Klima-brevet

Kære læser

Tilbage i 2019 fik en gruppe af jurastuderende i den lille stillehavsøstat Vanuatu nok. År efter år var de vidne til, hvordan de stigende vandstande påvirkede livet hos befolkningen, og nu skulle der ske noget. 

De kom derfor på en idé, der skulle – med et lidt slidt udtryk – redde verden. Kort fortalt ville de ændre folkeretten ved at gå til FN’s vigtigste dømmende organ – den internationale domstol (ICJ) – for at få dem til at afgive en rådgivende udtalelse om klimakrisen. 

På papiret lignede det en umulig mission, men – for at bruge en kliche – kommer man langt med vilje og en god sag. For i december sidste år påbegyndte ICJ så den historiske høring af mere end 100 lande, og udgangspunktet for hele affæren var, hvem der skulle bære det juridiske ansvar for klimaforandringerne. 

Men hvor stor betydning har – og får – hele sagen egentlig for klimaet? 

Det handler årets første klimabrev om. 

Godt nytår og god fornøjelse.

Last Day Of Icj Hearings On States' Obligations Around Climate Change
I knap to uger hørte ICJ en lang række landes holdninger til, hvem der kan gøres juridisk ansvarlig for klimakrisen. Foto: Sem Van Der Wal/EPA/Ritzau Scanpix

13. jan '25

Oprejsning til klimakampen? Historisk opgør om klimaansvar er indledt

Alvoren var ikke til at tage fejl af, da Vanuatus repræsentant Ralph Regenvanu åbnede høringen i ICJ om ansvaret for klimakrisen den 2. december sidste år. 

“Det er med en dyb følelse af nødvendighed og ansvar, at jeg står foran jer i dag. Resultat af denne sag vil give genlyd på tværs af generationer og afgøre skæbnen for nationer som min og fremtiden for vores planet”, lød det fra Regenvanu.

Og så var vi ligesom i gang. I de efterfølgende to uger argumenterede en lang række lande, der er ekstra udsatte for klimaforandringerne, for, at udlederne skal holdes juridiske ansvarlige for klimakrisen, mens en håndfuld store udledende lande hævdede det modsatte. 

Det gælder ikke mindst Danmark, der sammen med de nordiske lande afviste kravet fra de sårbare østater, og i stedet henholdte sig til Paris-aftalen, der forpligter landene til at nedbringe deres udledninger. Et standpunkt, de i øvrigt deler med blandt andre oliestaten Saudi-Arabien. 

Linjerne var altså trukket op i, hvad der beskrives som en historisk sag om klimaretfærdighed, og for de 15 ICJ-dommere er opgaven nu at overveje to centrale spørgsmål: Hvad er lande forpligtet til at foretage sig for at beskytte klimaet og miljøet mod menneskabte klimaforandringer i henhold til international lov? Og hvad skal de juridiske konsekvenser være for de lande, som ikke formår dette? 

Hvad ICJ’s konklusioner bliver, er selvsagt stadig uvist. Det forventes, at de vil komme med deres rådgivende udtalelse i løbet af 2025 – og det er vigtigt at bemærke, at der ikke er tale om en bindende juridisk afgørelse. Med andre ord vil afgørelsen ikke kunne tvinge stater til at handle.

Ikke desto mindre tyder meget på, at høringen og ICJ’s udtalelse vil få stor betydning for klimakampen fremadrettet. Primært fordi den kan komme til at spille en vigtig rolle i at forme den fremtidige globale klimaindsats ved at tydeliggøre juridiske forpligtelser og potentielt øge presset på stater for at handle mere beslutsomt mod klimaforandringer.

Som altid afhænger det dog af, om udledende lande vil implementere ICJ’s anbefalinger, hvilket langt fra er givet. Historisk set har udledende lande været yderst tilbageholdende med at påtage sig et ansvar for klimaforandringerne – bare se på resultaterne fra COP29 i Baku, der fik sårbare lande til at kalde ikke mindst aftalen om klimakompensation for en “joke”. 

Alligevel er høringen et stort skridt fremad for klimakampen og klimaretfærdighed, ikke mindst set i lyset af, at ICJ endelig tager sagen op,og der er kommet et fornyet pres på de mest klimaskadende lande. 

Som den lille østat i Polynesien Tuvalu fremførte på en af høringens sidste dage: “Tuvalu vil ikke forsvinde stille ned i det stigende hav”. 

Nu er spørgsmålet om, ICJ har hørt dem. 

Hvad ellers?

Verden går mørke tider i møde. For nylig kunne temperaturdata for det forgangne år vise, at verden i 2024 for første gang har passeret en temperaturstigning 1,5 grader. 2024 blev dermed også det varmeste år nogensinde for næsten alle kontinenter på nær Antarktis, Australien og Asien. Især Europa er hårdt ramt af den globale opvarmning. 

Det var ellers Parisaftalens officielle målsætning, at temperaturen skulle holdes under de 1,5 grader, primært fordi man med højere temperaturer ville overskride en kritisk grænse for kloden. 

Sådan gik det altså ikke, og det sås også rundt om i verden: Sidste år led lande som Bolivia og Venezuela under katastrofale brande, mens voldsomme oversvømmelser ramte Nepal, Sudan og Spanien. Blot for at nævne et par eksempler. 

Amerikansk forbud mod olieboringer. Få uger inden Trump indtræder i Det Hvide Hus, forbyder Joe Biden olieboringer flere steder langs den amerikanske kyst. Forbuddet vil gælde for cirka 253 millioner hektar kystnære strækninger. 

Den snart forhenværende præsident begrunder beslutningen med, at olieboringerne kan føre til “uoprettelige skader” på områder, og han kalder dem samtidig “unødvendige”. 

Gennem hele valgkampen har Trump turneret med sloganet “drill, baby, drill” og gjort det klart, at han ønsker endnu mere amerikansk olieproduktion, men spørgsmålet er nu, hvorvidt det kommer til at ske. 

Ifølge CNN er loven nemlig udformet på en måde, der gør det svært for Trump at rulle tiltaget tilbage.

Klimanyheder i andre medier

USA. Lige nu hærger voldsomme naturbrande flere steder i LA, og det ser ikke ud til at stoppe foreløbig. Ifølge de lokale myndigheder er vindforholdene imod brandslukningsarbejdet, og man frygter derfor yderligere eskalation. 

Over 100.000 mennesker er lige nu evakueret, og brandene har kostet både liv og hele områder. 

Mayotte. Kraftig regn har ramt øen Mayotte, der ligger i det Indiske Ocean, hvilket har givet oversvømmelser og mudderskred. Den kraftige regn kommer kun en måned efter, at cyklonen Chido ødelagde store dele af øen og efterlod flere døde. 

Madagaskar. Apropos cykloner, så forventes cyklonen Dikeldi at ramme Vohémar- og Antsiranana-distrikterne i det nordlige Madagaskar. Østaten er allerede ramt af heftig nedbør, og estimater viser, at op mod 45.000 mennesker vil blive påvirket.

Det var alt for denne gang. Tak for at læse med. 

Har du tips, ideer, ris, ros og alt der imellem til Klimabrevet, hører vi meget gerne fra dig. 

Bedste hilsner 

Sandra Blenner Rasmussen