Klokken ti minutter over seks om morgenen den 4. december 2023 blev en palæstinensisk families hus i det nordlige Gaza angiveligt ramt af et israelsk luftangreb, og en to-årig dreng omkom.

For nogle dage siden fortalte drengens mor på Facebook, hvordan det var at fejre Eid uden hendes lille søn.

“Dine kærlige ord var balsam på min sjæl. Jeg savner så frygteligt at holde dig, dufte dig og høre din stemme. Mit hjerte er knust og brænder af længsel,” skrev hun. 

Samtidig sidder hendes bror i Danmark og sørger over tabet af den lille nevø, der er et af mere end 14.685 børn, som ifølge FN har lidt samme skæbne under Israels mere end seks måneder lange krig i Gaza.  

En situation, som nu har fået den 26-årige universitetsstuderende til at sagsøge Danmark for det, han mener er ulovlig eksport af dele til de amerikansk-producerede F-35 kampfly, som Israel bruger til at bombe i Gaza.

Det er den anden sag, som rejses inden for få uger i et forsøg på at stoppe eksporten.

Nogen skal stilles til ansvar

Den 26-årige palæstinenser ønsker ikke at stå frem med sit navn i denne artikel, men Danwatch og Information er bekendt med hans identitet. 

I stedet henviser han til advokat Eddie Omar Rosenberg Khawaja, som har anlagt sagen mod Rigspolitiet, Justitsministeriet og Udenrigsministeriet på hans vegne.

Og advokaten mener, at han har en stærk sag.

“Min klient og hans familie er konkret og individuelt berørt af den danske våbeneksport til Israel”, siger Eddie Omar Rosenberg Khawaja.

“For min klients vedkommende handler det om muligheden for at vende tilbage til Gaza og om det tab, han og hans familie har lidt. Den humanitære situation i det nordlige Gaza, hvor hans familie befinder sig, er desuden helt kritisk. Familien har mistet deres hjem, er internt fordrevne og selv har han mistet flere familiemedlemmer, heriblandt sin nevø”.

Eddie Omar Rosenberg Khawaja forklarer, at han klient ønsker at stille nogen til ansvar for det, der er sket.

“Og her er det så, at Danmark har et medansvar, fordi de danske myndigheder godkender eksporten af danske kampflydele, der med stor sikkerhed ender i Israel”, siger Khawaja.

Selv om den palæstinensiske studerende og hans advokat ikke ved, om det var et F-35 fly, der kastede den konkrete bombe, der dræbte den lille nevø, har de dansk-udstyrede fly forårsaget massive ødelæggelser i Gaza – ødelæggelser der gør, at det er uvist, om den unge studerende  kan vende hjem til Gaza, når han er færdig med sit universitetsstudie til sommer.

Som Danwatch og Information tidligere har beskrevet, spiller de dansk-udstyrede F-35 kampfly spiller en helt central rolle i bombardementerne af Gaza, og har bombet den smalle landstribe massivt og med tonstunge bomber. 

Tilstrækkelig berørt?

Ifølge Sune Klinge, lektor i forvaltningsret ved Københavns Universitet, kan det imidlertid blive en udfordring at bevise, at den palæstinensiske studerende og hans familie er tilstrækkelig berørt af den danske våbeneksport til, at de har såkaldt retligt interesse i at rejse sagen.

Hvis retten ikke mener det, risikerer sagen at blive afvist, forklarer Sune Klinge.

“Når det handler om retlig interesse, er det hovedreglen, at domstolene skal afgøre reelle tvister, hvor sagsøgeren er konkret og individuelt berørt”, siger han.

“Og her kan det efter min vurdering blive en udfordring at vise, at den unge mand er konkret og individuelt berørt af den danske F-35 eksport. Han er naturligvis berørt af krigen, men spørgsmålet er om der, er for langt fra de tab, han har lidt til det, som han forsøger at opnå, nemlig et stop for den danske eksport af kampflydele,” siger Sune Klinge.

Mulige krigsforbrydelser

Formelt stævner den palæstinensiske studerende og hans advokat både de danske myndigheder for brud på EU’s og FN’s regler for våbeneksport, som pålægger Danmark at nægte eksport af våben og militært udstyr, hvis der er en klar risiko for, at udstyret vil blive anvendt til krigsforbrydelser eller overtrædelser af den humanitære folkeret.

Og det mener Eddie Omar Rosenberg Khawaja ikke, der er tvivl om. 

Ifølge stævningen, som Danwatch og Information er i besiddelse af, peger han på tre forhold, som sagsøgerne mener skal indgå i bedømmelsen af, om Israel overholder den humanitære folkeret.

Det ene er Israels angreb på mål i Jabalya-lejren den 31. oktober 2023, hvor  boligområdet, der ligger i det nordlige Gaza, blev bombet med tonstunge GBU bomber, der kostede mellem 100-200 mennesker livet,

Det andet er Israels angreb på en ambulance uden for Al-Shifa hospitalet i Gaza som fandt sted den 3. november 2023 og kostede 15 personer livet, heriblandt fem børn.

Og det tredje er Israels blokade af nødhjælp til især det nordlige Gaza, hvor den herboende studerendes familie fortsat befinder sig.

UM: Vi overholder reglerne

Danwatch og Informations har bedt Udenrigsministeret, Justitsministeriet og Rigspolitiet om en kommentar til den kommende retssag.

Men udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) ønsker ikke at kommentere det konkrete sagsanlæg. I et mailsvar skriver han dog, at han er bekendt med sagen.

“Nu må sagen gå sin gang ved domstolene”, skriver Lars Løkke Rasmussen og understreger, at “det er fortsat Udenrigsministeriets vurdering, at Danmarks tilgang til eksportkontrol til Israel er i overensstemmelse med vores EU-retlige og internationale forpligtelser.” 

Både Rigspolitiet og Justitsministeriet noterer sig, at sagen er anlagt, men har ingen  kommentarer.  

Det er anden gang, Danmark bliver sagsøgt for at tillade eksport af dele til F-35 kampflyene, som Israel har købt i alt 75 af.

Den første sag blev anlagt i marts måned af Amnesty International, Oxfam, Mellemfolkeligt Samvirke og den palæstinensiske menneskerettighedsorganisation Al Haq.

De fire ngo’er sagsøger henholdsvis Rigspolitiet og Udenrigsministeriet for at overtræde EU’s og FN’s regler for våbeneksport. 

Kræver stop for våbeneksport 

Begge sager er anlagt ved Københavns Byret, der som et af de første skridt skal tage stilling til, om sagen skal starte i byretten eller i Østre Landsret. 

I begge tilfælde har sagsøgere anmodet om, at sagen starter i landsretten med den begrundelse, at søgsmålet har principiel karakter.

Derudover skal retten afgøre, om sagerne skal have såkaldt opsættende virkning, mens sagerne bliver behandlet i retssystemet. Det er også et skridt, som sagsøgerne i begge tilfælde har bedt om.

Hvis retten beslutter, at sagerne skal have opsættende virkning, vil det betyde, at den danske militære eksport til Israel skal stoppe umiddelbart og ikke kan genoptages, før sagerne er færdigbehandlet.

Det var blandt det, en hollandsk appelret for nylig besluttede i en lignende sag, hvor en række hollandske ngo’er har sagsøgt den hollandske stat for overtrædelse af de internationale våbeneksportregler.

Tilsvarende sager er desuden anlagt i Storbritannien og senest i Tyskland.

Fordrivelser, tæsk og seksuelle overgreb.  Det er virkeligheden ved et af TotalEnergies to oliefelter i Østafrika, Kingfisher. 

Det fortæller lokale og øjenvidner, der nyligt har besøgt området i det vestlige Uganda, i båndede interviews, som Danwatch har gennemgået sammen med NGO’en Just Finance International.

“De arresterer folk hver dag. Det er soldater, og de er bevæbnede. Når de ankommer med deres våben, slår de os, brænder vores både af og beordrer os til at forlade vores hjem. Selvfølgelig er vi nødt til at flygte, men jeg er bekymret for, om de måske skyder os. Vi har information om, at der bliver skudt i andre landsbyer”, fortæller en lokal beboer til Danwatch.

Danwatch kender identiteten af manden, der ønsker at være anonym af sikkerhedsmæssige årsager.

Pensionskasserne PFA, Danica og PensionDanmark har tilsammen investeret 3,4 milliarder kroner i det franske olieselskab TotalEnergies. 

Situationen ved Kingfisher er højspændt, fordi EACOP er et stort prestigeprojekt for regeringen i Uganda og præsident Yoweri Museveni. Han har derfor indsat hæren til at beskytte projektet. 

“EACOP forventes at gøre en stor forskel for Ugandas økonomi. Regeringen har placeret rørledningen på en piedestal, og det betyder, at der bliver set igennem fingre med selv meget alvorlige overgreb på civilbefolkningen. Regeringen vil hellere beskytte sine stakeholders end sin befolkning. Det er højst problematisk”, siger en forsker med speciale i menneskerettigheder og erhverv på et af Ugandas største universiteter til Danwatch. 

Af frygt for repressalier fra regeringen ønsker han heller ikke sit navn fremme i offentligheden.

Også det kinesiske olieselskab CNOOC og Ugandas statskontrollerede olieselskab er medejere af oliefeltet.

“Nægter man at sove med soldaterne, tager de vores fisk”

Beretningerne fra de nye øjenvidner er langt fra de første af deres slags. TotalEnergies’ EACOP-projekt er tidligere blevet anklaget for krænkelser, fordrivelser og manglende kompensation for beboere i de berørte områder.  

For eksempel har menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch flere gange dokumenteret overgreb og krænkelser af lokalbefolkningens rettigheder.  

Selv EU har anerkendt problemerne og vedtaget en resolution om brud på menneskerettigheder i Uganda og Tanzania knyttet til investeringer i fossile projekter.   

Men hvor kritikken tidligere har været rettet mod opførelsen af selve olierørledningen (EACOP), som skal transportere olien, handler de nye øjenvidneberetninger om hændelser ved selve oliefeltet Kingfisher, der ligger i den sydvestlige del af Lake Albert i Uganda, hvorfra olien udvindes. 

Og det er særdeles barske øjenvidneberetninger indhentet i februar i år fra området, som Danwatch er kommet i besiddelse af.   

"Før soldaterne byggede deres barakker, sov de i vores huse. Soldaterne truer os og stjæler vores fisk, hvis vi nægter at sove med dem," siger en ung kvinde i tyverne, hvis identitet Danwatch også kender. 

Hun fortæller, at søen er en vigtig indtægtskilde for hende og mange andre lokale ugandere, og at kemikalier fra olieudvindingen gør det sværere at fange fisk. 

Ifølge kvinden har olierørledningen gjort det næsten umuligt at tjene penge på at sælge fisk.. Hun fortæller også, at hun flere gange er blevet truet af militæret. 

"En dag blev vi arresteret. Soldaterne fandt os på markedet, hvor vi sælger vores fisk. De tvang os til at vælge, om vi ville anholdes eller have sex med dem. Selvom vi gav dem vores fisk, blev vi slået og anholdt," siger hun.. 

Andre folk i området fortæller, at ulovlige anholdelser er blevet hverdag i mange af landsbyerne, der ligger i områderne nær Kingfisher-oliefeltet.

