Fem år efter forbud: Giftigt stof er stadig i vores fødevarer

Det skulle være slut med fund af chlorpyrifos i frugt og grønt, da EU’s fødevaremyndighed EFSA besluttede, at stoffet ikke længere måtte anvendes i EU fra den 16. april 2020.

Men fem år senere florerer de farlige pesticider stadig på det danske marked. Senest i 2024 fandt DTU’s kontrol 12 fødevarer med chlorpyrifos i Danmark, som jo altså er forbudt, fordi det er skadeligt for mennesker at indtage.

“Det sker tit, at der er problemer med at udfase pesticider”, siger professor Kai Bester på miljøvidenskab på Aarhus Universitet.

Sektionsleder for Kemi og Fødevarekvalitet i Fødevarestyrelsen, Jannik Elmegaard er enig med professoren, men mener, at “reglerne er gode nok”:

“Der er tilsyneladende producenter i især tredjelande, der ikke sikrer, at de afgrøder, der sælges til EU, overholder de i EU fastsatte grænseværdier. Der bør derfor fra EU’s side lægges pres på tredjelande for at overholde EU-reglerne”, skriver Jannik Elmegaard i en mail til Danwatch.

Selvom stoffet er ulovligt i EU, kommer det altså stadig til europæiske butikker fra lande udenfor EU, hvor stoffet fortsat er lovligt. Men kontrollerne fra DTU viser også, at chlorpyrifos fortsat findes i fødevarer fra lande inden for EU’s grænser. 

Danwatch har lavet en søgning i RASFF, som er EU’s varslingssystem for fødevarer, der viser, at myndigheder på tværs af EU har fundet chlorpyrifos i 76 kontroller siden 2020, hvor stoffet blev forbudt. 

26 af disse stikprøver har fundet chlorpyrifos i frugt eller grønt, der er produceret i et EU-land. 

De største danske supermarkeder forbyder chlorpyrifos

“Helt uacceptabelt”, mener Jannik Elmegaard fra Fødevarestyrelsen:

“Det er selvfølgelig helt uacceptabelt, at der fortsat dukker fund af chlorpyrifos op i den danske pesticidkontrol. Stoffet har været forbudt i fem år, og der må derfor ikke findes rester af stoffet i afgrøder på det danske marked og på EU-markedet”. 

Ulovligt brug og import

Når et ulovligt pesticid fortsat dukker op i frugt og grønt, der altså også sælges i danske butikker, kan det skyldes flere ting: Eksempelvis, at stoffet stadig findes i jorden, og derfor viser sig som rester i pesticidkontrollen. Andre gange dukker det op i fødevarer, der er importeret fra lande, som fortsat tillader brugen af pesticidet.

“Men som sagt, så må der ikke være indhold af chlorpyrifos, hverken i produkter fra andre EU-lande, danskdyrkede afgrøder eller i produkter fra tredjelande”, lyder det fra Jannik Elmegaard.

En tredje forklaring kan være, at sprøjtemidlet bliver brugt ulovligt. Professor Kai Bester er ikke i tvivl om, at der i tilfældet med chlorpyrifos er tale om, at stoffet anvendes på trods af forbud:

“Der er stadigvæk folk som bruger dette stof, og det er selvfølgelig ikke i orden. Den eneste vej ud er skarp kontrol, og at myndighederne tilbageviser fødevarer, som ikke er i overensstemmelse med nuværende lov”.

Så hvordan kan Fødevarestyrelsen garantere danskerne, at der ikke findes forbudte pesticider i deres frugt og grønt? 

Dét svarer Jannik Elmegaard ikke på, men skriver i en mail: 

“Fødevarestyrelsen udtager løbende hele året prøver af frugt og grønt til pesticidkontrol, som analyseres for bl.a. chlorpyrifos. Fødevarestyrelsens pesticidkontrol er en stikprøvekontrol, som sammenholdes med virksomhedernes egenkontrol”. 

Elmegaard peger på, at ansvaret ligger hos importørerne:

“Danske butikker kan ikke lovligt købe frugt og grønt med chlorpyrifos. Frugt og grønt med indhold af chlorpyrifos er netop ikke lovligt. Den importør, der leverer frugt og grønt til danske butikker, skal sikre, at produkterne overholder pesticidlovgivningen”.

Skader små børns hjerner

Chlorpyrifos tilhører en gruppe af stoffer kaldet organofosfater, der angriber nervesystemet hos insekter, og derfor har stoffet været et populært insektmiddel i hele verden siden midten af 1960’erne. 

I 2006 blev stoffet forbudt at anvende i landbruget i Danmark, og i april 2020 blev chlorpyrifos endegyldigt forbudt i EU. Selvom stoffet har været ulovligt i Danmark i mange år, kunne Danwatch i 2019 alligevel afsløre, at chlorpyrifos findes i kroppen hos de fleste danskere. 

Forskere anklagede dengang chlorpyrifos for at skade nervesystemet og dermed også hjernen hos særligt fostre og små børn, og stoffet er blevet kædet sammen med ADHD, autisme og lavere IQ hos børn.

Sprøjtemiddel i vores frugt gør børn dummere

236 tilladelser til forbudte stoffer

Selvom et pesticid er forbudt at anvende i EU, kan enkelte lande godt vælge at give dispensation til, at landbruget må bruge stoffet alligevel. I januar 2023 udgav miljøorganisationen Pesticide Action Network (PAN) Europe en rapport, der viste, at EU’s medlemslande fra 2019 til 2022 har givet 236 dispensationer til i alt 14 pesticider, der ikke længere er tilladte at bruge i EU, fordi de er skadelige for miljøet og mennesker. Ét af dem er chlorpyrifos.

På listen over lande, der har givet flest dispensationer til de forbudte stoffer, ligger Danmark i den absolutte top. Danske myndigheder har således givet 17 dispensationer til brug af ulovlige pesticider – kun overgået af Finland og Frankrig med hhv. 18 og 20 dispensationer.  

I Danmark topper sprøjtemidlet Diquat, som er det aktive stof i ukrudtsmidlet Reglone, der mistænkes af forskere for at give skader på hjernen som eksempelvis Parkinsons og derfor blev forbudt i maj 2019. Alligevel gav Miljøstyrelsen dispensation til brug af stoffet i purløg i 2024.

EU har forbudt det, fordi det kan give hjerneskader, men det sprøjtes stadig på danske marker

I et mailsvar fra Miljøstyrelsen lyder det:

“Miljøstyrelsen giver kun dispensation, hvis en grundig risikovurdering viser, at der er sikker anvendelse for både menneskers sundhed og miljø. Der kan være krav om lavere dosering, afstand til naboer og andre skærpede krav. Hvis der er alternativer til anvendelse af det forbudte pesticid, så gives en dispensation ikke”.

Vi har bedt miljøminister Magnus Heunicke (S) om en kommentar til den danske tredjeplads over lande, der giver flest dispensationer til forbudte sprøjtemidler, og i et skriftligt svar lyder det:

”Vi skal væk fra at give dispensationer, og det er slet ikke i orden, at Danmark tidligere har været blandt de lande, som har givet flest dispensationer til pesticider, der er forbudt i EU”, skriver ministeren og påpeger, at dispensationerne som en del af en ny sprøjtemiddelstrategi allerede er nedbragt til tre i 2023. 

Læs mere om Miljøstyrelsens dispensationer på deres hjemmeside.