En medarbejder hos adoptionsbureauet Danish International Adoptions (DIA) i Sydafrika har arbejdet for både DIA og den sydafrikanske organisation Impilo, der formidler forældreløse børn til national – og international adoption. 

DIA kendte til dobbeltjobberiet, men valgte ved flere lejligheder ikke at oplyse Ankestyrelsen. 

Det viser en korrespondance, som Danwatch har fået aktindsigt i. 

Ekstern lektor i forvaltningsret på Aarhus Universitet Klaus Josefsen har vurderet aktindsigten for Danwatch.

“Forløbet efterlader en tvivl om, hvorvidt adoptioner fra Sydafrika er sket på et lovligt grundlag. Når en medarbejder både arbejder for dem, der formidler børn til Danmark, og dem, der bringer børnene i forslag i Sydafrika, stiger risikoen for at medvirke til indirekte menneskehandel”, siger Klaus Josefesen.

I samme korrespondance erkender DIA også, at ansættelsen af medarbejderen var en måde at yde økonomisk støtte til Impilo på, efter at man i januar 2022 besluttede, at det ikke længere var lovligt at give den direkte til organisationer som Impilo.  

DIA’s indrømmelser ender med at blive dråben for Ankestyrelsen. Midt i december 2023 suspenderede Ankestyrelsen al adoption for Sydafrika, og i begyndelsen af det nye år blev de sidste fem lande, som DIA formidlede adoptioner fra, også suspenderet. 

Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) udtalte i den forbindelse, at der var skabt tvivl om, hvorvidt børn var kommet til Danmark på lovlig vis. 

På dagen for Ankestyrelsens og ministerens udmelding til DIA tog DIA’s bestyrelse den ultimative konsekvens og lukkede.

Sådan beskytter vi sårbare kilder

  • Danwatch er i besiddelse af de konkrete børnesager, interne mails fra DIA samt korrespondance mellem Ankestyrelsen og DIA, der altsammen er fortroligt materiale. Af hensyn til børnene og deres familier og sagsbehandlere hos både DIA og Ankestyrelsen har vi besluttet at udelade navne og stillinger på personer. 
  • Det er institutioner, der bliver udsat for kritik, ikke navngivne personer.

Dobbeltjobbede i hele perioden 

I januar kunne Danwatch fortælle, at meget tydede på, at DIA’s medarbejder i Sydafrika arbejdede for både DIA og deres samarbejdspartner gennem 20 år, Impilo. Dette på trods af, at DIA ellers tidligere har skrevet til Ankestyrelsen, at medarbejderens job hos den sydafrikanske organisation ophørte i foråret 2022. 

Blandt andet viste et facebookopslag fra august 2023, at Impilo fortsat satte stor pris på denne medarbejder, der også fremgik som kontaktperson på Impilos hjemmeside. Og i et telefonopkald bekræftede medarbejderen, at vedkommende igen arbejdede for organisationen, men havde derudover ikke flere kommentarer.  

DIA selv ville heller ikke kommentere på, om medarbejderen havde arbejdet begge steder på samme tid. Men det bekræftes altså nu af et høringsbrev sendt den fjerde december 2023 fra DIA til Ankestyrelsen.

Heri fremgår det, at Impilo den 16. maj 2023 skriver til DIA, at medarbejderen, som på dette tidspunkt har været ansat hos det danske adoptionsbureau i knap et år, også har sin gang hos dem.

Godt et halvt år senere, i november 2023, skriver Impilo endnu engang til DIA, at medarbejderen stadig arbejder for organisationen men ikke er “involveret i børns adoptionsbeslutninger”.

Tilbageholdte oplysninger

Ifølge Klaus Josefsen er DIA er forpligtet til at oplyse om den slags dobbeltjobberi for at modvirke uforenelige interesser. 

“I en organisation som DIA kan der ikke være i tvivl, at der er helt klare regler for den her slags”, har han tidligere sagt til Danwatch. 

Det er dog ikke det, der sker. Fra januar 2023 til december 2023 skriver Ankestyrelsen og DIA frem og tilbage om den pågældende medarbejders ansættelsesforhold, og Ankestyrelsen spørger ikke mindst ind til, om medarbejderen fortsat er ansat hos Impilo. 

I februar lyder det fra DIA, at det ikke er tilfældet, men da Impilo i maj gør DIA opmærksom på, at medarbejderen rent faktisk arbejder begge steder, videregiver DIA ikke den oplysning til Ankestyrelsen. 

Det gør de heller ikke i et høringssvar i oktober, eller da Impilo i november bekræfter medarbejderens ansættelse hos dem. Heller ikke selvom, at Ankestyrelsen i oktober giver DIA en advarsel og skærper tilsynet. Først i december oplyser DIA om dobbeltjobberiet. 

Forelagt de nye oplysninger vurderer Klaus Josefsen nu, at der er tale om “grov forsømmelse”. 

“De tilbageholder ganske enkelt oplysninger mod bedrevidende. Det vidner om en grov forsømmelse af de regler, som de er bekendte med og forpligtede til at følge”, siger Klaus Josefsen. 

Problemer med økonomisk støtte

DIA’s ansættelse i Sydafrika har også vakt andre bekymringer. Ankestyrelsen mistænker ikke mindst, at DIA forsøger at omgås reglerne for økonomisk støtte. 

DIA har før i tiden givet støtte direkte til Impilo, men det har ikke været lovligt siden januar 2022. Her trådte nye regler i kraft, der betød, at det nu kun er muligt for DIA at give støtte, hvis afgiverlandet har en klar lov om, hvordan man yder støtte til adoptionsarbejde, eller hvis pengene gives til den ansvarlige myndighed i landet.

Det har ikke været tilfældet i Sydafrika, og i brevet til Ankestyrelsen skriver DIA, at den manglende direkte støtte til Impilo har været et problem for organisationen, fordi de nu ikke længere kan hjælpe børn og deres danske familier i samme grad som før. 

DIA’s løsning bliver at ansætte en Impilo-medarbejder til at tage sig af den opgave, og de konkluderer derfor, at der ganske vist “har været en direkte sammenhæng mellem ophøret af støtte og ansættelsen (…)”. Impilo selv skriver det mere klart til DIA: “Situationen (DIA’s ansættelse af medarbejderen fra Impilo, red.) er som den er, fordi DIA ikke længere kunne støtte os direkte”, fremgår det også af brevet til Ankestyrelsen.

Svaret er en klokkeklar erkendelse af, at DIA har omgået reglerne, mener Klaus Josefsen. 

“Man kan jo ikke læse det som andet, end de i strid med reglerne har kanaliseret penge til Impilo og medarbejderen uden om myndighederne, og på den måde er det en klar tilsættelse af reglerne”, siger Klaus Josefsen. 

Nogenlunde samme vurdering har Ankestyrelsen. I kølvandet på DIA’s brev suspenderer Ankestyrelsen for alle adoptioner fra Sydafrika, fordi man ikke længere er sikker på, at DIA’s arbejde i landet sker i overensstemmelse med danske og internationale regler. 

Hvad er adoptionsrelateret hjælpearbejde?

Adoptionsrelateret hjælpearbejde er økonomisk støtte fra en adoptionsorganisation til projekter i et land, hvor der adopteres børn fra. Det kan blandt andet være støtte til børnehjem i form af mad, medicin og pleje til børnene.

I 2020 blev der truffet en politisk beslutning om, at DIA pr. 1. januar 2022 kun må yde donationer og hjælpearbejde, hvis betalingerne er reguleret i afgiverlandets regler eller ydes til de kompetente myndigheder i udlandet.

Læs mere om reglerne for adoptionsrelateret hjælpearbejde og donationer i akkrediteringsvilkårene. 

Kilde: AkkrediteringsvilkåreneDIAAnkestyrelsen

“Ekstra graverende”

Klaus Josefsen mener, at hele forløbet efterlader tvivl om, DIA har handlet ud fra egne interesser. 

“Man kan jo ikke undgå at tænke, at en af aktørerne har tjent penge på den her ansættelse. Især når det drejer sig om dobbeltjobberi og omgåelsen af økonomisk støtte”, siger han og fortsætter: 

“Man risikerer jo at medvirke til indirekte menneskehandel. På den måde bliver det jo ekstra graverende, at man i sin iver for at formidle adoptioner groft tilsidesætter de regler, der har til hensigt at forhindre det”. 

Danwatch har forelagt kritikken for DIA og spurgt, om de bevidst har tilbageholdt oplysninger og omgået reglerne for støtte, men det ønsker DIA ikke at svare på. 

I brevet fra DIA til Ankestyrelsen konstaterer de dog, at DIA ikke har “fulgt rettidigt og tilstrækkeligt” op på Ankestyrelsens bekymring om ansættelsesforholdet, og om det kunne være i strid med reglerne. 

DIA skriver, at de havde forståelsen af, at DIA uden at bryde reglerne “kunne overtage ansvaret for den yderligere støtte til familierne, som Impilo tidligere udførte, som en konsekvens af, at det ikke længere var tilladt at yde adoptionsrelateret støtte til Impilo’s arbejde”.

De skriver også også den “manglende berigtigelse af oplysningerne omkring, at  medarbejderen fortsat også var ansat i Impilo samlet set er meget beklageligt”.

Social-og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil afviser ikke en juridisk undersøgelse af danske myndigheders ansvar i internationale adoptioner. 

Meldingen kommer efter Danwatch og DR’s interview med Freja Bøggild, en tidligere fuldmægtig i Ankestyrelsen, der kunne fortælle om et “pilråddent” adoptionssystem.

“Vi har sat penge af til og truffet en beslutning om, at der skal laves en undersøgelse. Hvordan den præcist bliver udformet, sidder vi med nu”, siger ministeren til DR.

Hun nævner i den forbindelse Norge, der har iværksat en juridisk undersøgelse af internationale adoptioner som en vej at gå.

“Jeg har ret meget fidus til, hvordan nordmændene har valgt at gøre det på”, lyder det samtidig fra Rosenkrantz–Theil. 

Folketinget besluttede i november 2023 at afsætte 12,6 millioner kroner til en undersøgelse af adoptionsområdet, der efter planen skal laves mellem 2025 og 2027.

Myndighedernes ansvar

Freja Bøggild har arbejdet som fuldmægtig for Ankestyrelsen siden 2022, hvor hun både sad med tilsynet af nutidige adoptioner og skulle skabe et overblik over adoptioner fra 1960’erne og frem til 2016. 

I løbet af ansættelsen blev hun chokeret over, hvor ofte der var huller og modstridende oplysninger i adoptionssager, og hun kritiserer, at myndighederne i årenes løb ikke har reageret tilstrækkeligt på de advarsler, de har modtaget.

Mængden af fejl gør, at Freja Bøggild i dag mener, at “ingen adopterede fra udlandet kan vide sig helt sikre på, hvad der er sandheden om deres adoption”. 

Det skal taget “alvorligt”, mener socialministeren.

“Det er enormt alvorligt. Det vagt i gevær, der bliver råbt fra den medarbejders side, det er noget vi skal lytte på i det politiske system”, siger Pernille Rosenkrantz-Theil. 

Adspurgt om udtalelserne kommer til at betyde, at man vil igangsætte en uvildig undersøgelse af myndighedernes ansvar, er som nævnt endnu ikke afklaret.

“Der ligger et stykke aftaletekst, og jeg synes jo, der er sket nogle ting siden der gør, vi skal tænke os grundigt om. Lad os nu lige trække vejret, jeg vil ikke afvise det”, siger socialministeren.

Strafansvar

Socialministeren siger dog, at der ikke er “uenighed om”, at man skal kigge på myndighederne og myndighedernes rolle i det danske adoptionssystem. Spørgsmålet er, om der skal – og kan –  placeres et ansvar. 

Ifølge ministeren er problemet forældede sager, hvor det ikke længere er muligt at placere et ansvar, men hun lukker samtidig ikke døren helt i. Igen hunviser hun til Norge, hvor man i deres vedtagne uvildige undersøgelse har lagt op til, at man kan placere et formelt ansvar, hvis det er muligt. 

Institut for Menneskerettigheder har foreslået, at loven laves om, så forældelsesfristen ikke længere gælder for historiske adoptioner. 

“Forældelsesloven bør ændres, så der ikke er tvivl om, at ofre vil kunne få godtgørelse. Herudover bør regeringen og Folketinget oprette et nævn, der fremover kan igangsætte undersøgelser af, om staten har krænket menneskerettighederne”, skriver instituttet på deres hjemmeside. 

Flere partier på Christiansborg ønsker allerede en uvildig, juridisk undersøgelse af af danske myndigheders håndtering af internationale adoptioner. Det gælder blandt andet Liberal Alliance (LA). 

“Dette (interviewet med Freja Bøggild, red,) er endnu et bevis for, at vi har brug for en juridisk undersøgelse”, lød det fra Katrine Daugaard, socialordfører for Liberal Alliance (LA) til Danwatch 

Danmarksdemokraternes (DD) socialordfører Karina Adsbøl stemmede i: 

“Vi kommer til at lægge massivt pres på for at ministeren undersøger det her til bunds. Det her handler om myndighedernes ansvar for dem, der sidder tilbage med stor frustration, fordi de ikke kan få vished om deres adoptionssag”, sagde Karina Adsbøl. 