En ældre mands hårde skæbne opsummerer konsekvenserne for mange af de 1200 mennesker i landsbyerne i området.

"Jeg er blevet tæsket af soldater, og jeg har ikke længere et godt liv. Jeg havde en kone og otte børn, men nu har jeg intet. De forlod mig. Jeg var fisker, men efter jeg blev tæsket af soldaterne, er jeg blevet lam. Jeg kan ikke længere noget," siger han til Danwatch.

Olien fra Kingfisher-feltet skal efter planen flyde gennem olierørledningen til Tanzanias kyst og videre ud på verdensmarkederne i 2025. 

NGO til investorerne: Stil krav til TotalEnergies

Ifølge NGO'en Just Finance International, der flere gange har besøgt Kingfisher, ignorerer TotalEnergies den ugandiske hærs voldelige adfærd.   

“TotalEnergies og CNOOC, der er ansvarlige for Kingfisher-olieprojektet, tager ikke højde for den statsstøttede vold fra den ugandiske hær, der aggressivt tvinger lokalsamfundene ud af området. Hæren ødelægger lokalsamfundenes ressourcer til overlevelse, såsom deres fiskegrej og landbrugsjord. Mange mennesker er nu på randen af hungersnød, og de har ingen steder at tage hen”, siger Nils Resare, seniorrådgiver i Just Finance International. 

NGO'en oplyser til Danwatch, at investorerne bør stille krav til TotalEnergies om, at militæret skal forlade området og stoppe overgrebene.  

Danwatch har spurgt PensionDanmark og PFA, om de har kendskab til problemerne ved Kingfisher, og om det vil have nogen betydning for deres investeringer i TotalEnergies? 

”Oplysningerne om behandlingen af lokalbefolkning i området omkring Kingfisher-feltet er stærkt bekymrende, og vi forventer, at TotalEnergies og deres samarbejdspartnere anerkender og respekterer lokalbefolkningens menneskerettigheder og aktivt forholder sig til de beskrevne forhold,” siger Jan Kæraa Rasmussen, Chef for ESG og Bæredygtighed i Pensiondanmark. 

Fra PFA, der har over to milliarder kroner investeret i TotalEnergies, oplyser chef for ESG-investeringer, Rasmus Bessing, at man er i dialog med TotalEnergies og andre aktører med relation til EACOP-olierørledningen. 

“Det er vigtigt for PFA, at de selskaber, vi investerer i, bliver drevet på en ansvarlig måde, hvor der også tages hensyn til mennesker og natur. Vi er derfor også lydhøre overfor andre interessenter som for eksempel NGO’er og repræsentanter fra lokalbefolkningen. Dette gælder også i relation til EACOP”, skriver Rasmus Bessing i en mail til Danwatch. 

Hverken PFA eller PensionDanmark har ønsket at stille op til interview. 

Danwatch har også spurgt Danica, der har over en milliard kroner investeret i TotalEnergies, hvordan de håndterer situationen ved Kingfisher oliefeltet. 

“Vi er ikke bekendte med disse hændelser, og vi rækker derfor nu ud til TotalEnergies og analysebureauerne for at få yderligere informationer og klarhed over situationen,” skriver Danicas presseafdeling i en mail til Danwatch. 

TotalEnergies inviterer investorer på rundrejse

Danwatch har i forbindelse med researchen af denne historie erfaret, at TotalEnergies har inviteret en række investorer til Uganda for at inspicere EACOP-projektet fra d. 22. april og ugen ud. 

Både PFA og PensionDanmark er inviteret med på turen, men oplyser til Danwatch, at de ikke deltager. I stedet har PensionDanmark givet input til deres samarbejdspartner, der repræsenterer dem. 

”Vi har en samarbejdspartner blandt deltagerne, og har medvirket til et forberedelsesmøde, hvor vi har givet vores input. PensionDanmark har desuden haft fysisk møde med klimaaktivister fra Uganda og drøftet deres bekymringer vedrørende EACOP,” siger  Jan Kæraa Rasmussen. 

Nils Resare vurderer, at der er fare for, at TotalEnergies gemmer problemerne væk, og deltagerne ikke præsenteres for virkeligheden. 

“Der er en stor risiko for, at investorerne kun bliver vist en kulisse, og at de ikke møder de hårdest ramte mennesker, såsom lokalsamfundene fra Kingfisher, der er blevet kraftigt terroriseret af sikkerhedsstyrker og mistet deres livsgrundlag,” advarer Nils Resare.

Han har en klar opfordring til alle investorer i TotalEnergies og det kinesiske olieselskab CNOOC, som er operatør og medejer af projektet. 

“Investorerne skal kræve, at den ugandiske hær straks forlader projektområdet og ikke kan vende tilbage. TotalEnergies og CNOOC skal straks drøfte sagen med ledere af lokalsamfundene, så de kan blive ordentligt kompenseret for jord, huse og tabet af deres livsgrundlag,” siger Nils Resare. 

Han mener desuden, at investorerne bør forlange en uafhængig vurdering af situationen i Kingfisher for at belyse, om lokalsamfundenes rettigheder bliver respekteret. 

“Hvis TotalEnergies ikke er enige i dette, bør investorerne sælge deres aktier i selskabet,” siger Nils Resare.

Hos Pensiondanmark fastholder man imidlertid investeringen i TotalEnergies og fortæller, at man er i dialog med TotalEnergies.

”Vi er bekendt med Just Finance Internationals beskrivelser af menneskerettighedskrænkelser i området omkring Kingfisher-feltet, som vi ser på med stor alvor. Vi er gennem vores samarbejdspartner i dialog med Total, og vi har rejst flere kritiske spørgsmål, som også er foranlediget af det møde, vi har haft med repræsentanter fra lokalsamfundet,” siger Jan Kæraa Rasmussen. 

Danwatch har forelagt beretningerne om trusler og overgreb  for TotalEnergies, der henviser til CNOOC. CNOOC har ikke besvaret vores henvendelse. 

Det ugandiske militær er heller ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

De fire største tankskibs-rederier i Danmark har sejlet med flere hundrede tusinde tons brændstof fra Ruslands indiske raffinaderi, Nayara Energy.

Danwatch har sammen med Ekstra Bladet identificeret 17 danskejede tankskibe fra rederierne Hafnia, Maersk Tankers, Norden og Torm, der har sejlet med brændstof fra det russiskejede raffinaderi for mange milliarder af kroner siden invasionen af Ukraine. Det viser nye beregninger fra tænketanken CREA.

Nayara Energy er ejet hovedsageligt af det russiske statsselskab Rosneft og en russisk oligark og importerer store mængder russisk råolie direkte fra Rusland, som det raffinerer til brændstof i Indien. 

Derfor er det på papiret et indisk selskab, der sælger indisk brændstof, selvom det i virkeligheden er russisk langt ned i forsyningskæden. Men fordi det ligger i Indien, er det ikke underlagt vestlige sanktioner.

Handlen med Nayara Energy gør det ifølge eksperter muligt for Rusland at omgå sanktionerne, og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har tidligere opfordret danske selskaber til at stoppe handlen med Nayara Energy. 

To af Danmarks store rederier, Torm og Norden, siger nu, at de har besluttet sig for at takke nej til at handle olie med russiskejede selskaber. 

Men det får ikke giganterne Maersk Tankers og Hafnia til at følge trop. 

Ikke vores ansvar

Hverken Maersk Tankers eller Hafnia mener, at det er deres ansvar at sige nej til Nayara Energy, så længe det ikke er blevet indskærpet for dem, at det er ulovligt. 

Maersk Tankers svarer ikke konkret på, hvordan de forholder sig til, at raffinaderiet er delvist ejet og kontrolleret af Rosneft – og dermed den russiske stat – men siger:

“Det nævnte raffinaderi er ikke sanktioneret, og de raffinerede produkter, som raffinaderiet producerer, er ikke omfattet af sanktioner”. 

Samme toner kommer fra Hafnia, der er verdens største tankrederi. Det har flere gange sejlet med brændstof fra Nayara Energy for mere end to milliarder kroner, som Danwatch og Ekstra Bladet tidligere har afsløret. 

Siden afsløringerne er sejladserne med Hafnias skibe til og fra Nayara Energy fortsat, og selskabet kritiserer i øvrigt dækningen af deres forretning.  

“Lasterne ved Vadinar er af indisk oprindelse, ikke russisk, som fejlagtigt rapporteret af medierne”, skriver Hafnia til Danwatch og Ekstra Bladet. Selskabet mener altså ikke, at de handler med russiske produkter, selvom ejerne af Nayara Energy har stærke forbindelser til Kreml.

Rederierne opfordrer derfor politikerne til selv at tage handling og lukke smuthullerne, hvis de skal stoppe med at sejle med brændstof fra det russiske raffinaderi. 

Men det er nemmere sagt end gjort. Det vurderer sanktionsekspert Craig Kennedy fra Harvard Universitys Davis Center, som er en del af den internationale ekspertgruppe for sanktioner mod Rusland.

Da Indien ikke er en del af landene bag sanktionerne mod russisk olie – de såkaldte koalitionslande – kan man ikke så nemt indføre regler for deres raffinaderier.

“EU-medlemslande har allerede indført restriktioner på raffinaderier i Europa, men det er meget sværere at regulere raffinaderier, der ligger uden for koalitionslandene”, siger han.

Det indiske raffinaderi tillader i praksis Rusland at bryde det såkaldte prisloft og tjene flere penge, end sanktionerne tillader. Gennem Nayara Energy kan de nemlig eksportere olieprodukter lavet af russisk olie, uden det juridisk set er russisk, forklarer Kennedy.

“Når russiske investorer ejer en andel af raffinaderiet i udlandet, har Rusland potentiale til at tjene yderligere olieindtægter over prisloftet”, siger han. 

Han har i månedsvis advaret mod, at hvis ikke Vesten får lukket det smuthul, som Nayara Energy udnytter, så vil det resultere i, at det kan udvikle sig til et langt større problem.

Gør alt for at undgå Rusland

Men modsat de to store rederier, der stadig gerne vil handle med Rosnefts indiske selskab, så har Norden og Torm valgt at stoppe al handel med Nayara Energy.

Begge selskaber forklarer det med, at de ikke vil støtte Rusland økonomisk. 

Fra Torm er svaret, at de fravalgte al handel med russiske selskaber som konsekvens af Ruslands invasion af Ukraine. 

“Konkret betyder dette, at vi afholder os fra at indgå ny forretning, der direkte eller indirekte involverer Nayara Energy grundet ejerstrukturen”, oplyser selskabet.

Derfor har selskabet ikke sejlet med brændstof fra Nayara Energy siden marts 2022, oplyser Torm. 

Rederiet Norden svarer ligeledes, at de ikke vil handle med Nayara Energy grundet raffinaderiets russiske forbindelser. 

“Vi gør alt, hvad der står i vores magt, for at undgå at lave forretninger med selskaber som enten er direkte eller indirekte ejet eller kontrolleret af russiske interesser”, lyder det fra Norden.

Selskabet kan dog ikke afvise, at deres skibe alligevel har sejlet med brændstofprodukter fra det russiskejede raffinaderi, da de ikke forhindrer deres kontraktpartnere, som lejer deres skibe, i at sejle til Vadinar.

