SKRAPPE METODER: “Vis dine hænder”, råber hviderussiske grænsevagter, da de pågriber en gruppe migranter på vej gennem Hviderusland i april 2018. Grænsevagterne er udstyret med patrulje- og overvågningsudstyr fra EU.
Gennem mange år har Hviderusland været et transitland for flygtninge, der har rejst fra de tidligere sovjetstater til europæiske lande, primært Polen, for at søge asyl. De fleste flygtninge kommer fra Rusland, særligt Tjetjenien.
Af samme årsag har EU prioriteret at forsyne myndigheder i landene langs EUs østlige grænser med træning og udstyr til grænsekontrol for at forhindre ulovlig migration. Det betyder, at EU har forsynet de hviderussiske grænsemyndigheder med overvågningskameraer samt patruljekøretøjer og -både for bedre at kunne opspore de mennesker, der krydser grænserne.
Grænsekontrollen, der har modtaget udstyret, har dog været involveret i tilbagesendelse af flygtninge i strid med deres rettigheder i både 2017 og 2018.
Videomateriale af myndighedernes håndtering af gennemrejsende migranter i Hviderusland vækker bekymring for, at EU indirekte er medvirkende til krænkelser af menneskerettigheder.
Ifølge grænsemyndighederne, så håndterede betjentene i det konkrete videomateriale situationen i “streng overensstemmelse med loven”.
I maj 2018 lagde den hviderussiske grænsekomite en video på Youtube, der viste, hvordan de tilbageholdt en gruppe af afghanske og indiske migranter, der havde krydset grænsen til Hviderusland ulovligt i deres forsøg på at nå frem til EUs grænser.
Videoen viser, hvordan hætteklædte grænsevagter på aggressiv vis tilbageholder migranterne, i en operation, som Hviderusland selv siger bliver udført i samarbejde med den russiske sikkerhedstjeneste, FSB.
En anden video offentliggjort i april 2018 viser en hviderussisk grænsevagt, der løber mod en bil på en vejstrækning tæt på Minsk. Inde i bilen sidder migranter, der tilsyneladende er ubevæbnede. Grænsevagten råber med løftet pistol at migranterne skal vise deres hænder, hvorefter han smadrer bilruden med pistolen. Derefter hiver han og en anden grænsevagt migranterne ud af bilen og placerer dem i vejkanten med ansigtet nedad iført håndjern.
Martin Lemberg-Pedersen, assisterende professor i Global Refugee Studies ved Aalborg Universitet, mener, at videoen burde “vække bekymring” blandt EU-ledere, der har udstyret/udrustet grænsevagterne med patrulje- og overvågningsudstyr.
“Videoerne er skræmmende at se. Hvis det er sådan, det hviderussiske grænsepoliti opfører sig overfor migranter, så udstyrer/udruster EU og dets medlemslande et regime, der udfører en “Skyd først, spørg senere”-praksis over for migranter og flygtninge”, siger Lemberg-Pedersen.
Om håndteringen af personerne i bilen, skriver talsperson for State Border Committee of the Republic of Belarus, Anton Bychkovskiyi, en mail til Danwatch, at alt foregik i overensstemmelse med loven:
“Grænsevagterne fik informationer om, at enkelte personer i bilen havde begået alvorlig kriminalitet relateret til menneskehandel og illegal migration. Men da der endnu ikke var foretaget forhør, var det ikke muligt at identificere, hvem der ofre, ansvarlige og medvirkende til sådanne alvorlige forbrydelser”.
Migranterne og flygtningene i bilerne er ikke de eneste, der har været udsat for den grove behandling fra de hviderussiske grænsevagter.
Flygtninge fra Tjetjenien, en russisk republik, hvor menneskerettighedsorganisationer og medier har dokumenteret tortur og forsvindinger, er også blevet krænket.
I en rapport om Hviderusland mellem 2017 og 2018 fastslår Amnesty International, at Hviderusland mangler “et fungerende asyl-system og har gentagne gange udleveret individer, der har søgt international beskyttelse til myndigheder i lande, hvor de var i fare for tortur og mishandling”.
Danwatch og research-netværket, the Organized Crime and Corruption Reporting Project (OCCRP) har undersøgt to sager, hvor tjetjenske flygtninge bliver tilbageholdt af hviderussiske grænsevagter, der ignorerer deres anmodning om asyl, og derefter sender dem tilbage til Rusland.
Denne praksis er direkte modstridende med international flygtningelovgivning, forklarer Josephine Liebl, chef for Det Europæiske Råd for Flygtninge og Personer i Eksil (ECRE).
“Nationer har pligt til at udbyde adgang til asyl-procedurer for dem, der søger beskyttelse under international lov såvel som EU-regelsæt for asyl. Landene har pligt til at informere mennesker med behov for beskyttelse om deres mulighed for at søge asyl samt straks at registrere de ansøgninger, der kommer”, siger Josephine Liebl.
Udleveringen af tjetjenere til de russiske myndigheder er også en krænkelse af det såkaldte princip om “non-refoulement”, som er grundstenen af den internationale beskyttelse af flygtninge og internationale menneskerettigheder, forklarer Josephine Liebl.