Den “historiske afdækning”

Folketinget har afsat 12,6 millioner kroner til en undersøgelse af adoptionsområdet, der skal laves mellem 2025 og 2027

Ifølge aftaleteksten er undersøgelsens formål “at tilvejebringe oplysninger, der understøtter adopteredes ret til kendskab til egen historie. Undersøgelsen foretages ikke med det formål at konkludere, om de konkrete adoptioner er sket på ulovligt grundlag, og derfor vil undersøgelsen have karakter af en historisk afdækning og ikke en juridisk vurdering.”

Undersøgelsen omfatter ikke alle lande, men de 10 lande, der er adopteret flest børn fra i perioden 1964-2016.

Kilde: Socialministeriet og DIA

I 1995 modtager den daværende socialdemokratiske statsminister Poul Nyrup Rasmussen et usædvanligt brev. Afsenderen er en indisk kvinde, og i brevet hævder hun, at hun er blevet franarret sin datter, som nu er blevet adopteret til Danmark.

Nu vil kvinden bare gerne vide, hvordan datteren har det.

“Jeg beder dig venligst om at hjælpe mig med at få information om mit barns helbred, og hvis muligt beder jeg dig også hjælpe mig med at få et billede”,  lyder det i det håndskrevne brev.

Hun får aldrig nogen af delene. Poul Nyrup sender henvendelsen videre ned gennem systemet, indtil det lander på et bord hos Civilretsdirektoratet, der dengang var tilsynsmyndighed for internationale adoptioner. 

Her skriver myndigheden til den indiske kvinde, at de desværre ikke kan hjælpe, og derefter gør ingen mere ved sagen. Brevet ender blot i arkiverne sammen med alle andre adoptionssager. 

Det kan Danwatch sammen med DR i dag fortælle på baggrund af aktindsigter i sagen. 

Forelagt aktindsigterne kritiserer lektor i socialret på Aarhus Universitet Caroline Adolphsen Civilretsdirektoratets ageren. 

“Der er tale om en meget alvorlig henvendelse, fordi den indikerer, at der er en kvinde, der har mistet sit barn på ulovligt vis, og det skal man reagere på som myndighed. Det ligner det ikke, de gør her, og det er meget kritisabelt”, mener Caroline Adolphsen. 

Ulovlig adoption

Caroline Adolphsen baserer blandt andet sin vurdering på, hvad den indiske mor selv skriver i brevet, og som Danwatch og DR har fået aktindsigt i. 

Ifølge moderen er hun en “uuddannet” kvinde, som stod i en svær situation, og derfor var nødt til at give sin datter til et kristent børnehjem. Hvad hun ikke vidste, var, at hun også skrev under på nogle papirer, der tillod datteren at blive adopteret væk. 

“Det tyder jo på, at hun ikke har givet et samtykke på et oplyst grundlag, hvilket er kernen i en lovlig adoption”, siger Caroline Adolphsen. 

Ph.d. og lektor i børneret på Aalborg Universitet Anne Mørk Pedersen vurderer også, at brevet tydeligt indikerer, at der er tale om en kvinde, der er blevet franarret sit barn. 

“Ud fra mit kendskab til sagen, så ligner det, at hun har mistet sit barn til en ulovlig adoption, fordi hun ikke har vidst, hvad hun skrev under på”, siger Anne Mørk.

Pastor George

Tirsdag trådte den tidligere fuldmægtig i Ankestyrelsen Freja Bøggild frem for at fortælle om et adoptionssystem, der aldrig har fungeret, og at hun i en mail tidligere har orienteret ledelsen om en række sager, som hun fandt problematiske, men som de aldrig vendte tilbage på. 

Danwatch og DR har fået delvis aktindsigt i af en Freja Bøggilds mails til hendes chefer fra den 6. juli 2023, og her fremgår det, at en af de problematiske sager, hun er faldet over i forbindelse med sit arbejde, netop omhandler den indiske kvindes opråb. Hun skriver:

Den såkaldte Pastor George drev i sin tid et indisk børnehjem og er nævnt i flere betænkelige adoptionssager. Tilbage i januar kunne DR afsløre, hvordan han systematisk har franarret indiske forældre deres børn og bortadopteret dem til Danmark uden forældrenes samtykke. 

Eksperter: Skulle have undersøgt nærmere

Ankestyrelsen skriver i den delvise aktindsigt, at Civilretsdirektoratet vælger at arkivere sagen, fordi adoptivforældrene ikke havde givet afkald på anonymitet, hvilket i grove træk betyder, at en biologisk forælder ikke kan få oplysninger om barnet. 

Der står altså intet om, hvorvidt man dengang satte en undersøgelse i gang for at tjekke om adoptionen fulgte alle regler. 

Det er en helt “vanvittig” reaktion, mener Freja Bøggild, som både har ført tilsyn med adoptioner til Danmark og været med til at lave et historisk overblik over mere end halvtreds års tilsyn med international adoption. 

“Det eneste, man gjorde, var, at skrive til den biologiske mor, at hun ikke kan få nogle oplysninger om sit barn, og så journaliserer man ellers bare brevet. Det er helt vildt. At man som myndighed vælger ikke at løfte en finger, når man modtager et brev om en mulig ulovlig adoption”, siger Freja Bøggild. 

De to eksperter Caroline Adolphsen og Anne Mørk Pedersen mener også,  at Civilretsdirektoratet som udgangspunkt skulle have foretaget sig mere.

“Med forbehold for, at jeg ikke har det fulde overblik over sagen, så mener jeg, at denne sag er så alvorlig, at Civilretsdirektoratet som minimum burde have overvejet at undersøge sagen nærmere”, siger Anne Mørk.

Ifølge Caroline Adolphsen går det galt i Civilretsdirektoratet, fordi de kun konstaterer, at der er tale om en anonym adoption i stedet for at forholde sig til det mest relevante: Kvindens anklage om at blive franarret sine børn. 

“På det her tidspunkt i 1990’erne skulle adoptioner altså også foregå lovligt. Heller ikke dengang måtte man stjæle folks børn. De burde derfor som minimum have undersøgt, om kvindens anklage er rigtig”, siger Caroline Adolphsen. “Den passivitet, som de udviser ved ikke at undersøge henvendelsen, er et stort problem”. 

“Aldrig ligegyldigt”

Caroline Adolphsen mener desuden, at kravet om anonymitet ikke nødvendigvis holder i den pågældende sag. Primært, fordi det kun gør sig gældende, hvis der er tale om en lovlig adoption, hvilket sandsynligvis ikke er tilfældet her.

“Biologisk mor har slet ikke haft den beskyttelse, der vil ligge forud for den proces, der skulle gøre det legitimt, at man tog hendes barn på den måde, og derfor er hensynet til hende også anderledes her, end det ville være i en almindelig adoption, hvor alle parter er gået ind i den på lige vilkår”, siger Caroline Adolphsen. 

Hun påpeger i den forbindelse vigtigheden af, at adoptioner foregår efter bogen, for, som hun siger, bør en adoption altid blive betragtet som en stor ting. 

“Barnet kommer jo til at miste sit tilhørsforhold, så det har altid været afgørende, at det skete på en ordentligt måde. Det er nogle andre folks børn, man tager. Det er ikke ligegyldigt, og det kan aldrig blive ligegyldigt”, siger Caroline Adolphsen. “Desto større bliver også behovet for, at myndighederne sørger for, at alle regler er fulgt”. 

Ingen særskilt undersøgelse

Danwatch har forelagt kritikken for Ankestyrelsen, der i dag er tilsynsmyndighed på adoptionsområdet, men de ønsker ikke at stille op til et interview. 

Vi ville gerne have spurgt dem, hvorfor de ikke igangsatte en undersøgelse af kvindens anklager, og om de derfor har set igennem fingre med en mulig ulovlig adoption. 

I en mail skriver Ankestyrelsen, at de bistår adopterede i Danmark, som har mistanke om ulovlig adfærd i deres adoptionsforløb, og som ønsker oplysninger om deres identitet, “men at denne proces kan være svær, særligt hvis adoptionen er gennemført for mange år siden.”

Ankestyrelsen skriver også, at man har afsat midler til en uvildig undersøgelse af den internationale adoptionsformidling fra de ti lande, hvorfra der er adopteret flest børn til Danmark i perioden 1964-2016, hvilket blandt andet inkluderer adoptioner fra Indien.

“Dette betyder også, at Ankestyrelsen ikke laver en særskilt undersøgelse af adoptionsformidlingen fra Indien”, lyder det i mailen.

Vi har spurgt Justisministeret og Statsministeret om en kommentar, men de henviser begge til Social- Bolig-, og Ældreministeriet. Socialministeren har ikke haft mulighed for at stille op inden deadline.

Hverken tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen eller Udenrigsministeriet er vendt tilbage på vores henvendelser.

Om moderens nogensinde fik kontakt til sin biologiske datter er uvist. Vi kender ikke til deres skæbne. 

Et barns ret til egen identitet, som er fastlagt i FNs Børnekonvention, er grunden til, at Ankestyrelsen bistår adopterede i Danmark, som har mistanke om ulovlig adfærd i deres adoptionsforløb, og som ønsker oplysninger om deres identitet. Denne proces kan være svær, særligt hvis adoptionen er gennemført for mange år siden.

Ankestyrelsen behandler løbende konkrete henvendelser fra adopterede, der ønsker en gennemgang af deres egen sag på grund af mistanke om ulovlig eller uregelmæssig adfærd i deres adoptionsforløb. Styrelsen kan også gennemgå større sagskomplekser i en større undersøgelse, hvis der opstår mistanke om systematisk ulovlig adfærd i adoptionsformidlingen fra et givent land eller samarbejdspart i en given tidsperiode.

I sagsbehandlingen af de konkrete henvendelser og ved de større undersøgelser følger Ankestyrelsen et sæt af retningslinjer, der nærmere beskriver Ankestyrelsens handlemuligheder. Disse retningslinjer blev udarbejdet i 2019 og revideret i 2022.

I begyndelsen af 2023 besluttede Ankestyrelsen at iværksætte en undersøgelse af adoptionsformidlingen fra Sydkorea i 1970’erne og 80’erne. Denne undersøgelse blev offentliggjort i januar 2024. Parallelt med dette arbejde modtog styrelsen en række henvendelser om konkrete adoptionsforløb fra Indien. I overensstemmelse med styrelsens retningslinjer indhentede styrelsen generelle oplysninger om formidlingen fra Indien fra DIA’s og de danske myndigheders arkiver for at indsamle yderligere viden om det sagskompleks om adoptioner fra Indien, der syntes at aftegne sig.

De samlede oplysninger fra arkiverne og en lang række henvendelser fra adopterede fra Indien viste i løbet af 2023, at der var grundlag for, at Ankestyrelsen skulle iværksætte en undersøgelse af adoptionsformidlingen fra Indien, når undersøgelsen af adoptionsformidlingen fra Sydkorea var færdiggjort ved årets udgang.

I november 2023 blev der af de politiske partier bag SSA-aftalen afsat midler til at kortlægge den historiske udvikling i den internationale adoptionsformidling til Danmark i form af en uvildig undersøgelse af den internationale adoptionsformidling fra de ti lande, hvorfra der er adopteret flest børn til Danmark i perioden 1964-2016, hvilket inkluderer adoptioner fra Indien. Ankestyrelsen gennemfører derfor ikke en særskilt undersøgelse af adoptionsformidlingen fra Indien.

Ankestyrelsens større undersøgelser af den internationale adoptionsformidling fra Chile, Colombia, Bangladesh, Sri Lanka, Indonesien og Sydkorea viser, at den internationale adoptionsformidling i 1970’erne og 80’erne fandt sted i Danmark og i udlandet uden – efter nutidige standarder – tilstrækkelige foranstaltninger til at sikre, at barnets rettigheder blev respekteret i den enkelte adoption. Dette kom blandt andet til udtryk i en utilstrækkelig regulering, ligesom der generelt ses at foreligge sparsomme oplysninger i de konkrete adoptionssager om den adopteredes baggrund og legale frigivelse til bortadoption.

Det er dog centralt at understrege, at de nævnte undersøgelser ikke giver Ankestyrelsen grundlag for at konkludere, at der for alle internationalt adopterede er usikkerhed om, hvorvidt deres adoptionssag har været behæftet med ulovlig adfærd.

Man kan læse mere om resultaterne af Ankestyrelsens generelle undersøgelser på vores hjemmeside Mistanke om ulovlig adoption — Ankestyrelsen (ast.dk).

En beskrivelse af Ankestyrelsens tilbud til adopterede, der mistænker ulovlig eller uregelmæssig adfærd i deres adoptionssag kan læses på vores hjemmeside sammen med retningslinjerne fra 2019 og 2022 Mistanke om ulovlig adoption — Ankestyrelsen (ast.dk).

Danmarks håndtering af internationale adoptioner gennem mere end 50 år bør kulegraves. 

