I december 2024 vakte det både undren og forhåbning blandt grønne investorer, da den norske oliegigant Equinor købte ti procent af den danske folkeaktie Ørsted, verdens førende inden for energi fra havvind.
Var oliegiganten fra broderlandet vågnet af sin fossile tornerosesøvn og endelig blevet interesseret i grøn omstilling, spurgte mange sig selv.
Nej, Equinor var ikke vågnet. Det blev tydeligt den 6. februar, da selskabet præsenterede sit kvartalsregnskab og fremtidsplaner for de kommende år.
Ikke alene droppede Equinor sit mål om at øge investeringerne i vedvarende energi, men også ambitionerne for yderligere grøn energikapacitet blev kraftigt reduceret.
Samtidig lovede topdirektør Anders Opedal rekordafkast til investorerne og en stigende olieproduktion i de kommende år.
Ørsteds nye medejer er en oliegigant, der nedprioriterer klimaet – og et faretruende perfekt billede på, hvor finansmarkederne står lige nu.
Equinors knæfald for kortsigtet profit afspejler en global tendens, hvor store olieselskaber skruer ned for grønne investeringer og satser på fossile brændstoffer samt forlænger levetiden af eksisterende felter.
Franske TotalEnergies har annonceret, at de vil reducere grønne investeringer med 2,9 mia. kr. i år, da oliegiganten “ikke ser nok afkast”.
Britiske Shell har genoptaget produktionen i det omstridte Penguins olie- og gasfelt i Nordsøen, og BP vil bruge milliardbeløb på at genopbygge irakiske olie- og gasfelter.
Rentestigninger, inflation og dyrere forsyningskæder får skylden for den svage interesse i vedvarende energiprojekter.
Udviklingen slider i høj grad på imaget hos de nordiske investorer i olieselskaberne, der højlydt profilerer sig som særligt klimavenlige og førende inden for ansvarlige investeringer.
For eksempel Danica, Danske Banks pensionsselskab, der blandt andet har investeret 175 mio. kr. i Equinor, 214 mio. kr. i TotalEnergies og 842 mio. kr. i BP.
Hvordan vil Danica forene sit erklærede mål om at “hjælpe samfundet med at blive CO2-neutralt” med investeringerne i fossile selskaber med fokus på mere olieproduktion?
Og hvordan vil Industriens Pension “fremme klima- og miljøhensyn” med millioninvesteringerne i ExxonMobil og Saudi Aramco – verdens største CO2-udleder og selskabet med flest fossile udviklingsprojekter i støbeskeen?
Klimainvesteringer politiseres yderligere
Nyhedsbrevet MONEY MONEY MONEY undersøger, om investorer satser mere eller mindre på bæredygtige virksomheder – og hvilke konsekvenser det har.
Nye globale tal for 2024 er dårlige nyheder for vedvarende energi: Opstartsvirksomheder har sværere ved at skaffe finansiering.
De såkaldte venture-investorer, dvs. dem, der investerer først i helt nye opstartsvirksomheder, har mistet appetitten for at smide penge efter vedvarende energi.
Det viser en analyse fra Pitchbook, en platform for data om globale finansmarkeder.
Analysen, der omfatter fire sektorer – nye energikilder, teknologi til overførsel af ny energi, infrastruktur og rene brændstoffer – viser et fald fra 998 til 916 fra 2023 til 2024 i investeringsaftaler mellem venture-investorer og nystartede “clean energy”-virksomheder.
Faldet kommer efter flere års fremgang.
Udvikling i start-up investeringer i vedvarende energi
Ifølge Pitchbook skyldes nedgangen, at 2024 var præget af politisk usikkerhed i Europa og USA, især op til det amerikanske præsidentvalg i november.
Det tyske valgresultat har kun forstærket denne usikkerhed, som det kan læses andet sted i dette nyhedsbrev.
Mange klimatiltag ses i stigende grad som politiske emner snarere end konkret krisehåndtering, og Pitchbook forventer, at politiske konjunkturer i fremtiden i meget høj grad vil påvirke den finansielle støtte til grønne opstartsvirksomheder.
Da EU og andre lande regner med private investorer til at finansiere den store grønne omstilling, gør Pitchbooks analyse kun situationen mere bekymrende.
I USA fjerner den amerikanske præsident Donald Trump nu sin forgænger på posten Joe Bidens støtteordninger til grønne investeringer. Det svækker investorernes interesse – en tendens, der spreder sig globalt.
Venture-investorer er simpelthen blevet mere tilbageholdende med at finansiere grønne startups.
Mange nye elbiler, men lang vej igen!
Hvis antallet af nye elbiler er en målestok for den grønne omstilling, startede 2025 særdeles godt for Danmark.
Danmarks Statistik oplyser, at der blev registreret 7.000 nye elbiler i januar, svarende til 64,1 pct. af de 10.900 nye personbiler.
Andelen af fossile biler var 34,2 pct. i januar 2025, og det er uændret i forhold til december 2024, mens andelen af plugin-hybrider faldt til 1,7 pct. fra 4,0 pct.
Private husholdninger købte 5.400 elbiler i januar – 77,8 pct af deres samlede bilkøb. For firmabiler var andelen 40,4 pct.
I januar 2025 udgjorde elbiler 12,5 pct. af alle personbiler i Danmark, hvilket svarer til 357.400 stk. Grøn omstilling er dermed langt fra i mål, men det er en stigning på hele 73,9 pct. sammenlignet med året før.
Samtidig med fremgangen for elbiler er antallet af benzin- og dieselbiler faldet. Siden januar 2024 er der blevet 52.200 færre benzinbiler og 63.800 færre dieselbiler på de danske veje.
På trods af faldet i antallet af fossile biler er den samlede bestand af personbiler i Danmark steget med 1,4 pct. siden januar 2024 og udgør nu 2,865 mio. stk. (Kilde: Danmarks Statistik).