“Det er forbudt for nationer at flytte eller fjerne individer fra deres jurisdiktion, når der er væsentlige grunde til at tro, at en person ville være i risiko for uoprettelig skade ved at vende tilbage, herunder forfølgelse, tortur, mishandling og andre alvorlige menneskerettighedskrænkelser”, siger Liebl.
Ifølge Liebl krænker Hviderusland disse principper.
“Selvom vi ikke kender til de præcise omstændigheder for sagen, så er opførslen fra Hvideruslands grænsevagter, der udleverer tjetjenere til de russiske myndigheder uden mulighed for at kræve asyl i Hviderusland, en krænkelse af princippet om non-refoulement”.
I deres iver efter at holde flygtninge- og migrantstrømmen til EU-landene nede støtter EU-ledere i stigende grad regeringer, der krænker menneskerettighederne, siger Martin Lemberg-Pedersen. Eksempelvis med finansiering af udstyr til grænsekontrol.
“At EU kritiseres for at støtte politistater eller stater med renomme for ikke at overholde menneskerettighederne med udstyr til grænsekontrol er ikke nyt. Alligevel har europæiske lande gennem det sidste årti valgt ikke alene at fortsætte, men faktisk at optrappe støtten til en række problematiske regimer i stedet for at stoppe”, siger Lemberg-Pedersen og nævner som eksempler Egypten, Libyen, Algeriet, Marokko, Tyrkiet og Saudi-Arabien.
“Det kommer derfor til at virke frygtelig meget som vinduespynt, når EU bliver ved med at tale om grundlæggende rettigheder, alt imens de optrapper deres engagement i lande og regimer, der handler i direkte strid med selvsamme rettigheder”, siger Lemberg-Pedersen.
I løbet af natten mellem den 8. og 9. juni 2017 blev Murad Amriev, en tjetjensk MMA-kæmper, mishandlet af hviderussiske grænsevagter ved grænseposten “Veselokva”, der er beliggende på den hviderussiske side af grænsen til Ukraine, hvilket er den samme grænsestrækning, hvor udstyr til overvågning har været finansieret af EU.
Den nat, ifølge rapporter fra Human Rights Watch, flygtede Amriev fra forfølgelse i Rusland. Den 4. juni var han blevet tilbageholdt på en politistation i 48 timer af politiet i Brjansk-regionen under mistanke om dokumentfalsk. Om morgenen den 6. juni havde politiet ikke sigtet Amriev, og han var derfor, ifølge sin advokat, juridisk fri til at gå.
En gruppe af tjetjenske politibetjente ankom dog til stationen og påstod, at de var kommet for at arrestere Amriev. Amriev fortalte sin advokat, at han genkendte en mand iblandt dem, der havde tortureret ham i 2013, da han blev tilbageholdt i to dage og tortureret af betjente, der var ude efter information om hans storebror, der var flygtet fra Tjetjenien flere år tidligere.
Han blev lagt i håndjern og sat fast til en radiator. I denne stilling, siddende på det kolde gulv, tilbragte han seks timer. Han forespørgsler om vand, mad og at komme på toilettet blev ignoreret. Derudover blev han ikke fortalt, hvorfor man behandlede ham sådan, selvom han aldrig havde kæmpet imod, men havde indordnet sig efter alle ordrer.
Tidligt om morgenen den 9. juni blev Amriev udleveret til politiet og bragt til den lille hviderussiske by, Dobrush. I løbet af dagen ankom Amrievs advokat og nogle TV-reportere også. Sidstnævnte optog en video af ham inde på politistationen. I videoen kan man høre ham råbe fra vinduet i hans detentions-celle, at hans anmodning om asyl bliver ignoreret.
APPEL: Fra et detentions-center i Hviderusland råber Murad Amriev til advokater og TV-reportere, at han ønsker at søge om international beskyttelse i Hviderusland. I stedet blev han sendt tilbage til sine forfølgere i Rusland.
Ifølge Nasta Loika blev Amriev udleveret til den russiske sikkerhedstjeneste senere samme dag.
I en dokumentarfilm om begivenhederne fortæller Amriev, at han selv efter 4-5 måneder stadig ikke rigtig kan mærke sine hænder på grund af den måde, som han var lagt i håndjern.
ØDELAGTE NERVER: Amriev forklarer, at han har problemer med at mærke sine egne hænder. En ukrainsk læge har sagt, at hans nerver er blevet ødelagt af at være lagt i håndjern i mange timer.
Nasta Loika tilføjer, at hans ryg også gjorde ondt efter den tid, han tilbragte på gulvet i “Veselovka”. Hun mener ikke, at grænsevagterne havde nogen grund til at lægge ham i håndjern, fordi han ikke kæmpede imod og adlød ordrerne.
“I øvrigt var begrundelsen for at pågribe ham ikke terrorisme, men en anklage om dokumentfalsk. Endelig kan en så nedværdigende behandling, som det er at holde en person i håndjern på et betongulv i seks timer ikke retfærdiggøres”.