Det siger juridisk chef hos Institut for Menneskerettigheder, Marya Akhtar efter Danwatch og DR’s interview med en tidligere medarbejder i Ankestyrelsen.

I interviewet kalder den tidligere medarbejder, Freja Bøggild, adoptionssystemet for “pilråddent”, og hun siger, at informationerne i adoptionssagerne er så mangelfulde og selvmodsigende, at “ingen adopteret kan være sikker på, om deres historie er sand”.

“Vi er nødt til at få undersøgt, om den danske stat har et menneskeretligt ansvar her? Har staten sikret, at børn bliver adopteret på lovlig vis? Og derfor også, at man kan føre et tilsyn. Så hvis tilsynet bliver helt illusorisk, så er det et menneskeretligt problem”, siger Marya Akhtar og understreger, at udredning kan føre til økonomisk kompensation for de adopterede i Danmark.

“Hvis man er en af dem, der er blevet adopteret til Danmark, og det viser sig, at ens rettigheder er blevet krænket i den forbindelse, så skal staten kompensere økonomisk for den krænkelse”. 

Interviewet har fået flere partier til igen at lægge pres på regeringen for at få en uvildig, juridisk udredning af danske myndigheders håndtering af internationale adoptioner.

Tre partier bakker op om juridisk undersøgelse

“Dette er endnu et bevis for, at vi har brug for en juridisk undersøgelse”, siger Katrine Daugaard, socialordfører for Liberal Alliance (LA).

Hos Danmarksdemokraterne kalder socialordfører Karina Adsbøl det for “dybt, dybt problematisk, hvis Ankestyrelsen ikke har handlet på anklager om ulovlige adoptioner”.

“Vi kommer til at lægge massivt pres på for at ministeren undersøger det her til bunds. Det her handler om myndighedernes ansvar for dem, der sidder tilbage med stor frustration, fordi de ikke kan få vished om deres adoptionssag”, siger Karina Adsbøl og understreger, at sagen netop viser nødvendigheden af, at en juridisk undersøgelse bliver foretaget af uvildige parter:

“Det undersøtter det, som mange af de adopterede har sagt fra begyndelsen af: Ankestyrelsen skal ikke undersøge sig selv”.

SF: Hvor meget skal der til for ministeren?

SF’s socialordfører Theresa Berg Andersen kalder adoptionsområdet “pilråddent og fuld af ubesvarede spørgsmål” og siger, at SF også bakker op om en uvildig, juridisk undersøgelse. 

“Det har vi faktisk sagt i SF længe, og nu har vi den sidste dimension, nemlig, hvad har været statens rolle? Vi har en ansat, der har været vidne til, at tingene ikke er foregået efter bogen, og ingen har taget hende alvorligt. Det er i den grad problematisk”, siger Theresa Berg Andersen. 

“Næste skridt er at presse på. Hvor meget skal der til for ministeren. Sagen er belyst fra alle sider, og alt tyder på, at der er meget, der ikke er gået efter loven”. 

“Det er en retslig beslutning. Jeg skal stå inde for, at det, staten har gjort, er foregået på lovlig vis, og så må andre tage bestik af, om der skal være kompensation. Desuden mener vi i SF, at der ikke bør være forældelsesfrist på nogle af de her sager”, siger Theresa Berg Andersen. 

Vi har bedt Social- og Boligminister Pernille Rosenkrantz Theil om et interview, men ministeren har ikke ønsket at stille op.

LA: Tilsynssvigt 

Katrine Daugaard (LA) kalder kritikken af Ankestyrelsen “meget, meget bekymrende”:

“Det bekræfter mig i alt, jeg har læst i utallige undersøgelser fra lande, som vi nu ikke længere adopterer børn fra, fordi vi har lukket ned. Jeg ser tilsynssvigt på hver eneste side, og at det nu bekræftes fra en tidligere ansat er meget, meget bekymrende”, siger Katrine Daugaard.

I kølvandet på kritikken af Ankestyrelsen har LA derfor meddelt Social- og Boligminister Pernille Rosenkrantz Theil, der er ansvarlig for internationale adoptioner, at partiet ikke længere vil støtte, at adoptionerne for de resterende matchende børn gennemføres, “medmindre, at ministeren vil undersøge hver enkelt barns adoption”. 

“Vi kan ikke deltage i flere potentielle ulovlige adoptioner til Danmark”, siger Katrine Daugaard fra LA, der har kaldt ministeren i samråd på torsdag og den 29. februar om samme emne. 

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussens (M) forklaring smuldrer i sagen om Danmarks eksport af dele til F-35-kampflyene, der produceres i USA og sælges til blandt andre Israel, som i øjeblikket benytter dem i forbindelse med de massive bombardementer af Gaza.  

Uafhængige juridiske eksperter vurderer, som tidligere beskrevet i Danwatch og Information, at de danske myndigheder overtræder international ret, når de giver tilladelse til eksporten. Ifølge FN’s våbenhandelstraktat og EU’s fælles regler er Danmark nemlig forpligtet til at nægte at tillade eksporten, hvis der er henholdsvis en “overvejende risiko” eller en “klar risiko” for, at udstyret kan blive brugt i forbindelse med krigsforbrydelser. Men den risiko undlader de danske myndigheder at undersøge, når de bevilger eksporttilladelser til F-35-programmet. I stedet for at lave en konkret risikovurdering af f.eks. Israel som slutbruger, henholder regeringen sig til en overordnet “rammevurdering” om, at man trygt kan eksportere til USA, hvor de færdige fly produceres. 

Regeringen har afvist, at den praksis skulle være ulovlig. Ifølge udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen kan de danske myndigheder nemlig have tillid til den amerikanske regerings efterfølgende eksportkontrol, og behøver derfor ikke selv forholde sig til risikoen for, at den danske våbenteknologi kan blive brugt til at begå bl.a. krigsforbrydelser af flyenes reelle slutbruger. 

Ved et samråd i Folketingets udenrigsudvalg i januar underbyggede Lars Løkke Rasmussen det med, at USA er “forpligtet af FNs våbenhandelstraktat og forpligtet på det samme regelsæt som os andre”. Men den påstand er ikke korrekt. Det viser et faktatjek, som Danwatch har foretaget i samarbejde med Information. 

“USA er ikke forpligtet af det samme regelsæt som Danmark. Det er der ikke nogen tvivl om”, siger Jacques Hartmann, der er professor i international ret ved University of Dundee i Skotland. 

Alligevel har Lars Løkke Rasmussen og hans ministerium igennem flere uger ikke villet erkende, at USA ikke er forpligtet af FN’s våbenhandelstraktat, og at hans påstand altså var forkert. I stedet har ministeren i et skriftligt svar til Danwatch og Information givet udtryk for, at det er et spørgsmål, der “kan skrives lange PhD’er om”.

Spørger man den amerikanske regering selv, kan spørgsmålet imidlertid besvares kort og kontant: 

“Eftersom USA i øjeblikket ikke er en deltagerstat, er det ikke juridisk forpligtet af traktaten”, lyder det i et skriftligt svar fra det amerikanske udenrigsministerium til Danwatch og Information. 

Eksperter: “Pejlemærker” har ingen juridisk betydning

Forelagt denne udtalelse erkender Lars Løkke Rasmussen nu, at USA ikke er bundet af traktaten.

“Juridisk set er USA ikke forpligtet af traktaten. Men det ændrer ikke på, at USA forfølger de samme principielle hensyn og pejlemærker i deres våbeneksportkontrol som os andre”, skriver han i et svar til Danwatch og Information. 

Det var ifølge Lars Løkke Rasmussen hans “grundlæggende pointe”. 

Dermed falder udenrigsministeren altså tilbage på et andet argument: Selv om USA ikke er bundet af de samme internationale regler som Danmark, så stemmer landets egne retningslinjer og “pejlemærker” for våbeneksport ifølge Lars Løkke Rasmussen så godt overens med de internationale regler, at de danske myndigheder trygt kan overlade ansvaret til amerikanerne. 

Men heller ikke det argument holder vand, vurderer juridiske eksperter, som Danwatch og Information har konsulteret.

»Det giver for mig ikke nogen mening,« siger professor Jacques Hartmann. 

»Du kan ikke støtte ret på, at hvis du eksporterer til USA, så vil amerikanerne, som ikke har samme internationale forpligtelser som dig selv, sikre overholdelsen af dine forpligtelser. Pejlemærker kan man ikke rigtig bruge til noget. Det betyder jo ikke noget juridisk”.

Konkret henviser Lars Løkke Rasmussen til et dokument med titlen “Memorandum om De Forenede Staters politik om overførsel af våben”, som præsident Biden udstedte i februar 2023. Dokumentet indeholder ifølge Udenrigsministeriet “de samme principielle hensyn” som EU’s regler og FN’s våbenhandelstraktat, “herunder bl.a. hensynet til menneskerettigheder, humanitær lov og regional stabilitet”. Men de amerikanske regler kan slet ikke sammenlignes med dem, Danmark er juridisk forpligtet af, påpeger også Zeray Yihdego, der er professor i international ret ved University of Aberdeen i Skotland og ekspert i de internationale regler for våbeneksport. 

“Det præsidentielle memorandum om våbeneksport er et politisk dokument”, siger han. 

“Selvom det udstikker retningslinjer eller pejlemærker for ansvarlig overførsel af konventionelle våben fra USA, kan det ikke sammenlignes med våbenhandelstraktaten eller for den sags skyld med EU’s fælles regler, der er juridisk bindende instrumenter”.

Sætter nationale interesser over menneskerettigheder

Oprindeligt underskrev USA faktisk våbenhandelstraktaten. Det skete i 2013 under præsident Obama. Men traktaten er altså aldrig blevet ratificeret af den amerikanske kongres. Og hvad Lars Løkke Rasmussen undlod at nævne på samrådet var, at præsident Trump i 2019 “af-underskrev” våbenhandelstraktaten med ordene: “Vi vil aldrig afgive USA’s suverænitet til et ikke-valgt globalt bureaukrati, der ikke kan holdes ansvarlige”.

Efterfølgende sendte præsident Trump et officielt brev til FN’s generalsekretær, hvori han skrev, at USA ikke længere har til hensigt at ratificere traktaten, og pointerede at USA “ikke har nogen juridiske forpligtelser som følge af dets underskrift”. 

I dag, hvor præsidenten hedder Joe Biden, er retorikken en anden. I et svar til Danwatch og Information betegner det amerikanske udenrigsministerium våbenhandelstraktaten som “et vigtigt redskab til at fremme ansvarlighed i den globale våbenhandel, i tråd med De Forenede Staters egne høje standarder”. Men på linje med Trump afviser også Biden-administrationen altså at være forpligtet af traktaten. 

Af Bidens memorandum fremgår det, at de amerikanske myndigheder ikke vil tillade våbenoverførsler, hvis de “vurderer, at det er mere sandsynligt end ikke”, at udstyret “vil blive brugt” til at begå eksempelvis krigsforbrydelser. Men det fremgår samtidig eksplicit af memo’et, at det ikke medfører nogen forpligtelser, som kan håndhæves “af nogen part over for USA, dets ministerier, agenturer eller enheder, dets embedsmænd, ansatte eller agenter, eller nogen anden person”. 

Og den amerikanske lovgivning på området giver mulighed for at gøre undtagelser, når det er i USAs nationale eller sikkerhedsmæssige interesse, forklarer Zeray Yihdego. Det står “i kontrast” til FN’s våbenhandelstraktat, som “udtrykkeligt forbyder” våbeneksport, når der er viden om, at udstyret vil kunne blive brugt til at begå krigsforbrydelser, påpeger han. 

Mere generelt ville det også “underminere” våbenhandelstraktaten, hvis deltagerstaterne bare kunne henholde sig til andre landes nationale regler og retningslinjer, mener Zeray Yihdego.

“Modtagerlandes nationale lovgivning, politik eller praksis kan inddrages som faktorer, når man skal vurdere risici. Men den eksporterende stat må ikke bruge det som undskyldning for at undlade at opfylde sine internationale forpligtelser”, siger han. 

Bidens memorandum er “ikke andet end et politisk dokument, som kan ændres når som helst det måtte være politisk belejligt”, påpeger også Laurence Lustgarten, der er associate fellow ved britiske university of Oxford og forfatter til den juridiske lærebog Law and the Arms Trade. 

En lignende vurdering har Marc Schack, der er lektor i folkeret ved Københavns Universitet. Han påpeger, at de internationale regler, som Danmark er bundet af, “forudsætter konkrete vurderinger af risikoen for, at eksporteret material anvendes retsstridigt”. 

“Hvis sådanne vurderinger reelt ikke foretages, fordi man blot antager, at modtagerstaten selv foretager rimelige risikovurderinger ved videreeksport, vil man ikke efter min overbevisning leve op til sine forpligtelser”, siger han.

Marc Schack tilføjer, at oplysninger om modtagerlandets regler på området godt kan inddrages som et centralt element i risikovurderingerne. Men det kan aldrig stå alene.

“Det skyldes, at eksportstaten skal foretage reelle risikovurderinger, ligesom der ikke er holdepunkter i regelsættene for, at eksportstaten blot overlader sine forpligtelser til modtagerstaten”, siger han.

