går tusindvis af arbejdere rundt og plukker bladene. Iført store gummiforklæder, der skal beskytte arbejderne fra de læderagtige, takkede teblade, udføres det hårde og krævende arbejde hovedsageligt af kvinder og migrantarbejdere fra særligt Uganda eller andre områder i Kenya.

Martin Skrydstrup har sammen med flere forskere siden 2018 arbejdet på forskningsprojektet SUSTEIN, der undersøger den kenyanske tes værdikæde. I forbindelse med sin forskning har han ad flere omgange besøgt forskellige teplantager i Kericho.

Han fortæller om sit første besøg på en teplantage, hvor en tilsynsførende på indforstået vis bemærker at “det er dejligt at se så mange kvinder med røven i vejret”, da de observerer arbejderne i marken. Han hentyder til de kvindelige teplukkere, der må bukke sig ind over de store tebuske for at plukke bladene.

Det er sådanne kvindehadske og sexistiske bemærkninger, der danner rammen for mange af disse kvinders arbejdsdag.

“Overordnede på de her teplantager har i årevis misbrugt de magtpositioner, de har haft over for kvindelige ansatte, og fordi en stor del af dem er migranter og ikke har et socialt sikkerhedssystem til at beskytte dem, så er de enormt udsatte over for kønsbaseret vold”, fortæller Martin Skrydstrup. 

Arbejdet i markerne er hårdt, fysisk arbejde, der har efterladt mange med alvorlige kroniske skader. I bytte for mindre anstrengende arbejdsopgaver fortæller flere kvinder til BBC, hvordan de bliver tvunget til sex. Dertil kommer frygten for at miste sit arbejde, der gør, at kvinderne ofte ikke tør afvise deres overordnede, når først de er blevet ansat på plantagen. 

Jobsamtale på hotelværelse

For at bevise, hvad der foregår på plantagerne, går en journalist undercover for BBC. Hun søger arbejde på flere af Liptons og Finlays teplantager, og allerede fra jobsamtalen er det meget tydeligt, at et arbejde som teplukker har sin pris.

BBC-journalisten beskriver jobsamtalen med Jeremiah, manageren på en af Liptons teplantager i Kericho, som dybt ubehagelig, da han inviterer hende hjem til sig selv. 

“Selv derfra hvor jeg sad som undercover-journalist, følte jeg mig presset til at tage med ham hjem. Jeg kan kun forestille mig, hvordan en sådan situation vil være for kvinder, der desperat har brug for et arbejde”, fortæller hun i dokumentaren.

Hun bliver også inviteret til en jobsamtale på et hotelværelse, hvor manageren for nogle af Finlays plantager meget hurtigt instruerer hende til at tage sit tøj af og “lægge sig ned.”

Journalisten, der bærer et skjult kamera, gentager mange gange overfor manageren, at hun ikke har givet samtykke, da han presser hende op mod et vindue med tvang. Han svarer hende:

“Rør ved mig. Bare rør mig en lille smule. Bare giv samtykke. Jeg giver dig nogle penge, og så får du et job. Jeg har hjulpet dig, hjælp mig. Vi lægger os ned, afslutter og går. Så kan du komme og arbejde.” 

Overgreb har stået på i årevis

Det er langtfra første gang, at Liptons teplantager i Kenya, der tidligere var ejet af Unilever, bliver kritiseret for mangel på håndtering af seksuel chikane på plantagerne. 

Allerede for ti år siden lancerede Unilever en handlingsplan med “nultolerance” efter gentagne rapporter om kønsbaseret vold på deres teplantager i Kericho. Handlingsplanen indeholdt blandt andet et rapporteringssystem, der skulle gøre det muligt at melde seksuel chikane og overgreb på plantagerne.

Alligevel tyder det på, at der ikke er sket meget siden da. BBC’s undersøgelse fandt beviser for, at der fortsat ikke bliver handlet på klager om seksuel chikane. Helt omvendt viser det sig, at de ansatte i flere tilfælde er blevet straffet for at gøre brug af rapporteringssystemet.

“Flere arbejdere meldte episoder om seksuel chikane. De blev efterfølgende fyret”, fortæller en anonym kilde til BBC. 

Beatrice Kemei er parlamentsmedlem og Kericho Amts repræsentant for kvinder. Hun skriver på sin Twitter-profil, at hun er dybt chokeret over afsløringerne, og kalder overgrebene for et brud på menneskerettighederne. 

“Det er tydeligt, at plantagernes ledere har dyrket en kultur, hvor de kræver seksuelle ‘tjenester’ fra kvinder, der søger arbejde på plantagerne, som er deres kilde til levebrød, i bytte for arbejde, mindre hårde arbejdsopgaver eller andre fordele, hvilket er et brud på grundlæggende menneskerettigheder”, skriver hun.

Stigende arbejdsløshed gør kvindelige arbejdere mere sårbare 

Høsten af te har traditionelt set foregået ved håndplukning af tebladene. I dag er den manuelle håndplukning i højere grad blevet erstattet med maskiner.

Titusindvis af teplukkere har ifølge fagforeningen Kenya Tea Workers Union mistet deres arbejde til fordel for maskinerne, og store mængder afskedigelser de seneste år har efterladt mange arbejdere i desperation.

“Mens investorerne scorer en profit på 200 procent, står lokalsamfundene tilbage med tårer”, siger Eric Mutai, guvernør i Kericho provinsen til BBC Eye.

Usikre ansættelsesforhold og øget konkurrence om arbejde gør det lettere for dem, som står for den daglige drift af plantagerne, at udnytte kvindelige ansatte.

Mange af kvinderne fortæller til BBC, at den høje arbejdsløshed i området betyder, at de ikke har andet valg end at give efter for deres chefs seksuelle krav. Ellers står de uden indkomst til at brødføde sig selv og deres familier.

Varekæden reagerer

Salling Group, der i Danmark forhandler te fra de pågældende plantager i deres butikker, herunder Netto og Føtex, har på baggrund af BBC’s undersøgelse straks rakt ud til deres leverandører og stillet krav om at få rettet op på sagerne. Det forklarer kvalitetschef Carina Jensen.

“Vi tager disse anklager meget seriøst. Derfor har vi også rakt ud til vores direkte leverandør af nævnte te brands for at høre nærmere omkring, hvordan de forholder sig til dokumentaren, samt hvilke tiltag de planlægger for at rette op og undgå sådanne forfærdelige hændelser i fremtiden. I den forbindelse har vi fået indblik i deres initiativer, der straks igangsættes – og vi vil naturligvis følge implementering samt effektivitet heraf løbende, så vi sikrer, at der leves op til vores Code of Conduct”, siger hun.

Også hos dagligvarekoncernen Dagrofa, der driver Spar, MENY, MinKøbmand og LetKøb, forventer man, at deres leverandører får styr på sagerne.

“I Dagrofa ser vi med stor alvor på de forelagte undersøgelser, og vores leverandører skal selvfølgelig efterleve de krav, som er angivet i de indgåede rammeaftaler og Code of Conduct,” skriver Dagrofas CSR-chef Henrik Johannsen i et svar til Danwatch. 

Ifølge FNs principper for menneskerettigheder og erhverv (UNGP), som både Dagrofa og Salling Group ifølge deres hjemmesider skilter med at følge, har alle virksomheder i varekæden et ansvar for at overholde menneskerettighederne. 

