Afrika-brevet

Kære læser

Valget i Sydafrika er overstået. Stemmerne er talt op, en ny regering er dannet og præsidenten er taget i ed. Men måske er de politiske forandringer i det sydlige Afrika først lige begyndt. Valget i Sydafrika ligner en strømpil for, hvordan de afrakkede frihedsbevægelser i Sydafrikas nabolande vil blive mødt af vælgerne i de kommende år. I første omgang i Mozambique, Botswana og Namibia, der alle går til valg senere i år. 

Efterfølgende runder vi voldsomme skatteprotester i Kenya og mulig ny EU-finansiering af Rwandas hær, inden der er postkort fra Zimbabwe.

Vi slutter brevet mod at kigge frem mod nogle interessante uger i Burkina Faso, Mauretanien og Malawi.

Lad os komme i gang.

14547350fe 1920x1280we

28. jun '24

Valget i Sydafrika var en advarsel til regionens politiske ronkedorer 

På sin vis er intet ændret efter det sydafrikanske valg i slutningen af maj. Præsidenten kommer, som han har gjort siden enden på Apartheid, fra African National Congress (ANC), og han hedder, som han har gjort siden 2018, Cyril Ramaphosa. Alligevel er intet som før i sydafrikansk politik. 

For første gang nogensinde fik det hæderkronede selvstændighedsparti ANC under 50 procent af stemmerne (40%), og for første gang nogensinde har Sydafrika derfor nu en koalitionsregering. ANC har slået sig sammen med deres traditionelle rivaler fra Democratic Alliance – et centrumhøjre parti med rødder i det hvide Sydafrika – og et mylder af mindre partier på tværs af det politiske spektrum. Den nye opposition føres an af de to venstreradikale ANC-udbrydere, Economic Freedom Fighters og uMkhonto weSizwe.

Den historisk lave tilslutning til ANC ændrer ikke kun den politiske virkelighed i Sydafrika. Valgets tale er en advarsel til ANCs søsterpartier i hele det sydlige Afrika. På overfladen står de gamle selvstændigheds-bevægelser i regionen stadig stærkt. ZANU-PF har fortsat magten i Zimbabwe. Det samme har FRELIMO i Mozambique, SWAPO i Namibia, BDP i Botswana og MPLA i Angola, akkurat som de har haft det siden landene blev frie nationer. Men jorden gynger under partierne, der har stadig sværere ved at fastholde opbakning blandt især de unge, urbane og digitale vælgergrupper. 

I Angola vandt MPLA valget i 2022, men det var med den mindste margin i landets historie. I Zimbabwe har ZANU-PF været så presset ved de seneste valg, at de har måttet ty til valgsvindel for at beholde magten. Og i Mozambique, Namibia og Botswana, der alle går til valg senere i år, er der også sprækker i de traditionelle magtpartiers dominans.  

Efter alt at dømme kommer ingen af dem til at tabe magten ved de forestående valg, men tiden, hvor deres navn og historie alene berettigede dem til at lede lande, er ovre. Hvis de ikke leverer reelle politiske resultater og økonomisk fremgang, får de det før eller siden vide af vælgerne. Akkurat som ANC netop har fået det at vide med største eftertrykkelighed i Sydafrika.

Hvad ellers?

Kenya 🇰🇪 Tirsdag blev en ny finanslov vedtaget i det kenyanske parlament. Men allerede dagen efter trak præsident William Ruto samme lov tilbage. Det skete efter et historisk dramatisk døgn i Kenya. Tirsdag, forud for afstemningen om finansloven, brød tusinder af vrede demonstranter ind i parlamentet. Stormløbet var kulminationen på en uge med protester drevet frem af unge kenyanere landet over. Ungdommen var utilfreds med, at regeringen ville indføre væsentlige skattestigninger på et tidspunkt, hvor stadig flere kenyanere kæmper med stigende leveomkostninger. I en tale til nationen tirsdag aften stod præsident Ruto fast på sin finanslov, men onsdag eftermiddag bukkede han under for demonstranternes pres. “Folket har talt”, sagde han. Minimum 22 mennesker meldes dræbt i sammenstød med politiet.

