Den 9. september gennemførte det israelske militær et luftangreb på et boligkompleks i Qatars hovedstad Doha. Ifølge efterretninger husede bygningen en række fremtrædende personer fra Hamas’ lederskab, som har opholdt sig i Qatar siden 2012.
Angrebet dræbte seks personer, herunder flere medlemmer af Hamas samt en person fra Qatars sikkerhedsstyrke.
Det er første gang, at Israel har angrebet et medlem af Golfstaternes Samarbejdsråd (GCC), og det har skabt bekymring, både i Qatar og hos nabolandene, særligt fordi det har sået tvivl om amerikanske sikkerhedsgarantier.
I årtier har Golfstaterne lagt jord til USA’s militær med store baser i blandt andet Bahrain, Kuwait, Emiraterne og Qatar.
Sidstnævnte stat er hjem for Al Udied Air Base, en af de største amerikanske luftbaser i Mellemøsten – og det var luftbasen, der tidligere på sommeren var målet for iranske missilangreb, som Velkommen til Madinah handlede om i juni.
Ved at tillade amerikansk militær tilstedeværelse har der været en opfattelse i Golfstaterne af, at USA ville komme landene til undsætning, såfremt de kom under angreb, men den tro vakler efter det israelske angreb i Doha.
USA’s præsident Donald Trump udtalte, at han “ikke var glad” for angrebet i Qatar, og først lød det fra Det Hvide Hus, at amerikanerne havde advaret Qatar forud for angrebet.
Den påstand blev hurtigt afvist fra Doha, og Trump indrømmede efterfølgende, at advarslen kom, da det var “for sent”.
Om det er de vage amerikanske udmeldinger, der har fået Saudi-Arabien til at kigge andre veje, er ikke officielt bekræftet, men blot ni dage efter Israels angreb på Qatar underskrev Saudi-Arabien og Pakistan en forsvarsaftale.
Af aftalen fremgår det, at “enhver aggression mod ét land betragtes som aggression mod begge”.
Denne musketered, kombineret med pakistanske udtalelser om at andre islamiske lande muligvis på sigt vil deltage i koalitionen, har fået iagttagere til at tale om tilblivelsen af et “Islamisk Nato”.
Pakistan er det eneste muslimske land med atomvåben, og analytiker Amir Hussein skriver, at Saudi-Arabien med den nye aftale dermed får et afskrækkelsesvåben over for Israel.
Den samlede aftaletekst er klassificeret og dermed ikke offentliggjort, men delelementer er blevet delt med pressen.
Heri fremgår det, at landene vil øge det bilaterale militærsamarbejde, hvilket vil betyde fælles investeringer i våbenteknologi og missilsystemer, ligesom pakistanske styrker potentielt vil blive udstationeret i Saudi-Arabien.
Mens Saudi-Arabien håber, at aftalen kan virke præventivt over for Israel, så er den nye pagt også en kærkommen økonomisk indsprøjtning til den pakistanske hær.
Pakistans forhold til nabolandet Indien er anspændt, og i maj angreb de to lande hinandens militærbaser. Med Saudi-Arabien i ryggen kan det måske afholde Indien fra en ny offensiv, og flere medier har beskrevet, hvordan den nye aftale ikke er faldet i god jord i Indien.
Hvorvidt der reelt er tale om en ny militæralliance i den islamiske verden, eller om den nye forsvarspagt fremprovokerer regionale konflikter, er endnu uvist.
På rygtebørsen forlyder det, at den saudiske kronprins Mohammed bin Salman til november rejser på officielt besøg til Pakistan, og mon ikke han har massive forsvarsinvesteringer med sig?