Både Lipton og James Finlay meldte kort efter ud, at de har suspenderet og politianmeldt de overgrebsmænd, der har arbejder som tilsynsførende på deres plantager. Siden BBCs afsløringer er fire gerningsmænd gået under jorden, meddeler det kenyanske politi ifølge Business and Human Rights Ressource Centre. 

Medlemmer af det kenyanske parlament har desuden oprettet en komite, der skal undersøge anklagerne.

Fagforeningen The Kenyan Plantation and Agricultural Workers Union (KPAWU) kalder i en pressemeddelelse afsløringerne for hjerteskærende. 

De kræver, at Lipton og Finlay omgående skal stoppe med at overlade håndteringen af arbejdskraft til eksterne virksomhed. De skriver i en pressemeddelelse at det påvirker arbejdernes rettigheder, fordi de arbejder under kontrakterede virksomheder i stedet for moderselskabet. Løsningen, mener fagforeningen, er at de multinationale virksomheder i stedet tilbyder direkte ansættelse til deres arbejdere. 

Den opfordring har Finlay tilsyneladende taget til sig. De skriver, at de har afsluttet deres samarbejde med en af de pågældende virksomheder og har ansat alle 300 arbejdere, der arbejdede på plantagerne direkte under Finlays for at garantere, at de ikke bliver ramt yderligere af sagen.

Minimum ti gange mellem 2019 og 2021 har Mærsk sejlet med ulovligt og beskyttet træ fra Mozambique. 

Det kunne Danwatch og mozambikanske Zitamar News afsløre onsdag på baggrund af kinesisk importdata delt med os af C4ADS, en amerikansk dataindsamler med fokus på illegal handel og global sikkerhed.

Mærsk selv anerkender, at der er problemer med illegal tømmerhandel i Mozambique, men oplyser samtidig til Danwatch og Zitamar News, at det i sidste ende er myndighedernes opgave at sikre sig træets lovlighed. Dette bekræftes af Kristina Siig, professor i søret på Syddansk Universitet. 

Nu opfordrer den mozambikanske miljøorganisation Associação de Apoio e Assistência Jurídica às Comunidades (AAAJC) imidlertid Mærsk til alligevel at tage konsekvensen og suspendere al eksport af tømmer fra Mozambique. 

“Vi ved, at store dele af det træ, der bliver eksporteret fra Mozambique er ulovligt. Hvorfor så overhovedet tage chancen som shippingselskab?”, spørger Simao Sebastiao, der arbejder med afskovning for AAAJC. 

I en mail til Danwatch og Zitamar News skriver Mærsk, at de er klar til at “handle”, hvis de opdager- eller får pålidelige informationer om, at “visse forretninger” skulle være i strid med virksomhedens egne forpligtelser eller loven. 

I Mozambique er Mærsk imidlertid endnu ikke parat til at tage affære, meddeler de. 

Præcedens andre steder i Afrika

Det er ikke første gang, at shippingindustriens rolle i illegal tømmerhandel i Afrika kommer i fokus. 

De seneste par år har den amerikansk-britiske miljøorganisation Environmental Investigation Agency beskrevet, hvordan der i årevis er blevet fragtet ulovligt træ ud af både Gambia og Mali på containerskibe fra store, internationale shippingfirmaer. 

På den baggrund har både Mærsk og det franske rederi CMA-CGM valgt helt at suspendere enhver form for trætransport fra Gambia. De to rederier accepterer heller ikke længere forsendelser af den truede træsort palisander fra 15 lande i Vest- og Centralafrika. 

Når Mærsk ikke ønsker at følge det gambianske eksempel i Mozambique, handler det om at beskytte de virksomheder, der rent faktisk overholder loven, skriver virksomheden i en mail.  

“Det er komplekst og uden en nem løsning. En total suspendering af træeksport fra eksempelvis Mozambique ville ramme lovlige forretninger og forhindre dem i at eksportere deres varer. Men vi evaluerer løbende varegruppen, og hvis CITES (Convention on International Trade in Endangered Species of Wild Fauna and Flora, red.) skulle anbefale en total suspendering, ville vi følge den”, lyder det. 

Mærsks tøven frustrerer Simao Sebastiao fra AAAJC i Mozambique. 

“Hvis Mærsk for alvor bekymrede sig om afskovning, ville de nægte at transportere nogen former for træ ud af landet”, siger han. 

Fra Tete i det centrale Mozambique følger han på nærmeste hold, hvordan ulovlig træfældning har store konsekvenser for både økonomien, naturen og sikkerheden i landet. 

“Mange af Mozambiques store udfordringer, hvad enten det er dårlig økonomi, naturkatastrofer eller terror, kan forbindes til ulovlig handel med tropisk træ”, siger han.

Blandt andet vurderer Mozambiques egen regering, at skovhugst  i 2022 frarøvede landet 1,3 milliarder kroner i tabt skattefortjeneste 

Et dilemma 

Christian Sloth, ekspert i international tømmerhandel og programchef i Preferred by Nature, en organisation, der rådgiver både virksomheder og myndigheder om bæredygtig handel med træ, kalder situationen for et “dilemma”. 

“Hvis det er tilfældet, at Mærsk sejler rundt med ulovligt træ, ser det selvfølgelig mærkeligt ud”, siger han. 

Men Christian Sloth er alligevel i tvivl om, det giver mening helt at suspendere træforsendelser fra Mozambique.

“Hvis myndighederne i Mozambique ikke lever op til deres ansvar, så er der selvfølgelig en risiko for, at andre aktører i stedet vil forestå den ulovlige eksport siger han.

Christian Sloth mener, at der fremfor alt er tale om et politisk problem:

“Shippingindustrien har også en rolle at spille, men i første omgang ligger problemet hos de mozambikanske myndigheder og de toldere, der ikke passer deres arbejde”, siger han. 

Alt imens hele den vestlige verden efter 2014 fordømte Vladimir Putin og hans styre for at annektere Krim-halvøen, pralede den danske koncern Rockwool med, at selskabets produkter blev brugt til at modernisere ikke bare ét, men to ikoniske russiske ministerier i hjertet af Moskva. 

Det afslører nu slettede dokumenter fra Rockwools russiske hjemmeside, som Danwatch og Ekstra Bladet er i besiddelse af. 

Danwatch har tidligere i samarbejde med Ekstra Bladet afsløret, at Rockwool i oktober 2015 reklamerede med, at selskabets produkter blev brugt til at lydisolere det russiske forsvarsministeriums hovedkvarter i Moskva. Det er herfra, at krigen i Ukraine bliver koordineret.

Nu viser en artikel fra Rockwool i Ruslands hjemmeside, at Rockwool-produkter også er blevet brugt i udenrigsministeriets bygning i hjertet af Moskva, hvor udenrigsminister Sergej Lavrov har til huse.

I et opslag fra 17. maj 2016 skriver Rockwool, at “Udenrigsministeriets bygning i den russiske føderation er ved at blive moderniseret ved hjælp af Rockwool termisk isolering.”

Og ifølge Rockwool blev selskabets produkter konkret brugt i tagkonstruktionen:

“For at skabe en holdbar og brandsikker tagkonstruktion blev der valgt ikke-brændbare ROCKWOOL stenuldsplader.”

Arbejdet er ifølge de russiske myndigheder sket i forbindelse med en større ombygning af udenrigsministeriet, der blev færdig i 2017, og hovedentreprenøren var et selskab under Ruslands sikkerhedstjeneste FSO. 

