MONEY MONEY MONEY

Kære læser

I denne måneds MONEY MONEY MONEY spørger vi, om USA’s nyindsatte præsident Donald Trump overhovedet kan stoppe investeringer i den grønne omstilling, som den danske finanslobby mener.  Nej, siger den hollandske bank Triodos, som er kendt for sin klimafokuserede investeringsstrategi.   

Læs også om en klimaskadelig rekord i norske olieinvesteringer, og om Elon Musks svimlende lønbonus, der har fået et par store europæiske investorer op i det røde felt og sat Tesla-aktien på den sorte liste over uetiske virksomheder.   

Velkommen til MONEY MONEY MONEY!

Inauguration Ceremony For Trump's Second Presidential Term
To pensionskasser har solgt deres aktier i Tesla. Årsagen er Elon Musks bonusløn på 56 milliarder dollars. Mike Segar/Reuters/Ritzau Scanpix

31. jan '25

Korruption, kolde fødder og Musk-milliarder

Med Donald Trump som ny anti-klima-verdensmand i Det Hvide Hus var den danske finanslobby, aka brancheorganisationen for danske forsikrings- og pensionsselskaber (F&P), hurtig til at melde, at nu bliver det svært at investere mere i den grønne omstilling – med fortjeneste. 

Med andre ord: Når grønne investeringer har medvind på aktiemarkederne er budskabet, at profit og klima nemt går hånd i hånd.

Når vinden vender, og grønne penge er i fare for at blive til røde tal, er budskabet noget helt andet.

“Vi har undervurderet opgaven”, lød det fra F&P, blot tre dage efter Trump blev indsat, om de 450 milliarder kroner til grøn omstilling, den danske finanssektor tidligere stolt har pralet med at ville levere. 

Nu tøver pensionsselskaberne med det løfte. 

F&P ønsker sig muligvis en grøn verden, men de fik kolde fødder, da anti-ESG global storpolitik ramte hjemlige breddegrader.    

Men der er andre i finansverdenen, som ser anderledes på sagen. For eksempel analytikeren, Joeri de Wilde, fra den hollandske bank Triodos, som er kendt for at værne særligt om etik og klima. 

Han mener, at det bliver meget svært for Trump at stoppe den grønne omstilling. 

“Trods Trumps fokus på nye olieboringer viser den stigende andel af vedvarende energiforbrug, at momentum for ren energi er robust og meget vanskelig at dæmpe”, siger han til Danwatch og henviser til seneste tal for den globale elproduktion. 

De viser, at mere end 30 procent af verdens elproduktion i dag produceres fra vedvarende energikilder, og stigningen har været jævn stejl de sidste 18 år – herunder også under Trumps første vagt i perioden 2017 til 2021.  

Graf
Global Elproduktion fra vedvarende energikilder

Også tal fra Det Internationale Energiagentur (IEA) om den globale investeringslyst i klimavenlige energikilder tegner et billede af en rentabel grøn omstilling, der ikke kan stoppes, vurderer Joeri de Wilde. 

Trods geografiske forskelle konkluderer IEA samlet set, at verden nu investerer dobbelt så meget i vedvarende energi, som den gør i fossile brændstoffer.

“Overordnet viser det, at det kan betale sig at investere i grøn energi i stedet for fossile brændstoffer, hvilket bekræftes af den markante stigning i investeringer i vedvarende energi siden 2017, hvor Trump satte sig i Det Hvide Hus første gang”, siger Joeri de Wilde. 

Endelig, og måske det mest afgørende for det globale grønne momentum, viser undersøgelser i flere lande, at folkestemningen til fordel for den grønne omstilling har nået en såkaldt kritisk masse. Bæredygtighed er dermed normen og ikke længere en niche. 

Det gælder også i USA, hvor mere end halvdelen af ​​befolkningen er bekymret over klimaforandringerne, og hvor to tredjedele mener, at bæredygtige produkter bør være standard for virksomhederne. USA er allerede forbi det grønne “point of no return” og MAGA-bevægelsen peger i det lys bagud og ikke fremad. 

Det indikerer et skift i samfundsnormer i retning af mere bæredygtighed
Joeri de Wilde
Analytiker, Triodos Bank

“Flere og flere mennesker bliver bevidste om bæredygtighed og er villige til at handle ud fra det. Det ser vi ske i mange lande, inklusive USA. Det indikerer et skift i samfundsnormer i retning af mere bæredygtighed. Og vi er tættere på, end det ser ud til, da kun et betydeligt mindretal, omkring 25 procent, er nødvendigt for afgørende ændringer”, siger Joeri de Wilde.

