Nikolaj Houmann Mortensen
Charlotte Aagaard29. maj 2019 er et Mærsk-skib ved at blive lastet i verdens travleste containerhavn i Shanghai. De titusindvis af containere skal fragtes til en række vidt forskellige destinationer. Og en af dem skal sejles til Sudans største havneby Port Sudan. Men der er noget mistænkeligt ved lasten i netop den container. Indholdet stemmer muligvis ikke overens med de oplysninger, som Mærsk har registreret. Så rederiets alarmsystem går i gang.
I Sudan har en prodemokratisk bevægelse på det her tidspunkt vind i sejlene. Igennem et halvt år har fredelige demonstranter og aktivister fyldt gader og pladser i protest mod landets mangeårige diktator og den militærjunta, der afløser ham undervejs. Hundredvis er blevet fængslet og tortureret af myndighederne. Og det skal alt sammen vise sig at kulminere tre dage efter Mærsk-skibets afrejse, da regimet lader paramilitære grupper angribe de prodemokratiske protestlejre og slå mere end 120 civile demonstranter ihjel.
Tilbage i Shanghais havn er Mærsk-containeren blevet registreret som mistænkelig. Normalt ville det føre til, at den bliver stoppet. Men der sker tilsyneladende en fejl, for containeren kommer alligevel ombord på skibet med kurs mod den nordøstafrikanske kyst og Port Sudan.
Torturens top-5
Mærsk vil ikke fortælle Danwatch, præcis hvordan det gik til. Men på et tidspunkt inden containeren når kunden i Sudan, gør rederiets screeningssystemer endnu engang opmærksom på noget mistænkeligt ved lasten.
Mærsk-containeren bliver undersøgt igen. Og det viser sig, at den indeholder 5.000 elektriske knipler – sorte plast- og metalkøller, der foruden at kunne anvendes som slagvåben også kan give meget kraftfulde elektriske stød.
Mens for eksempel strømpistoler – de såkaldte tasere, der særligt anvendes af amerikansk politi – virker ved at lamme sit offer, så virker elektriske knipler først og fremmest ved at frembringe voldsom smerte. I og med at stødene ikke efterlader sig synlige mærker på huden, gør det dem til et oplagte værktøjer til tortur. Derfor lister Amnesty International også den elektriske knippel som én af fem moderne torturinstrumenter, som bør forbydes på verdensplan. Ligesom EU i dets Antitortur-Forordning eksplicit nævner den elektriske knippel under varer, “der kan anvendes til tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf”.
“Elektriske knipler er meget oplagte til misbrug og anvendes til tortur og mishandling af fanger i mange dele af verden”, fortæller Patrick Wilcken, der forsker i våbenkontrol for Amnesty International i Storbritannien.
Sådan har vi gjort
Danwatch har søgt en række aktindsigter i overtrædelser af eksport- og våbenlovgivningen, og vi har i den forbindelse fået indsigt i en bøde, som Bagmandspolitiet har givet Mærsk for at overtræde Våbenloven.
Fordi Mærsk har accepteret bøden, og sagen ikke har været for retten, er den ikke tidligere nået medierne. Og fordi sagen ikke har været for retten, har det heller ikke været muligt for Danwatch at få indsigt i andre dokumenter om sagen. Bagmandspolitiet har også afvist at kommentere på den konkrete sag.
Mærsk har ikke villet oplyse Danwatch, hvem der havde bestilt de elektriske knipler, hvem der har afsendt dem, eller hvem der har produceret dem.
Gennem havnedokumenter, skibstracking-data og med hjælp fra blandt andre organisationen Shipbreaking Platform har Danwatch forsøgt at spore den konkrete container og dens oprindelige konnossement eller ‘Bill of Lading’, som er det dokument, der bør angive containerens indhold. Det er imidlertid ikke lykkedes, blandt andet fordi Mærsk ikke har villet oplyse, hvilke konkrete skibe, der har fragtet lasten.
“De har ikke nogen legitim rolle at spille for politi og myndigheder”, siger han.
Bøde fra bagmandspolitiet
Danwatch er kun kommet på sporet af sagen her, fordi vi har søgt en række aktindsigter i overtrædelser af dansk våben- og eksportlovgivning. I den forbindelse fik vi indsigt i en bøde, som Bagmandspolitiet har givet Mærsk i februar 2020 for at have sejlet de elektriske knipler til Sudan.
Mærsk har overtrådt Våbenloven, fordi det ikke er tilladt at transportere “varer, der kan anvendes til henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf” til Sudan.
Mærsk erkender at have betalt de 75.000 kroner, som bøden var på, men det har derudover ikke været muligt at få indsigt i andre akter om sagen fra danske myndigheder eller at få Bagmandspolitiet til at kommentere sagen.
Mærsk har sendt Danwatch en kort skriftlig udtalelse, som langt fra besvarer alle vores spørgsmål til sagen. Her understreger rederiet, at man opdagede containeren med kniplerne, da skibet var på vej til Sudan, og at Mærsk derpå selv kontaktede dansk politi.