Dybt involveret i annekteringen af Krim

Ifølge ekspert i russiske forhold Jakob Tolstrup fra Aarhus Universitet, så er Rockwools involvering i renoveringen af udenrigsministeriet sket i en tid, hvor Rusland var udsat for massiv kritik efter den ulovlige annektering af Krim i 2014.

“Det er bemærkelsesværdigt, hvis en stor dansk virksomhed med åbne øjne indgår forretninger med nogle af hovedinstitutionerne i Putins regime på et tidspunkt, hvor den aggressive russiske udenrigspolitik kritiseres over en bred kam.”

“Både Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet var jo dybt involveret i den ulovlige annektering af Krim,” siger han. 

Danwatch og Ekstra Bladet har stillet Rockwool en række spørgsmål om brugen af Rockwool i udenrigsministeriet, herunder hvem der leverede og hvornår, om Rockwool modtog specifikationerne på projektet inden dets udførelse, samt om man havde nogle betænkeligheder ved, at hovedentreprenøren var den russiske sikkerhedstjeneste FSO.

Det ønsker kommunikationschef Michael Zarin ikke at svare på, men oplyser i stedet i en mail: 

"Via distributører er vores produkter bredt tilgængelige på det russiske marked, hvilket også er tilfældet på mange andre markeder. Hverken ROCKWOOL A/S eller vores russiske datterselskaber sælger direkte til russiske slutbrugere."

Læs Michael Zarins fulde svar i bunden af artiklen eller ved at klikke her.

Putins håndlanger

Jakob Tolstrup vil derimod gerne sætte et par ord på FSO, som var ansvarlig for det byggeri, hvor Rockwool blev anvendt:

“Det er en slags specialenhed, som er sat i verden for at beskytte den politiske top i Rusland. De har således ansvaret for eksempelvis præsidentens og ministrenes sikkerhed, men også for beskyttelsen af strategisk vigtige bygninger som præsidentens residenser, Dumaen og deslige.”

“Som en naturlig følge af deres opgaver er det ikke meget, vi ved om tjenesten. Men det er en relativt lille, men absolut essentiel del af det russiske sikkerhedsapparat. Ansættelse heri anses for prestigefyldt, og tjenesten får angiveligt rigeligt med ressourcer.”

Det russiske udenrigsministeriums ikoniske bygning med det danske islæt har siden 2004 huset udenrigsminister Sergej Lavrov. Han kom sammen med Vladimir Putin på USA’s sanktionsliste 25. februar 2022 – dagen efter Ruslands invasion af Ukraine. 

“Præsident Putin og minister Lavrov er direkte ansvarlige for Ruslands yderligere uprovokerede og ulovlige invasion af Ukraine, en demokratisk suveræn stat," skriver de amerikanske myndigheder blandt andet.

Og ifølge Jakob Tolstrup har Lavrov altid været en meget loyal støtte for Putin.

“Lavrov har været en politisk nøglefigur i næsten hele Putins tid som Ruslands leder. Han har altid ageret loyalt overfor Putin og søgt på bedste vis at føre hans udenrigspolitik ud i livet.“

“Lavrov skal snarere ses som en omend højtstående loyal embedsmænd end en egentlig selvstændig politisk spiller. Og det er sandsynligvis også derfor, at Putin har valgt at holde på ham så længe, som han har," siger han.

Erhvervsstyrelsen er i øjeblikket i færd med at undersøge, om Rockwool har begået sanktionsbrud i forbindelse med selskabets aktiviteter i Rusland. Det skete efter en række artikler i Danwatch og Ekstra Bladet, som du kan læse her.

Carlsbergs whistleblower-linje er et velfungerende og vigtigt redskab i bryggeriets arbejde med at beskytte menneskerettighederne. 

Sådan lød det flere gange fra Carlsberg bestyrelsesformand  Henrik Poulsen, da bryggerigiganten mandag aften bød deres mange aktionærer velkommen til deres årlige generalforsamling i det gamle Glyptotek, stiftet af manden bag bryggeriet Carl Jacobsen. 

Men whistleblower-linjen, den såkaldte Speak-up, er ikke til megen hjælp for Carlsbergs ansatte i Xinjiang-provinsen i Kina.

Danwatch og TV2 har testet linjen, og på intet tidspunkt lykkedes det at komme igennem til en tolk, der kunne tale uighursk, det dominerende sprog blandt provinsens 12 millioner indbyggere. 

Alarmerende, mener Xinjiang-eksperter: 

"Det er virkelig bemærkelsesværdigt at Carlsbergs egen klagelinje tydeligvis ikke er effektiv. Helt generelt er disse klagelinjer ikke bygget til at modstå presset fra et autoritært, undertrykkende regime som det, det dominerer i Uighur-regionen (Xinjiang, red.)”, siger professor i menneskerettigheder og moderne slaveri på Sheffield Hallam University, Laura Murphy.

Kritik af Carlsbergs forretning i Xinjiang 

Danwatch og TV2 har den seneste tid undersøgt Carlsbergs milliardforretning i den udskældte Xinjiang-provins.

Utallige læk, journalistiske undersøgelser, rapporter og vidneudsagn beretter om Kinas systematiske undertrykkelse af provinsens muslimske befolkning, uighurerne.

I samme periode - fra 2015 og frem til i dag - har Carlsberg ejet fem bryggerier i Xinjiang.

Ifølge flere internationale eksperter, der har fået forelagt Danwatch og TV2’s research, er der en stor risiko for, at Carlsberg har været med til at understøtte undertrykkelsen. 

Den kritik blev også nævnt af tidligere venstrefløjspolitiker og aktionær i Carlsberg Frank Aaen til Carlsbergs generalforsamling. 

Frank Aaen ville blandt andet have svar på, hvordan Carlsberg arbejder med at overholde menneskerettighederne i Xinjiang, og hvorvidt det er muligt at se de undersøgelser, som Carlsberg skriver, de har lavet. 

Han spurgte også, om der var kommet anmeldelser på Carlsbergs whistleblower-linje fra medarbejdere ansat i deres Xinjiang-bryggerier. 

Bestyrelsesformanden i Carlsberg, Henrik Poulsen, svarede, at de ikke kan genkende, hvad Danwatch og TV2 har skrevet, og at der er grænser for, hvor langt de kan gå i forhold til at fremvise deres undersøgelser. 

Tre forsøg, ingen hjælp 

Samme svar har Danwatch og TV2 fået af Carlsbergs kommunikationsdirektør. I dem fremgår det også, at en del af deres menneskerettighedsprogram er et “veletableret whistleblower-system, der forvaltes af et uafhængigt internationalt selskab”.

Sammen med researcher Nyrola Elimä, der kan tale både uighursk og mandarin, har vi tre gange forsøgt at ringe til Carlsbergs whistleblower-linje. Alle gange inden for kinesisk kontortid. 

Under det første opkald talte vi kun uighursk, og på intet tidspunkt kunne modtageren forstå os. 

"Beklager, jeg aner ikke, hvad han snakker om", sagde tolken.

"Det er ikke din fejl, hvis han ikke taler mandarin, så er det ikke vores problem. Sproget her er mandarin, og jeg har fulgt proceduren, så vi kan ikke gøre noget, hvis han ikke forstår, hvad der siges", svarede sagsbehandleren.

Anden gang startede vi ud med at sige på dårlig kinesisk, at vi gerne ville snakke med en, der kunne tale uighursk. Efter 45 minutters ventetid fik vi besked om, det ikke kunne lade sig gøre, men at vi kunne prøve igen senere. 

"Beklager, jeg kunne ikke finde en, der kan tale uighursk (…) Kan De så ringe tilbage på et senere tidspunkt?" lyder beskeden.