“Umiddelbart er det svært at se, hvordan et rammevurderingssystem, som det er beskrevet, lever op til kravet om konkrete vurderinger”.

Radikale: Fortsat våbeneksport er i strid med reglerne

Sagen fremkalder fornyet kritik fra Enhedslisten, Alternativet og De Radikale.  

Ifølge Alternativets udenrigsordfører Sascha Faxe gør Danmark sig skyldig i at “udlicitere både sit formelle og sit moralske ansvar til en stat, der ikke navigerer indenfor samme retningslinjer”.

“Det er langt fra i orden”, siger hun.

“USA siger selv, at de ikke er juridisk bundet af det. Så det er jo på falske forudsætninger”. 

Tidligere i februar blev den hollandske regering af en appeldomstol pålagt at stoppe sin våbeneksport til Israels kampfly inden syv dage. Den hollandske regering forsøgte at argumentere for de politiske hensyn og forholdet til USA og Israel, men det blev afvist af domstolen. Netop det viser forskellen mellem at være juridisk forpligtet af regler og have nogle “pejlemærker”, siger Trine Pertou Mach. 

“Den hollandske dom understreger, at man kan bruge reglerne til at holde staterne ansvarlige for deres eksport. Det er det, vi gerne vil have, for det er sådan, vi gerne vil bygge det internationale samfund op”, siger hun. 

I modsætning til Sascha Faxe, Trine Pertou Mach og de juridiske eksperter, så ser Radikales udenrigsordfører Christian Friis Bach ikke væsentlige problemer med den måde Udenrigsministeriet har valgt at tilrettelægge eksporten til F-35-kampflyene på. 

Men den nuværende situation – med vedvarende beretninger om overtrædelser af den humanitære folkeret, skærpet kritik af Israel fra FN og den hollandske appeldomstols afgørelse – betyder at Danmark bliver nødt til at rejse sagen over for amerikanerne. Og håndterer de ikke våbeneksporten til Israel, bliver Danmark nødt til selv at skride ind. 

“Man kan ikke sige længere, at der ikke er en meget, meget klar risiko for, at menneskerettighederne eller folkeretten bliver overtrådt”, siger Christian Friis Bach. 

“At fortsætte en våbeneksport i det tilfælde er i strid med EU’s regler og med nogen sandsynlighed også FN’s våbenhandelstraktat. Det må vi påberåbe over for amerikanerne, og hvis ikke amerikanerne reagerer på det, så må vi selv agere på det”, siger han.

Danwatch og Information har forgæves forsøgt at få udenrigsminister Lars Løkke Rasmussens svar på kritikken af hans argument om, at USA følger de samme “pejlemærker” som Danmark. I et skriftligt svar skriver hans ministerium:

“Det er Udenrigsministeriets samlede vurdering, at den amerikanske våbeneksportkontrol fortsat grundlæggende ses at varetage de samme principielle hensyn som Rådets fælles holdning og FN’s våbenhandelstraktat, herunder bl.a. hensynet til menneskerettigheder, humanitær lov og regional stabilitet”. 

Holland har fået syv dage til at stoppe eksport af al udstyr til Israels F-35 kampfly. 

Det har en appeldomstol i Haag besluttet i en kendelse, som blev offentliggjort mandag.

Domstolen giver de hollandske myndigheder syv dage til at stoppe al yderligere eksport af dele til kampfly, fordi der er en “klar risiko” for, at F-35 dele vil blive anvendt til “alvorlige overtrædelser af den humanitære folkeret i Gaza-striben.”

“Det betyder, at ingen eksport af F-35 dele til Israel kan ske fra Holland”, hedder det i dommen, der fastslår, at Israel “ikke har taget tilstrækkelig hensyn til konsekvenserne for civilbefolkningen under sine angreb” i Gaza.

“Israels angreb har forårsaget et uforholdsmæssigt stort antal civile tab, herunder tusindvis af børn,” slår retten fast og henviser til Hollands internationale forpligtelser til at forbyde militæreksport, der kan bidrage til overtrædelser af folkeretten. 

Sagen om den hollandske F-35 eksport er rejst af en række ngo’er, heriblandt  PAX Netherlands, The Rights Forum og Oxfam, som har krævet, at den hollandske eksport stopper på grund af risikoen for at bidrage til krigsforbrydelser. Den hollandske stat har senere mandag appelleret dommen.

Holland skal stoppe eksporten af ​​F-35 dele til Israel
Appelretten i Haag, 12. februar 2024

Resumé

Oxfam Novib, Peace Movement PAX Netherlands og The Rights Forum har i fællesskab anlagt sag mod den hollandske stat. De ønsker, at staten forbyder eksport af F-35 dele til Israel. Retten dømmer til deres fordel og beordrer staten til at sætte en stopper for den yderligere eksport af F-35 dele til Israel.

Dele til F-35 jagerflyet distribueres fra Woensdrecht til en række lande, herunder Israel. Disse dele betragtes som militært udstyr, hvilket betyder, at der kræves en tilladelse til eksport fra Holland. Tilladelsen blev givet i 2016.

Den 7. oktober 2023 lancerede Hamas et angreb på Israel, hvor de bevidst dræbte, sårede og kidnappede mange civile. Hamas har således gjort sig skyldig i krigsforbrydelser. Israel reagerede på dette angreb ved at iværksætte angreb i Gazastriben, hvorfra Hamas opererer.

Efter Israels angreb i Gazastriben vurderede ministeren for udenrigshandel og udviklingssamarbejde, om eksporttilladelsen til F-35 dele til Israel kunne opretholdes. Resultatet af denne vurdering var, at ministeren besluttede ikke at gribe ind i tilladelsen og lade eksporten til Israel fortsætte.

Sagsanlæg

Oxfam Novib, Peace Movement PAX Netherlands og The Rights Forum (herefter: Oxfam Novib) er organisationer, der blandt andet er engageret i en fredelig løsning på konflikten i Gaza. De er ikke enige i ministerens beslutning om at fortsætte eksporten af ​​F-35 dele til Israel. Oxfam Novib mener, at Israel overtræder krigens humanitære love i sine angreb i Gazastriben. De kræver, at dommeren pålægger staten at sikre, at eksporten af ​​F-35 dele fra Holland til Israel stopper.

Domsafsigelse 

Retten afsiger dom til fordel for Oxfam Novib. Retten fastslår, at der er en klar risiko for, at der begås alvorlige overtrædelser af den humanitære krigsret i Gazastriben med Israels F-35 kampfly. Israel tager ikke tilstrækkeligt hensyn til konsekvenserne for civilbefolkningen, når de udfører deres angreb. Israels angreb har forårsaget et uforholdsmæssigt stort antal civile tab, herunder tusindvis af børn.

I henhold til forskellige internationale regler, som Holland har underskrevet, skal Holland forbyde eksport af militærudstyr, hvis der er en klar risiko for alvorlige overtrædelser af den humanitære krigsret. Det betyder, at der ikke må ske eksport af F-35 dele til Israel fra Holland. I sin beslutning om ikke at gribe ind i eksporttilladelsen undlod ministeren med urette at overholde disse internationale forpligtelser. Retten pålægger derfor staten at sætte en stopper for den videre eksport af F-35 dele til Israel indenfor 7 dage.

Ifølge det danske udenrigsministerium bidrager i alt 15 danske forsvarsvirksomheder med forskellige dele og komponenter til F-35 kampflyene, som Israel indtil videre har modtaget 36 af.

En af de virksomheder, der eksporterer flest dele til flyet er det århusianske forsvarsfirma Terma, der blandt andet leverer de systemer, der holder og affyrer flyets bomber og missiler.

Som Danwatch og Information tidligere har afsløret, deltager de dansk-udstyrede israelske kampfly i bombardementerne af Gaza, som ifølge de lokale myndigheder har kostet mindst 27.947 livet, heraf 12.150 børn.  

Eksport må revurderes

I lyset af den hollandske dom kræver de Radikale nu, at Danmark revurderer sin eksport af udstyr til de israelske kampfly.

“Den hollandske dom er meget bekymrende og giver anledning til, at Danmark bør lave en ny vurdering af den danske F-35 eksport,” siger udenrigsordfører Christian Friis Bach. 

“Der er meget stor risiko for, at det danske udstyr bliver anvendt til krigsforbrydelser og mulige overtrædelser af folkedrabskonventionen,” siger han og understreger, at den hollandske dom også er “helt entydig” med hensyn til risikoen.

“Danmark bør udvise størst mulig forsigtighed i forbindelse med godkendelse af dansk militæreksport, der ender i Israel,” siger Christian Friis Bach, der mener, at sagen skal drøftes i Folketingssalen.

Det er både Enhedslisten og Alternativet enig i.

“Det er en helt vild dom, som må have klare konsekvenser for den danske eksport af dele til F-35 samarbejdet”, siger Enhedslistens udenrigsordfører Trine Pertou Mach.

“Domstolen siger jo, at der er en alvorlig risiko for, at den hollandske eksport bidrager til brud på den internationale humanitære folkeret i Gaza. Det problem er ret åbenlyst et, som den danske eksport også har. Derfor er man nødt til at tage bestik af den hollandske dom i dansk sammenhæng,” siger hun.

Sasha Faxe, Alternativets udenrigsordfører bakker også op.

“Dommen bør føre til, at Danmark stopper eksporten med det samme,” siger hun. “Det burde vi have gjort for længst.” 

“Udenrigsministeren siger, at det er vigtigt for Danmarks sikkerhed, at vi deltager i F-35 samarbejdet, men jeg kan ikke forstå, hvordan et forsvarssamarbejde kan være vigtigere end forpligtelsen til at undgå at bidrage til krigsforbrydelser og folkedrab. Den forpligtelse bør overrule alt andet,” siger hun.

En politisk dom

Danwatch og Information har bedt udenrigsminister Lars Løkke fra Moderaterne svare på, hvilke konsekvenser den hollandske dom får for den danske kampflyeksport.

Men det har ikke været muligt at få et svar inden deadline.

Det er heller ikke lykkedes at få en kommentar fra Venstre, De Konservative, Danmarksdemokraterne eller SF.

Men udenrigsordfører Henrik Dahl fra Libeal Alliance er ikke begejstret for den hollandske dom.

“Jeg mener ikke, at dommen bør have nogen konsekvenser for dansk F-35 eksport. Der er tale om en politisk dom, ikke en juridisk,” siger han og afviser, at Israel begår krigsforbrydelser i Gaza.

“Det er Hamas, der begår krigsforbrydelser i Gaza. De fører krig fra civile områder og bærer ikke uniform, det er imod Geneve-konventionerne” siger han og undrer sig over, “hvordan en hollandsk domstol kan vurdere, om der er risiko for krigsforbrydelser i Gaza, når de ikke har været dernede og undersøge sagen.”

“Civile tab er ikke nødvendigvis en krigsforbrydelse, og de tabstal, vi får fra Gaza, kommer jo fra Hamas, så dem har jeg ikke meget tillid til.  Spørgsmålet om, hvorvidt der begås krigsforbrydelser, er noget, der bør undersøges grundigt af nogen, der har været på stedet”, siger han.

Advarsel til Danmark

Hos Amnesty International vækker den hollandske dom imidlertid opsigt.

Her betegner generalsekretær Vibe Klarup dommen som “en klar advarsel” til den danske regering.

“Den hollandske domstol fastslår, at det er ubestrideligt, at der er en klar risiko for at eksporteret militærtudstyr til F-35 fly anvendes til krænkelser af international humanitær lov. Det er vi enige i. Derfor bør Danmark umiddelbart stoppe eksporten til israelske F-35 fly”, siger hun.

“Hvis Danmark fortsætter sin eksport af militært udstyr til Israel vel vidende, at der er en klar risiko for krænkelser, risikerer Danmark at gøre sig medskyldig i brud på international humanitær lov.” 

Hos den danske del af Oxfam siger generalsekretær Lars Koch, at dommen bør få konsekvenser for den danske eksport.

 “Danmark er ligesom Holland bundet af både EUs og FNs regulering, der betyder, at Danmark er forpligtet til at forhindre eksport af militærudstyr, hvis der er en klar risiko for brud på den humanitære folkeret” siger han. 

“Vi må forvente, at Danmark ligesom Holland stopper al direkte og indirekte våbeneksport til Israel. I modsat fald vil Danmark blive medvirkende til alvorlige brud på International humanitær lov og et potentielt folkedrab,” siger Lars Koch og understreger, at ekportstoppet bør ske omgående.

“Det betyder, at Danmark øjeblikkeligt skal stoppe al direkte eksport af våben til Israel. Og at Danmark skal kræve af USA, at de stopper eksport af F-35 fly – herunder reservedele og teknisk bistand til våben programmet”, siger han.

Velkendt risiko 

Danmark er bundet af de samme regler om våbeneksport som Holland. Det gælder FN’s våbenhandelstraktat samt EU’s fælles regler om våbeneksport. Derfor bør den hollandske dom også give anledning til en fornyet vurdering herhjemme, vurderer juridiske eksperter.