Containeren blev aldrig overleveret til kunden, som ifølge Mærsk var et sudanesisk selskab, og de elektriske knipler blev ifølge Mærsk sejlet videre fra Port Sudan og afskaffet på en måde, som rederiet ikke vil uddybe yderligere.
“Mærsk tog alle de nødvendige skridt for at sikre, at lasten ikke blev udleveret til det sudanesiske selskab men videreeksporteret ud af Sudan og bortskaffet på lovlig vis”, skriver Mærsks pressechef Christian Kjærgaard-Winther til Danwatch.
Formildende omstændigheder
Ifølge flere eksperter har Mærsk handlet korrekt, efter at de har opdaget fejlen og de elektriske knipler i lasten. Men fordi rederiet har transporteret kniplerne ud af Kina og til Sudan, har Mærsk stadig forbrudt sig på den danske våbenlov. Loven tillægger nemlig transportøren et ansvar for at kontrollere lasten, forklarer Lars Brodersen, indehaver af advokatfirmaet TradeCompliance.dk, som rådgiver virksomheder i overholdelse af eksportkontrol- og sanktionslovgivning.
“Det er transportvirksomhedens ansvar at kontrollere, at man ikke overtræder lovgivningen med det, man sejler med, i forhold til de involverede afsender- og modtagerlande”.
“Men det bliver så en formildende omstændighed, at Mærsk tilsyneladende selv opdager overtrædelsen, anmelder den og aldrig får leveret varerne til kunden i Sudan”, siger Lars Brodersen og tilføjer, at det sidste formodentlig har haft den effekt, at bøden er blevet nedsat.
Smerte der eksploderer i kroppen
I Sudan har militær og politi en lang tradition for at anvende elektricitet – heriblandt elektriske knipler – på civile demonstranter og politiske fanger. Under protesterne i månederne op til Mærsks transport har menneskerettighedsorganisationer også indsamlet en lang række vidneudsagn fra fredelige demonstranter, studenteraktivister og skolelærere, som er blevet angrebet og tortureret med elektriske knipler af politi og sikkerhedsstyrker.
Danwatch har været i kontakt med flere sudanesiske organisationer, som arbejder med ofre for tortur, bl.a. med elektricitet. De færreste af torturofrene ønsker at tale med journalister om deres oplevelser. Vi har imidlertid talt med en britisk journalist, som sammen med en sudanesisk kollega blev tortureret med elektriske knipler af sudanesisk militær efter at være blevet beskyldt for at være spioner, da de dækkede Darfur-regionen i 2017.
Det virker mærkeligt, at de ikke vil oplyse, hvem køberen af kniplerne var - der er i høj grad brug for gennemsigtighed på det her område
“Det gør ikke bare ondt, dér hvor kniplen rør din krop. Det er en smerte, som eksploderer igennem hele kroppen. Fra toppen af hovedet til dine tæer. Det får dine tænder til at klappe sammen”, fortæller den britiske journalist, som ikke vil have sit navn frem, fordi han ikke vil have, at hans børn skal kunne læse om hans tortur på nettet.
“At blive udsat for elektriske stød på den måde efterlader nogle permanente psykiske ar. Når jeg taler om det nu, begynder jeg at svede og adrenalinen pumper helt vildt. Når jeg går mere ned i det, er det som om, min krop genoplever smerten fra dengang”, siger han.
Vil ikke afsløre kunden
Mærsk vil ikke oplyse Danwatch, hvem der havde bestilt de elektriske knipler men blot, at det var “et sudanesisk selskab”. Pressechef Christian Kjærgaard-Winther henviser i en mail til, at det handler om Mærsks principper om kundefortrolighed. Han svarer ikke på Danwatchs spørgsmål, om de principper også gælder, når kunden bryder loven og Mærsks retningslinjer.
Det undrer flere eksperter på området.
“Hvis Mærsk selv har meldt sig til politiet og sørget for, at varerne aldrig nåede frem, så har de jo håndteret fejltagelsen forbilledligt. Derfor virker det mærkeligt, at de ikke vil oplyse, hvem køberen af kniplerne var – der er i høj grad brug for gennemsigtighed på det her område”, lyder det i en udtalelse til Danwatch fra britiske Omega Research Foundation, som er førende specialister i at efterforske handel med torturinstrumenter og ‘mindre-dødelige våben’.
Ifølge eksperter fra blandt andet Omega er 5.000 knipler så stor en mængde, at Mærsks kunde næppe alene har været et privat sikkerhedsfirma. Med al sandsynlighed var kunden én af en række offentlig-private sudanesiske selskaber, der køber ind på vegne af sudanesiske myndigheder, og flere peger på, at det er mest plausibelt, at slutbrugeren var sudanesisk politi.
“På baggrund af min forskning og erfaring vil jeg sige, at de elektriske knipler hovedsagligt anvendes af politiet eller hemmelige tjenester i Sudan – ikke så meget af militæret”, fortæller Nasif Ahmed, der er sudanesisk menneskerettighedsadvokat og forfatter til bogen ‘Torture in Sudan 1989-2016’.
“De bruges som regel mod civile demonstranter på gaden og som torturinstrumenter i sikkerhedstjenesternes detentionscentre”, siger han.