To timer senere forsøgte vi så igen, og efter 30 minutters ventetid blev linjen afbrudt. 

For antropolog Rune Steenberg, der har boet og forsket i Xinjiang, vidner det om, at Carlsberg ikke forstår, hvilket miljø de opererer i: 

“Det viser jo, at den her linje aldrig har været tiltænkt uighurske arbejdere, når man ikke kan få adgang til en tolk, der taler deres sprog”, siger Rune Steenberg. 

“På den måde er den her whistleblower-linje jo en farce, fordi den ikke tager hensyn til situationen i Xinjiang”.  

Komplet overvåget 

I takt med at Kina har strammet grebet om Xinjiang, har beretninger om en massiv overvågning af uighurer ligeledes taget til. 

Flere medier har beskrevet, hvordan hvert gadehjørne og bygning er plastret til med kameraer, hvordan droner med ansigtsgenkendelsessoftware svæver i luften, og hvordan det kinesiske styre har indsat overvågningschips i uighurers telefoner.

Alt sammen med det formål at følge hvert skridt, hvert ord og hver handling. 

Ifølge eksperter betyder det i praksis, at ingen uighurer tør kritisere styret. Heller ikke gennem en whistleblower-linje. 

“Personer er blevet sendt til interneringslejre for at lufte klager mod deres arbejdsgiver”, siger Laura Murphy, der har skrevet flere rapporter om varekæder med forbindelser til Xinjiang. 

Hun bakkes op ad Rune Steenberg. 

“Det hele er komplet overvåget, og der har været flere tilfælde, hvor folk har sagt noget over telefonen, som de senere er blevet arresteret for”, siger Rune Steenberg. 

“Så at en uighur skulle fortælle, hvad der sker på et Wusu-bryggeri i Xinjiang over en åben linje, hvor den kinesiske regering lytter med. Det virker fuldstændig absurd for mig”.

Fungerer ikke i Xinjiang

Både Laura Murphy og Rune Steenberg påpeger, at det helt generelt er omsonst at have en whistleblower-linje i Xinjiang. 

"Der findes intet klagesystem i Xinjiang, der ikke vil blive mødt med gengældelse", siger Laura Murphy. 

Rune Steenberg kan heller ikke se, hvordan man som virksomhed kan skabe en mekanisme, der rent faktisk vil fungere i provinsen.

“Kun hvis man kan få en aftale med regeringen om, at dem, der ringer til os, er beskyttet”, siger Rune Steenberg. 

“Så på den måde er det en mekanisme, der ingen effekt har, men hvor Carlsberg kan sige, at de gør noget. Men linjen har ikke nogen form for relevans for folk i regionen, fordi de ville aldrig kunne bruge det”. 

Carlsberg skriver til Danwatch og TV2, at Carlsberg benytter en uafhængig whistleblower-operatør internationalt, der opererer i mere end 130 lande og er tilgængelig på omkring 70 sprog. 

De skriver også, at det er ekstremt vigtigt for Carlsberg, at alle har mulighed for at rejse bekymringer anonymt. 

“Der skal heller ikke være tvivl om, at vi mener, at uighursk bør være et af de sprog, der bør være repræsenterede. Vi er derfor i dialog med vores whistleblower-operatør om at få tilføjet sproget – ligeledes om muligheden for at tilføje endnu flere lokale sprog, herunder i Kina”, skriver Carlsberg i en mail. 

Siden 2015 har Carlsberg ejet fem bryggerier i Kinas Xinjiang-provins. 

I omtrent samme periode, fra 2014 og indtil i dag, har der ifølge læk, journalistiske undersøgelser, rapporter og vidneudsagn foregået en systematisk undertrykkelse af provinsens 12 millioner uighurer. 

Xinjiang har desuden været så hermetisk lukket, at få uafhængige kontrollører og journalister har fået lov til at komme ind i provinsen.

For en lang række eksperter og organisationer betyder det, at det i praksis er umuligt for virksomheder at drive ansvarlig forretning i Xinjiang. 

Hvis en virksomhed alligevel er til stede i regionen, skal de være ekstra bevidste og kommunikere om, hvad de gør for at respektere menneskerettighederne, lyder det.

Men det gør Carlsberg ikke, vurderer Institut for Menneskerettigheder.

Danwatch og TV2 har gennemgået Carlsbergs bæredygtighedsrapporter siden 2015 og forelagt det organisationen, der overvåger og beskytter menneskerettighederne i Danmark og i udlandet. 

“Baseret på det vi har set, er det klart, at kravet om åbenhed og kommunikation om menneskerettighedssituationen og de konsekvenser de har - dét har Carlsberg ikke levet op til”, siger International chef Mette Thygesen. 

Forretning i Xinjiang

Mens Carlsberg har drevet forretning i Xinjiang, har Kina strammet grebet om Xinjiang. 

Mest central for Beijings hårde linje har været oprettelsen af flere hundreder interneringslejre, hvor op mod en million mennesker højst sandsynligt har været indespærret. Ifølge utallige vidneberetninger er de her blevet udsat for tortur, voldtægter, tvangssterilisering og indoktrinering til “det rette kinesiske sindelag”.

Tusindvis af moskeer og religiøse symboler er også blevet jævnet med jorden, mens den kinesiske regering i vid udstrækning overvåger indbyggerne i Xinjiang.

Direktør for organisationen Nomogaia, Kendyl Salcito, som er medforfatter til to rapporter om vestlige forretningsforbindelser i Xinjiang, kalder Kinas behandling af uighurer “en stille udslettelse”. 

“Jeg tror, ​​det er vigtigt for folk at forstå, at den type undertrykkelse, der foregår i Xinjiang, ikke er af den type, som vi så under Srebrenica-massakren eller folkemordet i Rwanda. Dette er ikke et pludseligt udbrud af vold. Dette er en langsom, systematisk, bevidst udrensning af kultur og mennesker”, siger Kendyl Salcito. 

Intet ord om Xinjiang 

På grund af den systematiske undertrykkelse, der foregår i Xinjiang, mener Institut for Menneskerettigheder, at internationale virksomheder i provinsen skal være ekstra opmærksomme på, om de driver en ansvarlig forretning. 

“Når man arbejder i et område som Xinjiang, hvor menneskerettighedssituationen er bekymrende, så har vi også en forventning om, at man er åben om, hvordan ens aktiviteter påvirker menneskerettighederne, og at man så kommunikerer om det”, siger international chef, Mette Thygesen. 

Danwatch og TV2 har gennemtrevlet Carlsbergs bæredygtighedsrapporter fra de sidste otte år. 

I alle rapporterne fremgår det, at Carlsberg har forpligtet sig til at respektere menneskerettighederne. Blandt andet skriver bryggerigiganten i deres seneste bæredygtighedsrapport fra 2022, at “respekt for mennesker og deres grundlæggende rettigheder er en af ​​vores kerneværdier”. 

Men i ingen af rapporterne nævner bryggerigiganten noget om Xinjiang, og hvordan de arbejder med at overholde menneskerettighederne i den kinesiske provins.

Institut for Menneskerettigheder har også set på Carlsbergs rapporter, og de kan konstatere, at Carlsberg på intet tidspunkt forholder sig til menneskerettighedsrisikoen i Xinjiang. 

“Heller ikke efter 2019, hvor forholdene i Xinjiang har fået større offentlighed”, siger Mette Thygesen. 

