“BIR er med afstand den mest voldelige enhed i Camerouns militær. Og det var de også, da Danmark begyndte at træne dem."
“De ankom til vores hus omkring kl. 11. Der var 30 BIR-soldater, allesammen bevæbnede og maskerede. De sparkede døren op og tog min mand med. De bandt hans t-shirt om øjnene på ham”, fortæller Fatim til Amnesty International.
Soldaterne fra de berygtede camerounske specialstyrker Bataillon d’Intervention Rapide (BIR) mistænkte Fatims mand for at sympatisere med terrorgruppen Boko Haram. De havde hverken beviser eller arrestordre, ifølge Amnesty International, men det afholdt dem ikke fra at storme hjemmet i Fotokol tæt på Camerouns grænse til Nigeria.
Kort efter vendte to soldater tilbage til huset. De ville have penge, men kunne ikke finde nogen.
“En af soldaterne sparkede ud efter mig og ramte min lille datter, jeg havde i armene. Hun skulle på hospitalet, men vi havde ikke penge til det. To uger efter døde hun”.
Nu kan Danwatch fortælle, at samme måned som BIR-soldater stormede Fatims hjem og sårede hendes datter med døden til følge, fik soldater fra samme enhed træning af det danske Frømandskorps.
I marts 2016 rejste 10 frømænd og en tolk til det sydvestlige Cameroun for at træne soldater fra BIR, COPALCO (en maritim specialstyrke i det camerounske militær) samt Nigerias Navy Special Boat Service. Det fremgår af opslag på Forsvarets sociale medier og bliver bekræftet i en aktindsigt til Danwatch.
Det danske engagement i Cameroun fortsatte til 2019, mens træningen af BIR som minimum strakte sig ind i 2017.
Danmarks træning af BIR-soldater i Cameroun møder skarp kritik fra menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch og eksperter, som Danwatch har talt med.
“I virkeligheden minder BIR’s taktikker om Boko Harams. Deres drab, tortur og vilkårlige anholdelser af civile er ikke enkelttilfælde. De sker systematisk”, siger Christopher Roberts, der forsker i vestafrikansk sikkerhedspolitik på University of Calgary i Canada, til Danwatch.
“BIR er med afstand den mest voldelige enhed i Camerouns militær. Og det var de også, da Danmark begyndte at træne dem. På det tidspunkt var der masser af offentlige tilgængelige informationer om alvorlige menneskerettighedskrænkelser begået af BIR. Det burde Danmark have vidst og reageret på”, siger Ilaria Allegrozzi, Cameroun-ekspert hos Human Rights Watch.
Hun har blandt andet skrevet rapporten Human Rights under fire: Attacks and violations in Cameroon’s struggle with Boko Haram for Amnesty International, hvor hun arbejdede på daværende tidspunkt. Den udkom i september 2015, altså et halvt år inden de danske frømænd trænede BIR første gang.
Men på trods af adskillige blinkende alarmlamper i form af flere offentligt tilgængelige menneskerettighedsrapporter og nyhedsartikler om BIR’s overgreb inden 2016, valgte Forsvaret alligevel at træne enheden over flere omgange.
Træningen stod som minimum på indtil 2017, hvor Forsvaret fandt ud af, at samme underenhed i BIR, som blev trænet af Frømandskorpset og Jægerkorpset, også var med til at begå forbrydelser.
“Det har ikke været muligt at afgøre, om der er sammenfald mellem de uddannede personer og de anklagede fra Amnestys Internationals rapport”, skriver Forsvarskommandoen i en redegørelse til Forsvarsministeriet, som Danwatch har fået aktindsigt i.
I samme redegørelse placerer Forsvarskommandoen ansvaret for udvælgelsen af enheder på amerikanerne.
Danwatch har stillet en række spørgsmål til Forsvaret, men de har ikke besvaret dem inden udgivelse.
Historisk har Danmark ikke særlig tætte relationer til Cameroun. Vi har eksempelvis aldrig haft en ambassade i landet. Når Frømandskorpset alligevel har været dernede flere gange siden 2016, handler det først og fremmest om bekæmpelse af pirateri ud for Camerouns kyst i Guineabugten, hvor danske rederier hver dag har skibe sejlende.
Det fortæller Katja Lindskov Jacobsen, seniorforsker på Center for Militære Studier ved Københavns Universitet, hvor hun har særligt fokus på det afrikanske kontinent. I 2017 var hun med Frømandskorpset i Cameroun for at lave feltarbejde til sin forskning.
“Den træning, jeg overværede, var rettet mod antipirateri. Der var et dansk ønske om, at stater i regionen, i dette tilfælde specialstyrker fra Cameroun, gennem kapacitetsopbygning og træning på sigt ville være i stand til at reagere og potentielt afværge piratangreb i Guineabugten”, siger Katja Lindskov Jacobsen.
