Når Tchad går til præsidentvalg 6. maj, vil der efter alt at dømme være tale om et delikat maskespil. Valget skal forestille at være frit og fair, men landets midlertidige præsident siden 2021, Mahamat Déby, og militæret bag ham har forlængst suget de sidste rester af troværdighed ud af tchadisk politik.
Forud er gået tre års demokratisk forstillelse. Da Mahamat Déby overtog magten i Tchad efter sin far og landets autokratiske præsident gennem mere end 30 år, lovede han at afholde et demokratisk valg inden for atten måneder. Han sagde også, at han ikke selv ville stille op. Og nu er vi så her: valget er blevet skubbet med yderligere atten måneder, og minsandten om Mahamat Déby ikke er havnet allerøverst på stemmesedlen.
Til gengæld glimrer Yaya Dillo ved sit fravær. Oppositionslederen – der angiveligt også var Déby fætter – blev skuddræbt 28. februar, da hovedkontoret for hans parti blev stormet af sikkerhedsstyrker. Ifølge myndighederne havde Dillo været arkitekten bag et angreb på efterretningstjenesten kort forinden – en anklage som Dillo inden sin død selv nåede at afvise og kalde “politisk motiveret”.
Ud over drabet på Dillo er yderligere to prominente Déby-kritikere blevet bandlyst fra at stille op. Ifølge oppositionen og iagttagere er præsidenten dermed uden reelle modstandere ved det kommende valg. På papiret har han ni konkurrenter, men ingen af dem levnes nævneværdige chancer. Heller ikke Débys egen premierminister, Succès Masra.
Valget i Tchad udstiller Vestens hykleri i Sahel. De seneste års militærkup i Tchads nabolande, Burkina Faso, Mali og Niger, har udløst fordømmelser og sanktioner fra EU, Frankrig, USA – og Danmark. Til gengæld er den politiske udvikling i Tchad blevet forbigået i noget nær tavshed. End ikke mordet på Yaya Dillo fik EU, Frankrig, USA (eller Danmark for den sags skyld) til at reagere.
Årsagen virker simpel. Hvor kuplederne i Burkina Faso, Mali og Niger alle har lagt sig ud med Vesten og i stedet gjort tilnærmelser til Rusland, er Mahamat Idriss Déby Itno forblevet nogenlunde loyal mod den tidligere kolonimagt i Tchad, Frankrig, og den videre vestlige koalition. Déby mødtes med Putin i Moskva i januar, men ellers regnes Tchad for at være Vestens sidste allierede i Sahel.
Det kan godt være, at Déby er en bandit. Men han er vores bandit, åbenbart.