Norge lovgiver om virksomhedsansvar

Flere vestlige lande er på vej med lovgivning om virksomheders ansvar for menneskerettigheder. EU og FN arbejder også på sagen. Menneskeretsorganisationer taler om et historisk momentum

Politikere i en lang række vesteuropæiske lande diskutterer i øjeblikket, hvordan de kan lovgive om virksomhedernes ansvar for overholdelse af menneskerettigheder og ordentlige arbejdsforhold ude i verden. Flere lande har allerede lovgivet mod bl.a. børnearbejde. Omkring 150 millioner børn er ifølge det internationale fagforbund ILO tvunget til at arbejde i stedet for at gå i skole

Foto: Stopchildlabour.org

Derfor skal du bruge 8 minutter på denne artikel:

Mindst 13 europæiske lande har enten lovgivet om virksomheders ansvar for overholdelse af menneskerettighederne eller overvejer at gøre det. Der er tale om et historisk momentum, mener både menneskeretsorganisationer og eksperter

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Som det første land i Skandinavien er Norge gået i gang med at lovgive om virksomheders ansvar for menneskeretskrænkelser og arbejdsforhold i udlandet.  Det fremgår af et nyt lovforslag, som er udarbejdet på initiativ af det norske Storting. 

Hvis forslaget vedtages, får alle norske virksomheder fremover pligt til at undersøge, om deres aktiviteter i udlandet skader menneskerettighederne eller anstændige arbejdsforhold. 

Derudover får de pligt til at svare, hvis forbrugere, NGO’er eller medier stiller spørgsmål om arbejdsvilkår og menneskerettighedsforhold – også hos de norske firmaers underleverandører.

Både danske og internationale menneskerets-organisationer roser forslaget, som de mener er unikt på flere områder. 

Det norske forslag er desuden interessant, fordi det er en del af en omsiggribende europæisk trend. 

Ifølge menneskerettighedsorganisationen Business and Human Rights Resource Centre (BHRRC) har 13 lande enten lovgivet om virksomheders ansvar for overholdelse af menneskerettighederne, er på vej til at gøre det – eller under kraftigt pres fra NGO’er, fagforeninger og progressive virksomheder for at komme i gang.

Der er tale om et historisk momentum, mener både BHRRC, Amnesty International og CBS-forsker Andreas Wieland.  

Det norske lovforslag er udarbejdet af en ekspertgruppe på opdrag fra det norske parlament. Lovforslaget skal nu ud i høring, så der kan komme ændringer senere hen i processen. 

Forslaget indeholder følgende hovedpunkter:

  • Virksomheder bliver forpligtet til at være bekendt med væsentlige risici for negativ påvirkning af grundlæggende menneskerettigheder og anstændige arbejdsforhold, både i deres egen virksomhed og hos underleverandører. 
  • Forpligtelsen gælder i alle tilfælde, hvor der er risiko for tvangsarbejde og andre  slavelignede arbejdsforhold, børnearbejde, diskrimination, manglede respekt for retten til at danne fagforening og føre kollektive forhandlinger eller risiko for helbred, miljø og sikkerhed på arbejdspladsen.
  • Større virksomheder (over 50 ansatte og 70 mio. kr i omsætning eller 35 mio. kr i overskud) har pligt til at udarbejde en forsigtighedsvurdering (due diligence) for at kortlægge, forhindre og begrænse negativ påvirkning af menneskerettigheder og anstændige arbejdsforhold samt redegøre for, hvordan disse risici håndteres.
  • Større virksomheder har pligt til at offentliggøre deres forsigtighedsvurderinger, redegøre for evt. negativ påvirkning af menneskerettigheder og arbejdsforhold, hvad virksomheden har gjort for at rette op, og hvordan virksomheden overvåger forholdene fremover.
  • Større virksomheder skal derudover oplyse om deres struktur, aktiviteter, produktionssted og leverandørkæde. 
  • Alle har ret til få udleveret information om en virksomheds evt. negative påvirkning af  menneskerettigheder eller arbejdsforhold, både i den enkelte virksomhed og i leverandørkæden.
  • Informationen skal være dækkende, sandfærdig og forståelig og udleveres inden for tre uger.
  • Oplysningspligten kan tilsidesættes af hensynet til forretningsstrategier, produktionsmetoder mm. 
  • Hvis virksomheden er bekendt med brud på grundlæggende menneskerettigheder kan oplysninger ikke undtages.
  • Forbrukertilsynet og Markedsrådet fører tilsyn med, at loven overholdes.
  • Overtrædelser af loven straffes med pålæg og i gentagne tilfælde bøde.
  • Manglende udlevering af oplysninger til spørgere kan påklages til Forbrukertilsynet.