“Det følger klart af dommen, at der både er forpligtelser under EU’s regler og FN’s våbenhandelstraktat, til at man skal genoverveje risikovurderingen. De hollandske dommere er kommet til den konklusion, at der er en risiko for at F-35 bliver brugt til at overtræde den humanitære folkeret, og derfor må der ikke længere eksporteres fra Holland”, siger Jacques Hartmann, der er professor i international ret ved University of Dundee i Skotland.

Han betegner dommen som “grundig” og i overensstemmelse med den måde som de fleste uafhængige jurister har fortolket reglerne på. Og han er ikke i tvivl om, hvordan vurderingen burde falde ud i Danmark:

“Vi burde komme til den samme konklusion som i Holland. Forskellen på herhjemme og i Holland er, at det er embedsmænd og ikke dommere, der har taget stilling. Men det er de samme beviser, den samme risikovurdering og de samme internationale forpligtelser, der skal tages stilling til”, siger Jacques Hartmann.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har i samråd om den danske F-35 eksport udtalt, at det ikke ville være muligt for Danmark og danske virksomheder at deltage i det amerikansk ledede F-35-samarbejde, “hvis man havde valgt en anden tilgang, hvor man sagde, at vi opretholder eksportkontrollen 100 procent hos os selv”.

Og i regeringens øjne er den danske deltagelse i programmet strategisk vigtig.

“Det handler ikke kun om industripolitik og eksport”, sagde Lars Løkke Rasmussen. “Vi mener, det er vigtigt, at danske forsvarsvirksomheder i lyset af den sikkerhedspolitiske virkelighed kan indgå i internationale forsyningskæder og udviklingssamarbejder. Vi har en strategisk sikkerhedspolitisk interesse i at kunne være med i udviklingen af fremtidens forsvarsmateriel. Både for at sikre vores egen og vores allieredes sikkerhed”.

Den hollandske domstol understreger imidlertid, at et ønske om gode udenrigspolitiske relationer ikke ændrer ved Hollands juridiske forpligtelser. Og det har den ret i, siger professor Jacques Hartmann:

“Det kan vi som retsstat ikke gå med til. De juridiske forpligtelser sætter nu engang grænsen for, hvad man kan eller ikke kan”.

Marc Schack, lektor i folkeret på Københavns Universitet, mener heller ikke, at den danske regering kan sidde den hollandske dom overhørig.

“Der har længe været fremsat meget alvorlige anklager om, at Israel begår krigsforbrydelser under krigen i Gaza, og situationens alvor understreger, at Danmark påtager sig en retlig risiko, når man tillader at eksportere våbendele til et land, hvor det er velkendt, at der er udfordringer med at overholde krigens love,” siger han.

Marc Schack understreger, at både den Internationale Domstols beslutning om at udstede midlertidige foranstaltninger på grund af risikoen for folkedrab og den nye hollandske dom taler for, at Danmark bør genoverveje eksporten.

Det russiske militær råder nu over endnu en topmoderne superfregat, der er udstyret med hypersoniske Zircon-krydsermissiler, der kan ramme mål 1.000 kilometer væk.

Under en officiel ceremoni på skibsværftet Severnaya Verf i Sankt Petersborg den 25. december lagde præsident Putin ikke skjul på, hvor vigtigt det nye krigsskib er. 

“Admiral Golovko er en serieproduceret fregat. Sådanne skibe udgør rygraden i flådens angrebsgrupper i fjerntliggende havzoner”, lød det blandt andet fra den russiske præsident.

Som Danwatch og Ekstra Bladet tidligere har afsløret, så er Admiral Golovko isoleret med Rockwool. Det gælder også de to andre kampklare fregatter i samme serie Admiral Gorshkov og Admiral Kasatonov, som den danske stenuldsgigant ligeledes har solgt isolering til. 

Danwatch har fulgt Golovkos aktivitet de seneste måneder og fregattens rute. Den inkluderer også en tur gennem dansk farvand, inden Golovko i midten af januar ankom til den Nordlige flådes base i Severomorsk i Arktis, hvor den nu gør tjeneste.

FAKTA

Superfregatten Golovko  

Her er ses en kortlægning af Admiral Golovkos færden siden, at Rockwool i 2015 solgte materialer, der er anvendt i fregatten.

August 2015

Rockwool for millioner

Rockwools faste distributør MKS leverer materialer for 5,9 mio. rubler til skibsværftet  Severnaya Verf i Sankt Petersborg. Som det fremgår af kontrakten, så er isoleringen øremærket skib 923, som er Admiral Golovko. 

August 2015

30. januar 2020

Skibsværft bekræfter

I en artikel i den russiske militærpublikation Mil.Press bekræfter skibsværftet Severnaya Verf’s presseafdeling, at der bruges Rockwool i alle fregatter. Udover tre fregatter, der er overgået til aktiv kamptjeneste, har skibsværftet syv tilsvarende fregatter i pipeline.

“Til korvetter køber vi isolering fra virksomheden Tizol, til fregatter – fra Rockwool,” lyder det.

30. januar 2020

Maj 2020

Søsættes ved stor ceremoni

Admiral Golovko søsættes på Severnaya Verf under overværelse af blandt andre Nikolai Yevmenov, øverstkommanderende i Ruslands flåde. 

Foto: PR-foto United Shipbuilding

Maj 2020

22. november 2023

Spottet i Danmark

Golovko bliver spottet i dansk farvand af Kurt Pedersen fra Facebook-gruppen Under Broen på vej mod Severnaya Verf i Sankt Petersborg. Under en del af sejladsen blev fregatten eskorteret af et patruljeskib fra Søværnet.

Foto: Kurt Pedersen

22. november 2023

1. december 2023

Færdig med test

Severnaya Verf meldet ud, at Golovko nu officielt har afsluttet en lang række statslige test på skibsværftet og til søs i Østersøen samt Barents- og Hvidehavet – og er klar til at blive overdraget til flåden.

Foto: PR-foto United Shipbuilding

1. december 2023

25. december 2023

Putin roser Golovko

Præsident Putin deltager i en officiel ceremoni på Severnaya Verf for at markere, at Admiral Golovko nu er en del af flåden. I sin tale roste Putin blandt andet Golovko’s missilsystem:

“Det blev skabt ved hjælp af de mest avancerede teknologier og er udstyret med Kalibr- krydsermissiler, som har bevist deres høje effektivitet under kampforhold”, sagde Putin.

Foto: kremlin.ru

25. december 2023

31. december 2023

Kurs mod Arktis

Golovko bliver igen spottet i dansk farvand. Denne gang med med kurs den modsatte vej mod Murmansk i Arktis. Det skriver en bruger i Facebook-gruppen “Under Broen”, der holder øje med blandt andet krigsskibe i dansk farvand.  

31. december 2023

11.januar 2024

Klar til krig

Golovko ankommer til den nordlige flådes base i Severomorsk i Arktis, hvor den nu gør tjeneste. Fregatten blev modtages af blandt andre chefen for den Nordlige flåde, admiral Alexander Moiseev. (Foto: Det russiske forsvarsministerium)

11.januar 2024

Admiral Golovko og dens to søsterfregatter er blandt de mest avancerede og omtalte skibe i den russiske flåde. Udover at være udstyret med hypersoniske Zircon-krydsermissiler har fregatterne også Kalibr-missiler, der kan monteres med atomsprænghoveder.

De spiller derfor en vigtig rolle for Ruslands militær, har militæranalytiker Anders Puck Nielsen tidligere vurderet over for Danwatch.

“De er meget vigtige for Ruslands flåde. Det er skibe, der gør dem i stand til at operere på store afstande. Fregatterne kan bringe enormt meget ildkraft til et område, hvor man kan ligge og skyde mod andre skibe, men også lave bombardementer ind over et land,” siger han.

Rockwools salg af materialer til de tre fregatter skete gennem en af selskabets officielle distributører i Rusland, virksomheden MKS, og havde en samlet værdi på 12,1 mio. rubler svarende til over 1,5 mio. danske kroner i den daværende gennemsnitlige kurs.

Danwatch og Ekstra Bladet har tidligere spurgt Rockwool om salget. Dengang svarede kommunikationschef i Rockwool Gruppen, Michael Zarin blandt andet: 

“Via distributører er vores produkter bredt tilgængelige på det russiske marked, hvilket også er tilfældet på mange andre markeder. Hverken ROCKWOOL A/S eller vores russiske datterselskaber sælger direkte til russiske slutbrugere eller har et kundeforhold med det russiske militær.”

Fernanda Hopenhaym Cabrera, som er medlem af FN’s Arbejdsgruppe for Virksomheder og Menneskerettigheder, der er med til at implementere og rådgive om UNGP, mener, at Rockwool har et ansvar for, at selskabets produkter nu sidder i tre aktive fregatter i Ruslands flåde.

“Hvis deres datterselskab i Rusland sælger til distributører, som så sælger til det russiske militær, så har Rockwool selvfølgelig et ansvar for hele værdikæden. De kan ikke bare sige, at de ikke ved noget om det.”

FN’s retningslinjer gælder for alle virksomheder, uagtet om de vedkender sig dem eller ej. Men virksomheder som Rockwool, der offentligt slår sig op på at overholde UNGP, forventes ifølge Fernanda Hopenhaym også rent faktisk at gøre det.

”En virksomhed, som har en menneskerettighedspolitik og som offentligt forpligter sig til UNGP, burde have mekanismer til at sikre sig, at dens produkter ikke ender et sted, hvor de bidrager til menneskerettighedsbrud,” siger hun.

Dertil mener Fernanda Hopenhaym, at det er en skærpende omstændighed, at to af handlerne fandt sted efter Ruslands ulovlige annektering af Krim i 2014, hvor Rusland har stået bag en militær aggression og veldokumenterede brud på menneskerettighederne. I sådanne tilfælde forventes virksomheder at foretage en udvidet risikovurdering – også kaldet due diligence – for deres forretning.

”Det virker ikke som om, at Rockwool i dette tilfælde har foretaget en udvidet due diligence for hele deres værdikæde og forretningspartnere. Hvis de virkelig ønsker at være en virksomhed, der respekterer menneskerettighederne og lever op til deres ansvar, så skulle de have gjort mere under disse forhold”, siger hun.

Udover de tre færdigbyggede fregatter med Rockwool er skibsværftet Severnaya Verf i fuld gang med at bygge fem andre fregatter af præcis samme type i klassen projekt 22350. Det drejer sig om skibene Admiral Isakov, Admiral Amelko, Admiral Chichagov, Admiral Yumashev og Admiral Spiridonov

Fregatterne i serien 22350 er i den grad på Putins radar. Den russiske præsident mødte således også personligt op på skibsværftet Servernaya i april 2019, da to af fregatterne under konstruktion, Admiral Amelko og Admiral Chichagov, skulle køllægges. (PR-Foto)

Herudover har Severnaya Verf underskrevet en kontrakt om yderligere to: Admiral Kapitanets og Admiral Vysotsky.

Som Danwatch og Ekstra Bladet tidligere har afsløret, så har Rockwool leveret isolering, der er endt i mindst 31 russiske krigsskibe.

Millioner af skattekroner øremærket dansk grundforskning er investeret i våbenproducenter til den israelske hær. Det viser en aktindsigt, som Danwatch har fået.

Pengene, der forvaltes af Danmarks Grundforskningsfond, er investeret i virksomheder, som producerer artillerisystemer, der sender bomber ind i Gaza.

Også selskaber, der leverer luft-til-jord-missiler, som affyres fra F16-jagere, er på fondens investeringsliste.

Den statslige fond, hvis formål er at sikre dansk “grundforskning på internationalt niveau”, investerer 66 millioner af sin 4,7 milliarder kroner store formue i sammenlagt 27 våbenproducenter og leverandører til militærmateriel.

24 millioner kroner er investeret i otte våbenleverandører til Israel, som netop nu er indklaget for Den Internationale Domstol (ICJ), for krigsforbrydelser. Domstolen har krævet, at Israel ”skal gøre alt i deres magt for at overholde alle internationale regler” i Gazastriben.

”Det er stærkt problematisk, hvis en dansk statslig fond investerer i våben, Israel benytter i krigen i Gaza.  Alt peger på, at Israels krigsførelse på en række punkter bryder med international humanitær lov. Israel er nu indklaget for Den Internationale Domstol,” siger generalsekretær i NGO’en Oxfam Danmark, Lars Koch. 

Enhedslistens udenrigs- og finansordfører, Trine Pertou Mach, bakker op om bekymringen: 

”Danske skattekroner skal ikke gå til at udvikle og producere våben, der bruges i strid med krigens love”, siger Trine Pertou Mach, der referer til anklagerne mod Israel ved Den Internationale Domstol.  

Trine Pertou Mach vil nu dykke ned i sagen og forlange en redegørelse fra regeringen, efter Danwatch har gennemgået investeringerne med hende. 

“Jeg vil på baggrund af Danwatchs oplysninger bede regeringen om en redegørelse og kræve, at midlerne i Danmarks Grundforskningsfond investeres anderledes, hvis oplysningerne kan bekræftes”, siger Trine Pertou Mach.

Udenrigsordfører Christian Friis Bach fra de Radikale Venstre mener, at fonden bør justere sine investeringer så der ikke kan være om, at de flugter med Danmarks politiske linje.