Sætter omdømmet på spil

Der er kommet politisk bevågenhed på Nayara Energy efter Danwatch og Ekstra Bladets artikler, og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har opfordret danske virksomheder til at stoppe handlen med Nayara Energy. 

“Det er klart, at jeg synes, at virksomhederne nøje bør overveje, hvordan de stiller sig. Fra regeringens side har vi selvfølgelig et stærkt ønske om, at Ruslands olieindtægter bliver så lave som overhovedet muligt”, sagde han.

Kort efter blev det meldt ud, at Erhvervsstyrelsen har igangsat en undersøgelse af Hafnia for at bryde sanktionerne mod russisk olieeksport. 

Derfor må både Maersk Tankers og Hafnia have “taget stilling til det her og taget ansvar for ikke at indgå handler, som kan komme Rusland til fordel”, siger lektor i virksomheders sociale ansvar ved CBS, Julie Uldan. 

“I udgangspunktet har Hafnia og Maersk dog ret i, at det er op til politikerne at regulere, fordi virksomheder er sat i verden for at lave profit. Selvom den profit ofte laves på bekostning af klodens ressourcer eller andre etiske anliggender, så er det jo profit, der er deres primære formål. Men de sætter deres omdømme på spil”.

Hun sammenligner sagen om Hafnia og Maersk Tankers med den om skoproducenten Ecco. De har mødt stor offentlig modstand for at fortsætte deres forretning i Rusland.

“Det er fuldstændig ligesom Ecco: Hvis folk synes, at det er uansvarlig forretning rent samfundsmæssigt, så vil det selvfølgelig påvirke rederiernes omdømme. Forskellen her er selvfølgelig, at den normale forbruger ikke køber fragt af Maersk (Tankers, red.) og Hafnia”, siger hun. 

Svært at sanktionere

Sanktionerne mod Rusland har til hensigt at begrænse den russiske krigsmaskines evner til at fortsætte invasionen af Ukraine. 

EU og G7-landene var før krigens begyndelse nogle af Ruslands største handelspartnere, men stoppede derefter al import af russisk olie og brændstof. Samtidig indførte man et prisloft for, hvad Rusland må sælge deres olieprodukter til, når de handler med andre lande.

Det prisloft er gentagne gange blevet erklæret dødt af alt fra EU-politikere og uafhængige eksperter til Verdensbanken, fordi det har været så svært at håndhæve. 

Med den såkaldte skyggeflåde, som Danwatch har beskrevet detaljeret den seneste tid, har russerne formået at sælge deres produkter videre langt dyrere, end hvad sanktionerne tillader.

De vestlige lande forsøger igen og igen at give prisloftet kunstigt åndedræt og indfører ofte nye og strammere sanktioner. Sanktionerne har dog begrænsninger.

Det er raffinaderiet i Vadinar ifølge flere eksperter, som Danwatch og Ekstra Bladet tidligere har talt med, et godt eksempel på. 

Og det tyder på, at Rusland er klar over den begrænsning. Faktisk har russerne selv udtalt, at Rosnefts ejerskab af Nayara Energy aldrig må overstige deres nuværende 49 procent, fordi det beskytter selskabet mod Vestens lange arm.

Derfor giver Nayara Energy den russisk stat mulighed for at importere russisk olie fra Rosneft gennem sit eget Rosneft-ejede selskab i Indien, omdanne det til brændstof, der på papiret er indisk, og så sælge det til Europa, uden det er sanktioneret. 

På den måde endte 30 millioner liter flybrændstof fra det russiske raffinaderi også i København tilbage i november 2023. Det var Hafnia, der leverede den forsendelse.

I 2022 sejlede rederiet Torm også flybrændstof fra Vadinar til både Frankrig og København.

Når det er så udtalt, at selskabet er skruet sammen for at undgå sanktioner, er det ifølge Julie Uldam endnu mere forventeligt, at befolkningen vil reagere med utilfredshed på Maersk Tankers og Hafnias forretning.

“Det gør det klart mere sandsynligt, at folk kan forvente fra virksomhederne, at de siger nej til at handle med det her selskab, som åbent erklærer, at de kan omgå sanktionerne”, siger hun.

“Det er et virkelig bemærkelsesværdigt svar”. 

Sådan lyder det fra Enhedslistens udenrigsordfører Trine Pertou Mach, der ligesom andre partier og juridiske eksperter undrer sig over, at regeringen nu efter to års forberedelser med fem involverede ministerier, dropper en planlagt lempelse af den danske militære eksportkontrol, fordi lempelsen vil være lovstridig. 

“Jeg læser det sådan, at regeringen har besluttet en lempelse i det skjulte, de har ikke haft styr på lovligheden og da der så kommer politisk og mediemæssig opmærksomhed på det, så opgiver man det igen”, siger hun. 

Sagen handler om Danmarks største erhvervsorganisation (DI) og deres pres for at den danske våbenindustri skulle have mulighed for via USA at sælge våbendele til tredjelande, som Danmark ikke normalt kan eller vil tillade militær eksport til. 

Hvis ikke kontrollen bliver lempet, risikerer danske virksomheder at blive fravalgt som underleverandører af de amerikanske våbengiganter, argumenterede Dansk Industri (DI).

Siden maj 2022 har embedsmænd på tværs af fem ministerier arbejdet med at opfylde DIs drøm om lempeligere regler. Og i marts 2023 traf regeringen så beslutning om en lempelse.

Det viser dokumenter, som Danwatch og Information har fået aktindsigt i, samt svar fra Justitsministeriet.

Opgiver lempelse

Men nu bliver den plamnlagte lempelsen så alligevel ikke til noget. Det erkender justitsminister Peter Hummelgaard (S) i et svar til Folketingets udenrigsudvalg. Og forklaringen er, at de nye lempeliger regler ikke vil være lovlige at gennemføre.

Af hensyn til “regeringens interne beslutningsproces” er ministeren med egne ord “tilbageholdende” med at “redegøre for regeringsinterne overvejelser og drøftelser over for Folketinget”.

“Det kan dog oplyses”, skriver ministeren i svaret, det har “har vist sig, at det imidlertid ikke inden for rammerne af Danmarks EU-retlige og internationale forpligtelser vedrørende kontrol med eksport af militærteknologi- og udstyr er muligt at gennemføre lempelsen”.

“Praksis er således uændret”, skriver Peter Hummelgaard.

Svaret kommer, efter at Danwatch og Information på baggrund af aktindsigt har kunnet afdække den hidtil hemmeligholdte regeringsbeslutning og Dansk Industris lobbypres.

En gylden forretningsmulighed

Hvordan regeringen præcis havde besluttet at lempe kontrollen med danske virksomheders eksport af militært udstyr har Danwatch og Information forsøgt at få indsigt i, men de nærmere omstændigheder er er mørklagt.

Dokumenter, som Danwatch og Information har fået aktindsigt i ved Justitsministeriet, viser imidlertid, at Dansk Industri i 2022 pressede på for en lempelse i forhold til eksport til det såkaldte Foreign Military Sales-program, der er den amerikanske regerings program for salg af våben, militært udstyr og tjenesteydelser fra USA til andre lande.

Programmet indebærer, at det er den amerikanske regering, og ikke våbenindustrien selv, der står for at sælge de militære produkter. Og omfanget er enormt: Sidste år solgte den amerikanske regering våben og militære produkter for 81 milliarder dollar, svarende til mere end 550 milliarder kroner.

Dermed udgør programmet også en gylden forretningsmulighed for den danske forsvarsindustri, der har USA som sit vigtigste eksportmarked.

Ifølge et dokument dateret den 14. marts 2023, som Danwatch og Information har fået aktindsigt i hos Justitsministeriet, havde DI “på vegne af forsvarsindustrien rettet henvendelse til en række myndigheder med ønske om en kritisk gennemgang af de nuværende rammer for eksportkontrol ift. det såkaldte FMS-program”.

Hvis de danske virksomheder kender den reelle slutbruger af det udstyr, de skal eksportere via USA, er de forpligtede til at oplyse det til de danske myndigheder, når de ansøger om eksporttilladelse. Herefter foretager Udenrigsministeriet en vurdering af, om det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at tillade eksporten.

Dermed risikerer de danske virksomheder at få afslag, fordi USA og Danmark har forskellige standarder. I modsætning til USA er Danmark bundet af EU’s regler for våbeneksport og FN’s våbenhandelstraktat, som blandt andet forbyder våbeneksport, der kan risikere at bidrage til krigsforbrydelser.

“Industrien påpeger, at kravet om at oplyse slutbruger kan medføre afslag på konkrete ansøgninger om eksport under en rammekontrakt, fordi USA i nogle tilfælde tillader reeksport, som Danmark i henhold til de fælles EU-kriterier ikke nødvendigvis ville godkende”, står der i coveret fra Justitsministeriet.

“Det medfører en usikkerhed hos både den danske og amerikanske forsvarsindustri omkring danske virksomheders leverancedygtighed, hvilket vanskeliggør danske virksomheders muligheder for at fastholde og indgå nye rammekontrakter med amerikanske forsvarsvirksomheder under det amerikanske FMS-program”.

Over for Information og Danwatch har DI’s underdirektør for forsvar og sikkerhed, Joachim Finkielman, tidligere forklaret, at det ikke i sig selv er kravet om at oplyse slutbrugeren, der er problemet.

“Issuet er mere, hvad det bliver brugt til”, forklarede han.

“Vores virksomheder kan ikke leve med, at man får et OK til at levere nogle produkter, men at der pludselig kan opstå en eller anden situation, hvor amerikanske og danske vurderinger er forskellige. Og at man som underleverandør pludselig bliver forhindret i at levere af en eller anden årsag”.

Samme opskrift som F-35 eksporten

Konkret har Dansk Industri efterspurgt, at de danske myndigheder lod sig “inspirere” af den særligt lempelige praksis, der de seneste 11 år har været for eksport til det såkaldte F-35-program. 

Her har Udenrigsministeriet undladt at foretage konkrete vurderinger af risikoen for blandt andet krigsforbrydelser, sådan som man ellers gør i andre sager. I stedet har de danske myndigheder blot haft tillid til den efterfølgende amerikanske eksportkontrol. F-35-flyene sælges blandt andet til Israel, som i øjeblikket benytter dem i forbindelse med krigen i Gaza, hvor det israelske militær beskyldes for mulige krigsforbrydelser.

Det er en praksis, som juridiske eksperter har kritiseret for at være i strid med de internationale regler for våbeneksport, som Danmark er forpligtet af, og som Udenrigsministeriet i øjeblikket har suspenderet “midlertidigt” på grund af krigen i Gaza. 

Da Danwatch og Information kunne afdække DI’s forsøg på at få lempet kontrollen med eksport til Foreign Military Sales-programmet, mente eksperterne heller ikke, at det ville være i overensstemmelse med reglerne. Derfor er det også “rigtig fornuftigt”, at regeringen nu har droppet lempelsen, mener Marc Schack, der er lektor i folkeret ved Københavns Universitet.

Han undrer sig dog over, hvorfor det skulle tage flere år og fem ministeriers indsats at nå frem til den konklusion.