Kilde: Etikkinformatjonsudvalget

Unik åbenhed

Det norske forslag får især ros for at kræve en stor grad af åbenhed fra virksomhederne.

Større virksomheder med mere end 50 ansatte skal udarbejde risikovurderinger, hvor de undersøger, hvordan de selv og deres underleverandører påvirker menneskerettigheder og arbejdsforhold i udlandet. Vurderingerne skal offentliggøres og alle virksomheder, store og små, skal være klar til at oplyse offentligheden om deres påvirkning, hvis nogen spørger.

“Det er rigtig positivt, at virksomhederne får pligt til at gøre sig bekendt med risikoen for at påvirke menneskerettigheder  og arbejdstagerrettigheder negativt ude i verden”, siger Sanne Borges, seniorrådgiver om menneskerettigheder og erhverv hos Amnesty International. 

Hun er også meget tilfreds med, at virksomhederne skal oplyse om deres påvirkning af menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, hvis de får konkrete henvendelser, og at større virksomheder skal offentliggøre deres vurderinger.

“Vi mener dog, at den forpligtelse godt kunne udbredes til mange af de små og mellemstore virksomheder, som der er mange af i Norge. Deres samlede fodaftryk ude i verden er faktisk større end de store norske virksomheders,” siger hun.

Hos Business and Human Rights Resource Center er Johannes Blankenbach, repræsentant for Vesteuropa og EU, også begejstret  for det norske krav om åbenhed. 

“Det norske forslag er et stort skridt fremad. Det er meget positivt, at virksomhederne får pligt til at sætte sig ind i – og være åbne om, hvordan de påvirker menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder i hele varekæden,” siger han. 

Johannes Blankenbach roser også det norske forslag for at kræve offentlighed om, hvor forbrugsvarer bliver produceret og for at inddrage begrebet leveløn som en arbejdstagerrettighed.

Mangler domstolsadgang

De to menneskeretsorganisationer mener dog også, at det norske forslag kunne være bedre på nogle punkter. Først og fremmest mener de, at lovforslaget bør omfatte en mulighed for at eventuelle ofre  kan rejse en sag ved det norske retssystem.

“Vores største bekymring er, at loven ikke indeholder nogle bestemmelser om ofrenes rettigheder. Vi så gerne, at loven gav ofre for menneskeretskrænkelser, der måtte involvere virksomheder, mulighed for at anlægge civile søgsmål i Norge,” siger Sanne Borges.

Både hun og Johannes Blankenbach peger desuden på, at det er ret uklart, hvordan den norske lov skal håndhæves. Ifølge lovforslaget skal de statslige organer Forbrukertilsynet og Markedsrådet overvåge, om de norske virksomheder lever op til lovens krav om bl.a. at offentliggøre deres risikovurderinger. 

Hvis en virksomhed ikke lever op til lovens krav, kan tilsynet give påbud eller bøde, men derudover er der ikke umiddelbart nogen sanktionsmuligheder. 

“Det vigtigste er, at ofrene får adgang til at rejse sag i Norge, men tilsynet med loven bør også styrkes,” siger han. 

FAKTA

Så langt er de nået med lovgivningen

Mere end ti europæiske lande diskuterer i øjeblikket, hvordan de kan lovgive om virksomheders ansvar for menneskerettigheder. Frankrig, Holland og Storbritannien har allerede gennemført lovgivning

Europæisk trend

De to menneskeretsorganisationer fremhæver begge den franske lovgivning om virksomhedsansvar som den hidtil stærkeste.

Den blev vedtaget i 2017 og giver netop eventuelle ofre ret til at rejse sag i Frankrig og så kræver loven, at virksomheder handler, hvis de opdager negative konsekvenser af deres aktiviteter i udlandet.

Andre lande har også lovgivet om virksomhedsansvar de senere år. I 2015 vedtog Storbritannien en lov om moderne slaveri og i foråret 2019 vedtog Holland en lov mod børnearbejde.

Den britiske lov gælder kun moderne slaveri i selve Storbritannien, ikke hos eventuelle underleverandører i andre lande. Den hollandske lov handler kun om børnearbejde og ikke andre former for overtrædelser af menneskerettigheder eller arbejdstagerrettigheder. 

Til gengæld gælder det hollandske forbud også underleverandører i andre lande.  