“Det er meget betænkeligt hvis Danmarks Grundforskningsfond investerer i kontroversielle våben og virksomheder, der opererer i de ulovlige besatte områder. Det må og skal være dansk politik, at vi ikke støtte produktion der finder sted i de besatte områder og det bør fonden indrette sine investeringer efter,” siger Christian Friis Bach.

Danmarks Grundforskningsfond ønsker ikke at stille op til interview, men vicedirektør Steen Marcus har svaret skriftligt på en række konkrete spørgsmål, som Danwatch har stillet.

Er midlerne i Grundforskningsfonden, efter jeres vurdering, underlagt de konventioner, som den danske stat er forpligtet på? 

“Fonden overholder og følger de konventioner, som den danske stat eller EU har tiltrådt”.

FAKTA

Leverandører til Israels hær

Israel har mange leverandører til hæren. De spænder fra våben til trucks og bulldozer. Oversigten viser leverandører til Israels hær, som Danmarks Grundforskningsfond investerer i.

Kilde: American Friends Service Committee

Internationale konventioner 

Med ansvar for statslige midler er fonden omfattet af forvaltningsretten på lige fod med andre statslige organisationer. Det vurderer forsker i fondsret, professor Rasmus Kristian Feldthusen fra Københavns Universitet.

Han henviser til en anden sag, hvor retten konkluderede, at statslige midler er underlagt den statslige forvaltning. Spørgsmålet i sagen var hvilken juridisk status havnen og om en omdannelse til et statsligt aktieselskab ville være ekspropriation.

”Højesterets dom i sagen om Københavns Havn understregede, at den omstændighed at en juridisk enhed betegner sig som selvejende eller fond, ikke afskærer at denne kan anses for at være en del af den statslige forvaltning, hvis betingelserne herfor er opfyldt. De samme hensyn gør sig gældende for Grundforskningsfonden, siger Rasmus Kristian Feldthusen med henvisning til Grundforskningsfondens lovgrundlag og vedtægt.”

Dømmes Israel for krigsforbrydelser ved Den Internationale Domstol (ICJ) kan problemstillingen altså dryppe på staten Danmark og dermed måske også Grundforskningsfonden. Den er forbundet til krigen i Gaza via sine investeringer i våbenleverandører til Israel.

Artilleri til fosforgranater

En af Grundforskningsfondens aktieinvesteringer er i det sjette største våbenselskab i verden, britiske BAE Systems, der leverer det artilleri, som den israelske hær benytter til at affyre granater med. 

Nogle af granaterne indeholder fosfor, der kan være i strid med krigens love, hvis de benyttes i tætbefolkede områder. 

Videoer optaget af Menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch i Libanon og Gaza viser, at fosforgranater i Gaza bliver anvendt i befolkede områder.  Oplysningerne bekræftes af Amnesty International. 

BAE Systems producerer også atomvåben og derfor ekskluderet som investeringsmulighed af flere store danske investorer som AkademikerPension, BankInvest, Danske Bank, Danica, PFA, Lærernes Pension, Pensam, PKA, Velliv, Lægernes Pensionskasse, Pædagogernes Pensionskasse og LD Fonde. 

De anser risikoen for krænkelse af menneskerettigheder fra BAE Systems våbenprodukter som uacceptabel stor og har derfor udelukket dem. 

Også den Norske Oliefond, hvis investeringer forvaltes af Norges Bank, har ekskluderet BAE Systems. Som en af verdens største investorer er den norske oliefond på global skala ofte etisk normsættende for den finansielle sektor. 

Efter Danwatch har fremsendt en oversigt over våbenproducenter fundet på fondens investeringsliste, og fremlagt specifikt BAE Systems, skriver Steen Marcus i en mail til Danwatch, at fonden nu vil undersøge sagen.

”Vi vil undersøge BAE Systems nærmere på baggrund af disse oplysninger”, skriver Steen Marcus,

I Grundforskningsfondens tremands store investeringskomité sidder Per Skovsted (Formand), der også er medlem af bestyrelsen i Nordea Invest, Professor Peter Løchte Jørgensen, som er bestyrelsesmedlem i pensionskassen P+ og Senior Director Tine Choi Danielsen fra PFA Pension. 

Både Nordea, PFA og P+ har sortlistet flertallet af de våbenselskaber som Grundforskningsfonden har investeret i. 

PFA Pension, Danmarks største pensionsselskab, definerer producenter af atomvåben som kontroversielle. Det gælder blandt andet Airbus, Bae Systems, Honeywell International, Huntington Ingalls, Leidos Holdings, Raytheon Technologies og The Boeing Company – alle selskaber som Danmarks Grundforskningsfond har investeret i.

“Vi har for eksempel ekskluderet selskaber, som bidrager til produktionen af kontroversielle våben (såsom klyngevåben, anti-personelle landminer og atomvåben)”, skriver PFA Pension om sine eksklusion af våben. Også Nordea definerer atomvåben som kontroversielle.

Trine Pertou Mach mener, at Danmarks Grundforskningsfond bør leve op til samme etik som de fleste andre ansvarlige investorer. 

“Principperne for fondens investeringer kan simpelthen ikke være mere slatne end det, pensionskasser og banker kan finde ud af at bygge deres investeringsporteføljer på”, siger Trine Pertou Mach til Danwatch. 

Har Grundforskningsfonden som statslig fond et større etisk ansvar for investeringer end almennyttige fonde?

“Danmarks Grundforskningsfond følger Danmarks politik ved bl.a. at leve op til lovene og tage udgangspunkt i de relevante konventioner, traktater mv., som den danske stat eller EU har tiltrådt. Fonden har ikke nogen holdning til de almennyttige fondes etiske ansvar set i relation til Grundforskningsfonden.

Grundforskningsfonden investerer i våbenselskaber, hvis våben anvendes af den israelske hær i den aktuelle krig i Gaza. FN’s øverste domstol, Den Internationale Domstol (ICJ), har netop indledt en sag, hvor Sydafrika anklager Israel for krigsforbrydelser. Vil sagens udfald få betydning for Grundforskningsfondens investeringsstrategi ift. våbenproducenter? 

“Når fonden investerer, anvendes bl.a. EU’s og Danmarks sanktioner mod enkeltpersoner, virksomheder, organisationer og lande som rettesnor. Hvis Danmark eller EU indfører sanktioner, ny lovgivning eller lignende på baggrund af en afgørelse fra Den Internationale Domstol, vil fonden naturligvis leve op til dette”.

Krigen mellem Israel og Hamas har på fire måneder kostet knap 25.000 palæstinensere livet og mange flere sårede, oplyser de Hamas kontrollerede sundhedsmyndigheder i Gaza. 

Både Amnesty og Human Rights Watch mener, at Israels krigsførelse bryder med international humanitær lov. 

Fonden blev oprettet af Folketinget i 1991 for at sikre “fremragende grundforskning på højeste internationale niveau”. Fondens formue er dermed forankret i et demokratisk flertal.

FAKTA

Våbenvirksomheder på Grundforskningsfondens investeringsliste

Danmarks Grundforskningsfond investerer i flere våbenproducenter. På listen er flere atomvåbenproducenter, som andre investorer i Danmark typisk ekskluderer.

Kilde: Facing Finance & Stockholm International Peace Research Institute

Når Danske Bank finansierer olieudvinding i Gabon, bidrager banken med al sandsynlighed til uligheden i det, der i forvejen er en af Afrikas mest ulige stater. 

Det vurderer Herbert Mba Aki, der er adjunkt i statskundskab på Université Omar Bongo i Gabons hovedstad Libreville. 

“Gabon er et godt eksempel på et land, der lider under en ressourceforbandelse”, siger han. “Vi er et land med masser af værdifuld olie, men trods mange års  produktion er levestandarden i befolkningen ikke blevet hævet. Vi har olie, men ingen veje, skoler og sygehuse”.

Den primære forklaring er simpel, forklarer Herbert Mba Aki: Korruption. 

Når man som eksempelvis dansk bank finansierer olieproduktion i Gabon, bliver man nødt til at forstå, at man bliver en del af en sektor, der er berygtet for alene at berige en korrupt og autokratisk elite.
Herbert Mba Aki
Adjunkt, Université Omar Bongo, Libreville 

“Al erfaring viser, at olierigdommene i landet kun tilfalder den politiske og økonomiske elite i landet. De bliver aldrig omfordelt, så de kommer almindelige gabonesere til gavn. I stedet er pengene gennem årene blevet sneget ned i magthavernes egne lommer og fragtet ud af landet”, siger han.

Som Danwatch i samarbejde med Politiken i slutningen af december 2023 kunne fortælle, har Danske Bank hjulpet olieselskabet BW Offshore med at skaffe penge til olieproduktion i Dussafu-feltet ud for Gabons kyst. 

Det er sket selvom, Danske Bank selv har sortlistet BW Offshore – og selskabet er registreret i skattelyet Bermuda. 

Herbert Mba Aki er ikke modstander af udenlandske investeringer i Gabon – heller ikke i oliesektoren, nødvendigvis. Landet kan ikke klare sig uden udefrakommende kapital, påpeger han. 

“Men når man som eksempelvis dansk bank finansierer olieproduktion i Gabon, bliver man nødt til at forstå, at man bliver en del af en sektor, der er berygtet for alene at berige en korrupt og autokratisk elite”, siger han. 

Luksuriøse ejendomme

Gabons bruttonationalprodukt per indbygger er et af de højeste i Afrika – primært takket være olien. 

Alligevel lever en tredjedel af den bare 2,3 millioner mennesker store befolkning i fattigdom. Det meste af hovedstaden Libreville er veludviklet, men i landområderne lever langt det meste af befolkningen uden rent drikkevand eller elektricitet. 

“På grund af olien omtales Gabon nogle gange som et rigt land. Men det er en stor misforståelse, når man ser på, hvordan befolkningen lever”, siger Herbert Mba Aki. 

Fra 1967 til 2023 var Gabon ledet af familien Bongo – først med Omar Bongo som præsident gennem 41 år og efter hans død i 2009 med sønnen Ali i spidsen. 

I alle deres år ved magten brugte Bongo-familien olien til at berige sig selv, siger Maja Bovcon, der er selvstændig Vestafrika-analytiker. 

“Olien har ikke kun været afgørende for statens finanser, men også for den personlige berigelse af den gabonesiske elite, herunder Bongo-familien”, siger hun. 

Dette er også blevet slået fast af en fransk dommer. 

I forbindelse med en retssag mod flere medlemmer af Bongo-familiens luksuriøse ejendomsportefølje i Frankrig og USA konkluderede dommeren i 2022, at mange af familiens penge stammede fra “utilbørlige kommissioner” betalt gennem årene af udenlandske olieselskaber i Gabon.

Danske Banks kunde, BW Offshore, ejer rettighederne til Dussafu-feltet sammen med et andet norsk selskab, Panoro Energy, og Gabons nationale olieselskab, Gabon Oil Company (GOC). 

“Flere topfolk i oliesektoren, blandt fra Gabon Oil Company, har flere gange været anklaget for medvirken til korruption”, påpeger Maja Bovcon.

I 2022 blev tidligere GOC-direktør, Christian Patrichi Tanasa, og hans vicedirektør idømt henholdsvis 12 og 10 års fængsel for underslæb og hvidvask. 

Tre år tidligere, i 2019, havde statsanklageren i Gabon konkluderet, at 142 millioner dollars var forsvundet ud af GOC på grund af korruption.

Militærkup 

Når BW Offshore – med Danske Banks penge i ryggen – i dag sidder og forhandler oliekontrakter med regeringen i Gabon, er det ikke Bongo-familien, der sidder for bordenden. 

I august 2023 blev Ali Bongo kuppet af sit eget militær, og i dag er Gabon ledet af militærgeneralen Brice Oligui Nguema. 

Et halvt års tid efter kuppet er det stadig svært at vurdere, hvilke konsekvenser magtskiftet får for Gabon. Også for den gabonesiske olie. 

“Den fremtidige håndtering af olien og indtægterne fra den afhænger også af, hvad militæret har tænkt sig at gøre ved magten. Vil de beholde den selv, eller afvikler de et nyvalg?”, siger Herbert Mba Aki. 

På den ene side har militæret lagt sig ud med både Ali Bongos kone og søn. Begge er blevet anholdt for korruption. Også Ali Bongos sidste olieminister, Vincent de Paul Massassa, er under mistanke.

På den anden side har militærpræsidenten Brice Oligui Nguema tilsyneladende selv deltaget i Bongo-familiens korruption. I 2020 skrev det undersøgende medie OCCRP, at Nguema – der ifølge visse kilder ligefrem skulle være Ali Bongos fætter – havde købt tre ejendomme i USA for offentlige midler smuglet ud af Gabon. 

Under alle omstændigheder er det god timing for kupmagerne, at der nu opstartes produktion i Dussafu-feltet, vurderer Herbert Mba Aki.

“Militæret har brug for udenlandske investeringer som denne for at fremvise international legitimitet. Og det er risikabelt for demokratiet i Gabon. Vi har brug for en civil ledelse af landet”, siger han. 

