Ukraines fatale nytår udstiller dansk dobbeltrolle

Vi er gået ind i et nyt år, og for mange er det lig med ønsker om forandringer og håbet om et bedre liv. For den ukrainske befolkning er det håb allerede blevet så godt som knust.

Putin og Rusland optrappede således i tiden tid op til årsskiftet luftangrebene mod Ukraine. Blandt andet den 31. december, hvor Ukraines næststørste by Kharkiv blev angrebet af droner og missiler, der ramte beboelsesejendomme, hoteller og lægeklinikker. Ifølge den regionale guvernør Oleh Syniehubov blev mindst 28 såret. 

To dage tidligere havde det russiske militær lanceret det hidtil største koordinerede luftangreb mod Ukraine. Her blev 31 civile dræbt og mere end 160 såret, da russiske missiler og raketter ramte byer og infrastruktur over hele Ukraine. 

Og det russiske militær er langtfra færdig med storoffensiven. Præsident Putin besøgte 1. januar Vishnevsky Central Military Clinical Hospital i Moskva for at hilse på soldater, der er blevet såret under krigen. 

Her understregede Putin, at krigen var ved at vende til Ruslands fordel – og at den nuværende storoffensiv kun lige er begyndt:

“Vi slår til med højpræcisionsvåben (…) Disse slag kan virkelig mærkes. Det vil vi fortsætte med”. 

Putin lagde heller ikke skjul på, at Ruslands sande fjende er de vestlige lande, der bakker op om Ukraine med økonomiske og militære bidrag. 

“Pointen er ikke, at de hjælper vores fjende. De er vores fjende.” 

“De startede denne konflikt og forsøger at nå deres mål, som er at bekæmpe Rusland med hjælp fra ukrainere”, lød det blandt andet fra præsidenten.

Danmark er uden tvivl et af de vestlige lande, Putin refererer til.

Siden krigens start har den danske stats bidrag til Ukraine været ca. 27,9 mia. kroner i militær støtte og omkring 2,9 mia. kroner i civil støtte, og det gør os til et af de lande i verden, der har støttet Ukraine mest målt per indbygger.

Danwatch har dog samtidigt afsløret et paradoks i den danske Ukraine-indsats. Således er flere danske virksomheder direkte og indirekte med til at støtte de russiske myndigheder og den russiske krigsmaskine. 

Den 20. december kunne vi fortælle, hvordan flybrændstof for millioner af kroner, der på papiret er indisk, men som i virkeligheden kommer fra Rusland, der også tjener hovedparten af pengene for handlen, endte op i København. 

Det fik forsker og sanktionsekspert Kim B. Olsen fra German Council on Foreign Relations, til at sige:

“Det er en rigtig god sag til at vise, hvor hurtigt man kan komme til at finansiere den russiske krigsmaskine. Man bliver ved med at købe russiske produkter, også selvom man måske ikke havde regnet med det”, siger han. 

Danwatch har også afsløret, hvor den danske virksomhed Rockwool siden Ruslands ulovlige annektering af Krim i 2014, har solgt isolering, der er endt i mindst 31 krigsskibe og ubåde i den russiske flåde. Flere af dem har tilmed været direkte involveret i den nuværende krig. 

Danwatch kunne også løfte sløret for, at Rockwool i Rusland alene i 2022 har betalt over 130 millioner i skat til de russiske myndigheder. Hertil kommer omkring 25 mio. kroner, som Rockwool skulle betale i en ny krigsskat, som Putin indførte i 2023, og hvor pengene angiveligt direkte skulle være øremærket militære udgifter. 

Det har været stærkt medvirkende til, at de ukrainske myndigheder i november sidste år tilføjede den danske koncern til listen over “internationale krigssponsorer” som følge af selskabets forretningsaktiviteter i Rusland.

Det er i skrivende stund uvist, hvornår den ukrainske befolknings pinsler slutter, og de igen kan fejre et nytår i fred. 

Under besøget på militærhospitalet i Moskva sagde Putin om muligheden for fred:

“Vi ønsker også at afslutte konflikten så hurtigt som muligt, men kun på vores præmisser. Vi har ikke noget ønske om at kæmpe uendeligt, men vi kommer heller ikke til at afgive vores holdninger”, siger han.

Danwatchs dybdegående undersøgelser af de danske forbindelser til Ruslands militærproduktion kan du læse herunder.