“Det er svært at forstå, hvorfor det har været nødvendigt med en både længerevarende og kompliceret proces for at nå frem til det resultat – i hvert fald hvis sagen alene har handlet om, hvorvidt forslaget kunne eller skulle gennemføres”, siger Marc Schack

“Baseret på de relevante regelsæts ordlyd og grundlæggende forudsætninger, synes det rimelig åbenbart, at regeringen ikke ville kunne gennemføre den ønskede ordning inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser”.

Næsten to års forberedelser

Danwatch og Information har spurgt Justitsministeriet, hvornår det gik op for dem, at lempelsen ikke ville være lovlig at gennemføre. Det ønsker ministeriet ikke at svare på. 

Justitsminister Peter Hummelgaard har heller ikke ønsket at kommentere sagen eller besvare Danwatch og Informations spørgsmål, herunder om hvorvidt han og den øvrige regering i sin tid blev advaret af embedsværket om, at lempelsen muligvis ikke ville være i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser.

En sagsoversigt, som Danwatch og Information har fået aktindsigt i, viser, at myndighedernes forberedelser startede helt tilbage i maj 2022. De kommende måneder var hele fem ministerier og underliggende styrelser involveret i arbejdet. Ud over Justitsministeriet var der tale om Forsvarsministeriet, Udenrigsministeriet, Erhvervsministeriet og Statsministeriet. 

Justitsministeriet har oplyst, at regeringen traf beslutning om lempelsen i marts 2023. Justitsministeriets sagsoversigt viser, at sagen var oppe i regeringens centrale Koordinationsudvalg, og at der blev udarbejdet udkast til orientering af Folketingets Retsudvalg og Forsvarsudvalg.

Regeringsbeslutningen blev truffet parallelt med, at Danwatch og Information i en anden sammenhæng konfronterede Udenrigsministeriet med en række spørgsmål vedrørende lovligheden af de danske myndigheders særligt lempelige praksis i forhold til eksport til F-35-samarbejdet. 

På baggrund af Danwatch og Informations spørgsmål indledte Udenrigsministeriet i samarbejde med Justitsministeriet en længere udredning af lovligheden af de danske myndigheders praksis helt tilbage til år 2000. 

Undersøgelsen konkluderede ifølge udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, at myndighedernes praksis var lovlig, men at det for at undgå tvivl var hensigtsmæssigt med justeringer i procedurerne fremover. Kort efter erkendte Peter Hummelgaard i et svar til Folketinget, at EU-reglerne er juridisk bindende for Danmark, modsat hvad hans forgænger, Mattias Tesfaye (S), i 2022 havde oplyst.

De to forløb falder ikke bare tidsmæssigt sammen. Danwatch og Informations dækning er også indgået i ministeriets sagsbehandling. I slutningen af marts 2023 blev et udkast til svar på Danwatch og Informations spørgsmål nemlig journaliseret på sagen om den lempelse, regeringen havde besluttet, fremgår det af Justitsministeriets sagsoversigt.

Et år senere kunne Danwatch og Information på baggrund af aktindsigt afsløre den hidtil ukendte regeringsbeslutning om at lempe eksportkontrollen. I den forbindelse oplyste Justitsministeriet, at der “endnu ikke” var “taget endeligt stilling til udmøntningen” af lempelsen. Og nu godt en måned senere er lempelsen altså droppet på grund af juridiske problemer.

Forløbet ser “bestemt ikke kønt ud”, mener professor i international ret på University of Dundee Jacques Hartmann.

“Det virker som en politisk beslutning, der blev forpurret af jeres arbejde”, siger han til Danwatch og Information.

“Skør” brug af arbejdstimer

Alternativets udenrigsordfører Sascha Faxe undrer sig over processen, hvor fem ministerier siden maj 2022 har været involveret i den nu droppede lempelse.

“Det er skørt at bruge så mange ressourcer og arbejdstimer på sagen, før man får lavet den her juridiske vurdering af, om lempelsen overhovedet er lovlig. Det plejer jo at være omvendt, at man starter med den juridiske vurdering”, siger Sascha Faxe.

Hun efterlyser svar på, hvordan regeringens praksis for eksportkontrol med F-35 eksporten kan være lovlig, når embedsværket har vurderet, at lempelsen vedrørende FMS-programmet ikke var det.

“Jeg har hele tiden betvivlet lovligheden af de her rammevurderinger, og af at udlicitere eksportkontrollen til USA. Nu ser jeg frem til at vi skal i samråd om sagen, hvor vi forhåbentlig også kan få svar på de nye spørgsmål der er opstået”, siger Sascha Faxe.

Også Enhedslistens udenrigsordfører Trine Pertou Mach vil udfordre regeringen på hvordan den juridiske vurdering i denne sag påvirker den kontroversielle F-35 eksport.

“Vi kommer til at bore i, hvad det her kan betyde og kan få af konsekvenser for F-35 eksporten, det er helt sikkert”.

Danwatch og Information har siden tirsdag forsøgt at få Dansk Industri i tale om sagen. I en kort skriftlig kommentar skriver underdirektør Joachim Finkielman:

“Vi har alene haft som ønske at få undersøgt mulighederne for at få så klare, gennemsigtige og smidige processer som muligt i forhold til eksporten til vores vigtigste allierede og NATO-partner, USA”.

Mens Superliga-holdet fra Hvidovre kæmper om overlevelse i landets bedste fodboldrække, kæmper deres driftsselskab om, hvor de etiske grænser skal sættes.

Efter Danwatch og Ekstra Bladet i januar kunne afsløre, at det danske rederi Hafnia har sejlet med flere milliarder kroners brændstof for et russiskejet raffinaderi i Indien, er Hafnias direktør blevet opfordret til at trække sig ud af selskaberne, som driver Superliga-holdet Hvidovre.

Mikael Skov, direktør i rederiet, var nemlig storinvestor i holdingselskabet Hvidovre Holding A/S, som ejer 100 procent af driftsselskabet bag Superliga-holdet, Hvidovre Fodbold. I november 2023 bragte han sin personlige aktiebeholdning i holdingselskabet op på mellem 10 og 15 procent.

Men i februar besluttede en enig bestyrelse sig for at skubbe Mikael Skov ud, fortæller bestyrelsesformand Nicolai Mallet nu til Danwatch og Ekstra Bladet. Ifølge ham kan de i Hvidovre ikke forene sig med et selskab, der sender penge i Ruslands krigskasse.

“Hvidovre Fodbolds bestyrelse tager afstand fra enhver handling, der i strid med Danmarks sikkerhedsinteresser, bidrager til understøttelse af den russiske økonomi og dermed til finansiering af angrebskrigen mod Ukraine og de følger, den har og kan få for Danmark,” siger Nicolai Mallet.

Mikael Skov solgte siden flere af sine aktier. Heriblandt omkring fem procent til sin gamle ven, tidligere DBU-generalsekretær Jim Stjerne Hansen, som nu ejer mellem 5 og 10 procent af aktierne og således er registreret som medejer af Hvidovre Holding A/S.

Selv er Mikael Skov nu kommet under det registreringspligtige beløb på fem procent, fremgår det af CVR-registret.

Ruslands indiske smuthul

Hafnia er verdens største tankrederi og havde ved afsløringen i januar sejlet med fem fyldte tankskibe fra det indiske raffinaderi Nayara Energy, som ejes hovedsageligt af Ruslands statslige olieselskab Rosneft og en russisk oligark.

Nayara Energy importerer russisk råolie fra Rosneft til den indiske by Vadinar, hvor selskabet omdanner det til brændstof, der dermed på papiret er indisk.

På den måde er brændstoffet ikke sanktioneret og kan sælges videre til Europa som indisk brændstof, selvom dets oprindelse er russisk.

Hvert af de fem skibe har ifølge data fra tænketanken CREA en kapacitet på omkring en halv million olietønder, og mens fire af dem har været lastet med flybrændstof, har et enkelt af dem været fyldt med diesel. Værdien af lasterne løber samlet op i omkring to milliarder kroner.

Siden afsløringerne i januar har Hafnia sejlet med brændstof fra raffinaderiet yderligere to gange. Hafnia har fra start afvist al kritik og sagt, at de overholder alle gældende regler.

Formand tager afstand

Nicolai Mallet er udover at være bestyrelsesformand i Hvidovre Holding A/S også bestyrelsesmedlem i Hvidovre Fodbold.

Han udtaler sig på vegne af både begge.

I et skriftligt svar forklarer han, hvordan bestyrelsen efter Danwatch og Ekstra Bladets artikler så sig nødsaget til at kræve svar fra Mikael Skov på, hvorvidt hans forretning sendte penge til Rusland.

Derfor bad bestyrelsen om en udtalelse fra Mikael Skov, ”som kunne afkræfte de oplysninger om transport af russisk olie, der fremgår af medieomtalen”.

”De herefter modtagne oplysninger har ikke afkræftet, at rederiet er involveret i transport af russisk olie”, oplyser Nicolai Mallet.

Han siger, at bestyrelsen derfor tog en beslutning om, at de ikke vil associeres med Hafnia og Mikael Skov, da de ikke ønsker at blive sat i forbindelse med den slags forretninger.

”På den baggrund har bestyrelsen opfordret den pågældende til at afvikle sit ejerskab i Hvidovre Holding, ligesom der er truffet beslutning om at afslutte enhver forretningsmæssig forbindelse til den pågældende”, lyder det fra Nicolai Mallet.

Hafnia-direktør afviser

Mikael Skov bekræfter, at han har solgt ud af sine aktier, men er uenig i Nicolai Mallets udlægning af sagen.

”Mit salg har intet med hverken jeres artikler eller mit eget engagement i klubben at gøre. Da jeg ikke har boet i Danmark i mange år, er de solgt til en som har tid og lyst til at involvere sig aktivt i Hvidovre Fodbold”, lyder det i et skriftligt svar.

Han bekræfter dog, at han er blevet bedt om at redegøre for Hafnias sejladser fra Nayara Energy af Hvidovres bestyrelse.

”Til dem svarede jeg akkurat det samme, som jeg også flere gange har pointeret over for jer, nemlig at Hafnia på intet tidspunkt har brudt internationale sanktioner og naturligvis følger de gældende retningslinjer på området”, siger han.

Jim Stjerne Hansen oplyser desuden til Danwatch og Ekstra Bladet, at han ikke vil tage afstand til Hafnia og Mikael Skovs forretning.

”Der er ikke noget odiøst eller ulovligt i det, som man har foretaget fra Hafnias side”, siger han og anklager Danwatch og Ekstra Bladet for ”at have skudt over målet”. 

“Vi har strammet den danske eksportkontrol“. 

Sådan forsvarede udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) regeringens politik over for vrede pro-palæstinensiske demonstranter, da de i forrige uge afbrød et meget omtalt EU-arrangement på Vesterbro i København, hvor også statsminister Mette Frederiksen (S) og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) deltog.

Men den sidste tids stramninger, som blandt andet indebærer en “meget restriktiv” linje for våbeneksport til Israel, får ingen konsekvenser for eksisterende militære eksporttilladelser. 

Det fastslår Udenrigsministeriet i en række mailsvar til Danwatch og Information.

Dermed kan danske virksomheder uhindret fortsætte med at eksportere militært udstyr til Israel, indtil deres nuværende eksporttilladelser udløber. Tilladelserne kan have en gyldighed på op til fem år.