Stor risiko for at bidrage til undertrykkelsen i Xinjiang 

Danwatch og TV2 har undersøgt Carlsbergs forretning i Xinjiang. Ifølge flere eksperter, der har stået for noget af den førende Xinjiang-forskning de seneste år, viser researchen, at Carlsberg har gjort sig selv til redskab for den kinesiske regering i deres undertrykkelse i Xinjiang. 

De kritiserer ikke mindst, at Carlsberg sponsorer en øl-festival i en provins, hvor muslimer har været systematisk fængslet, hvis de nægtede at drikke alkohol, og at der er klare indikationer på, at Carlsberg har været involveret i arbejdsprogrammer, der benytter tvangsarbejde.

Generelt mener eksperterne, at der er en markant risiko for, at Carlsberg kan have medvirket til undertrykkelsen af uighurerne.

“Alle ved, at der er foregået en enorm undertrykkelse. Det system, som har skabt den undertrykkelse, har Carlsberg været en del af og tjent mange penge på”, siger blandt andre antropolog Rune Steenberg, der har boet og forsket i Xinjiang. 

Carlsberg forpligtet til åbenhed

Carlsberg skriver til Danwatch og TV2, at de har undersøgt alle beskyldninger ”grundigt”, og at man ”har ikke fundet nogen beviser, der understøtter påstandene.”

Carlsberg oplyser også, at man tager menneskerettighederne meget alvorligt. 

“Carlsberg er fuldt ud forpligtet til at respektere alle internationalt anerkendte menneskerettigheder i forbindelse med vores egne aktiviteter og forretningsforbindelser, uanset hvor vi opererer i verden. Der skal ikke være den mindste tvivl om, at vi vil reagere prompte, hvis det nogensinde skulle vise sig ikke at være tilfældet”, lyder det blandt andet i en mail. 

TV 2 og Danwatch har spurgt ind til andre detaljer omkring Carlsbergs forretning i Xinjiang for at høre mere om, hvilke undersøgelser Carlsberg henviser til, hvordan de er lavet, hvem der har lavet dem, og hvad det præcist er, Carlsberg har fundet ud af.

Vi har ikke modtaget svar på nogle af dem. 

Men det er Carlsberg faktisk forpligtet til i henhold til FN’s retningslinjer om Menneskerettigheder og Erhvervsliv (UNGP), fortæller Kendyl Salcito, der selv har bidraget til udarbejdelsen af FN’s retningslinjer og underviser i dem på University of Denver’s juridiske fakultet:

“Hvis der opstår spørgsmål om en virksomheds efterlevelse af menneskerettighederne, så skal man være i stand til at vise, hvad man har gjort for at finde ud af det, man ved. Og hvad man har gjort for at afhjælpe eventuelle skader. Der er intet af det i Carlsbergs svar”, siger Kendyl Salcito.

Lever ikke op til deres ansvar 

FN’s retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv kræver, at virksomheder respekterer menneskerettighederne og tager ansvar for potentielle negative effekter på dem hele vejen igennem deres varekæder. 

Og Carlsberg har - ligesom størstedelen af alle virksomheder - forpligtet sig på retningslinjerne, hvilket de også skriver i deres rapporter. 

En del af retningslinjerne indebærer, at virksomheder “ved og viser”, hvordan de respekterer menneskerettighederne. 

Ifølge international chef hos Institut for Menneskerettigheder, Mette Thygesen, lever Carlsberg ikke op til den del af FN’s retningslinjer:

“Vi må sige, at når man arbejder i et område som Xinjiang, hvor menneskerettighedssituationen er bekymrende, så er der behov for at foretage en grundig analyse, som Carlsberg også siger, at de har gjort, men de har ikke kommunikeret om det”, siger Mette Thygesen. 

Til Danwatch og TV2 fastholder Carlsberg, at de lever op til FN’s principper:

“Vi rapporterer på arbejdet med menneskerettigheder i vores årlige ESG-rapport på linje med tilsvarende virksomheder”, skriver Carlsbergs kommunikationsdirektør i en mail. 

Markedsføring af byggeprojekter som bæredygtige og klimavenlige fortsætter på trods af flere løftede pegefingre fra Forbrugerombudsmanden. 

Det viser en stikprøve på hjemmesider for virksomheder, der beskæftiger sig med byggeri,  som Danwatch har foretaget i samarbejde med Byrummonitor. På mere end hver anden hjemmeside ud af 20 beskrives byggerier og bydele som bæredygtige og klimavenlige, selvom Forbrugerombudsmanden har klargjort, at det med stor sandsynlighed er i strid med markedsføringsloven.

Forbrugerombudsmanden fastslog i december 2021, at det som udgangspunkt er vildledende at bruge ord som bæredygtig og klimavenlig i sin kvikguide til virksomheder om grøn markedsføring. Ved årets afslutning anbefalede Forbrugerombudsmanden generelt at lade være med at markedsføre noget som bæredygtigt i en pressemeddelelse, og i et interview med Byrummonitor slog Forbrugerombudsmanden for nyligt fast, at der ikke findes byggerier i Danmark, der er bæredygtige. Alligevel har Danwatch og Byrummonitor fundet den type markedsføring på 13 ud af 20 hjemmesider for selskaber, der beskæftiger sig med byggeri.

Professor i medieret Sten Schaumburg-Müller har gennemset de 13 eksempler. Han vurderer, at de bliver tæt ved umuligt at dokumentere for virksomhederne. 

“Der er et krav om, at de skal kunne dokumentere det, og det er svært, så det er formentlig i strid med markedsføringsloven", siger Sten Schaumburg-Müller, professor i medieret ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet.

Selskaber retter ind

Danica Ejendomme, ejendomsudvikleren Nordstern og Køge Kyst P/S, som er ejet af Realdania og Køge Kommune, har valgt at trække påstandene om bæredygtighed og klimavenlighed tilbage, efter Danwatch og Byrummonitor har spurgt ind til dem. 

De tre selskaber oplyser, at de allerede har fjernet en del grøn markedsføring på grund af Forbrugerombudsmandens linje, og at det er en fejl, at de ikke har fjernet de eksempler, som Danwatch og Byrummonitor har fundet i stikprøven. 

Danica Pension har indtil for nyligt skrevet på sin hjemmeside, at pensionskassen udvikler bæredygtige projekter, men den formulering er altså trukket tilbage nu. 

“Vi skulle retteligt have brugt betegnelsen ’bæredygtige tiltag’ eller lignende om de grønne tiltag, vi implementerer i vores projekter under opførelse og i vores ejendomme generelt. Denne betegnelse har vi benyttet flere steder på hjemmesiden – både i skrift og på film – men vi har beklageligvis ikke været konsekvente. Vi har nu tilrettet formuleringerne", skriver Thomas B. Knudsen, kommunikationspartner i Danica Pension.

Sten Schaumburg-Müller mener ligeledes, at det er en god ide for virksomhederne at kommunikere om sine "bæredygtige tiltag" i stedet for at påstå, at det, de markedsfører, er bæredygtigt i absolut forstand.

"De klima- eller miljøtiltag, de rent faktisk har gjort, må de selvfølgelig gerne fortælle om – i stedet for at komme med en overordnet, meget, meget stor mundfuld, som de formentlig ikke kan leve op til", siger han.

Køge Kyst P/S har markedsført en ny bydel i Køge som bæredygtig, men det er nu også fortid.

