Banker og pensionskasser slås om oliepenge og reduktionsmål. Her er stillingen i deres klimakamp

Foråret går på hæld, og dermed nærmer vi os sæsonafslutningen for investor-slagsmål om, hvad vores penge bliver brugt til, når vi sætter dem i banken eller indbetaler dem til pensionen. Slagsmålene er de seneste år blevet en del af en vigtig klimakamp.

Det hele udspiller sig på generalforsamlinger og aktionærmøder for de virksomheder, der er ansvarlige for de største CO2-udledninger. Her har investorer mulighed for at komme med forslag, og i de senere år er det blevet udnyttet til at kræve, at olieselskaber har bæredygtighedsmål og en plan for at blive CO2-neutrale, eller at store banker flytter penge fra fossile selskaber til grøn omstilling.

Tidligere på foråret skete det med et rekordhøjt tempo, og halvvejs inde i februar havde der allerede været 540 forslag fra aktionærer, om hvordan virksomheder skulle adressere bæredygtighed af forskellige slag, viser en opgørelse fra Proxy Preview. 

Hvis vi skal omstille vores samfund og undgå en klimakatastrofe, så er det ret vigtigt, hvordan vores opsparinger bliver brugt. Helt overordnet kan det virke enkelt: Vi er nødt til at omdirigere penge, så de går til vindmøller i stedet for boreplatforme. 

Når det kommer til, hvordan det skal ske, bliver det dog mere kompliceret. Det handler om summer, der er så store, at det kan være svært at fatte, og det er samfundets store tandhjul, der skal køre i en ny retning. Tallene varierer fra rapport til rapport, men for eksempel mener Det Internationale Energiagentur IEA, at der skal investeres 27.000 milliarder kroner om året i vedvarende energi. Og på det seneste klimatopmøde kom det frem, at der er brug for lige så mange milliarder til andre grønne tiltag. 

Vi er meget langt fra de mål, og den slags penge kommer ikke fra staternes kasser alene, så derfor er der brug for banker, pensionsselskaber og andre store institutionelle investorer, men flere nylige undersøgelser viser, at rigtig mange af deres milliarder i stedet er placeret i fossile brændsler.

For eksempel viser et nyt værktøj fra den anerkendte NGO Urgewald, at Europæiske banker og pensionsselskaber havde investeret 2.500 milliarder kroner i fossile brændsler i januar i år.Forårets årsregnskaber fra den fossile industri viser, at det er en rigtig god investering. Det ene olieselskab efter det andet har fortalt om rekordstore omsætninger, og i februar sagde chefen for IEA, Fatih Birol, at olie- og gasindustrien i 2022 tjente omtrent 27.000 milliarder kroner, hvilket ironisk nok er det, der er brug for, at vi investerer i vedvarende energi.

Ironien får et tragisk skær, når de bankbøger og pensionspenge, der skal sikre vores alderdom, i stor stil støtter udvindingen af fossile brændsler, som gør den alderdom mere usikker. Men danske pensionskasser er blandt de pæne drenge i den globale klasse, viser en analyse fra pensionskonsulenterne Matter. 

Danske pensionskasser går forrest med stiftelse og støtte til forskellige koalitioner, der skal styrke investorers indflydelse hos virksomhederne, skriver Matter. Pensionskassernes investeringer afslører dog også, at de “generelt kan gøre mere” for at få pengene til at passe med deres bæredygtighedsmål.

“Vores analyse viser en bemærkelsesværdig modsætning mellem for eksempel forpligtelser om at blive CO2-neutrale og investeringer i virksomheder, der fortsætter med at investere i udbygning af fossile brændstoffers infrastruktur og udvinding”, skriver Matter og tilføjer, at man som kunde i pensionskasserne er nødt til at se ud over deres politikker. 

Når vi på Danwatch taler med pensionskassernes direktører om deres fossile investeringer, fortæller de, at de er blandt dem, der på generalforsamlingerne og aktionærmøderne, forsøger at rykke olieselskaberne i en grøn retning. Og de siger, at de har en større indflydelse som aktionærer i olieselskaberne, end hvis de sælger aktierne. 

Analysen fra Matter fokuserer ikke på den slags arbejde fra pensionsselskaberne, men kun hvordan vores pensionspenge investeres. Matter skriver dog, at der i disse år sættes spørgsmål ved aktivt ejerskab gennem netværk som Climate Action 100+, som mange af de danske pensionsselskaber ellers fremhæver. Det gør der, fordi det kun er en lille del af de 166 virksomheder, som netværket forsøger at påvirke, der har sat sig mål for at reducere deres udledninger på kort sigt eller er stoppet med at lobbye mod klimavenlig regulering. 

Det kunne man i denne uge se et eksempel på til generalforsamlingerne hos to af verdens største banker Citi og Wells Fargo, som danske pensionsselskaber har milliarder af kroner i. De to banker er ifølge den nye rapport Banking on Climate Chaos, der udgives af en række NGO’er, den anden og tredjestørste finansiører af fossile brændsler. 

Det forsøgte aktionærer at ændre på med forslag til bankernes generalforsamlinger om at afvikle nogle af investeringerne i fossil energi, men de fik opbakning fra under 10 procent.
“Det synes ret klart, at de store banker vil blive ved med at finansiere fossilbaseret energiudvikling, selvom det muliggør de voksende systemiske risici og omkostninger, der allerede rammer os fra klimaforandringer”, siger Heidi Welsh, direktør i Sustainable Investments Institute til Reuters.