Billig tortur
Elektriske knipler er blevet mere og mere populære blandt en række autoritære regimer i løbet af de seneste år – blandt andet fordi de er virkelig billige. Ifølge Omega Research Foundation kan du anskaffe dig omtrent 40 elektriske knipler for den pris, som en enkelt af de amerikanske betjentes strømpistoler koster.
Kniplerne har særligt været produceret i blandt andet Rusland og Østeuropa, og USA producerer lignende instrumenter til eget marked. Men ifølge Omega og Amnesty er det langt fra overraskende, at Mærsk har sejlet kniplerne fra havnen i Shanghai – for det er særligt Kina og Taiwan, som har skruet op for eksporten af elektriske knipler og andet udstyr, der betegnes som torturinstrumenter, over de seneste år.
Omega og Amnesty har blandt andet dokumenteret, at elektriske knipler fra Kina er blevet anvendt af politi i Ghana, Senegal, Egypten, Madagaskar og Vietnam. I en fælles rapport fra 2014 opgjorde de to organisationer, at mere end 130 kinesiske firmaer er involveret i produktion, salg og eksport af torturredskaber – hvilket er næsten en femdobling i forhold til ti år inden.
“Samtidig har vi set en stigning i tilstedeværelsen af de her firmaer på alverdens våbenmesser – også i Europa. Til den slags begivenheder bliver torturinstrumenter i stigende grad fremvist og promoveret nu”, beretter Omega Research Foundation til Danwatch.
Af moderne torturinstrumenter kan der være tale om køller med metalpigge på, ekstra tunge fodlænker eller veste, benklæder og håndjern, som kan give offeret elektriske stød med en fjernbetjening.
Købes billigt på Amazon
Mens en del af det nævnte udstyr er ulovligt i Europa, så er de elektriske knipler stadig lovlige at anskaffe sig af privatpersoner i eksempelvis Frankrig.
Danwatch har også fundet en række forskellige slags elektriske knipler for ned til 5 dollar stykket i den kinesiske internethandel Alibaba og lidt dyrere hos amerikanske Amazon.
I EU’s Antitortur-Forordning er elektriske knipler nævnt som et våben, der kræver eksporttilladelse for videresalg til udlandet. Men forordningen lægger kun ansvar på eksportøren og ikke på selve transportøren, så det er kun i henhold til den danske våbenlov, at Mærsk som rederi bliver straffet.
I så godt som resten af verden er handlen med sådanne ‘mindre-dødelige våben’ stort set ikke reguleret, lyder det fra både Omega Research Foundation og Amnesty International. Og det er ekstremt sjældent, at en sag som Mærsks transport af knipler til Sudan bliver opdaget, siger de.
”Et af hovedproblemerne er, hvor uigennemsigtig handlen er – det er vanskeligt, hvis ikke umuligt, at spore, hvad der foregår på grund af manglende transparens på virksomheds- og told-niveau”, siger Patrick Wilcken fra Amnesty.
Danmark bør lægge bøder frem
Både Amnesty International og Omega mener derfor, at der bør gøres mere for at skabe åbenhed på området – og at danske myndigheder for eksempel burde rapportere om bøden til Mærsk, så den slags sager ikke kun når offentligheden i sjældne tilfælde, hvis et medie er heldige med en aktindsigtsanmodning.
At sagerne bør lægges frem for offentligheden støttes blandt andet af, at det ikke har en voldsomt afskrækkende effekt på virksomhederne alene at modtage en bøde på 75.000 kroner som straf for at have transporteret 5.000 våben ulovligt, mener Patrick Wilcken fra Amnesty.
Lars Brodersen fra TradeCompliance mener heller ikke, at frygten for bøder er danske virksomheders hovedmotivation for at overholde eksportlovgivningen.
”Det er min helt klare erfaring, at det historisk set ikke er bøderne, som skaber det primære incitament i europæisk eksportkontrol. Det er de ikke høje nok til”, siger han.
“Det handler mere om, at man i forhold til myndigheder og omverden ønsker at fremstå som en seriøs og ordentlig virksomhed med styr på tingene. Man vil for alt i verden undgå en shitstorm i pressen, hvor man kan komme til at fremstå som useriøs og uetisk”.
Både Omega Research Foundation og Amnesty International foreslår derfor de danske myndigheder at offentliggøre regelmæssige rapporter om brud på eksport- og våbenlovgivningen som for eksempel, når Mærsk får en bøde som i dette tilfælde.
Danwatch har henvendt sig til Justitsministeriet for at høre justitsminister Nick Hækkerup (S), om regeringen kunne forestille sig at arbejde for en større grad af gennemsigtighed på området. Men efter seks dage uden svar vendte hans presserådgiver tilbage og meddelte, at det ikke ville blive muligt at få en kommentar til sagen.
For Mærsk er sagen udtryk for, at deres screeningsystemer virker efter hensigten.
“Selvom der var tale om en menneskelig fejl, så slipper vores systemer, der opdagede lasten, den ikke ude af syne af den grund”, skriver pressechef Christian Kjærgaard-Winther.
“Dette er et eksempel på, at vi tager ansvar, og at systemerne virker”.