Kontroversielle virksomheder

Adani Group: Investorernes næste eksklusion?

Gautam Adani, bestyrelsesformand for det indiske konglomerat Adani Group, blev i november 2024 tiltalt af amerikanske myndigheder for involvering i bestikkelse og bedrageri for 265 millioner dollars.  

Adanis Group er interessant, fordi Gautam Adani har lovet at investere 100 milliarder dollars i Indiens energiomstilling.  Det er investeringer, som nordiske investorer direkte er forbundet til via ejerskab af grønne obligationer udstedt af selskabet Adani Green Energy.  

Tiltalen udløser begrundet tvivl om, hvorvidt de øremærkede grønne penge reelt benyttes til grøn omstilling.

Det er svært at se, hvordan nordiske investorer i Adani-kontrollerede selskaber kan se igennem fingre med denne sag, når den norske oliefond, en af verdens største investorer med en formue på ikke mindre end 20.000 milliarder norske kroner, allerede har ekskluderet Adani Group.   

Ifølge Danwatch-databasen, Pensionsmaskinen.dk, har en lang række danske pensionskasser investeret i Adani selskaber, imens også 17 danske kommuner, ifølge Gravercentret, Danmarks Center for Undersøgende Journalistik, har investeret penge i koncernen.

Tesla: Elon Musk-bonus på 400 milliarder kroner

Desto mere Teslas ejer og CEO, Elon Musk, opfører sig kontroversielt –  fx når hans håndbevægelse kan forveksles med en nazi-hilsen –  desto større risiko er der for, at han mister investorernes opbakning.  

Aktuelt  har to hollandske pensionskasser, ABP og Bpf Bouw, solgt deres aktier i Tesla. Årsagen var den ulødige bonusløn på 56 milliarder dollars, som Elon Musk sidste år tildelte sig selv –  og som han fik et flertal af investorerne til at godkende  på Teslas generalforsamling. 

Tesla-direktøren, med adgang til det ovale kontor i Washington, kan i de kommende år altså se frem til at høste godt 400 milliarder danske kroner i bonus. Vestlige oligarker er for alvor trådt ind i verdensmagtens centrum. 

Selvom mange nordiske investorer, herunder PFA, Danica og den norske oliefond, stemte imod bonussen til Musk, har de modsat ABP og Bpf Bouw fastholdt deres investeringer i Tesla-aktien. Er det et stiltiende accept?

Norges oliesektor forventer rekordinvesteringer

Hvis man i sin klima-naivitet tror, at aktive olieselskaber i Norge stille og roligt er i gang med at udfase investeringer i nye fossile felter til fordel for vindmølleparker, tager man gevaldigt fejl.

Årets første melding fra den norske olieindustri, der har masser af danske og nordiske investorer i ryggen, er nemlig, at produktionen forventes at stige i 2025.  Blandt andet efter at syv nye oliefelter sidste år åbnede, mens kun fire felter lukkede.

Brancheforeningen Offshore Norge vurderer desuden, at olie- og gasselskaber, der opererer i Norge, vil investere 275 milliarder norske kroner i udbygning af felter.  Det er et rekordhøjt tal og meget højere end forventet.

Investeringslysten efter flere fossile indtægtskilder understøttes af de norske myndigheder, der forventer, at landets olie- og gasreserver i 2025 vil øges med 1,1 milliarder tønder olie, svarende til en aktuel markedsværdi på næsten 600 milliarder danske kroner.

Også E&A-aktiviteten, altså eftersøgning efter og udvikling af nye felter, forventes at forblive høj i de kommende år.

Det er bekymrende nyheder for klimaet. Men omvendt positive finansnyheder for de mange nordiske investorer i olieselskaber, der er aktive i Norge, ifølge det norske Sokkeldirektorat.

Mindst tyve olieselskaber borer aktuelt efter olie ud for de norske kyster, og de blev den  16. januar samlet set tildelt ikke mindre end 53 nye boretilladelser –  33 i Nordsøen, 19 i Norskehavet og en i Barentshavet.

Tilladelserne er 21 olieselskaber, blandet andet Shell, TotalEnergies Aker BP, ConocoPhillips, Equinor, INPEX, Sval Energi og mange flere. Det er selskaber, som alle har nordiske pensionsselskaber blandt aktionærerne, herunder PFA, Danica, PensionDanmark og ATP.

Tak for at læse med. Husk, at du altid kan komme med feedback, ønsker til emner eller forslag til nyheder ved at besvare dette nyhedsbrev.

Næste udgave af MONEY MONEY MONEY udkommer sidste bankdag i måneden –  sammen med din løn.

Venligst


Joachim Kattrup