I flere europæiske lande er diskussionen om virksomhedsansvar i fuld gang, men endnu ikke blevet til lovgivning. I Tyskland, Østrig, Schweiz og Danmark har oppositionspartier de seneste år stillet lovforslag, som er på vej gennem de nationale parlamenter med støtte fra især venstrefløjen men også progressive virksomheder, der ønsker fælles regler for alle.  

I andre lande har de siddende regeringer lovet at lovgive om virksomhedsansvar i deres  regeringsgrundlag. Det gælder f.eks. i Italien og Finland. Og i endnu en gruppe lande er regeringerne under voksende pres fra NGO-alliancer og fagforeninger for at lovgive.

Den tiltagende debat om virksomhedsansvar smitter også af på EU. Kort før jul fremsatte det finske formandskab en handlingsplan, der skal skyde gang i arbejdet med en EU-lovgivning på området. Og i FN har et omfattende arbejde med at  forfatte en bindende traktat om menneskerettigheder og erhverv været i gang i flere år. 

Historisk øjeblik

Hos Amnesty International er Sanne Borges overbevist om, at bestræbelserne for at få lovgivet om virksomheders ansvar for menneskerettighederne har nået et vendepunkt. 

“Vi oplever i øjeblikket et internationalt momentum, hvor mange lande ønsker at lovgive om virksomhedsansvar,” siger hun og mener, at det især skyldes et voksende pres nedefra. 

“Der har længe været et stort pres fra NGO-side for at få lovgivet på det her område, men de seneste år er presset vokset markant. Fagforeninger, investorer og en del progressive virksomheder er kommet med og efterspørger nu også lovgivning på området,” siger hun.

Johannes Blankenbach fra Business and Human Rights Resource Centre er enig.

“Vi har en gylden mulighed, et globalt momentum i øjeblikket,” siger han. 

“Storbritannien og Frankrig har været pionererne på det her område. De har vist, at det kan lade sig gøre at lovgive om virksomhedsansvar og det har inspireret en lang række andre lande og også EU”, siger han og understreger, at mere end ti lande i øjeblikket diskuterer mulighederne for at lovgive. 

På EU-plan forventer han især, at det tyske formandskab, som overtager ansvaret i sommeren 2020, vil bære faklen videre.

“En international FN-traktat er klart at foretrække, men det er jo svært at vide, hvordan et sådant internationalt kompromis kommer til at se ud. Det vil under alle omstændigheder tage tid og det samme gælder EU. Så derfor er det glimrende, at landene i første omgang satser på nationale løsninger. Alle undersøgelser viser jo, at frivillighed ikke er nok, når det kommer til at få virksomheder til at optræde ansvarligt ude i verden.”  

Global bevidsthed

På CBS kan lektor Andreas Wieland sagtens genkende billedet.

Han mener, at den stigende interesse i Europa for at lovgive om virksomhedsansvar hænger sammen med en række andre globale trends, blandt andet tendensen til at tage klimaforandringerne alvorligt.

“Tidligere var klimaforandringerne en meget abstrakt ting for de fleste. Men de seneste år er stadig flere begyndt at føle konsekvenserne af den globale opvarmning på egen krop og det har ført til en voksende global bevidsthed, hvor det, der sker 5.000 kilometer væk, ikke længere er så abstrakt” siger han.

Andreas Wieland mener, at denne nye, globale bevidsthed breder sig både hos den almindelige forbruger, blandt politikerne og hos virksomhederne.

“Der er en stærk interesse for bæredygtig produktion, ikke mindst blandt de nye generationer af erhvervsfolk. Det er også en tendens, som vi mærker blandt de studerende. Førhen var effektivisering og Lean-ledelse de hotteste emner blandt de studerende. I dag er det bæredygtighed” siger han. 

“Blandt den nye generation er der helt klart et ønske om at bevæge sig væk fra den gamle lineære forretningsmodel, hvor det bare drejer sig om at producere hurtigere, billigere og mere profitabelt. De er meget mere interesserede i en mere moderne, cirkulær forretningsmodel, hvor man genbruger råvarer, ikke ejer sin egen bil og generelt forbruger mindre og optræder mere miljøvenligt,” siger han. 

Andreas Wieland understreger, at mange virksomheder er længere fremme, end politikerne tror, med hensyn til virksomhedsansvar. 

“Og det er godt, også set ud fra et forretningsmæssigt synspunkt. Der kan være meget at vinde ved at være blandt de første til at udnytte det nye bæredygtighedsmarked –  før kineserne får samme idé,” siger han.

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.