Kigger man på BIR’s tradition for menneskerettighedskrænkelser, bliver den danske træning imidlertid kontroversiel, mener flere eksperter, Danwatch har talt med.
Ifølge Ilaria Allegrozzi fra Human Rights Watch opererer BIR på direkte ordre fra Camerouns autoritære præsident gennem 40 år, Paul Biya.
“BIR er på en måde en hær i hæren”, siger hun til Danwatch. “Fordi de kun er ansvarlige over for præsidenten, føler de, at de er hævet over loven, og at de kan tillade sig hvad som helst”.
Der er adskillige eksempler på, hvordan lovløsheden gennem årene har ført til både overgreb og drab på civile, herunder kvinder og børn, som Fatim oplevede i Fotokol i marts 2016.
Hvert år siden 2010 har det amerikanske udenrigsministerium nævnt anklager om menneskerettighedsovertrædelser af BIR, herunder tortur og henrettelser uden rettergang, i sine årsrapporter om Cameroun.
I september 2015 udgiver Amnesty International en rapport, der konkluderer, at BIR har været med i en række operationer i det nordlige Cameroun, hvor “tvungne forsvindinger” af hundredvis af mennesker fandt sted. De forsvundne menneskers skæbne er ukendt, herunder mindst 200 mennesker i landsbyerne Magdeme og Doublé.
I marts 2016 bortfører BIR Fatims mand i en operation i det nordlige Cameroun. De vender kort efter tilbage for at kræve penge ud af familien. En BIR soldat sparker Fatims datter, som mister livet to uger senere. Fatim er et dæknavn for at beskytte kvindens identitet.
I marts 2016, træner 10 soldater fra Frømandskorpset for første gang BIR sammen med Camerouns maritime styrker COPALCO og deres nigerianske pendant Nigerian Navy Special Boat Service (NNSBS).
I marts 2017 træner soldater fra Frømandskorpset og to sprogofficerer igen BIR, COPALCO og nigerianske maritime styrker, ifølge en aktindsigt som Danwatch har fået af Forsvarskommandoen, hvor det tillige fremgår, at BIR også modtog træning af Jægerkorpset i samme periode.
I juli 2017 udgiver Amnesty International en omfattende rapport, der dokumenterer systematisk tortur og drab begået af BIR mellem 2013-2017 på to militærbaser i det nordlige Cameroun, ofte uden skyggen af beviser for ofrenes tilknytning til Boko Haram. Det er også i denne rapport, at drabet på “Fatims” datter nævnes.
Frømandskorpsets første træning af BIR i foråret 2016 foregik i forbindelse med Obangame Express, en tilbagevendende militærøvelse ledet af AFRICOM, det amerikanske forsvars Afrika-kommandocentral.
Fra 6. til 24. marts 2016 trænede frømændene i samarbejde med hollandske kolleger BIR på den camerounske enheds base i Idenau i det sydvestlige Cameroun. På programmet var en række øvelser, blandt andet i Close Quarter Battle (CQB), altså kamp på små områder, og i Command and Control (C2), det vil sige ledelse af en militæroperation.
Det fremgår af en aktindsigt, Danwatch har fået hos Forsvarskommandoen.
Under øvelsen besøgte den daværende chef for Specialoperationskommandoen, generalmajor Jørgen Høll, basen i Idenau. I den forbindelse lagde Forsvaret en video fra Cameroun ud på Facebook. I en række klip ser man, hvordan soldater iklædt BIR-uniformer modtager træning af de danske frømænd. En anonym frømand fortæller, at træningen er givet på både land og i vand.
Cirka et års tid efter, i april 2017, var Frømandskorpset tilbage i Cameroun. På Forsvarets Instagram ligger en video, hvor man kan se de danske specialstyrker træne camerounske kollegaer i at borde et piratskib. Øvelsen foregik fra en speedbåd med BIR’s logo og navn på både førerhuset og siden af båden.
Af en aktindsigt fra Forsvarskommandoen og en årsrapport fra Freds- og Stabiliseringsfonden – den tværministerielle fond der hovedsageligt finansierer de danske træningsmissioner fra udviklingsbistanden – fremgår det endvidere, at der også var danske soldater i Cameroun i 2018 og 2019.
Tilsyneladende deltog der ikke BIR-soldater i træningerne i 2018 og 2019.
Selv om udsendelsen af Frømandskorpset til Cameroun officielt kun handlede om “maritim sikkerhed i Guinea-bugten”, gik træningen i virkeligheden ud på dels at forbedre de camerounske styrkers maritime færdigheder og dels at gøre dem bedre til at bekæmpe terrorbevægelsen Boko Haram.