“Vi har i Køge Kyst intet ønske om, at der kan være tvivl om vores brug af ordet bæredygtighed og har derfor straks fjernet den side, som du henviser til. Vi er løbende opmærksomme på de ord, vi bruger, og har også undervejs forsøgt at rydde op i formuleringer om bæredygtighed i lyset af, at kravene er blevet skærpet", skriver Peter Kjølby, projektdirektør for Køge Kyst.

Samme toner lyder fra Nordstern. Den private udvikler har markedsført et nyt rådhus i Høje Tåstrup som bæredygtigt, men det kan den private udvikler ikke dokumentere og fjerner derfor formuleringen.

"Nej, det kan vi ikke. Vi er helt med på problemstillingen og har faktisk også gjort os umage for, at der på vores hjemmeside ikke skulle være udsagn af vildledende karakter. Der har du fundet et par eksempler, som vi ganske enkelt ikke har fanget, så i bund og grund er vi glade for, at du gør os opmærksom på det, så vi kan få det ryddet af vejen", svarer Michael Storgaard, COO og øverst ansvarlige for bæredygtighed. 

Hvorfor har I brugt udsagnet, hvis I ikke kunne dokumentere det?

"Høje-Taastrup Rådhus er fra tiden før Forbrugerombudsmandens kritik, hvor der kom opmærksomhed om det (første spadestik var i maj 2020, red.). Det henviser til, at byggeriet er certificeret med DGNB Guld, hvilket Rådet for Bæredygtigt Byggeri selv kalder for en ’bæredygtighedscertificering’, men det skulle selvfølgelig have været tydeligt, at det var det, det handlede om," svarer han.

Det er Rådet for Bæredygtigt Byggeri, der udsteder de såkaldte DGNB-certificeringer, som indeholder forskellige miljøkrav. Efter Forbrugerombudsmandens kvikguide udkom i 2021, klargjorde rådet, at certificeringerne ikke kan bruges til at markedsføre byggerier som bæredygtige.

By & Havn står fast

Selskabet By & Havn, som er ejet af Københavns Kommune og staten, og som udvikler københavnske byområder, trækker i modsætning til de andre selskaber ikke i land. Selskabet, der skal udvikle den kommende bydel i Nordhavn, har beskrevet bydelen som "hele Københavns nye, bæredygtige bydel", og den formulering holder selskabet fast i. Årsagen er, at Københavns Kommune har tilkendegivet, at den kommende bydel skal være bæredygtig i en visionsbeskrivelse.

“I startredegørelsen ’Århusgadekvarteret i Nordhavn’ fra 2010 står der, “Nordhavn skal være fremtidens bæredygtige bydel i København”, og ordet ‘bæredygtig’ er derfor fra politisk side en fast besluttet vision for området og indgår derfor også fortsat i beskrivelsen. Så vidt, jeg ved, er politiske visioner ikke omfattet af markedsføringsloven", skriver presse- og kommunikationschef, Kristian Wederkinck Olesen.  

Danwatch og Byrummonitor har forelagt By & Havns argumenter for Jan Trzaskowski, professor i markedsføringsret ved Copenhagen Business School. Han mener, at selskabet har en dårlig sag.

“Hvis By & Havn gerne vil prøve spørgsmålet ved domstolene, så skulle jeg nok hjælpe dem med at finde nogle gode argumenter. Men hvis jeg bliver bedt om at sætte penge på, hvad udfaldet ville være af sagen, så er jeg ikke overbevist om, at de vil vinde", siger han og tilføjer:

“Og det er primært, fordi vi har noget klar praksis, hvor Højesteret har stillet strenge krav i forhold til brug af ordet ’miljørigtig’ og ’miljøvenlig’, som Forbrugerombudsmanden så har formuleret i en bredere kontekst, og der synes jeg, hun (forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen, red.) har ramt en god balance".

Han henviser til en højesteretsdom fra 2015, som slog fast, at Papiruld Danmarks markedsføring af sin isolering som ’miljørigtigt’ og ’miljøvenligt’ var i strid med markedsføringsloven, og at Højesteret gjorde gældende - i lighed med Forbrugerombudsmanden - at der er strenge dokumentationskrav for den type miljøpåstande. 

 “Når By & Havn holder fast i udsagnene, kan Forbrugerombudsmanden anlægge en sag, og så må domstolene tage stilling til, hvad der forstås ved bæredygtighed. Med den retspraksis, vi har, vil jeg ikke anbefale By & Havn at holde fast i udsagnene".

Byrummonitor og Danwatch har sendt Jan Trzaskowskis vurdering til By & Havn og spurgt, om det får udviklingsselskabet til at genoverveje formuleringen.

"Som sagt, så er den her debat om brugen af specifikke ord noget, vi allerede følger nøje, og vi er i gang med at indhente den fornødne ekspertviden for, hvordan vi vil bruge begrebet fremover i beskrivelsen af de bykvarterer, vi udvikler," skriver Kristian Wederkinck Olesen.

Den almene boligadministrator Lejerbo trækker heller ikke i land. I en pressemeddelelse har Lejerbo beskrevet 40 kommende boliger i Ålsgårde som klimavenlige. Boligerne er en del af projektet Fra 4 til 1 planet, som er finansieret af Realdania og Villum Fonden, og som har til formål at bygge med så lavt et CO2-aftryk som muligt. Aftrykket bliver 75 procent lavere end det det gennemsnitlige niveau i Danmark, står der på projektets hjemmeside. kommunikationschef Tine Staun Petersen påpeger i den forbindelse, at Lejrbo lever op til Forbrugerombudsmandens retningslinjer, som anfører, at et produkt skal høre til blandt de absolut bedste tilsvarende produkter, hvis det beskrives som klimavenligt.

Et aftryk på 2,5 kilo CO₂ per kvadratmeter årligt i 40 boliger påvirker jo også klimaet markant, så hvorfor nøjes I ikke med at bruge det konkrete eksempel om 75 procent reduceret CO₂-aftryk og dropper ordet ’klimavenligt’?

"Vi kan jo ikke så godt lave om på en pressemeddelelse, der for længst er sendt ud. Men vi vil helt klart nøje overveje vores formuleringer fremover, selv om vi i denne sag synes, at vi overholder kvikguidens anbefalinger", skriver Tine Staun Petersen.

Til lyden af vind i træer og stemningsfuld musik bevæger dronebillederne sig hen over de grønne trækroner, så langt øjet rækker. 

Vi er på Ørsteds hjemmeside, hvor de i en video reklamerer for en af de energiformer, der skal redde os fra klimakatastrofen: "Bæredygtig biomasse", som de konsekvent kalder det. 

Ørsted brænder hver dag enorme mængder biomasse, der er lavet af træ, for at producere el og varme til danskerne. Selskabet har grundlæggende to argumenter for, at det er bæredygtigt. 

Det ene bliver serveret, da en dansk skovrider træder ind i videoen: Han forklarer, at Ørsted kun bruger de pinde, grene og andre rester, der ligger tilbage i skovbunden, når træerne er blevet fældet til andre ting som byggematerialer og møbler.   

I en medfølgende artikel udfolder Ørsted det andet argument: Selskabet køber kun biomasse, der er certificeret og dermed garanterer, at det er fra “bæredygtigt forvaltede skove”, hvor fældede træer altid bliver genplantet. 

Summa summarum: Ørsteds biomasse fører ikke til afskovning og er derfor CO2-neutralt. 

Der er bare et problem med den fortælling, siger flere eksperter og organisationer: Ørsted og Danmarks andet store energiselskab HOFOR kan ikke dokumentere, at deres biomasse er bæredygtig. 

