22. januar 2016

Prisen for europæisk stål

Mineselskaber og regeringen i Mozambique vidste, at adgang til fødevarer og vand var utilstrækkelig, da de i 2010 forflyttede to landsbyer for at udvinde koks fra Benga-minen i Mozambique. Danwatch-undersøgelsen ‘Broken Promises’ bringer reportager fra Mozambique og dokumenterer brud på menneskerettighederne.


Mindst tre af Europas største stål-virksomheder køber koks fra mineselskaber i Tete-provinsen i Mozambique, hvor regeringen og mineselskaber i 2010 forflyttede 736 familier til byerne Cateme og Mualadzi. Ifølge officielle dokumenter som Danwatch er i besiddelse af, vidste mineselskaberne og regeringen allerede dengang, at adgang til mad og vand var utilstrækkelig. Det dokumenterer en ny Danwatch-undersøgelse, ‘Broken Promises’, der desuden indeholder resultater fra en survey til europæiske stålvirksomheder samt interviews med de berørte befolkninger i Cateme og Mualadzi.I dag, fem år senere, lever familierne endnu i Cateme og Mualadzi, langt fra den nærmeste handelsby i boliger, der slår revner. De har ikke mulighed for jobs på den øde egn, og familierne har endnu ikke adgang til tilstrækkelig vand og mad, fortæller Domingo Foguete, hvis familie blev forflyttet i 2010.

“Folk kæmper. Der, hvor vi plejede at bo, havde vi mange muligheder for at arbejde. Vi drev landbrug, solgte mursten, kul og brænde, men her er der ikke nogen, der kan købe det. Hvis du ser dig omkring, vil du se huse uden tag, fordi folk har solgt det for at få en indtægt”, siger Domingo Foguete.

Se billederne og læs historierne om de forflyttede folk i Mualadzi her.

Virksomheder og regering har ansvaret

Mozambique producerede i 2013 7,5 millioner tons koks, der anvendes i stålproduktion, og landet er verdens femtestørste eksportør af koks. Europa efterspørger mere og mere kul, særligt til Tyskland og Storbritannien, og i 2013 importerede de europæiske lande tilsammen over 40 millioner tons koks.

Stålvirksomhederne Thyssenkrupp og Tata Steel bekræfter over for Danwatch, at de køber koks fra Benga-minen, hvor sidstnævnte desuden ejer 35 procent.

Både Mozambiques regering og mineselskaberne, der flyttede flere end 1000 mennesker fra deres hjem, er ansvarlige for brud på menneskerettighederne. Men det er stålvirksomhederne, der køber koks fra minerne også, påpeger forsker i politisk økonomi og naturressourcer på Eduardo Mondlane Universitet i Maputo, Dr. Jose Macuane.

Retten til mad, vand og en anstændig bolig er en menneskeret, særligt i forbindelse med forflyttelse af hele samfund, ifølge FN’s Retningslinjer om Menneskerettigheder og Erhvervsliv.

“Dette er dybest set et spørgsmål om rettigheder. Ifølge national lov skal virksomheder genoprette eller forbedre levevilkår for den berørte befolkning, og regeringen skal sikre, at det sker, men Mozambiques regering har ikke vist sig særlig effektiv i den henseende”, siger Dr. Jose Macuane til Danwatch.

Ingen af de europæiske stål-virksomheder, der køber koks fra Mozambique har været villige til at kommentere direkte på konklusionerne i denne undersøgelse.

Læs hele undersøgelsen, ‘Broken Promises’, her.

Mød de mennesker, der er blevet forflyttet til Mualadzi i Tete-provinsen i Mozambique. De kæmper med mangel på vand, mad og arbejde og mangel på kompensation, efter regeringen og mineselskaber har forflyttet dem, fordi deres jord skal bruges til kulminedrift. Se filmen ‘Promised Land’.

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercrosschevron-down