Det fremgår af Forsvarets Facebook-video fra Idenau-basen i 2016, hvor generalmajor Jørgen Høll forklarer, at den danske tilstedeværelse ikke kun handler om at styrke de camerounske soldater i kampen mod Guinea-bugtens pirater. Målet er også at gøre dem bedre til at bekæmpe Boko Harams fremfærd i det nordlige Cameroun.
“Boko Haram har søgt et safe haven i Cameroun. Der har man så mellem Cameroun og Nigeria og deres specialoperationsstyrker lavet et samarbejde, således at man nu bekæmper dem sammen”, siger Jørgen Høll i videoen.
En sløret og anonym dansk frømand ved navn “T” udtrykker det også klart i videoen:
“BIR arbejder oppe i den nordlige sektor mod Boko Haram, og der er en stigende aktivitet deroppe, så det har også medført et behov for at være bedre til at kunne indramme mål, at bevare overraskelsen og så at slå målet. Det har vi brugt en del tid på også. Der har også været fokus på maritime færdigheder, men det har været en cirka 50/50 opdeling af træning på land og maritimt”.
Fortælleren i videoen gør det også klart, at de dansk-trænede enheder skal “trænes i at operere sammen i kampen mod Boko Haram”.
Og denne udlægning af den danske mission i Cameroun overrasker seniorforsker Katja Lindskov Jacobsen.
“Det har måske været vores måde at imødekomme, at Cameroun ikke umiddelbart har haft samme interesse i at lave anti-pirateri, som vi har. Det kan have været en form for kompromis“, siger hun.
“Det har hele tiden været udfordringen, at vi gerne ville træne dem til søs, men Cameroun hellere ville bruge styrkerne mod Boko Haram, som fra deres perspektiv er en større sikkerhedsudfordring end piraterne”.
ØJENVIDNEBERETNINGER
I løbet af Camerouns kamp mod Boko Haram er der blevet dokumenteret flere menneskerettighedskrænkelser udført af den nationale sikkerhedsstyrke. Forbrydelserne omfatter alt fra vilkårlige anholdelser og bortførelser til tortur og endda drab. Handlinger, der ifølge Amnesty ikke kun krænker menneskerettighederne, men også kan udgøre krigsforbrydelser.
Øjenvidneberetningerne kommer fra rapporter udarbejdet af Amnesty International, som du kan finde her og her.
Ifølge Ilaria Allegrozzi fra Human Rights Watch er danskernes fokus på Boko Haram afgørende for sammenkædningen af Danmark og BIR’s overgreb. De fleste og værste af BIRs menneskerettighedsbrud er nemlig sket i forbindelse med bekæmpelsen af netop Boko Haram.
“BIR-soldater har arresteret hundredvis af civile, de mistænker for at være Boko Haram-soldater og sympatisører, ofte uden beviser. Efterfølgende mishandler og torturerer de dem i detentionen”, siger Allegrozzi til Danwatch.
“Menneskerettighedsorganisationer har også påvist, at de fleste anholdte i 2014-2018 blev retsforfulgt ved en militærdomstol under drakoniske anti-terrorlove og dømt til døden i uretfærdige retssager”.
I dette lys kalder Christopher Roberts, der forsker i vestafrikansk sikkerhedspolitik på University of Calgary i Canada, vestlige landes træningsmissioner i Cameroun for en “naiv” og “kontraproduktiv indsats”.
“Støtter man BIR ud over det maritime, støtter man et autoritært, kleptokratisk regime, der gør alt, hvad de kan for at blive ved magten. Præsident Biya bruger BIR til at knuse oppositionen, og under dække af terrorbekæmpelse begår de overgreb på deres egen befolkning. I den forstand har Vesten arbejdet direkte imod menneskerettigheder, demokrati og stabilitet. Og hvad er meningen så?” spørger han.
Danwatch har fået aktindsigt i en redegørelse fra Forsvarskommandoen til Forsvarsministeriet i november 2017, altså syv måneder efter den senest bekræftede træning af BIR.
Her fremgår det blandt andet, at samme underenhed i BIR, som deltog i militærøvelser med Frømandskorpset og Jægerkorpset, også anklages for at have begået overgreb af Amnesty International.
“Amnesty International har i juli 2017 udgivet en rapport om overgreb i Cameroun, hvori den camerounske enhed BIR indgår. Hændelserne, der er rapporteret om, er angiveligt begået af den samme ca. 5-6.000 mand store enhed, som har deltaget i øvelserne Flintlock og Obangame Express”, hedder det i redegørelse fra Forsvarskommandoen.
Samtidig placerer Forsvarskommandoen ansvaret for udvælgelsen af enheder til øvelsen på Danmarks allierede USA:
“Danske enheder har i forbindelse med øvelserne ikke været ansvarlig for udvælgelse og godkendelse af de enheder, der deltager. Dette er håndteret af United States Africa Command”, står der i redegørelsen.