Nasta hjalp Murad med at skrive klager, og grænsekomiteen læste klagen men fandt ingen krænkelser i den.
Nasta tilføjer, at “generelt set har grænsevagterne de samme problemer som alle andre sikkerhedstjenester i Hviderusland: De ved ikke, hvordan de skal sikre rettigheder ved procedurer ved grænsen. De fortæller aldrig folk om deres rettigheder, pligter eller grundlaget for pågribelse”.
I en mail skriver talsperson for de hviderussiske grænsemyndigheder, Anton Bychkovskiy:
“Vedrørende inspektioner ved check points og tilbageholdelse af personer ved grænsen har alle grænsevagter ageret i overensstemmelse med loven og de procedurer, som loven tilskriver dem. Dette er også almen praksis ved europæiske og globale grænser. Hvis personer har grund til at mene, at de er blev fejlagtigt behandlet, så har de ret til at klage, hvilket vil blive undersøgt. Dette gælder også Murad Amriev”.
Amriev er ikke den eneste flygtninge fra Tjetjenien, der har fået sine rettigheder krænket af grænsevagter fra den hviderussiske grænsekomite.
Imran Salamov og hans familie er russiske statsborgere af tjetjensk herkomst, og i marts 2017 forlod de Tjetjenien af frygt for forfølgelse af republikkens myndigheder. Som mange tjetjenere før dem, styrede de mod den hviderussiske by Brest, hvorfra de havde planlagt at rejse til Polen og søge om asyl. Det lykkedes dem dog kun at nå til Brest.
Familien ankom til byen den 21. marts, og i løbet af de næste otte dage forsøgte de otte gange at søge om asyl i Polen. Ifølge den hviderussiske NGO “Human Constanta”, som hjalp familien med asylforhandlingerne, blev de ignoreret af de polske grænsevagter og hver gang sendt tilbage til Hviderusland.
Tidligt om morgenen den 5. april gik Imran og hans familie gennem en paskontrol ved den hviderussiske grænsepost ved en togstation i Brest. De havde gennemgået proceduren otte gange før for at få lov at tage toget til Polen. Men denne morgen måtte Imran ikke forlade Hviderusland. Ifølge Human Constantas pressemeddelelse, annullerede grænsevagterne et udgangsstempel, der var sat i hans pas blot et par minutter forinden, og i 40 minutter afhørte de ham om hans ophold i Hviderusland. Derefter blev Imran løsladt. Det hele gentog sig dagen efter.
“Grænsemyndighederne (SBC red.) har ingen ret til at forbyde nogen udgang fra Hviderusland uden væsentlige begrundelser”, siger Nasta Loika, medstifter af Human Constanta.
Næste gang Imran og hans familie forsøgte at forlade Hviderusland for Polen var om morgenen den 13. april. Som sædvanlig gik de gennem paskontrollen ved togstationen. Denne gang blev Imran pågrebet af grænsevagter og kort efter udleveret til politiet.
Som det senere blev afsløret, anlagde den tjetjenske sikkerhedstjeneste om aftenen den 5. april 2017 en sag mod Imran, hvor de anklagede ham for at hjælpe et medlem af en ulovlig, bevæbnet gruppe, og senere satte de ham på international eftersøgningsliste. Ifølge dokumenter sendt fra Tjetjenien til de hviderussiske myndigheder, bestod hans forbrydelse i at købe ti sæt undertøj, to par sko og mad til et formodet medlem af en ulovlig, bevæbnet gruppe.
Politiet besluttede sig for at udvise Imran til Rusland og at tilbageholde ham op til udvisningen. Mens han var i detention, søgte Imrad om international beskyttelse i Hviderusland med den begrundelse, at han ville blive tortureret i Tjetjenien. I slutningen af august 2017 blev hans ansøgning afvist. Derefter havde Imran 15 dage til at anke dommen. Ifølge hviderussisk lovgivning kunne myndighederne i denne periode ikke udvise ham af landet. Trods det blev Imran, i strid med loven, udvist to dage før udløbet af sigtet.
Ifølge Amnesty International er det, på trods af at Imrans “advokat og hustru mødtes med ham på politiets hovedkontor i Grosnyj den 11. september, ikke sidenhen lykkedes at lokalisere ham, og myndighederne påstår, at han ikke er i deres varetægt.”
Nasta Loika siger, at hun “ikke kender til de konkrete årsager til de to tilfælde, hvor Imran Salamov blev nægtet udgang fra Hviderusland”, men hendes gæt er, at “det kan være sket i overensstemmelse med en aftale med den hviderussiske migrationstjeneste og herunder en aftale med tjetjenske myndigheder”.
“Man kan sige, at grænsevagterne tilsyneladende har krænket Imrans rettigheder, men det er umuligt at sige, at de er direkte ansvarlige for hans forsvinden i Tjetjenien”, tilføjer Nasta.
Denne undersøgelse er finansieret af et legat fra IJ4EU-fonden.
Emilie Ekeberg