Flere juridiske eksperter fastslår, at det er i strid med Danmarks internationale forpligtelser at lade eksporten fortsætte.

“Meget restriktiv” linje gælder ikke kampflyeksport

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har den seneste tid indført to stramninger af den militære eksportkontrol til Israel. 

Den 14. februar ændrede udenrigsministeren den ellers kontroversielle praksis for eksport til F-35 kampfly, således at Udenrigsministeriet fremover “i relevant omfang” skal vurdere konkrete ansøgninger om eksport af komponenter til F-35-fly fra Danmark. 

Den 25. marts 2024 har udenrigsministeriet desuden, “som følge af den fortsatte krig mellem Israel og Hamas og de katastrofale konsekvenser, det har for civilbefolkningen i Gaza” yderligere skærpet Danmarks tilgang til eksport af militært udstyr til Israel, sådan at Danmark går “fra en allerede restriktiv tilgang til en meget restriktiv tilgang, når vi vurderer konkrete ansøgninger om eksport af militært udstyr og dual-use produkter til Israel”.

Danwatch og Information har stillet en lang række spørgsmål til de danske myndigheder om praksisændringerne. 

Og det står nu klart, at regeringens “meget restriktive” linje ikke kommer til at påvirke den danske milliardeksport til de amerikansk producerede F-35 kampfly, som spiller en helt central rolle i Israels bombardementer i Gaza.

Det bekræfter Udenrigsministeriet.

“Der bør sondres mellem de to beslutninger om henholdsvis eksport af delkomponenter til F-35-programmet og direkte eksport til Israel, der dog begge skal ses i lyset af den alvorlige udvikling i Israel og Palæstina”, oplyser Udenrigsministeriet i et mailsvar til Danwatch og Information

Den “meget restriktive” linje “gælder direkte eksport af militært udstyr og dual-use produkter til Israel og i sager om eksport via et andet land med Israel som kendt slutbruger”, skriver Udenrigsministeriet.

“Når det gælder eksport af danske delkomponenter til F-35-programmet, foregår eksportkontrollen i Danmark som regel med USA som modtager […] Eventuel senere eksport af det færdige produkt vil herefter foregå i henhold til amerikansk eksportkontrol”, skriver ministeriets presseafdeling.

Udenrigsministeriet ønsker ikke at svare på hvilke konsekvenser – om nogen – den ændrede praksis for ansøgninger om eksport til F-35-programmet vil få. Ministeriet ønsker heller ikke at svare på spørgsmål om, hvordan sagerne vil blive vurderet. Eller på om ministeriets konkrete risikovurderinger overhovedet forholder sig til Israel som slutbruger af udstyret.

“Udenrigsministeriet har ikke yderligere kommentarer”, skriver ministeriet i et mailsvar. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har heller ikke ønsket at stille op til interview med Danwatch og Information. 

Men udenrigsministerens presseafdeling bekræfter, at den seneste tids stramninger ikke får betydning for allerede eksisterende tilladelser til at eksportere militært udstyr til Israel, uanset om der er tale om direkte eksport eller eksport til F-35-kampflyene.

Skærpelserne “gælder ikke bagudrettet,” skriver ministeriet.

Tilladelser til direkte eksport af militært udstyr til lande uden for EU har en gyldighedstid på op til et år. Den begrænsning gælder dog ikke internationale samarbejdsprojekter som F-35-programmet. Hvor længe de nuværende eksporttilladelser til F-35-programmet er gyldige, er ikke offentligt kendt, men Danwatch og Information er i besiddelse af eksporttilladelser til F-35-programmet med både tre og fem års gyldighedstid. 

Med andre ord kan danske virksomheders eksport altså potentielt fortsætte i årevis uden at blive berørt af regeringens nye linje.

Eksperter: Ulovlig praksis

Den danske jurist Jacques Hartmann mener, at det strider mod Danmarks internationale forpligtelser, hvis den skærpede militære eksportkontrol til Israel ikke får konsekvenser for eksisterende tilladelser.

“Når forholdene ændrer sig så drastisk som de har gjort i Gaza, skal danske myndigheder også lave en fornyet risikovurdering for eksisterende tilladelser. Ellers giver det jo ikke mening med en risikovurdering”, siger Jacques Hartmann, der er professor i international ret ved University of Dundee i Skotland, og tidligere har været jurist i det danske Udenrigsministerium. 

Det bør gælde både for direkte og indirekte eksport til Israel, så som eksporten til de israelske F-35 fly.

“Om det er tilladelser til direkte eller indirekte eksport bør ikke have nogen betydning”, siger Jacques Hartmann.

EU og FN’s regler for våbeneksport fastslår, at myndighederne skal forbyde militær eksport, hvis der er en “klar” eller “overvejende” risiko for, at den militærteknologi eller det militærudstyr, der skal eksporteres, kan blive anvendt til alvorlige krænkelser af den humanitære folkeret.

I Holland har landsretten derfor fastslået, at den hollandske stat skal standse al eksport af militært udstyr til israelske F-35 fly.

“Jeg mener, at den hollandske landsret er korrekt i sin vurdering af, at der er en overvejende risiko ved at eksportere militært udstyr til israelske F-35-fly, og at denne risikovurdering også bør gælde eksisterende tilladelser”, siger Jacques Hartmann.

Galina Cornelisse, der er professor i EU-ret og international ret ved Vrije Universiteit Amsterdam, mener ligeledes at den danske praksis strider mod FN’s våbenhandelstraktat og EU’s Fælles Regler for våbeneksport. 

“Det er en åbenlys overtrædelse af EU’s og FN’s regler ikke at revurdere eksisterende militære eksporttilladelser til Israel. Når tingene ændrer sig, skal disse langvarige eksporttilladelser revurderes, ellers giver det ingen mening”, siger hun.

“Det står klart, at fortsat militær eksport til Israel, givet den nuværende situation, er en overtrædelse af humanitær lov. Så disse revurderinger ville også betyde, at eksportlicenserne ville blive trukket tilbage”, siger Galina Cornelisse.

Ifølge den danske våbenlov kan alle militære eksporttilladelser “til enhver tid” tilbagekaldes. EU’s Fælles Regler for våbeneksport opfordrer til løbende vurderinger af udstedte tilladelser, samtidig som den hollandske landsret har fastslået at et forbud mod eksport til israelske kampfly også må gælde for eksisterende tilladelser. 

De Radikales udenrigsordfører Christian Friis Bach opfordrer udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen til at genoverveje spørgsmålet om de eksisterende tilladelser. 

“Ministeren bør alvorligt overveje, om der er eksisterende godkendelser, som man bør tage op til overvejelse i lyset af at situationen har ændret sig så dramatisk”, siger Christian Friis Bach. 

Oppositionen kræver svar

Sascha Faxe, udenrigsordfører for Alternativet, kalder udenrigsministerens påstand om en ny, meget restriktiv kurs for “en and”.

“Jeg har meget svært ved at se, hvad hans udmelding reelt betyder, hvis stramningen hverken omfatter F-35 eller eksisterende eksporttilladelser”, siger hun.

“Det er dybt problematisk, at hverken Folketinget eller offentligheden kan få klar besked,” siger Sascha Faxe og medgiver, at det kan være ting, som det er nødvendigt at holde i fortrolige rammer.

“Men våbeneksporten til Israel er ikke en af dem. Det er alt for vigtigt et emne” siger hun og understreger, at både Folketinget og offentligheden har ret til at kende reglerne for våbeneksporten.

En tilsvarende bekymring har Enhedslistens udenrigsordfører Trine Pertou Mach.

“En linje bliver ikke restriktiv, ved at man kalder den restriktiv, og den bliver heller ikke meget restriktiv, af at man kalder den det”, siger hun.

“Det er forholdsvis luftigt. Det er en sproglig gradbøjning af et tillægsord”.

Charlotte Munch fra Danmarksdemokraterne kalder det “tåbeligt”, at regeringen ikke vil oplyse, hvad den nye stramme kurs betyder.

“Som udenrigsordførere har vi ret til at vide, hvad den nye kurs går ud på. Vi udtaler os jo også på Danmarks vegne”, siger Charlotte Munch, som vil tage sagen op med regeringen. 

Spørgsmålet om Danmark fortsat kan eksportere våben og andet militært udstyr til Israel, der beskyldes for at begå krigsforbrydelser i Gaza er blevet ekstra aktuelt, efter Amnesty International, Oxfam, Mellemfolkeligt Samvirke og den palæstinensiske menneskerettighedsorganisation Al-Haq i sidste måned lagde sag an mod den danske stat med krav om øjeblikkeligt stop for al militær eksport til Israel.

En lignede retssag blev fredag anlagt i Tyskland, hvor en række ngo’er har anlagt sag på vegne af fem palæstinensere, som frygter for deres liv på grund af israels bombardementer i Gaza. 

De fem har angiveligt mistet både pårørende, job og hjem og er nu internt fordrevne.

Danmark har mere end 300.000 virksomheder, men kun en brøkdel bliver omfattet af EU’s nye lov om virksomhedsansvar. Det viser tal, som Danwatch har indhentet fra Erhvervsstyrelsen og Danmarks Statistik. 

Når loven, der har til formål at fastlægge virksomheders ansvar for at påvirke menneskerettigheder og miljø, er fuldt gennemført, venter Erhvervsstyrelsen, at et sted mellem 50-150 danske virksomheder og koncerner vil være omfattet.

Det svarer til mindre end 0,05 procent af det samlede antal virksomheder i Danmark.

Når antallet af virksomheder, som ventes omfattet, er så lavt, skyldes det, at den nye lov om virksomhedsansvar er blevet kraftigt udvandet i løbet af de seneste ugers forhandlinger i EU-systemet. 

Efter voldsomme protester fra bl.a. Tyskland, Frankrig, Italien og Sverige er EU-landene blevet enige om et direktiv, der kun omfatter de allerstørste virksomheder med mere end 1.000 ansatte og en årsomsætning på mere end 450 millioner euro. Det svarer til 3.356.292.690 danske kroner.

Ifølge Danmarks Statistik levede kun 50 danske virksomheder op til dette krav ved den seneste firmaopgørelse i 2021. 

Dermed får den ny lov om virksomhedsansvar cirka samme udbredelse i Danmark som i resten af EU. En opgørelse fra den hollandske ngo Centre for Research on Multinational Corporations (SOMO) viser, at ud af 10.142.349 registrerede virksomheder i EU bliver kun 5,421 omfattet, hvilket svarer til cirka 0,05 procent.

Historisk fremskridt

Når den nye lovgivning er fuldt indfaset, vil de største danske og europæiske virksomheder for første gang være juridisk forpligtet til at vurdere, hvilke mulige skadevirkninger deres produktion og andre aktiviteter har på menneskerettighederne og på miljøet. 

Og der er historisk, undertreger Andreas Rasche, professor på Copenhagen Business School og ekspert i virksomheders samfundsansvar .

“Der er første gang, FN’s Retningslinjer for Erhverv og Menneskerettigheder (UNGP) bliver omsat til juridisk bindende lovgivning. Det er et stort fremskridt,” siger han og understreger, at den nye lovgivning ikke bare kræver, at virksomhederne laver risikovurderinger af, hvordan de påvirker menneskerettighederne og miljøet. 