De mener med andre ord, at det er greenwashing og vildledning. Derfor har Rådet for Grøn Omstilling nu valgt at indlevere en klage til Forbrugerombudsmanden over flere danske energiselskaber i kraftvarmesektoren, herunder Ørsted og HOFOR. .

"Vi har løbende været i dialog med en række af selskaberne for at få dem til at udfase afbrænding af skovbaseret biomasse og i stedet alene fokusere på grønne energikilder som vindmøller, solenergi og varmepumper. Det er desværre ikke lykkedes. Nogle vil som HOFOR endda brænde endnu mere biomasse af, og det er absolut ikke bæredygtigt," siger Kåre Press Kristensen, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.  

“Vi har klaget til Forbrugerombudsmanden for at få en principiel afgørelse, om selskaberne misinformerer danskerne. Det er vigtigt at få afklaret.”  

En dårlig sag for Ørsted og HOFOR

Forbrugerombudsmanden vil ikke forholde sig til den konkrete sag. I stedet har Danwatch forsøgt at efterprøve de grønne udsagn om biomassen. Vi har anmodet Ørsted og HOFOR om dokumentation for, at deres biomasse er bæredygtig, som svarer til det, Forbrugerombudsmanden kræver i en klagesag. Bagefter har vi forelagt materialet for eksperter i netop den slags dokumentation og i markedsføringsloven. 

Og noget kunne tyde på, at Ørsted og HOFOR står med en dårlig sag. Hverken professor i klima- og miljøpåvirkning, Jannick Schmidt, eller Forbrugerrådet Tænk er imponeret over selskabernes svar.  

“Opgørelsesmetoden skjuler den anvendte biomasses mest alvorlige klimapåvirkninger,” konkluderer Jannick Schmidt, professor ved Aalborg Universitet, om metoden bag selskabernes beregninger af klima- og miljøpåvirkningen af deres biomasse. 

Selskaberne er på kant med markedsføringsloven, mener Forbrugerrådet Tænk.

"Forbrugerombudsmanden har gjort klart, at man skal kunne dokumentere, at produktionen af ens produkt ikke har forringet miljøet og tæret på klodens ressourcer til skade for de kommende generationer, hvis man bruger begrebet bæredygtig. Det ser ikke ud til at være dokumenteret her. Så jeg mener, at det er vildledende markedsføring," siger Marie Frank-Nielsen, jurist i Forbrugerrådet Tænk.

Klimarådet: Vores forbrug af biomasse er ikke bæredygtigt

Danmark bliver anset som et foregangsland i den grønne omstilling. Symbolet på den fortælling er i høj grad vores vindmøller, men i virkeligheden fylder biomasse klart mest i vores forbrug af vedvarende energi. To tredjedele af vores vedvarende energi er fra biomasse, hvilket er mere end vind og sol tilsammen, og vi er et af de lande, der bruger mest biomasse per indbygger i verden. Ørsted og Hofor er de to selskaber, der bruger mest biomasse i Danmark.

Ifølge Energistyrelsen bliver der årligt udledt i omegnen af 15 millioner ton CO2 fra afbrænding af biomasse i Danmark. Det er nogenlunde det samme som fra landbruget. Men på grund af EU-regler tæller biomasse som CO2-neutralt i vores klimaregnskab. Den antagelse bliver dog udfordret i disse år. Et flertal i Europa-Parlamentet har foreslået, at træbiomasse ikke skal kunne medregnes som vedvarende energi, og da Klimarådet dumpede regeringens klimaindsats i sidste uge, var vores høje forbrug af biomasse et af kritikpunkterne. I rådets statusrapport stod der blandt andet, at biomasse “generelt ikke er klimaneutralt”, og at Danmarks store forbrug er en “hindring for at sige, at vi er et foregangsland”. 

Modsat argumenterer fortalerne for biomasse, at så længe biomassen er certificeret, er det lavet af trærester fra anden produktion og kommer fra skove, hvor fældede træer altid genplantes. Det er derfor CO2-neutralt og bæredygtigt. Og danske og europæiske lovkrav forpligter energiselskaberne til kun at købe certificeret biomasse. 

Danwatch har spurgt Klimarådet, om den biomasse, vi brænder af i Danmark, er bæredygtig ud fra definitionen af bæredygtighed, som Forbrugerombudsmanden benytter. Forbrugerombudsmanden tager udgangspunkt i Brundtland-rapporten, som er grundlaget for FN’s verdensmål og definerer bæredygtighed som en udvikling, der opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.   

“Nej, Danmarks forbrug af biomasse per indbygger er ikke bæredygtigt. Heller ikke ud fra Brundtlandrapportens definition af bæredygtighed. Vi forbruger fire gange mere biomasse per indbygger, end hvad der er bæredygtigt globalt. Og fremskrivninger viser, at vores forbrug er stigende”, lyder den klare konklusion fra Peter Mølgaard, formand for Klimarådet. 

Hvad hvis biomassen har en certificering, der sikrer, at der kun anvendes resttræ? Og er fra skove, hvor fældede træer genplantes, sådan så den CO2, der bliver udledt, optages i de nye træer? 

“Problemet er, at det tager flere årtier, før de træer, der bliver genplantet, er blevet til voksne træer og har optaget den samme mængde CO2,” siger Peter Mølgaard og fortsætter:

“Hvis vi skal overholde målsætningerne i Parisaftalen, har vi ikke de årtier til at gå i nul. Så selvom biomassen er certificeret, forøger det stadigvæk risikoen for, at vi ikke lever op til vores globale klimamål.”

Brancheorganisation: Det er en pseudo-diskussion

Med Klimarådets nye udmeldinger bør der ifølge Rådet for Grøn Omstilling ikke være tvivl om, at det er greenwashing, når danske energiselskaber markedsfører deres biomasse som bæredygtig.

"Det spiller en stor rolle, at Klimarådet - landets førende klimaeksperter og regeringens klimarådgivere - klart melder ud, at den danske afbrænding af skovbaseret biomasse ikke er bæredygtig. Jeg håber, at det virkelig giver røde ører hos ledelserne i de energiselskaber, der stadig afbrænder store mængder fast træmasse. Selskaberne bør gå helhjertet ind i den grønne omstilling," siger Kåre Press-Kristensen.  

Hverken Ørsted eller HOFOR vil stille op til interview men henviser begge til deres  brancheorganisation, Green Power Denmark. Her påpeger man, at selskaberne lever op til europæiske og danske love, der forpligter selskaberne til kun at købe certificeret biomasse.  

Klimarådet udtaler til Danwatch, at Danmarks forbrug af biomasse ikke er bæredygtig ud fra Brundlandrapportens definition, som er den, Forbrugerombudsmanden tager udgangspunkt i. Er det ikke et problem for jeres medlemmer?

“Den biomasse, der bliver anvendt i Danmark, lever op til de bæredygtighedskriterier, som er opstillet af Energistyrelsen og VE-direktivet. Så når selskaberne kalder biomassen bæredygtig er det en henvisning til det,” siger Martin Dam Wied, afdelingsleder i Green Power Denmark og fortsætter:

“Klimarådet er i deres gode ret til at vurdere, om biomasse er bæredygtigt eller ej. Men det er ikke det samme som, at branchen ikke lever op til de bæredygtighedskriterier, der er vedtaget ved lov.”

