Køber du spidskommen fra Kina, ris fra Indien eller chili fra Sydøstasien?
Det er blandt de fødevarer, hvor den danske pesticidkontrol de seneste fem år har fundet flest markante overskridelser af grænseværdierne for pesticidrester.
Det viser en opgørelse, som Danwatch har lavet på baggrund af pesticidrapporter fra DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsen.
Ud af i alt 9.109 analyserede fødevareprøver, som både er udtaget som almindelige stikprøver og på baggrund af konkret mistanke, viste 465 prøver et indhold af pesticider, der var problematisk.
Enten overskred prøverne de tilladte grænseværdier markant, og/eller vurderede DTU Fødevareinstituttet, at indholdet var “sundhedsmæssigt uacceptable” samt “farligt”. Sidste gruppe tæller 140 prøver.
Kai Bester, professor i miljøvidenskab på Aarhus Universitet, er ikke i tvivl om, at den slags fødevarer ikke burde kunne findes på det danske marked.
”Hvis jeg tog min forbrugerhat på, ville jeg sige, at en enkelt er for meget. Jeg vil ikke spise noget, som er sundhedsfarligt,” siger han.
Forbrugerpolitisk rådgiver Maja Effersøe Khan fra Forbrugerrådet Tænk kalder tallet for “uheldigt”. Alligevel kommer det ikke bag på hende, at de tre fødevarer, der topper listen, hovedsageligt kommer fra lande uden for EU.
“Det tyder på, at der er en højere risiko, når man handler uden for EU. Det tror jeg også, at myndighederne er opmærksomme på. Men fødevarer på det danske eller europæiske marked skal både være sikre for forbrugerne og lovlige, uanset hvor de kommer fra,” siger hun og tilføjer, at det netop understreger, hvor vigtigt det er, at vi har en fødevarekontrol, der fungerer.
Sanktioner
Blandt de 465 problematiske prøver var spidskommen den hyppigst optrædende med 65 prøver. Herefter fulgte ris med 54 prøver og chili med 37 prøver.
Det er vigtigt at bemærke, at den samme fødevare kan tælle flere gange i opgørelsen. En fødevare kan nemlig indeholde rester af flere pesticider. Myndighederne tester derfor også for kombinationer af sprøjtemidler, hvilket betyder, at én fødevare kan have flere signifikante overskridelser, hvis den er behandlet med flere pesticider.
For eksempel optræder et enkelt parti spidskommen fra Kina ni gange i Fødevarestyrelsens tal, fordi der blev fundet overskridelser af ni forskellige pesticider i samme parti.
Når myndighederne taler om signifikante overskridelser af pesticidgrænser, betyder det, at analytisk usikkerhed er udelukket, og i nogle tilfælde kan der være en sundhedsmæssig risiko ved at indtage fødevaren. I de tilfælde følger Fødevarestyrelsen op over for den ansvarlige virksomhed og kan iværksætte sanktioner.
Når en overskridelse er signifikant, må fødevaren heller ikke længere sælges og bliver trukket tilbage fra markedet. Men først hvis den akutte referencedosis (ARfD) overskrides, skal produktet også tilbagekaldes fra forbrugerne.
ARfD angiver den mængde af et pesticid, som kan indtages i forbindelse med et enkelt måltid eller over et døgn uden sundhedsrisiko.
I modsætning til de øvrige eksperter mener professor i miljøkemi på Københavns Universitet Nina Cedergreen, at tallene fra Danwatchs opgørelse kan anskues som en god nyhed. For det viser, at systemet virker, mener hun og henviser til, at mange af de fødevarer med en risiko for sundhedsfare, netop bliver opdaget gennem EU’s varslingssystem for fødevarer (RASFF).
”Så jeg synes, at vi har et system, som virkelig gør det sikkert,” siger hun.
Ikke godkendte fylder stadig
Danwatchs optælling viser også, at kun ét ud af de ti hyppigst optrædende pesticider i prøver med overskridelser er godkendt i EU. Og det pesticid, der ubestridt optræder mest, er det omstridte insektmiddel chlorpyrifos.
Sprøjtemidlet er, som Danwatch tidligere har skrevet, blevet sat i forbindelse med autisme, ADHD og lavere IQ hos børn. I 2019 blev stoffet forbudt i EU, men som Danwatch tidligere på året viste, findes stoffet stadig i fødevarer på det danske marked.
I Danwatchs opgørelse kommer langt de fleste fødevarer med indhold af ulovlige pesticider fra landbrug uden for EU.
At ni ud af ti af de mest anvendte pesticider i prøver med overskridelser ikke er tilladt i EU, giver stof til eftertanke, mener forbrugerpolitisk rådgiver Maja Effersøe Khan. Hun ser det som udtryk for, at et EU-forbud ikke nødvendigvis er en garanti for, at rester af pesticider ikke ender i fødevarer, der bliver solgt inden for EU.
“Når vi i EU har taget stilling til, at det ikke må være der, så er der en god grund til det,” siger hun og lufter idéen om at “tænke mere globalt”, når det kommer til forbud mod bestemte pesticider.
Køb dansk
I begyndelsen af 2025 udgav DTU Fødevareinstitut og Fødevarestyrelsen en samlet rapport over pesticidrester i fødevarer fra 2018 til 2022. To procent af de omkring 9000 prøver, som blev taget i perioden, indeholdt overskridelser. 1,1 procent havde signifikante overskridelser.
Helt generelt fandt man færre pesticidrester i danskproducerede produkter sammenlignet med udenlandske, og ved at vælge danskproducerede fødevarer i stedet for udenlandske kan man ifølge rapporten halvere sit pesticidindtag.
Dertil lød konklusionen, at rester pesticider i vores fødevarer ”generelt udgør en ubetydelig sundhedsmæssig risiko.”
I Danwatchs opgørelse fra 2021-2025 af fødevarer med signifikante overskridelse var kun seks prøver ud af 465 fra danske landbrug. En enkelt prøve blev vurderet som ”sundhedsmæssig uacceptabel”.
Nina Cedergreen maner til ro og opfordrer til at købe dansk:
”Europæisk set er der faktisk også rigtig godt styr på det. Og så er der nogle steder ude i verden, som ikke rigtig ved, hvad de laver. Så må man jo bare udelukke det.”
Forbrugerrådet Tænk opfordrer til at købe økologisk og ellers vælge et dansk alternativ, når det er muligt, hvis man vil minimere sit indtag af pesticidrester.
“Og så skal vi kunne forvente, at vi både har et kontrolsystem, lovgivning og en forbrugerbeskyttelse generelt, som tager sig af de her udfordringer, og som altid overvejer, om man gør tilstrækkeligt, eller om der er mere, der kan gøres,” siger forbrugerpolitisk rådgiver Maja Effersøe Khan.