De vil også være forpligtet til at forsøge at finde løsninger, når der sker krænkelser af menneskerettigheder eller skade på miljøet.

“En simpel compliance-tankegang vil bestemt ikke være nok. For eksempel kræver EU’s direktiv, at virksomhederne tager ansvar for at finde løsninger, når der sker krænkelser af rettigheder. Derfor fungerer en tilgang, hvor en virksomhed blot stikker af fra et problem ikke længere,” siger Andreas Rasche.

Ud over de konkrete forpligtelser, som indføres, vil den nye lovgivning blive et vigtigt udgangspunkt for fremtidige diskussioner om virksomhedsansvar, mener han. 

Samme vurdering kommer fra Institut for Menneskerettigheder.

“Det er et imponerede stykke lovgivning, som markerer et paradigmeskift i forhold til virksomheders samfundsansvar. Selv om det er blevet væsentlig mindre ambitiøst, end vi havde håbet, så er det stadig historisk, at principperne for virksomhedsansvar nu bliver en del af lovgivningen i stedet for blot at være nogle retningslinjer, som man kan følge, hvis man har lyst” siger Elin Wrzoncki, leder af instituttets Department for Human Rights, Tech and Business.

Udbredt skuffelse

Hos de mange danske og europæiske organisationer, der har forsøgt at påvirke EU til at vedtage en mere vidtgående lovgivning, er skuffelsen over resultatet udbredt.

“Lovgivningen lever ikke lever op til ambitionerne på grund af udemokratiske manøvrer fra medlemsstaternes side, som i sidste øjeblik endnu en gang har forrådt dem, de burde beskytte,” lyder det fra Sabela González García, kommunikationschef i paraplyorganisationen European Coalition for Corporate Justice (ECCJ).

“Direktivet, som det foreligger nu, bringer os kun 0,05 procent tættere på retfærdighed. Det er en dråbe i vandet og vil kun gælde for meget store, meget rige virksomheder. Det er virkelig skuffende.”

Den vurdering er Institut for Menneskerettigheder enig i. 

“Det er meget skuffende, at færre virksomheder end oprindelig planlagt bliver direkte omfattet og også at der ikke længere stilles krav til mellemstore virksomheder inden for højrisikosektorer som tekstil, minedrift og landbrug,” siger Elin Wrzoncki.

Hun bakkes op af Sanne Borges, seniorrådgiver for Erhverv og Menneskerettigheder hos Amnesty International.

“Desværre er direktivet blevet betydeligt udvandet igennem den politiske proces. Som det ser ud nu, er det kun de allerstørste virksomheder, som er omfattet, og det er stærkt kritisabelt”, siger hun.

På CBS er Andreas Rasche også skuffet over resultatet.

“Den største mangel er, at den nye lovgivning stort set ikke omfatter finanssektoren” siger han  og forklarer, at det er resultatet af kraftig lobbyvirksomhed fra branchen,

“Selv om jeg forstår kompleksiteten, er det ærgerligt, at den finansielle sektor kun bliver ansvarlig for sine leverandørers aktiviteter og ikke for, hvad deres egne penge anvendes til.  Kapitalejere og -forvaltere er jo nøgleaktører, når det kommer til menneskerettigheder og miljø, og det ville have været vigtigt at afspejle dette faktum i dette direktiv” siger Andreas Rasche.

Selv om den nye lovgivning er blevet kraftigt udvandet i løbet af EU-processen, er både Rasche og de tre organisationer dog enige om, at den nye lovgivning er bedre end ingenting.

Det nye direktiv om virksomhedsansvar ventes godkendt af EU-Parlamentet den 24. april, hvorefter ministerrådet skal give sit endelige OK. Det ventes fuldt gennemført i 2030.

Flere af Forsvarets brændstofleverandører handler stadig med russiske selskaber. 

Derfor kan knap to millioner liter flybrændstof til en værdi af op mod 17,5 millioner kroner være sendt fra Rusland og endt hos det danske flyvevåben.

Det kunne Danwatch og Ekstra Bladet fortælle lørdag.

Det skyldes, at Forsvaret har købt brændstof af flere leverandører, der enten handler direkte fra Rusland eller indirekte gennem et selskab i Indien, der er delvist ejet af det sanktionerede russisk selskab Rosneft. 

Det drejer sig om olieselskabet BP, lufthavnen i Istanbul og det tyrkiske forsvar, der har leveret de i alt knap to millioner liter brændstof.

Det får forsvarsordførerne fra Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti til at rejse hård kritik.

“Det er bare ikke i orden. Det skal der selvfølgelig kigges på. Og Forsvaret bør også kunne finde ud af, at der kan være tale om russisk olie”, siger Danmarksdemokraternes Lise Bech. Hun tilføjer:

“Ingen har interesse i, at pengene kan ende hos Putin. Vi forsøger at gøre os fri af russisk gas, og så skal vi naturligvis heller ikke købe russisk brændstof. Det kan simpelthen ikke være rigtigt”.

Hun kritiserer derudover Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses (FMI) mangelfulde kontrol med brændstoffets oprindelse. Det kræver ifølge hende en kortlægning af, hvor stort omfanget reelt er.

“Jeg foreslår en undersøgelse, der skal kortlægge hvor stort problemet er”, siger hun til Danwatch og Ekstra Bladet.

Fra Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen er kritikken ligeledes hård, og han foreslår, at Forsvarsministeriet og FMI undersøger sagen.

“Det afgørende for mig, er om Forsvarsministeriet har vidst, at det kunne være russisk olie, eller om de ikke har vidst det. Har de vidst det, er det et stort problem. Hvis de ikke har, har de været i god tro, men tydeligt ikke undersøgt tingene til bunds”. Han tilføjer: 

“Det har de så mulighed for at gøre nu, efter jeres afdækning. Og det vil jeg anbefale Forsvarsministeriet at gøre. For i Dansk Folkeparti er vi ikke interesseret i, at vi køber russisk olie, og indirekte finansierer endlösung-krigen i Ukraine”, siger han.

Samtidig opfordrer han ”kraftigt” FMI til at ændre procedure vedrørende kontrol af brændstoffets oprindelse.

“Jeg er sikker på, at FMI vil kigge leverancerne igennem oven på den her afsløring. Gør de ikke det, er der for alvor noget galt. Men jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at de ikke gør det”, siger han.

Når danske jagerfly er på mission i udlandet, så kan tanken meget vel være fyldt med russisk brændstof.

Danwatch og Ekstra Bladet kan nu afsløre, at Forsvaret siden den russiske invasion af Ukraine har købt knap to millioner liter flybrændstof til en værdi af omkring 17,5 millioner kroner fra leverandører, der selv handler enten direkte eller indirekte med Rusland.

Det drejer sig om det tyrkiske forsvar, lufthavnen i Istanbul og olieselskabet BP. Mens Tyrkiet importerer over halvdelen af alle deres olieprodukter fra Rusland, handler BP med et raffinaderi i den indiske by Vadinar, der er delvist ejet af det russiske statsselskab Rosneft, som er under strenge sanktioner.

På trods af den overhængende risiko for, at de tre leverandørerne har fyldt de danske fly med russisk brændstof, så har Forsvaret ikke undersøgt det nærmere. Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) begrunder det med, at brændstofferne eksempelvis er købt i lufthavne i andre lande, og derfor betragtes det som at ”tanke en bil på en almindelig tankstation”.

”(…) det er derfor ikke muligt at vurdere, om den begrænsede mængde brændstof, der er udleveret fra BP-ejede tankvogne i civile lufthavne, måtte have oprindelse fra (…) det russiskejede raffinaderier i Vadinar”, oplyser FMI i et skriftligt svar.

Torben Ørting Jørgensen er pensioneret kontreadmiral og nuværende formand i Danmarks største sikkerhedspolitiske organisation, Folk og Sikkerhed.

Han mener, at selvom det måske er naturligt blot at stole på de anerkendte leverandører, så viser Danwatch og Ekstra Bladets afsløring, at Forsvaret bør tage området mere alvorligt. Samtidig bør sagen ifølge Torben Ørting Jørgensen undersøges nærmere.

“Hvis det viser sig, at det brændstof man køber alligevel kommer fra steder, hvor leverandøren er Rusland, så er det indlysende, at det er både uhensigtsmæssig, utilsigtet og bør bringes til ophør”, siger han.

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelsen har ellers forpligtet sig til at gennemgå alle køb af brændstof som følge af krigen i Ukraine. Det oplyser den til Danwatch og Ekstra Bladet. 

”I maj 2022 lancerede FMI en styrket due diligence proces, hvor bl.a. indsatsen relateret til internationale sanktioner blev forstærket. Det indebærer, at potentielle leverandører skal indgive en erklæring, som bekræfter overholdelse af sanktioner, før denne kan komme i betragtning som leverandør til FMI”, udtaler styrelsen i et skriftligt svar.

Trods den styrkede due diligence-proces har Forsvaret altså ikke undersøgt, om de har pumpet russiske brændsler i tanken. 

Mudrede forsyningsveje

Mens størstedelen af Forsvarets brændstofleverancer foregår i store partier – såkaldte bulk-leveringer – køber det også brændstof af forskellige selskaber rundt om i verden, når danske jagerfly er på mission. 

Her kommer eksempelvis produkterne fra det russiske raffinaderi i Indien, Nayara Energy, som er majoritetsejet af Rusland. 

Alligevel har Forsvarsministeriets Material- og Indkøbsstyrelse (FMI) altså handlet med leverandører, der modtager flybrændstof både direkte fra Rosneft og indirekte fra Rosneft gennem Nayara Energy.

Torben Ørting Jørgensen siger, at ingen i Forsvaret har en interesse i at støtte Rusland hverken direkte eller indirekte, og derfor opfordrer han også til, at man stopper med at handle med selskaber, hvis det kan påvises, at de sælger olieprodukter, der er solgt enten fra Rusland eller Nayara Energy.

“Hvis der bare er en lille mistanke om, at den brændstof man får, kommer fra Rusland, så kræver det en nærmere undersøgelse, for de fly, Forsvaret flyver med, skal naturligvis ikke flyve på russisk brændstof. Det tror jeg da helt sikkert, at Forsvaret vil beslutte efter jeres afdækning af sagen”, siger han.

Selvom produkterne fra Vadinar ikke er sanktioneret, stammer størstedelen af olien på raffinaderiet fra Rusland. Men fordi, at produkterne er raffineret i Indien, tæller det på papiret som et indisk produkt, til trods for, at ejeren af raffianderiet er et russisk sanktioneret statsselskab med tråde til Kreml og en russisk oligark.

Det er af eksperter tidligere blevet kaldt et “smuthul i sanktionerne”, at russiske selskaber kan sælge raffineret russisk olie fra Indien som et indisk produkt. Det mener Torben Ørting Jørgensen, at Forsvaret bør se nærmere på.

“Hvis der i den konkrete situation, I beskriver, har været tale om udnyttelse af et smuthul, så er det fint, at Forsvaret bliver gjort opmærksom på det. Der skal ikke være risiko for, at Forsvaret flyver på brændstof, der er produceret i Rusland”, lyder det. 

BP har tidligere bekræftet for Danwatch og Ekstra Bladet, at de handler med raffinaderier som det i Vadinar, men ville ikke kommentere yderligere på deres virksomhed. Vi har forsøgt at få en ny kommentar fra BP, men det har ikke været muligt.