Men selvom den samme underenhed i BIR, som bliver beskyldt for at begå overgreb, er blevet trænet af danske soldater, var det ikke muligt for Forsvaret at finde ud af, om de eksakt samme BIR-soldater, som begik overgrebene, også har været trænet af Danmark, fremgår det endvidere af aktindsigten.
Forsvaret registrerede nemlig ikke, hvem der deltog i træningen.
“Hverken Jægerkorpset eller Frømandskorpset har gennemført løbende registrering af personel fra Battalion Intervention Rapid, der har deltaget i uddannelserne”, står der i redegørelsen.
I redegørelsen tales alvoren ned, fordi der ikke er “sammenfald med Jægerkorpset og Frømandskorpset aktiviteter og anklagerne i Amnesty Internationals rapport, hverken geografisk eller tidsmæssigt”.
Det er på trods af, at rapporten beretter om talrige episoder om tortur og drab på civile, der netop er foregået mellem år 2016 og 2017, hvor den danske træning af BIR stod på – herunder drabet på Fatims to måneder gamle baby, som skete i samme måned som den første danske træning af BIR.
Ifølge Katja Lindskov Jacobsen er alt dette et godt eksempel på, at der kan være en bagside af medaljen, når Danmark vælger at tage på mission med amerikanerne.
“Når vi samarbejder med en partner, som amerikanerne har sagt god for, er det så ensbetydende med, at det også er okay fra et dansk perspektiv eller laver vi vores egne forhåndsvurderinger?” siger Jacobsen.
“Der må man bare sige, at Cameroun og Mali er gode eksempler på, at det er et vigtigt sted at have øget fokus”, tilføjer hun med henvisning til Danwatch afsløring af Forsvarets træning af en specialstyrke i Mali, som efterfølgende begik drab på civile.
Forsvarskommandoen konkluderer i redegørelsen, at man “vil have Amnesty Internationals rapport med i overvejelserne, når fremtidige engagementer i bl.a. Afrika skal udvælges, planlægges og gennemføres”.
Året efter, i 2018, var BIR ikke en del af Forsvarets træningsmission i Cameroun. Danwatch har spurgt Forsvaret, om Danmark har trænet BIR i 2019 – hvor camerounske specialstyrker også modtog dansk træning – men vi har ikke modtaget et svar inden udgivelse.
Danmark er ikke længere involveret i træningen af BIR. USA har også skåret kraftigt ned i sin støtte til Camerouns militær som følge af camerounske styrkers menneskerettighedskrænkelser, selvom mediet The Intercept for nyligt kunne afsløre, at den amerikanske operationsstøtte til BIR fortsatte i det skjulte.
Imens er de camerounske specialstyrker stadig yderst aktive i kampen for at holde diktatoren Paul Biya på tronen i det vestafrikanske land.
Efter masseprotester i 2016-2017 i den vestlige, engelsktalende del af landet lancerede engelsktalende oprørere en væbnet uafhængighedskamp for selvstændighed. Siden efteråret 2017 har oprørerne og regeringsstyrker været involveret i en voldelig borgerkrig, hvor BIR i dag spiller en helt central rolle:
“BIR-soldater fortsætter med at begå krænkelser i dag, nu også i de engelsktalende regioner. BIR-soldater har dræbt, voldtaget og nedbrændt hundredvis af hjem og landsbyer”, forklarer Ilaria Allegrozzi til Danwatch.
Og ifølge Allegrozzi kan Danmark ikke vide sig sikker på, at de BIR-soldater, som Frømandskorpset har trænet, ikke senere er blevet udstationeret i borgerkrigen mod den engelsktalende befolkning.
“Bare fordi Danmark trænede BIR til at kæmpe mod pirater og Boko Haram, betyder det ikke, at de samme soldater ikke bliver udstationeret i de engelsktalende provinser mod separatister. Danmark burde have implementeret en bedre due dilligence-politik (forhåndsresearch). Man har simpelthen valgt at træne den mest voldelige enhed af dem alle”, siger hun.
Christopher Roberts mener heller ikke, at Danmark kan være sikker på, at vi ikke har trænet BIR i færdigheder, som senere kunne bruges mod Camerouns engelsktalende oprører.
“I dag er Boko Haram mindre aktive i det nordlige Cameroun. I stedet er BIRs fokus på borgerkrigen og de engelsktalende oprører. Og det har ført til en dramatisk brutalisering af den konflikt”, siger Roberts til Danwatch.
“Når man træner BIR, så bør man vide, at man ikke kan være sikker på, hvad de bliver brugt til bagefter”, siger han.
FAKTA
Oscar Rothstein
Florian Elabdi
