Jeg tror ikke, at der er nogen, som er i tvivl om, at vejret denne sommer har været ekstremt.
Den vådeste danske sommer i mands minde, hagl på størrelse med tennisbolde i Italien, 52,2 graders varme i det nordvestlige Kina, 11 millioner hektar canadisk skov brændt ned, temperaturer man normalt kun finder i spabad i havet ud for Florida og den varmeste juli nogensinde målt på kloden.
Vejret har været så ekstremt, at det efterhånden er meget svært at afvise, at de menneskeskabte klimaforandringer har en finger med i spillet. Og ifølge World Meterological Organization er vejret så ekstremt, at det “har stor indflydelse på menneskers sundhed, økosystemer, økonomier, landbrug, energi og vandforsyninger”.
I slutningen af juli gav FN’s generalsekretær Antonio Guterres et nyt navn, til den tid vi lever i: “Den globale kognings tidsalder er ankommet”.
I samme tale krævede han, at de største CO2-udledere, olieselskaber og andre der sælger fossile brændsler, skal vise, hvordan de bliver bæredygtige med detaljerede omstillingsplaner, ligesom han bad det finansielle system bruge sin magt “mere agressivt” til at bekæmpe klimaforandringer.
“Ikke mere greenwashing. Ikke mere bedrag”, sagde generalsekretæren.
Noget tyder dog på, at nogle af de største udledere kan have bedraget sig selv. Sideløbende med temperaturrekorderne er der denne sommer, kommet flere undersøgelser, der viser, at flere industrier har undervurderet omkostningerne ved klimaforandringer.
Konsekvensen af at undervurdere, hvor hårdt og hurtigt klimaforandringerne vil ramme industrier, økonomier og almindelige mennesker, er, at vi kommer til at handle for sent. Flere forskere vurderer, at vi nærmer os ukendt territorium, og fordi vi ikke har oplevet, hvad en temperaturstigning på 1, 2 eller 3°C vil gøre ved vores samfund, er det svært at bruge de modeller vi lige nu har til at vurdere fremtiden.
En af de mest gennemgående konklusioner er dog, at jo længere, vi venter med omstillingen, jo dyrere bliver det, og jo større bliver risiciene.