Brændstof, som er importeret direkte fra Rusland, kan dog være underlagt sanktioner, hvis det er handlet til en højere pris, end hvad sanktionerne tillader. 

Ved normale kontrakter med Forsvarets leverandører kræver styrelsen, at både leverandører og underleverandører overholder sanktionerne, pointerer den. 

“Leverandører holdes ligeledes som udgangspunkt ansvarlige for handlinger og undladelser fra underleverandører, som om dennes handlinger og undladelser er leverandørens egne”.

Selvom Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse ikke har undersøgt nogle af købene af flybrændstof fra Tyrkiet og BP, oplyser styrelsen, at den ikke er bekendt med nogle handler med russisk brændstof.

Danwatch og Ekstra Bladet arbejder på at få en kommentar fra forsvarsministeren på, om man vil undersøge handlerne med brændstoffet nærmere. 

Danmark har foretaget et bemærkelsesværdigt kursskifte i spørgsmålet om eksport af våben til Israel.

I seks måneder har regeringen konsekvent afvist at stramme reglerne for eksport af militært udstyr til Israel, der beskyldes for at begå krigsforbrydelser mod civilbefolkningen i Gaza.

Men i denne uge skiftede Udenrigsministeriet pludselig kurs og bebudede, at Danmark fremover vil indføre en “meget restriktiv” linje over for militær eksport til Israel.

Det har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) meddelt i en mail.

»Som følge af den fortsatte krig mellem Israel og Hamas og de katastrofale konsekvenser,  det har for civilbefolkningen i Gaza, har Udenrigsministeriet fra den 25. marts 2024 yderligere skærpet vores tilgang til eksport af militært udstyr til Israel,« skriver Lars Løkke Rasmussen.

»Dermed går vi fra en allerede restriktiv tilgang til en meget restriktiv tilgang, når vi vurderer konkrete ansøgninger om eksport af militært udstyr og dual-use produkter til Israel,« hedder det.

Ikke noget eksportstop 

Udenrigsministeren tilføjer, at den nye strammere kurs ikke betyder, at Danmark nødvendigvis suspenderer “al våbeneksport til Israel”.

Ansøgninger om eksporttilladelse vil fortsat blive vurderet “fra sag til sag«, men nu ud fra en »meget restriktiv tilgang« forklarer ministeren med henvisning til både FN’s traktat om våbenhandel og EU’s Fælles holdning om våbenhandel.

Danwatch og Information har gennem det seneste år afdækket, hvordan danske regeringer ifølge eksperter i våbenkontrol og folkeret løbende har omgået begge dele.

Både FN’s og EU’s regler for våbenhandel fastslår, at Danmark ikke må tillade eksport af militært udstyr, når der er en »klar« eller »overvejende« risiko for, at det »kan« blive anvendt til at begå krigsforbrydelser.

Beslutningen kommer efter et stigende pres på lande, der leverer udstyr til Israels militær. 

I februar besluttede den hollandske landsret at suspendere al eksport af reservedele fra Holland til Israels F-35-kampfly med omgående virkning efter et sagsanlæg fra flere ngo’er. 

Og tidligere i denne uge blev det danske udenrigsministerium selv sagsøgt af flere ngo’er for våbeneksporten, som ngo’erne ifølge stævningen mener strider mod international ret. Lignende retssager er undervejs i flere andre lande.

Udviklingen kommer også, efter at Den Internationale Domstol (ICJ) ad to omgange har pålagt Israel såkaldte midlertidige foranstaltninger, fordi domstolen finder det plausibelt, at Israel er i færd med at overtræde FN’s folkedrabskonvention i Gaza.

Uklare konsekvenser

Implikationerne af Udenrigsministeriets kursskifte er foreløbig uklare. 

Udenrigsministeriet har ikke umiddelbart kunnet svare på, hvorvidt den nye restriktive kurs får konsekvenser for danske virksomheders milliardeksport af komponenter til de amerikanskproducerede F-35-kampfly, som videresælges blandt andet til Israel.

Som Danwatch og Information har afdækket, anvendes de dansk-udstyrede F-35 fly til at bombe i Gaza.

Netop kampflyeksporten har i mere end ti år været omfattet af en særligt lempelig procedure, som indebærer, at Udenrigsministeriet overlader det til USA at vurdere, om videreeksport til f.eks. Israel indebærer en risiko for, at udstyret bliver anvendt til krigsforbrydelser.

Det er ligeledes uklart, hvad den nye, skrappere kurs betyder for den direkte militære eksport til Israel. Som Danwatch og Informations har dokumenteret, er den direkte eksport til fortsat på et forholdsvis lavt niveau, men har dog været voksende siden udenrigsminister Kristian Jensen (V) i 2016 i al hemmelighed lempede for eksporten.

Som Danwatch og Information har dokumenteret, blev hverken Folketinget eller offentligheden oplyst om lempelsen.

En gennemgang af tal, som Danmark har rapporteret til EU, og tal fra Rigspolitiet viste, at der efter ændringen havde været en vækst i antallet af tilladelser til våbeneksport. 

Målt i kroner og øre nåede den direkte eksport fra Danmark til Israel et nyt højdepunkt, da krigen i Gaza brød ud. 

En oversigt fra Justitsministeriet viser, at de danske myndigheder i 2023 gav tilladelse til permanent eksport af militært udstyr til Israel til en samlet værdi af godt 28,5 millioner kroner.  

Igen og igen har juridiske eksperter det seneste år beskyldt Danmark for at overtræde international ret i forbindelse med eksporten af militært udstyr til F-35-kampflyene, der blandt andet ender i Israel. 

Og igen og igen har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og justitsminister Peter Hummelgaard (S) afvist, at der skulle være noget om sagen.

“Når vi taler om køen af eksperter, så kan man sige, at køen stopper i hvert fald, når vi kommer til de eksperter, der er i mit eget ministerium”, sagde udenrigsministeren så sent som på et samråd i januar, hvor han afviste, at regeringen skulle have et juridisk problem:

“Vores vurdering er fuldstændig entydigt, at vi overholder vores internationale forpligtelser”, sagde udenrigsministeren.

Men nu kan Danwatch i samarbejde med Information fortælle, at de danske myndigheder i al stilhed har ændret den udskældte praksis. I et svar til Folketingets udenrigsudvalg skriver Lars Løkke Rasmussen, at Udenrigsministeriet i midten af februar bad Rigspolitiet om “midlertidigt” at ændre procedurerne i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om tilladelser til eksport til F-35-programmet, der ledes af USA. 

“Det er en stor omlægning af de danske myndigheders praksis”, siger Jacques Hartmann, professor i international ret ved University of Dundee i Storbritannien, der har været en vedholdende kritiker af de danske myndigheders hidtidige linje. 

“På mange måder gør de nu faktisk det, de er blevet kritiseret for ikke at have gjort”, siger han.

En rigtig god nyhed

Det er De Radikales udenrigsordfører Christian Friis Bach, der har stillet det spørgsmål, Lars Løkke Rasmussen svarer på. Han er glædeligt overrasket over meldingen. 

“Det er en rigtig god nyhed”, siger Christian Friis Bach.

“Det er i tråd med vores internationale forpligtelser. Og det er et vigtigt signal at sende i den situation, der lige nu er i Gaza”.

F-35-programmet har, som Danwatch og Information tidligere har afdækket, siden 2013 været omfattet af en særligt lempelig praksis, der indebærer, at Udenrigsministeriet ikke bliver bedt om at foretage en konkret vurdering af risikoen for blandt andet krigsforbrydelser, før der gives eksporttilladelse, sådan som det ellers er normal praksis i andre sager om militær eksport. I stedet har de danske myndigheder blot haft tillid til de amerikanske myndigheders beslutninger om, hvem udstyret kan sælges til. 

Det bliver nu lavet om, så Udenrigsministeriet “i relevant omfang” skal høres om “konkrete ansøgninger om eksport af komponenter til F-35-fly fra Danmark”, fremgår det af Lars Løkke Rasmussens svar.

I “forbindelse med behandlingen af konkrete sager” har Rigspolitiet derfor siden den 15. februar “anmodet Udenrigsministeriet om en udtalelse om, hvorvidt der er udenrigs- og sikkerhedspolitiske forhold, der medfører, at ansøgningen ikke bør imødekommes i sager, der vedrører udstyr, som skal indgå i F-35”, oplyser Justitsministeriet i et svar til Danwatch og Information

“Det er skrevet i klassisk diplomatsprog, hvor man forsøger ikke rigtig at indrømme noget”, siger Jacques Hartmann. 

“Men mellem linjerne er det en ret stor indrømmelse”, siger han.

Hollandsk dom har påvirket beslutningen

På baggrund af Danwatch og Informations afdækning har Jacques Hartmann og en række andre juridiske eksperter igennem det seneste år kritiseret de danske myndigheders mangeårige lempelige praksis for at være en ulovlig omgåelse af de internationale regler for våbeneksport, som Danmark er forpligtet af. 

Ifølge eksperterne følger det af både FN’s våbenhandelstraktat og EU’s fælles regler for våbeneksport, at de danske myndigheder er forpligtet til at foretage en konkret vurdering af en række kriterier, heriblandt risikoen for krigsforbrydelser, hver gang en virksomhed anmoder om tilladelse til at eksportere våben eller militært udstyr. 

Og hvis der i den forbindelse viser sig at være en “klar” eller “overvejende” risiko for, at udstyret kan komme til at bidrage til krigsforbrydelser, er det decideret forbudt for de danske myndigheder at godkende eksporten. 

“Problemet var, at man eksporterede uden faktisk rigtigt at kigge på de relevante forhold i det endelige modtagerland”, siger Jacques Hartmann. 

“Det er nu lagt fuldstændig om, så man laver en konkret vurdering. Det er det, kritikken hele tiden har handlet om, at Danmark skulle gøre”.

Praksisændringen er blevet besluttet “i lyset af” en nylig dom fra den hollandske landsret, der kendte Hollands eksport af dele til Israels F-35-kampfly ulovlig, fremgår det af svaret fra Lars Løkke Rasmussen. 

Domstolen konkluderede, at der er en “klar risiko” for, at Israel kan benytte udstyret til at begå krigsforbrydelser i Gaza og beordrede på den baggrund Hollands eksport stoppet.  Den hollandske regering har anket dommen, men foreløbig er eksporten sat i stå.

Vil ikke svare på spørgsmål om ændringen

Spørgsmålet er, hvad den nye procedure i praksis vil komme til at betyde for den danske eksport til F-35-programmet. 

Hverken Lars Løkke Rasmussen eller justitsminister Peter Hummelgaard har ønsket at stille op til interview om sagen. Og Udenrigsministeriet har heller ikke ønsket at besvare skriftlige spørgsmål.

Men Jacques Hartmann er overbevist om, at den nye praksis vil gøre en forskel.

“Med de mange beviser, der efterhånden er mod Israel, mener jeg ikke, det er muligt at fortsætte eksporten som hidtil”, siger han.

“Jeg kan ikke forestille mig, at man kan lave en risikovurdering nu uden at komme frem til, at der er overvejende risiko for overtrædelser af den humanitære folkeret. Det var derfor, den hollandske landsret stoppede eksporten”.