Rwanda 🇷🇼 Hvordan kan det være, at Rwanda, trods deres åbenlyse demokratiske underskud og veldokumenterede støtte til de voldelige M23-oprører i det østlige DR Congo, fortsat er på god fod med EU? En del af forklaringen ligger formentlig i det nordlige Mozambique. Her har Rwanda de seneste år har ført an i bekæmpelsen af de islamistiske terrorister, der hærger Cabo Delgado-provinsen, hvor det franske energiselskab TotalEnergies venter på at kunne udnytte nogle af verdens mest lukrative gasreserver. Siden 2021 har EU finansieret Rwandas kamp i området, og nu ser det ud til, at unionen er på vej med en fordobling af støtten til den rwandiske hær.

Herhjemme bekræfter Udenrigsministeriet, at EU forhandler med Rwanda om den videre støtte til landets indsats i Cabo Delgado:

“Forhandlingerne i EU om at forlænge støtten pågår. Der er tale om en støtte, der skal bidrage til stabiliteten i Mozambique, og som udmøntes i tæt koordination med EU’s øvrige støtte til landet. Støtten har ikke kobling til situationen i DR Congo og ændrer ikke ved, at EU utvetydigt og kontinuerligt opfordrer Rwanda til at standse støtten til M23 – en position, som Danmark naturligvis deler og bakker fuldt op om”, skriver Udenrigsministeriet i en mail til Afrika-brevet.

 

Postkort

Hver måned runder jeg en kollega på kontinentet for at høre seneste nyt fra deres skrivebord.

Denne gang skal vi til Zimbabwe, hvor Tawanda Majoni er undersøgende journalist hos Information for Development Trust og i øjeblikket interesserer sig for, hvordan små, mystiske selskaber med forbindelser til regeringstoppen får tildelt store, offentlige kontrakter.

“Myndighederne ser passivt til, mens skuffeselskaber forbundet til højtstående regeringsfolk vinder offentlige udbud under uigennemsigtige omstændigheder. Skuffeselskaberne puster priserne kunstigt op og scorer på den måde millioner fra statskassen. Jeg forsøger at dokumentere, hvordan de her selskaber bliver hjulpet på vej af vores politikere – selv af præsidenten”

Zimbabwes præsident Emmerson Mnangagwa var sidste år hovedperson i en dokumentar fra Al Jazeera, der viste, hvordan folk nær præsidenten spiller en aktiv rolle i at smugle guld ud af landet.

Hold øje med

Mauretanien 🇲🇷 Den 29. juni går Mauretanien til valg. Præsident siden 2019, Mohamed Ould Ghazouani, forventes genvalgt, men møder modstand fra syv kandidater, blandt andet fra menneskerettighedsaktivisten Biram Dah Abeid, der også var Ghazouanis nærmeste rival ved seneste valg.

Malawi 🇲🇼 Tyske eksperter er landet i Malawi for at undersøge, hvad der skete, da et militærfly med vicepræsident Saulos Chilima ombord styrtede ned den 10. juni. Flystyrtet, der kostede alle passagerer livet, er blevet politisk betændt for præsident Lazarus Chakwera, der har fået stor kritik for at nøle med den redningsmission, som blev sendt ud for at finde vraget. Finder eksperterne tegn på, at ulykken skyldtes forsømmelighed fra myndighedernes side, kan Chilimas død få store konsekvenser for Chakwera.

Burkina Faso 🇧🇫 Kuppræsidenten Ibrahim Traoré, der har været ved magten siden 2022, er i stigende fare for selv at blive kuppet, lyder det fra flere analytikere. Ved sin magtovertagelse lovede Traoré at bekæmpe den islamitiske terrorisme, der har plage landet i årevis, men indtil videre er både de civile og militære tabstal kun vokset.

Det var alt for dette Afrika-brev. Jeg er tilbage efter sommeren. 

Idéer, ris og ros er som altid velkomne på or@danwatch.dk.

De bedste hilsner, Oscar Rothstein.

Oscar Rothstein