Danwatch har spurgt Danske Bank, hvordan de forholder sig til Gabons kupregering og problemerne med korruption i den gabonesiske oliesektor. Banken har ikke svaret på vores spørgsmål.

Verden står over for en voldsom oprustning, og danske forsvarsvirksomheder venter gyldne tider. 

Samtidig er de danske myndigheders eksportkontrol, som skal sikre at våben og militært udstyr fra Danmark ikke ender i de forkerte hænder, fuld af fejl.

Først afdækkede Danwatch og Information i foråret 2022, hvordan Rigspolitiet ved “en menneskelig fejl” gav militær eksporttilladelse til Saudi-Arabien, trods et eksportforbud begrundet med mulige saudiske krigsforbrydelser i Yemen. 

Kort tid efter, i efteråret 2022, blev der to gange “fejlagtigt” givet tilladelse til at eksportere udstyr til F-16 fly via USA til Taiwan. Det skete uden at Udenrigsministeriet fik anledning til at vurdere om eksporten var i tråd med Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske interesser – sådan som reglerne ellers foreskriver.

Og som Danwatch og Information mandag kunne fortælle, har det danske embedsværk også misforstået EU’s fælles regler for våbeneksport på et helt grundlæggende punkt. På den baggrund har Justitsministeriet misinformeret Folketinget om, at reglerne ikke er juridisk bindende for Danmark – hvilket de er. 

Det er fejl, som myndighederne har erkendt. Dertil kommer, at juridiske eksperter har beskyldt de danske myndigheder for en ulovlig praksis i forbindelse med eksport af komponenter til F-35-kampflyene, der blandt andet sælges til Israel, som i øjeblikket benytter dem i forbindelse med krigen i Gaza, hvor der er beskyldninger om krigsforbrydelser og folkemord. 

Udenrigsministeriet og Justitsministeriet afviser at have begået ulovligheder, men medgav sidste år, at det er »hensigtsmæssigt, at der fremadrettet sker en formalisering af formatet« for de danske myndigheders godkendelse af eksporten »for at sikre, at der ikke kan opstå tvivl«.  

Tilsammen er der tale om en serie af  fejl og mangler, der ifølge eksperter og ngo’er tegner et billede af en bekymrende tilstand for den danske eksportkontrol.

Det lader til, at eksportkontrollen er organiseret på en uhensigtsmæssig måde, og at det her er et område man er nødt til at gennemgå en gang til.
Martin Marcussen
Professor i Statskundskab ved Københavns Universitet

Advarede om usikkerhed om reglerne

De sidste femten år er ansvaret for at udstede militære eksporttilladelser skiftet mellem blandt andet Udenrigsministeriet, Justitsministeriet og Rigspolitiet.

For snart ti år siden, i april 2014, gjorde en kontorchef i Justitsministeriet opmærksom på, at der blandt medarbejderne var “usikkerhed” om behandling af ansøgninger om tilladelse til våbeneksport.

Det viser en mail, som Danwatch og Information har fået aktindsigt i. På dette tidspunkt var det Justitsministeriet, der udstedte eksporttilladelserne, mens Udenrigsministeriet skulle høres, hvis der var risiko for, at eksporten var i strid med Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske interesser.

I en mail til flere medarbejdere i Udenrigsministeriet skrev kontorchefen: “Vi har konstateret, at der i forbindelse med udskiftning af medarbejdere i Udenrigsministeriet er opstået usikkerhed omkring en række forhold vedrørende behandlingen af ansøgninger om våbeneksporttilladelser”, hvorefter kontorchefen efterlyste at medarbejderne blev gjort opmærksomme på en række regler og procedurer på området. 

Aktindsigten viser ikke, hvad der sidenhen skete med uklarhederne blandt medarbejderne.

Professor: “En opskrift på fiasko”

Professor i statskundskab ved Københavns Universitet, Martin Marcussen, mener, at Danmark bør starte helt forfra med organiseringen af den danske militære eksportkontrol.

“Det ser ud til, at der er tale om rigtig mange og alvorlige fejl. Ikke engang i Justitsministeriet har man vidst, hvad regelsættet går ud på, og det er jo virkelig bekymrende. Det kan jo meget vel være, at det her bare er toppen af isbjerget”, siger han.

Når det handler om eksporten af udstyr, som er klart militært, er det I dag Udenrigsministeriet der har ansvar for at foretage udenrigs- og sikkerhedspolitiske vurderinger af konkrete eksportansøgninger med udgangspunkt i EU’s fælles regler for kontrol af eksport af militærteknologi- og udstyr og FN’s våbenhandelstraktat.

Herefter er det Rigspolitiet,der udsteder de militære eksporttilladelser, og Erhvervsministeriet der udsteder tilladelser til eksport af udstyr med såkaldt dual-use, altså udstyr der kan bruges både civilt og militært.

Professor Martin Marcussen, der forsker i både udenrigstjenesten og offentlig international forvaltning, efterlyser et helt nyt system for at sikre, at den danske våbeneksport lever op til forpligtelserne om ikke at tillade eksport, hvis der er en klar risiko for at udstyret kan blive anvendt til krigsforbrydelser eller brud på menneskerettighederne.

“Det er altid en opskrift på fiasko når mange forskellige myndigheder er involveret. Det undrer mig at eksportkontrollen ligger og flagrer organisatorisk på den måde, og åbenbart har gjort det i lang tid, og endda på et så vigtigt spørgsmål som den militære eksportkontrol”, siger han.

“Det lader til, at eksportkontrollen er organiseret på en uhensigtsmæssig måde, og at det her er et område man er nødt til at gennemgå en gang til. Krigens dynamikker og det militære udstyrs teknikaliteter har udviklet sig, og det må give anledning til nogle helt grundlæggende overvejelser om, hvordan vi organiserer den militære eksportkontrol”, siger Martin Marcussen.

Det kan for eksempel ske ved at samle kompetencerne ét sted. 

“De berørte myndigheder må blive enige om en samarbejdspraksis og udvikle en forvaltningskapacitet som har fagligheden til at vurdere både de juridiske og de tekniske spørgsmål omkring våbeneksport. Jeg tror det ville være i både industriens og politikernes interesse”, siger professor Martin Marcussen.

Amnesty er “dybt bekymrede”

Også hos Amnesty vækker de mange fejl opsigt.

“På baggrund af det stigende antal dybt problematiske sager om våbeneksport er Amnesty dybt bekymrede over, at det danske kontrolsystem ikke fungerer efter hensigten”, siger Martin Lemberg-Pedersen, der er politisk chef i Amnesty Internationals danske afdeling. 

Han understreger at alle de danske myndigheder, der er involveret i den militære eksportkontrol, må være bevidste om deres ansvar for at foretage grundige undersøgelser af risikoen for menneskerettighedskrænkelser, når der gives tilladelse til eksport.

“I en tid med stigende dansk våbeneksport er effektiv kontrol afgørende for at beskytte mod medvirken til krænkelser af international humanitær ret og menneskerettighederne. Direkte og indirekte våbensalg må standses, hvis der er høj risiko for at udstyret bruges til at begå krigsforbrydelser, etnisk udrensning eller forbrydelser mod menneskeheden”, siger han.

Rigspolitiet: Vi har forbedret procedurerne

Hos Rigspolitiet, der udsteder militære eksporttilladelser, har de mange fejl givet anledning til en forbedring af de interne vejledninger på området, oplyser de.

“Rigspolitiet har i løbet af 2023 gennemgået flere af Rigspolitiets sagsbehandlingsprocedurer på eksportområdet og implementeret forskellige tiltag, hvor det er fundet hensigtsmæssigt, bl.a. for at mindske risikoen for, at der kan ske fejl”, skriver Rigspolitiet i en mail til Danwatch, hvor de også påpeger, at de hvert år behandler et stort antal ansøgninger om militær eksporttilladelse.

“I den forbindelse har Rigspolitiet også opdateret og udbygget Rigspolitiets interne sagsbehandlingsvejledning på eksportområdet”, skriver de, og oplyser, at “de tre nævnte sager, hvori der beklageligvis er sket fejl, har indgået i Rigspolitiets gennemgang af sagsbehandlingsprocedurerne på eksportområdet.”

Justitsministeriet skriver i en mail, at de den 20. juni 2023 oversendte en berigtigelse af et svar til Folketingets Europaudvalg, fordi de “var blevet opmærksom på, at det ved en fejl fremgik af den oprindelige besvarelse af spørgsmålet, at Rådets fælles holdning fastsætter ikke-bindende regler”.

Danwatch har forelagt kritikken af de mange fejlbehæftede sager for Udenrigsministeriet, men ministeriet  har ikke svaret på vores henvendelser.

På et helt grundlæggende punkt har det danske embedsværk taget fejl af de europæiske regler for våbeneksport.

Imens er sager om våbeneksport til blandt andet de kampfly, Israel nu bruger til at bombe i Gaza, blevet godkendt efter en praksis, som juridiske eksperter har kritiseret for at være i strid med reglerne, fordi der ikke bliver foretaget nogen konkret vurdering af slutbrugeren, inden der bliver givet tilladelse til eksport. Og Folketinget har fået forkerte oplysninger.

Det kan Danwatch i dag afdække i samarbejde med Dagbladet Information.

Inden de danske myndigheder giver tilladelse til eksport af våben eller militært udstyr, er de forpligtede til at foretage en vurdering af otte kriterier – heriblandt risikoen for, at udstyret “kan” ende med at blive brugt til at begå krigsforbrydelser. Hvis der er en “klar” risiko for det, må de danske myndigheder ikke tillade eksporten. 

Det fremgår af EU’s fælles regler for våbeneksport, der trådte i kraft i 2008.

Men tilsyneladende har de danske myndigheder været af den opfattelse, at de ikke havde en skarp forpligtelse til at følge reglerne.

Over for Danwatch og Information har embedsmænd i Udenrigsministeriet gentagne gange givet udtryk for, at reglerne ikke er juridisk bindende. Og det samme har Justitsministeriet oplyst til Folketinget.

“Rådets fælles holdning indeholder ikke-bindende fælles regler for våbeneksport i EU”, skrev daværende justitsminister Mattias Tesfaye (S) i maj 2022 i et svar til Folketingets Europaudvalg, der også var underskrevet af en kontorchef i Justitsministeriet og blev oversendt til Folketinget af daværende udenrigsminister Jeppe Kofod (S).

Det er imidlertid ikke korrekt. I en “berigtigelse”, som justitsminister Peter Hummelgaard (S) i al ubemærkethed har oversendt til Folketingets Europaudvalg sidste år, erkender han, at Folketinget har fået forkerte oplysninger.

“Rådets fælles holdning er således juridisk bindende”, skriver ministeren i svaret.

Den erkendelse kom i forlængelse af en tre måneder lang udredning, som Justitsministeriet og Udenrigsministeriet måtte sætte i gang sidste år, da Danwatch og Information stillede spørgsmål til lovligheden af de danske myndigheders praksis og gjorde opmærksom på, at EU-reglerne er juridisk bindende. 

Bindende fra dag ét

Fejlen vækker kritik fra menneskeretsorganisationen Amnesty International.

“Det er uforståeligt, at der synes at have været tvivl om, hvorvidt EU-reglerne er juridisk bindende for Danmark, for det ér de”, siger Martin Lemberg-Pedersen, chef for politik og samfund i Amnestys danske afdeling. 

Han understreger, at alle de danske myndigheder, der er involveret i den militære eksportkontrol, bør være bevidste om deres ansvar for at foretage grundige undersøgelser af risikoen for krigsforbrydelser og menneskerettighedskrænkelser, når der gives tilladelse til eksport.

Også Graham Butler, professor i EU-forfatningsret ved Syddansk Universitet, har svært ved at forstå, hvordan det danske embedsværk kunne komme frem til den konklusion, at reglerne ikke var bindende.

“Reglerne har været juridisk bindende fra dag ét”, siger han.

Det vidste de danske myndigheder også godt, dengang reglerne blev vedtaget. Faktisk havde de selv arbejdet for, at det skulle blive tilfældet. Det fremgår af en rapport, som Udenrigsministeriet udgav i samarbejde med bl.a. Justitsministeriet i 2009.

“Danmark har løbende støttet, at EU’s adfærdskodeks for våbeneksport styrkes og gøres juridisk bindende. Dette blev opnået ved vedtagelsen af en Fælles Holdning i december 2008 om Fælles Regler for kontrol med eksport af militærteknologi og udstyr”, skrev ministerierne i rapporten.

Men efterfølgende gik den viden altså i glemmebogen.

Undergraver reglerne

Hos Stockholm International Peace Research Institute (SIPRI) har  

seniorforsker Giovanna Maletta ikke tidligere hørt om lande, der opfatter EU’s regler om våbenhandel som ikke-bindende.

“Så vidt jeg ved, betragter alle andre EU-lande reglerne som juridisk bindende, og det er de selvfølgelig også”, siger Giovanna Maletta, der er seniorforsker og direktør for SIPRI’s afdeling for våbenkontrollovgivning. 