En lignende forventning har De Radikales udenrigsordfører Christian Friis Bach.

“Jeg kan ikke se anden vej, end at hvis vi får den viden, at der er en slutbruger, der hedder Israel, så bliver vi nødt til at sige, at der ikke kan indgå danske våbendele”, siger han.

“Jeg forventer klart, at man tager det op med amerikanerne og forklarer, at vi i Danmark ikke kan tillade en eksport af våbendele videre til Israel. Så må vi jo forvente, at vores allierede og partnere reagerer på det. Men hvis vi får viden om, at der fortsat bliver solgt våben og våbendele til Israel i den situation, der er lige nu, må vi jo meddele amerikanerne, at så har vi svært ved at give de eksporttilladelser”.

Men vil det ikke have store konsekvenser for den danske forsvarsindustri, som der jo ellers er en politisk målsætning om at styrke? Og for forholdet til USA?

“Jo, det kan få store konsekvenser. Men det er jo regler, vi har tiltrådt af en grund, og som vi i øvrigt selv har bakket op om”, siger Christian Friis Bach. 

“Danmark skal altid stå bag den internationale retsorden. Den kortsigtede interesse, der kan være for at styrke dansk våbeneksport, kan ikke skygge over vores langsigtede interesse i at opbygge en international retsorden”.

Skepsis hos Enhedslisten og Alternativet

Også Enhedslisten og Alternativet er glade for nyheden om den ændrede praksis, omend med visse forbehold.

“Det er selvfølgelig glædeligt, at udenrigsministeriet lytter til kritikken og holder et vågent øje med Israels krigshandlinger i Gaza”, lyder det fra Alternativets udenrigsordfører, Sascha Faxe. 

Men hun noterer sig også, at det i Lars Løkke Rasmussens folketingssvar “bemærkes ift. F-35-samarbejdet, at hensynet til Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske interesser fortsat tilsiger”, at Danmark og danske virksomheder skal kunne samarbejde tæt med USA “med henblik på at styrke Danmarks strategiske internationale og europæiske forsyningskæder og udviklingen af forsvarsmateriel af betydning for både Danmarks og Danmarks allieredes sikkerhed.”

Og det er en formulering der vækker bekymring hos Sascha Faxe. 

“Desværre understreger ministeriet i sit svar, at Danmarks involvering i F-35 samarbejdet stadig vægter højt. Mellem linjerne læser jeg, at F-35 samarbejdet stadig vægter højere end forpligtelsen til overholde de våbenhandelsaftaler Danmark har forpligtet sig til gennem FN og ikke mindst EU”, siger hun.

Trine Pertou Mach, der er udenrigsordfører for Enhedslisten, kalder den bebudede praksisændring for “nye toner” og “en reaktion på det politiske pres”, der har været fra dele af Folketinget i sagen.

“Men det store spørgsmål er, hvad den her praksisændring får af betydning i praksis. Vil man sige nej, hvis man får en ansøgning, hvor slutbrugeren er Israel? Og vil man vente med at sige ja til en ansøgning, hvor slutbrugeren er ukendt, til man har forsikret sig om, at slutbrugeren ikke er Israel?”, siger Trine Pertou Mach, der også varsler, at hun vil forfølge svar på disse spørgsmål i Folketinget.

Udover henvisningen til den hollandske dom i sagen om F-35 eksport til Israel, “noterer” Lars Løkke Rasmussen sig kendelsen som ICJ afsagde den 26. januar 2024 i Sydafrikas sag mod Israel vedrørende overtrædelse af folkedrabskonventionen.

Og begge disse sager har gjort indtryk på Udenrigsministeriets jurister, tror Trine Pertou Mach.

“Jeg har simpelthen meget svært ved at forestille mig, at der ikke sidder en eneste jurist i Udenrigsministeriet, der mener, at vi her kan have et problem. Så på den måde kan de her sager godt have rykket noget”, siger Enhedslistens udenrigsordfører.

Organisationerne Amnesty, Oxfam, Mellemfolkeligt Samvirke og den palæstinensiske menneskerettighedsorganisation Al-Haq varslede tirsdag, at de vil lægge sag an mod Rigspolitiet og Udenrigsministeriet for at få stoppet al militær eksport til Israel. 

Det sker efter, at Danwatch i tæt samarbejde med dagbladet Information har afdækket, hvordan danske myndigheder tillader eksport af dele til de amerikansk-producerede F-35-fly, uden at foretage vurderinger af risikoen for blandt andet krigsforbrydelser. 

Som Danwatch tidligere har beskrevet, benyttes flyene lige nu af Israel til at bombe i Gaza.  

De fire organisationer mener, at der er en klar risiko for, at våben og militært udstyr, som Danmark direkte og indirekte eksporterer til Israel, bliver brugt til at begå alvorlige forbrydelser mod civile i Gaza.

Derfor vil de have danske domstoles vurdering af, om eksporten strider mod FN’s og EU’s regler om våbenhandel, som Danmark har forpligtet sig til.

”Vi har i fem måneder talt om et potentielt folkedrab i Gaza, men vi har ikke set politikerne gribe til handling. Vi har brug for at få rettens ord for Danmarks ansvar”, siger Tim Whyte, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, der er en af organisationerne bag søgsmålet.

De ansvarlige ministre, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og justitsminister Peter Hummelgaard (S), “noterer sig”, at organisationerne vil lægge sag an for at få stoppet den militære eksport til Israel.

“Jeg har ikke set stævningen endnu, den er mig bekendt ikke udtaget. Og så må den sag jo gå rettens vej. Vi føler, at vi er helt inden for linjerne af de spilleregler, der gælder, det er hvad jeg kan sige”, udtaler Lars Løkke Rasmussen til Danwatch og Information.

Mere end 30.000 dræbte

Fem måneder inde i den igangværende krig er mindst 30.000 mennesker i Gaza blevet dræbt, heraf mindst 12.500 børn. Det viser tal fra de Hamas-kontrollerede palæstinensiske myndigheder – tal som bekræftes af blandt andet FN.

Lars Koch, generalsekretær i Oxfam Danmark, henviser til, at “hundrede tusindvis” af mennesker i Gaza ikke kan finde hverken vand, mad, medicin eller husly, og at 70 pct. af al infrastruktur er ødelagt. 

“Danmark må ikke levere våben til at bombe civile. Med retssagen vil vi teste, om Danmark respekterer international lov og ret og de værdier, vi bekender os til. Vi må ikke sidde klare brud på de humanitære love, krigsforbrydelser og advarslen om et potentielt folkedrab overhørig”, siger han.

Organisationerne mener, på lige fod med en række juridiske eksperter som Danwatch og Information tidligere har konsulteret, at eksporten strider mod FN’s våbenhandelstraktat og EU’s Fælles Regler for våbeneksport. 

Konkret henviser organisationerne til Danwatch og Informations afdækning af den danske eksport af militært udstyr til Israel det seneste år.

Amnesty har desuden indsamlet beviser for, at Israel begår mulige krigsforbrydelser i Gaza.

 “Vi har dokumenteret flere israelske bombeangreb i Gaza, der ikke skelner mellem civile og militære mål og udsletter hele familier. Angrebene er uproportionelle og i strid med krigens regler. Danmark må på ingen måde være med til at gøre disse ulovlige angreb på civile mulige”, siger Vibe Klarup, generalsekretær i Amnesty International Danmark.

Sjældent og vigtigt retsopgør

Der er tale om et stærkt principielt retsopgør, som er yderst sjældent i det danske retssystem. Det siger Marc Schack, der er lektor i folkeret ved Københavns Universitet.

“I forhold til det substantielle, altså overholdelsen af de internationale regelsæt for våbeneksport, vil jeg vurdere, at organisationerne har en god sag”, siger han.

Stuart Casey-Maslen, professor i folkeret ved University of Pretoria i Sydafrika mener, at den danske sag er vigtig og principiel.

“Enhver indsats for at opretholde international lov gør en forskel,” siger han.

“Hvis ​​internationale forbrydelser, der begås ved hjælp af udenlandske våben, ikke bliver efterprøvet i retten, vil det underminere troværdigheden af ​​både FN’s våbentraktat og EU’s regler for våbeneksport” siger han

Den sydafrikanske professor mener også, at de danske ngo har en stærk sag, fordi risikoen for at dansk militært udstyr vil bidrage til mulige krigsforbrydelser i Gaza er overhængende.

“Beviserne for, at Israel foretager vilkårlige angreb mod ikke-militære mål i strid med international humanitær lov er stærke. Og det samme gælder beviserne for, at Israel foretager  angreb, der forårsager overdreven civil skade  i strid med international humanitær lov”, siger Stuart Casey-Maslen.

Det er dog et åbent spørgsmål, om de vil få lov at føre sagen. Det kræver nemlig, at organisationerne vurderes at have en »retlig interesse«. Og på det punkt har de danske domstole en restriktiv praksis, forklarer Marc Schack.

»Det er et spørgsmål om, hvorvidt der i Danmark skal være mulighed for, at man kan føre sager, der har en mere principiel eller politisk karakter. Eller om domstolene skal være forbeholdt konkrete retlige tvister,« siger han.

»Praksis er ikke fuldstændigt entydig i forhold til de her mere principielle sager. Men det står klart, at det vil være svært«.

Kræver tilladelser trukket tilbage

Selv mener sagsøgerne, at de har en stærk sag og at de kan bevise, at de er retligt berørt af den danske våbeneksport. 

“Organisationerne er berørt af sagen, både fordi de er sat i verden for at beskæftige sig med overholdelse af menneskerettighederne og fordi deres arbejde i Gaza er direkte berørt af de israelske angreb” siger Emil Kjørboe, fra Kontra Advokater, der fører sagen.

“Især er den palæstinensiske menneskerettighedsorganisation Al-Haqq direkte berørt.” 

“Men derudover mener vi, at vi har en god sag: Der er en klar risiko for, at dansk militært udstyr, der ender i Israel, kan blive anvendt til brud på den humanitære folkeret. 

“Det synes vi, at der er rigtig mange beviser for, og det er der også rigtig mange internationale eksperter, som vurderer,” siger Emil Kjørboe.

Konkret kommer de fire organisationer til at sagsøge staten for at overtræde både EU’s og FN’s regler om våbeneksport ved at tillade både eksport direkte til Israel og indirekte eksport, hvor Israel er slutbruger, f.eks. af dansk F-35 udstyr.

“Vores påstand er, at de her tilladelser er ugyldige og skal tilbagekaldes, fordi de strider mod  EU’s Fælles Erklæring om våbenhandel,  FN’s Våbentraktat samt Genévekonventionernes Artikel 1. Den siger, at staten skal respektere den humanitære folkeret og gøre, hvad der er muligt for, at andre overholder den. Heri ligger også en forpligtelse til at sikre, at dansk militært udstyr ikke bidrager til brud på folkeretten”, siger Emil Kjørboe.

På grund af sagens principielle status, anmoder de fire organisationer om, at sagen starter ved landsretten. Københavns Byret skal derfor først afgøre, om sagen skal starte i landsretten. 

Ud over den danske sag om våbeneksport til Israel verserer der en række lignende sager i Storbritannien, New Zealand, Canada og Holland.