Energistyrelsen oplyser til Danwatch, at de lovkrav, som Green Power Denmark henviser til, hverken regulerer, om selskaber må markedsføre biomasse som bæredygtig eller ej. Det definerer heller ikke, hvornår biomasse er bæredygtig. Advokat og specialist i markedsføringsjura Jane Frederikke Land vurderer på den baggrund, at “det så må være markedsføringsloven, der gælder”.

Det vil vel sige, at det ikke er nok, at jeres medlemmer lever op til Energistyrelsens kriterier, når de kalder biomassen bæredygtig?

“Det er jo en pseudodiskussion. Hvis man lever op til bæredygtighedskriterier, giver det jo ikke mening, hvis man ikke må kalde det bæredygtigt,” svarer Martin Dam Wied fra Green Power Denmark.

Forsker: Deres dokumentation er useriøs

Markedsfører man et produkt som bæredygtigt, skal man ifølge Forbrugerombudsmanden dokumentere det med en såkaldt livscyklusanalyse, der er en videnskabelig metode til at beregne produkters miljøpåvirkning. Danwatch har derfor bedt Ørsted og HOFOR om livscyklusanalyser af deres biomasse, men det har ingen af selskaberne fået udarbejdet, oplyser de. 

Er det ikke et problem, at jeres medlemmer ikke har de livscyklusanalyser, som Forbrugerombudsmanden kræver?

“Nej, det synes jeg ikke. Vi har kaldt biomassen bæredygtig, siden vi fik en frivillig brancheaftale med bæredygtighedskriterier i 2016. Om Forbrugerombudsmanden så ikke har været opmærksom på det, ved jeg ikke. Men hvis Forbrugerombudsmanden afgør, at det er vildledende, så må vi tage bestik af det,” siger Martin David Wied fra Green Power Denmark.   

I stedet for livscyklusanalyser beregner Ørsted og HOFOR klimaaftrykket fra biomassen med et værktøj, der hedder Biograce, som er medfinansieret af EU. Det kan dog ikke bruges som dokumentation for, om noget er bæredygtigt eller ej, mener Jannick Schmidt. Han påpeger blandt andet, at metoden ikke medregner konsekvenser for biodiversiteten.

"Naturen er i en kæmpe krise. I løbet af de sidste 40 år er to tredjedele af alle dyr på landjorden forsvundet. Så biodiversitetskrisen er i virkeligheden lige så alvorlig som klimakrisen. Og konsekvenserne for biodiversiteten bliver slet ikke medregnet her. Det er useriøst." 

Det bakkes op af Klimarådet, der i sin nye statusrapport skriver, at Danmarks import af biomasse lægger et stort beslag på verdens areal, kan medføre afskovning og gør det sværere at løse den globale biodiversitetskrise. Ifølge Forbrugerombudsmandens definition af bæredygtighed indgår biodiversitet som en del af begrebet.

Derudover bliver biomasse, der er lavet af trærester fra anden produktion, sat til at have nul klimapåvirkning, hvilket er en klar fejl ifølge Jannick Schmidt.

"Det giver slet ingen mening. Hvis jeg køber en masse trærester fra den mest bæredygtigt forvaltede skov i verden og brænder det af, så udleder jeg alt det CO2, som er optaget i træet, med det samme. Det ville blive udledt i et meget langsommere tempo, hvis træet blev liggende i skoven,” siger han og tilføjer:

“Så det fremrykker udledningerne, når vi afbrænder trærester, og det har en klimaeffekt. Det giver en større risiko for, at vi overskrider grænserne for, hvor meget CO2 vi kan have i atmosfæren, uden at klimakrisen kommer ud af kontrol.” 

Han indskyder, at størstedelen af Ørsteds og HOFORs træbiomasse kommer fra trærester, så det, at resterne ikke medregnes, medfører en markant undervurdering af biomassens klimapåvirkning. Derudover er der ingen studier, der påviser, at certificeret biomasse har en mindre klimapåvirkning end biomasse, der ikke er certificeret, bemærker han.

Stenulds-giganten Rockwool afviser nu blankt i et svar til Erhvervsstyrelsen at have brudt nogen sanktioner i forbindelse med selskabets aktiviteter i Rusland.

“[Det er] vigtigt for os at slå fast, at ROCKWOOL A/S har overholdt, og naturligvis fortsat vil overholde, enhver russisk relateret sanktion; både post-2014 annekteringen af Krim-halvøen og post-2022 invasionen i Ukraine”, lyder det.

Rockwool erkender dog samtidigt at have kendskab til, at selskabets produkter er havnet i Putins flåde.

Det sker i en fem sider lang redegørelse til Erhvervsstyrelsen, der i sidste uge meldte ud, at Rockwool skal undersøges for sanktionsbrud.

Undersøgelsen kommer efter, at Danwatch og Ekstra Bladet blandt andet har kunne dokumentere, at Rockwools russiske samarbejdspartnere i mindst 21 tilfælde har leveret Rockwool-produkter for sammenlagt 123 millioner rubler (cirka 11,5 millioner kroner) til skibsværfter, som udfører store ordrer på vegne af Ruslands forsvarsministerium.

I redegørelsen skriver Rockwool om salgene til flåden:

“ROCKWOOL A/S har kendskab til, at almindelige isoleringsprodukter – samt isoleringsprodukter til brug i civile applikationer til skibsfarten solgt via de Russiske Datterselskabers eksterne distributører – i visse tilfælde er blevet anvendt i russiske flådefartøjer”.

Indsat i krigen mod Ukraine

Rockwool skriver også, at alt salg fra de selskabets fire russiske fabrikker foregår via eksterne russiske distributører, og at selskabet derfor aldrig selv indgår kontrakter direkte med slutkunden.

Danwatch har ad flere omgange spurgt Rockwools kommunikationschef, Michael Zarin, om virksomheden stiller krav til deres russiske distributører i forhold til hvem, produkterne sælges til, og i hvilken sammenhæng de skal bruges. 

Det har Michael Zarin ikke ønsket at svare på.

Et af de flådefartøjer, som en af Rockwools faste samarbejdspartnere har leveret til, er det 95 meter lange ‘Vsevolod Bobrov’. Det tilhører Ruslands Sortehavsflåde og spillede en aktiv rolle i det blodige slag om den strategisk vigtige ø Zmeiny Island, også kendt som Slangeøen, som Rusland invaderede på invasionens første dag.

Danwatch har også bedt Michael Zarin specificere, hvilke andre fartøjer fra den Russiske flåde, man har kendskab til.

“Vi har kendskab til de projekter, Danwatch refererer til i deres artikel”, skriver han i en kortfattet mail.

Rockwool oplyser til Erhvervsstyrelsen, at virksomheden stoppede al produktion og salg af produkter til skibe i Rusland kort tid efter invasionen i februar sidste år.

Skruer bissen på

I redegørelsen kommer Rockwool også med en hård kritik af, at Erhvervsstyrelsens udmelding om en undersøgelse kom ud i medierne, inden Rockwool selv var orienteret. 

Det afskar Rockwool, som børsnoteret selskab, fra at “vurdere om, undersøgelsen ville medføre en forpligtelse for selskabet til straks at orientere markedet i form af en selskabsmeddelelse”.

“At vi fremhæver dette, skyldes, at Erhvervsstyrelsens uvarslede offentliggørelse førte til et fald i ROCKWOOL A/S’ markedsværdi på over 11 procent. (Hertil kommer de afledte konsekvenser for koncernens omdømme som følge af den – på ovennævnte baggrund helt forståelige – kritiske mediedækning)”.

Rockwool forventer, at Erhvervsstyrelsen færdiggør sin undersøgelse senest mandag d. 20. marts.