I denne uges nyhedsoverblik ser vi nærmere på et paradoks: Mens der tales om kriser, og danskere kæmper for at få tingene til at hænge sammen, præsenterer danske virksomheder det ene rekordregnskab efter det andet.
Noget tyder på, at den danske økonomi har det bedre, end man lige skulle tro.
I hvert fald hvis man skal tro det tal, der kom fra Danmarks Statistik i denne uge. Tallet er 3,4 procent og viser, hvor meget man vurderer det danske BNP er vokset i 2022.
Det er et tal, der er forbundet med stor usikkerhed. Det er foreløbigt kun en “BNP-indikator”, og selv når det ikke er en indikator længere, er der alt mulig usikkerhed forbundet med BNP.
Alligevel kan tallet fortælle os en interessant historie om vores samfund disse år.
BNP er et tal, for alt det vi alle sammen producerer. Den værdi, som vi alle – og dermed Danmark – skaber. Derfor er det historisk set også blevet brugt til at vise, hvordan det går med økonomien, og 3,4 procent er lig med, at det er gået rigtig godt med økonomien i 2022. Og det er jo lidt påfaldende i en krisetid, hvor danskere er presset af stigende priser.
Eksperter mener, at det stigende BNP er skabt af udviklingen i nogle få meget store virksomheder og ikke en bredt funderet vækst på tværs af samfundet – og det er her, det for alvor bliver interessant.
For trods den megen snak om krise, har den ene store danske virksomhed efter den anden store danske virksomhed præsenteret rekordregnskaber i de seneste uger.
Novo Nordisk leverede et “historisk” resultat med overskud på 77 milliarder kroner, Mærsk “smadrede” Danmarksrekorden med et resultat på 203 milliarder kroner, Arla “slog alle rekorder” og brød en “magisk milliardgrænse” med en omsætning på 103 milliarder kroner, og Carlsberg “slog flere rekorder” med en omsætning på over 70 milliarder kroner.
Det er naturligvis godt, at de store virksomheder på den måde holder gang i den danske økonomi. Men de rekordstore overskud står også i skarp kontrast til historier om “tordnende fald” i danskernes realløn på grund af de stigende priser, og en købekraft der er slået flere år tilbage. Og selvom priserne på for eksempel mad burde begynde at falde, sker det modsatte.
De to modsatrettede udviklinger efterlader spørgsmål om, hvordan virksomhederne kapitulerer på kriserne, og om de bidrager nok til samfundet i denne særlige tid.
Det er en debat, der ikke kun udspiller sig i Danmark. For eksempel har alle større olieselskaber den seneste tid leveret rekordoverskud, og nu forsøger USA’s præsident Joe Biden at få dem til at spille en mere aktiv rolle i løsningen af den amerikanske energikrise. Foreløbigt uden held.
Og mens folk i hele verden er truet af sult og en global fødevarekrise på grund af de stigende priser på energi og mad, tjener de multinationale firmaer, som handler med netop mad og energi, historisk mange penge.
Vi befinder os i en cost-of-living-krise. Det er blevet så dyrt at leve, at folk med lave indkomster, der bruger en større andel af deres penge på varme, el og mad, ikke kan få tingene til at hænge sammen. Hos organisationen Oxfam mener de, at halvdelen af prisstigningerne er drevet af virksomhedernes jagt på profit, altså en cost-of-profit-krise.
Det var alt for dette overblik.
Tusind tak, fordi du læste med. Husk, at du altid kan komme med feedback, ønsker til emner eller forslag til nyheder ved bare at besvare dette nyhedsbrev.
De bedste hilsner
