Investorer kan snart købe aktiefonde, der specifikt fravælger virksomheder, der ejes af Elon Musk – den kontroversielle amerikanske techmilliardær bag Tesla og SpaceX.
Han opfattes af mange som kontroversiel på grund af sin politiske indblanding, konfrontatoriske offentlige udtalelser, vulgære høje løn og en ledelsesstil, som mange finder grænseoverskridende.
Musk er desuden en markant Trump-støtte, som efter en større konflikt med præsidenten fortsat støtter den siddende amerikanske administration.
To nye fonde skal investeres i de store amerikanske aktier, men de holder Musk-selskaber som Tesla og SpaceX ude.
Samme udvikling er set i Danmark, hvor danske AkademikerPension har ekskluderet både Tesla og SpaceX. SpaceX blev blandt andet fravalgt på grund af det, pensionskassen kalder “katastrofal governance” og en prissætningen på baggrund af ”fri fantasi baseret på Elon Musks fortællinger frem for økonomiske realiteter.”
”I vores optik har Tesla den absolut dårligste governance blandt de største børsnoterede selskaber, og SpaceX er endnu dårligere,” siger Anders Schelde, investeringsdirektør for AkademikerPension.
Etiske eksklusion af en kontroversiel ejer er nu blevet til et konkret investeringsprodukt: Investorer kan følge de store amerikanske aktier uden samtidig at investere i Elon Musks virksomheder.
Fondene, Nasdaq-100 Ex-Elon Enterprises ETF og S&P 500 Ex-Elon Enterprises ETF, lanceres senere på året.
Sker igen og igen: Sortlistede selskaber lukkes ind ad bagdøren
Danske Bank er ene blandt danske storbanker om at lade kundernes penge ende i ekskluderede selskaber gennem såkaldte indirekte investeringer. Internationalt har samme problem ført til kritik og en millionbøde.
I sidste uge kunne Danwatch afsløre, at Danske Bank sender kundernes penge i klimavenlige fonde videre til andre fonde, som investerer i miljøskadelige oliegiganter, der udleder tonsvis af CO2.
Ingen andre storbanker i Danmark tillader samme strategi, som åbner en større kattelem for investeringer i olieselskaber, som banken selv ekskluderer.
Fra Danske Banks største konkurrent, Nordea, er budskabet klart:
“Nordea Invests fonde tillader ikke investering i andre fonde, der indeholder ekskluderede selskaber.”
Men det gør Danske Bank. Og i internationalt perspektiv er Danske Bank ikke alene om at lukke sortlistede selskaber ind af bagdøren via smuthuller i bankens grønne retningslinjer.
Som Danwatch har dokumenteret, er penge fra bankens klimavenlige fonde blandt andet investeret i det mexicanske olieselskab Pemex, der står bag store aktuelle oliekatastrofer i Mexico.
Tusindvis af lækager fra olierørledninger har blandt andet ødelagt store områder af mangroveskoven. Og tilbage i april måned medførte et stort olieudslip fra en boreplatform fra den Mexicanske Golf fatale ødelæggelser langs kysten.
Pemex er ekskluderet af Danske Bank, men banken investerer alligevel i selskabet via såkaldte indirekte investeringer. Banken flytter penge fra en grøn fond til en anden fond, hvor klimakravene ikke gælder.
Lignende sager fra blandt andet Frankrig, Holland og Australien viser, at indirekte investeringer, der udvander oprindelige grønne løfter over for kunderne, er et udbredt fænomen.
Og det er ikke en legitim praksis, mener professor ved Copenhagen Business School, Andreas Rasche:
“Det bringer ekskluderede selskaber tilbage i porteføljen gennem bagdøren,” siger han til Danwatch”.
England
På Cambridge University har universitetets kapitalforvalter, Investment Management Limited (UCIM) for eksempel oplyst, at universitetet ikke ønsker direkte investeringer i våbenproducenter.
De er derfor fravalgt og sat på eksklusionslisten. Men fordi universitetets penge er placeret i eksterne fonde, havner investeringerne alligevel i våbenindustrien.
Ifølge The Guardian, der har gravet sagen frem, kan op mod 70 millioner pund indirekte være investeret i våben – trods løfter om det stik modsatte.
Investeringsstrategien gør det samtidig vanskeligt at gennemskue hvor pengene placeres, fremgår det af artiklen.
Det er helt den samme kritik som Forbrugerrådet Tænk har fremført over for Danske Banks indirekte investeringer.
Australien
I Australien blev kapitalforvalteren Fiducian d. 17. august i år idømt en millionbøde efter at have markedsført en fond som værende en både etisk og klimaansvarlig investering.
Men fonden sendte pengene videre til andre fonde. Her var også tale om indirekte investeringer som i tilfældet med Danske Bank.
Og i de underliggende fonde havnede pengene blandt andet i fossile olie- og gasselskaber, der ikke lever op til grønne løfter, og på samme måde som i Danske Bank var fravalgt af klimahensyn i de oprindelige fonde.
Holland
Også i Holland finder man en sammenlignelig sag om brudte grønne løfter.
En af tulipanlandets største pensionskasser har fyret BlackRock som kapitalforvalter, fordi den amerikanske finansgigants klimapolitik ikke længere stemte overens med pensionsfondens klimaambitioner.
Den hollandske sag er relevant i en dansk sammenhæng, fordi Danske Bank også har lagt store dele af kapitalforvaltningen ud til netop BlackRock.
Pointen er her, at risikoen for udvanding af bæredygtige krav stiger, når andre står for investeringerne.
Frankrig
I Frankrig afslørede en undersøgelse fra NGO’en Reclaim Finance sidste år også problematiske indirekte investeringer i flere pensionsordninger.
I 70 procent af de undersøgte opsparingsordninger med klimahensyn havnede pengene alligevel i olie- og gasselskaber, som ekspanderer den fossile produktion – stik mod det som var lovet i markedsføringen.
Opsparernes penge blev, helt på samme måde som i Danske Bank sagen, sendt videre til andre fonde, hvor de grønne målsætninger blev udvandet via sorte investeringer.
I ni ud af ti af fondene blev der benyttet fond-i-fond investeringer – altså helt den samme metode som Danske Bank i Danmark også benytter sig af – og som er blevet kritiseret fra flere kanter.
Sagerne er forskellige, men problemet synes at være det samme. Banker, pensionskasser og kapitalforvaltere stille grønne krav og love klimavenlige investeringer.
Men når pengene sendes videre, følger etikken ikke nødvendigvis med.
Det er finanssektorens indirekte klimaproblem: Det, der bliver ekskluderet ved fordøren, kan alligevel ende i porteføljen gennem bagdøren.
Sagen om Danske Bank ligner en principiel sag for Finanstilsynet.
Globalt: Bankernes grønne finansiering nærmer sig den fossile
OECD har undersøgt knap 1.400 af verdens største banker for at se, om pengene bevæger sig fra fossil energi til grønne løsninger.
Og udviklingen nærmer sig et tipping point.
I 2021 finansierede bankerne omkring 70 procent grøn energi for hver dollar til fossil energi. I 2024 var tallet steget til omkring 90 procent.