En lille gruppe mennesker med stor indflydelse mødtes i sidste uge på toppen af Europa og blev det perfekte billede på EU’s udfordringer lige nu. Flokken bestod af seks EU-parlamentsmedlemmer, der sammen rejste til Nordnorge, nærmere betegnet byen Kirkenes, et fiskersamfund med knap otte tusind indbyggere, som dette Arktisbrev har beskæftiget sig rigtig meget med.
De seks europæere ville stå ved grænsen til Rusland og med egne øjne vurdere russisk aktivitet og trusler i Nordatlanten fra det geopolitiske hotspot, som Kirkenes er blevet til.
Norge, der jo som bekendt ikke er medlem af EU, har indtil nu tilladt russiske skibe i tre havne i Nordnorge, fordi fiskeriet er vigtige for både russere og nordmænd. Men med EU’s seneste sanktionspakke er to af Ruslands mest markante fiskerivirksomheder forment adgang til EU’s havne – og enhver form for europæisk økonomi.
Sanktionerne stiller byer som Kirkenes, Tromsø og Båtsfjord i et dilemma: Hvad skal traditionelle fiskersamfund leve af, hvis ikke af russiske fisk?
Lederen af delegationen, den tyske Marie-Agnes Strack-Zimmermann, der også er formand for Sikkerhed- og Forsvarsudvalget (SEDE) i EU-Parlamentet, talte varmt om et tættere EU-samarbejde med Norge:
“Kun ved at arbejde tættere sammen med vores partnere, som Norge, kan vi stoppe russiske angreb på vores europæiske livsstil”, udtalte hun til pressen:
“Dette omfatter en styrkelse af vores forsvarsindustri og udvikling af teknologier til at stoppe aggressorer. Dette kan også betyde jobskabelse, vækst og nye muligheder i perifere regioner”.
Magnus Mæland er borgmester i kommunen, hvor Kirkenes ligger, fremhævede regionens jernmalm fra Syd-Varanger-minen som et kritisk mineral, der som bekendt er rift om i øjeblikket, fordi de kritiske mineraler er afgørende for forsvarsindustrien og omstillingen til grøn energi:
“Vi mener, at jernmalm af høj kvalitet også bør betragtes som et kritisk mineral, og ønsker at Syd-Varanger-minen også får status som et strategisk vigtigt projekt for EU – ligesom Nussir-kobberminen i Hammerfest. Dette vil styrke europæisk industriel autonomi og sikre investeringer i Sør-Varanger”.
Med andre ord: Vil EU endnu tættere på Norge, skal unionen i gang med at investere i byerne, der ligger tættest op fjenden, Rusland.
Oprustning i Rigsfællesskabet
Og det storpolitiske spil i Arktis er for alvor i gang – også i Danmark.
Mens de seks medlemmer af EU-delegationen besøgte Nordnorge, meddelte forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) hjemme i Danmark, at regeringen ville øge landets tilstedeværelse i Grønland med F 16-fly og helikoptere henover sommeren.
Hvad har Troels Lund lovet Grønland?
- Forsvaret vil i løbet af sommeren styrke tilstedeværelsen og beredskabet i Grønland.
- Specialoperationsstyrkers vintertræning og øvelser ved kritisk infrastruktur.
- To EH-101 helikoptere til operativ støtte.
- Indsættelse af en fregat til styrkelse af de maritime opgaver.
- Landbevogtning med elever fra Arktisk Basisuddannelse.
- Deployering af F-16 kampfly til Kangerlussuaq og patruljering langs vestkysten.
Kilde: Sermitsiaq
Samtidig indkaldte folketingsmedlemmer ministre i samråd i Danmark: De frygter, at en netop vedtaget forsvars-samarbejdsaftale med USA, som bl.a. giver amerikanerne ret til at have militærbaser- og udstationere soldater på dansk jord, er et brud på Grundloven.
Bag bekymringen ligger en meget konkret frygt: At folketingsmedlemmerne ikke ved, hvad vi giver amerikanerne mandat til, og hvad det juridiske omfang er.
Enhedslistens politiske leder, Pelle Dragsted, kalder aftalen ”landsskadelig”:
“Vi får områder i Danmark, der er under amerikansk jurisdiktion. Hvor danske myndigheder ikke kan føre kontrol, og hvor der kan foregå mishandling af fanger”, sagde han til ritzau.
Med os eller imod os
Søndag besøger Frankrigs præsident Macron Grønland, hvor han skal mødes med landstingsformand Jens-Frederik Nielsen og statsminister Mette Frederiksen (S). Et møde, som Frederiksen kalder “endnu et konkret vidnesbyrd om europæisk enhed”.
Grænserne om EU trækkes op, og stormagterne mobiliserer kræfterne på kanten af Europa. En trussel i Nordnorge er en trussel mod resten af Europa, var budskabet fra EU til borgmesteren i Kirkenes.
Lidt som dengang i 2002, hvor USA’s præsident George Bush sagde til NATO: Enten er I med os, eller også er I imod os.
Den norske borgmester, Magnus Mæland, svarede klogeligt til High North News:
“Jeg er selv klar på, at vi ser bort fra autoritære og totalitære regimer som Rusland og Kina, og ønsker et tættere samarbejde med EU og NATO”.
Så blev den klappet af.