Hun forklarer, at EU netop ønskede bindende regelsæt for våbenhandel, da reglerne blev vedtaget af EU-Kommissionen i 2008. Indtil da havde EU kun haft et sæt etiske retningslinjer, som det var frivilligt for medlemslandene at følge.

“Hele formålet med EU’s regler om våbenhandel var at gøre reglerne juridisk bindende og sikre, at reglerne fik væsentlig mere legitimitet”, siger Giovanna Maletta. 

Af samme grund mener den svenske specialist i våbenkontrollovgivning, at det er meget problematisk, hvis enkelte EU-lande behandler reglerne som ikke-bindende.

“EU-lande, der ikke betragter EU’s regler som juridisk bindende, risikerer at underminere legitimiteten af de standarder, som reglerne bygger på”, siger hun.

Myndighederne tog forbehold

I et svar til Danwatch og Information hævder Udenrigsministeriet, at “spørgsmålet om den juridiske karakter af EU’s fælles holdning” ikke har påvirket ministeriets sagsbehandling.

Men et folketingssvar fra 2017 tyder på, at de danske myndigheder har troet, at de havde mulighed for at fravige reglen om, at der altid skal gives afslag på eksport, hvis der foreligger en “klar risiko” for, at det kan ende med at blive brugt til krigsforbrydelser eller intern undertrykkelse.

I forlængelse af Informations afdækning af, at de danske myndigheder havde tilladt eksport af avanceret masseovervågningsteknologi til sikkerhedstjenesterne i bl.a. Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater, der er kendt for at overvåge og fængsle menneskeretsaktivister, bad daværende folketingsmedlem Nikolaj Villumsen (EL) den daværende udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) om at “oversende de politisk fastsatte principper for Udenrigsministeriets tilgang til eksport af våben og dual-use produkter”.

I svaret skrev ministeren, at Udenrigsministeriet “som udgangspunkt” vil “udtale sig imod eksport, såfremt der vurderes at foreligge en klar risiko for, at et givent produkt kan bidrage til intern repression eller alvorlige krænkelser af den humanitære folkeret”. Men altså kun “som udgangspunkt”. 

Et forbehold, der åbner for at gøre undtagelser. Den praksis har Udenrigsministeriet haft siden 2014, hvor det “blev besluttet at gå bort fra en mere restriktiv tilgang” til implementering af EU-reglerne, lød det i svaret.  

Formuleringen “som udgangspunkt” går igen i et officielt pressesvar, som Udenrigsministeriet sendte til Information i februar 2017. Men EU-reglerne fastslår altså, at der “skal” gives afslag, hvis der foreligger sådan en “klar risiko”.

Ekspert: Bør føre til opstramning

Eftersom reglerne er juridisk bindende, er der ikke plads til at fravige dem i de sager, hvor det måtte være i regeringens politiske interesse, forklarer Graham Butler fra Syddansk Universitet.

“At de danske myndigheder nu anerkender den juridiske forpligtelse bør føre til en strammere proces fremover”, siger han.

Graham Butler understreger dog samtidig, at reglerne er indrettet på en måde, så medlemslandene selv har et vist fortolkningsrum til at vurdere, hvornår risikoen er “klar” – og dermed for stor til, at en eksport kan tillades. 

Og da der er tale om et regelsæt, der hører under EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik, har EU-Kommissionen ikke mandat til at skride ind over for eventuelle brud på reglerne, ligesom EU-Domstolen heller ikke har mandat til at fastslå, at Danmark har overtrådt EU-retten. 

“Så der er masser af plads til, at Danmark kan foretage vurderinger, så længe de er i overensstemmelse med de her juridisk bindende forpligtelser”, siger Graham Butler.

Undlader risikovurdering

Det væsentligste kritikpunkt af de danske myndigheders praksis har imidlertid været, at Udenrigsministeriet helt undlader at sagsbehandle i visse sager om våbeneksport. Og at der derfor ikke bliver foretaget nogen konkret vurdering af risikoen for bl.a. krigsforbrydelser, inden der bliver givet tilladelse til eksporten.

I Danmark behandles sager om våbeneksport af Rigspolitiet – før i tiden Justitsministeriet. Men den konkrete vurdering af risikoen for bl.a. krigsforbrydelser, som EU-reglerne kræver, er det Udenrigsministeriet, der er ansvarlig for at foretage. Udenrigsministeriet bliver derfor inddraget som høringspart i sagerne.

Det sker dog ikke i sager om “eksport af delkomponenter til projekter, som sker i et samarbejde med EU- og NATO-lande”, skrev Udenrigsministeriet den 8. marts 2023 i et svar til Danwatch og Information. Heriblandt F-35-samarbejdet. Med andre ord har de danske myndigheder helt undladt at foretage en konkret vurdering efter kriterierne i EU-reglerne, når de har givet tilladelse til eksport af komponenter til de kampfly, som Israel aktuelt anvender i forbindelse med krigen i Gaza.

Det er en praksis, som juridiske eksperter har betegnet som ulovlig.

“Ansvaret for at lave en risikovurdering er klart. Derfor er der sket en overtrædelse af EU’s fælles regler om våbeneksport samt FN’s våbenhandelstraktat”, lød det blandt andet fra den danske jurist Jacques Hartmann, der er professor i international ret ved University of Dundee i Skotland.

Startede tre måneder lang udredning

Danwatch og Information spurgte dengang Justitsministeriet og Udenrigsministeriet ind til, hvordan praksissen harmonerer med reglerne. 

Og i forbindelse med dialogen om de spørgsmål gav en embedsmand i Udenrigsministeriet udtryk for, at reglerne ikke var juridisk bindende – ligesom nuværende og tidligere embedsmænd i Udenrigsministeriet altså også ved tidligere lejligheder havde givet udtryk for. 

Information og Danwatch gjorde i forlængelse af samtalen Udenrigsministeriet opmærksom på en akademisk artikel, hvoraf det fremgik, at reglerne er juridisk bindende for EU’s medlemsstater, og at det tyske Økonomiministerium på sin hjemmeside omtaler reglerne som “juridisk bindende”.

De danske ministerier kunne ikke umiddelbart besvare Danwatch og Informations spørgsmål, og endte i stedet med at indlede en mere end tre måneder lang udredning af den danske eksportkontrolpraksis. 

I juni 2023 meddelte udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen så Folketinget, at Udenrigsministeriet og Justitsministeriet var kommet frem til, at EU-reglerne er juridisk bindende. Han afviste samtidig, at myndighederne skulle have overtrådt reglerne.

“Det er Udenrigsministeriets og Justitsministeriets vurdering, at Danmarks tilgang og praksis på området – også når det gælder større bi- og multilaterale projekter – er i fuld overensstemmelse med Danmarks EU-retlige og internationale forpligtelser”, sagde Lars Løkke Rasmussen ved et samråd i Folketingets udenrigsudvalg.

Udenrigsministeriet erkendte dog samtidig, at det er “hensigtsmæssigt, at der fremadrettet sker en formalisering af formatet” for myndighedernes praksis i de sager, hvor der ikke bliver foretaget en vurdering efter kriterierne i EU-reglerne.
Juridiske eksperter har efterfølgende modsagt konklusionen om, at den danske praksis skulle være i overensstemmelse med de internationale regler på området. Ud over EU-reglerne overtræder Danmark ifølge dem også FN’s våbenhandelstraktat.

Udenrigsministeriet ændrer forklaring

Da Danwatch og Information sommeren 2023 i første omgang konfronterer Udenrigsministeriet med misforståelsen om, at EU-reglerne ikke er juridisk bindende, forsøger ministeriet indledningsvis at give indtryk af, at sagen er isoleret til Justitsministeriets fejlagtige folketingsbesvarelse.

“Udenrigsministeriets sagsbehandling af ansøgninger om eksport af militærteknologi og –udstyr har ikke været påvirket af, at det ved en fejl fremgik af Justitsministeriets besvarelse af 17. maj 2022 af spm. nr. 155 fra Folketingets Europaudvalg, at Rådets fælles holdning fastsætter ikke-bindende regler”, skriver Udenrigsministeriet i sit første svar. 

På trods af, at Udenrigsministeriets embedsmænd altså har givet udtryk for samme fejlopfattelse over for både Information og Danwatch. Og på trods af folketingssvaret fra 2017, der indeholder forbehold på et punkt, hvor reglerne er absolutte.

I et efterfølgende svar modererer Udenrigsministeriet sin påstand:

“Udenrigsministeriets sagsbehandling af ansøgninger om eksport af militærteknologi og –udstyr har ikke været påvirket af spørgsmålet om den juridiske karakter af EU’s fælles holdning. Det bemærkes i den forbindelse, at den danske eksportkontrolpraksis inden vedtagelsen af EU’s fælles holdning i 2008 baserede sig på kriterierne i EU’s adfærdskodeks for våbeneksport fra 1998, der ikke var juridisk bindende for medlemslandene”, skriver ministeriet.

“Udenrigsministeriets eksportkontrolpraksis vurderes at være sket og sker fortsat i overensstemmelse med EU’s fælles holdning”.

Danwatch og Information har forsøgt at få en kommentar fra Justitsministeriet, men ministeriet henviser til Udenrigsministeriet.

Regeringen er fast besluttet på at fortsætte den danske milliardeksport til det amerikanske F-35 kampflyprogram, selvom en del af flyene ender i Israel, hvor de risikerer at blive anvendt til mulige krigsforbrydelser i Gaza.

Det fremgik af et nyt samråd om den kontroversielle eksport, som udenrigsminister Lars Løkke (M) var indkaldt til sent mandag.

På samrådet kom det frem, at Udenrigsministeriet har “genbesøgt” den såkaldte rammevurdering efter krigen mellem Israel og Hamas begyndte i oktober sidste år. 

Eksport er i orden

Og resultatet er ifølge Lars Løkke klart.

“Vi revurderer rammegodkendelsen, når der er anledning til det. Efter den 7. oktober har vi genbesøgt rammevurderingen og er nået til den konklusion, at der ikke er noget i vejen for, at vi fortsætter med at levere komponenter til F-35”, sagde udenrigsministeren. 

Ifølge den såkaldte rammegodkendelse kan danske forsvarsvirksomheder eksportere militært udstyr til Danmarks samarbejdspartnere i EU, EFTA og NATO uden at kontrollere mulige slutbrugere.

Regeringen overlader dermed fortsat ansvaret for at vurdere, om de danskudstyrede fly risikerer  bidrage til mulige krigforbrydelser i f.eks. Israel til USA. 

Samrådet om den kontroversielle kampflyeksport var indkaldt af Enhedslisten, efter Danwatch og Information har afdækket, hvordan dansk udstyrede F-35 fly i øjeblikket  deltager i Israels massive bombardementer af Gaza. 

En krig, som ifølge Al Jazeera indtil videre har kostet knap 25.000 palæstinensere, heraf 9.600 børn samt omkring 1.139 israelere livet.

Efterfølgende har en række internationale eksperter i folkeret og våbeneksportkontrol  samstemmende vurderet, at den danske praksis med rammegodkendelser af våbeneksport en overtrædelse af både FN’s Traktat om Våbenhandel og EU’s Fælleserklæring om Våbenhandel.

Den vurdering afviste Lars Løkke på det bestemteste.

“Danmark overholder sine internationale forpligtelser. Men den praktiske udfordring med F-35 programmet er, at 15 virksomheder leverer delkomponenter til F-35 og man kan ikke  differentiere, hvor det ender op,” sagde han og erkendte, at “det er åbenlyst, at det kan ende op i Israel”.

Risiko for krigsforbrydelser

Selv om Israel altså er en af i alt 16 kendte slutbrugere af F-35 kampfly, mener ministeren ikke, at det forpligter Danmark til at vurdere risikoen for, at det danske udstyr bliver anvendt til mulige krigsforbrydelser i Gaza.

Det har både Amnesty International, Human Rights Watch og FN-eksperter ellers advaret om. Og senest har Sydafrika anlagt sag mod Israel ved den Internationale Domstol i Haag med påstand om folkedrab. 

“Vi er nået til den konklusion, at vi deltager i det her samarbejdsprogram, hvor det er USA’s ansvar at foretage den endegyldige våbenkontrol. Det er en metode, der sikrer, at vi kan deltage i et samarbejdsprojekt som F-35,” sagde udenrigsministeren.

Selv hvis den Internationale Domstol i Haague i løbet af de kommende uger når frem til, at der er risiko for, at Israel begår folkedrab i Gaza, ville ministeren ikke love at stoppe eksporten.

Det var ellers et spørgsmål som Christian Friis Bach fra de Radikale meget gerne ville have svar på

“Hvis der pludselig er en faktuel vurdering af, at der foregår brud på folkeretten, vil det være en helt ny situation. Men regeringen har ikke information, der gør, at vi kan konstatere, at der er sket brud på folkeretten,” sagde han. 

Ifølge EU’s Fælleserklæring om våbenhandel er det tilstrækkeligt, at der er en risiko for, at det eksporterede udstyr bliver anvendt til mulige krigsforbrydelser. Men det spørgsmål forholdt Lars Løkke sig ikke til,  trods flere spørgsmål fra Enhedslistens ordfører Trine Pertou Mach.

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifierchevron-down linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram