I de seneste knap 500 dage har mindst fire skibe fyldt med russisk olie sejlet gennem Storebælt hvert eneste døgn.
Der er tale om 898 forskellige tankskibe, der har sejlet mere end 2400 gange under Storebæltsbroen.
Skibene har sejlet med i omegnen af 1,4 milliarder tønder olie og brændstof, som har haft en værdi på mindst 770 milliarder kroner.
Det viser beregninger, som Michelle Bockmann, chefanalytiker hos det britiske maritime analyseinstitut Lloyd’s List Intelligence, har udarbejdet for Danwatch og Information.
Det er første gang, der er lavet en samlet beregning over, hvor meget russisk olie, der eksporteres via de danske farvande.
Lloyds beregninger suppleres af analyser fra den internationale tænketank Centre for Research on Energy and Clean Air (CREA), der har set på både mængden af olieprodukterne og prisen.
Værdien af olieprodukterne overstiger samtidig Ruslands militærbudget for 2023, der lød på 750 milliarder kroner.
Det øgede pres på danske farvande fra Ruslands olieeksport øger risikoen for en alvorlig havmiljøulykke og får nu forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) til at reagere.
”Jeg vil sammen med forligskredsen drøfte løsningsmuligheder for at løfte havmiljøberedskabet. Det er min forventning, at der kan træffes en beslutning på området i løbet af sommeren”, siger Troels Lund Poulsen til Danwatch og Information
Søfartsstyrelsen bekræfter, at den også har registreret knap 2400 tankskibe på vej fra Rusland gennem Storebælt siden 2023, ligesom Lloyd’s List Intelligence beregninger viser.
Rigsrevisionen revsede det danske havmiljøberedskab i en rapport fra januar, hvor det blev kritiseret for ikke at leve op til hverken nationale eller internationale standarder.
Beredskabet kan ifølge Rigsrevisionen ikke engang leve op til anbefalingerne om at kunne bekæmpe olieudslip på op til 5.000 tons.
Supertankerne med russisk olie sejler med 100.000 tons olie i lasten.
Danmark råder kun over fire miljøskibe, der blev vurderet til at være forældede, allerede da de blev taget i drift i 1996.
Tilstanden hos beredskabet gør forsvarsanalytiker Jens Wenzel Kristoffersen fra Nordic Defence Analysis bekymret. Han efterspørger snarlig handling.
“En udskydelse af dette valg vil kunne få uoverstigelige konsekvenser for Danmark i form af en forureningsulykke. Og man kan nok ikke vente for lang tid, da det uanset, hvilken løsning man vælger, vil tage kortere eller længere tid at opbygge“, siger han.
Jens Wenzel Kristoffersen er orlogskaptajn og har selv stået i spidsen for en af Forsvarets miljøenheder.
Mængden af skibe overrasker også lektor i statskundskab på Aarhus Universitet, Jakob Tolstrup, som forsker i Ruslands udenrigspolitik.
”Vi vidste godt, at Rusland har gjort meget ud af at gøre sig uafhængig af at transportere olie gennem Ukraine, hvilket de begyndte på allerede i 00’erne, men jeg vil sige, at jeg stadig er overrasket over mængden”, siger han.
Opgørelser viser, at den russiske olietransport via Storebælt og Øresund udgør en tredjedel af Ruslands samlede olieeksport, og at trafikken er stigende. Ifølge Reuters blev cirka 60 procent af den russiske olieeksport i februar sejlet via de danske farvande.
Som Danwatch tidligere har fortalt, så har der været en række tilfælde med tankskibe med russisk olie i danske farvande, der kunne være endt galt. Herunder motorstop og kollisioner.
Det gælder blandt andet skibene Canis Power og Varvara, der fik motorstop i travle søveje, mens de var propfyldt med fejl. Det var blandt andet fejl i brandslukningssystemer og olietanke.
Derudover kolliderede tankskibet Andromeda Star med et andet skib lige syd for København, heldigvis uden store konsekvenser.
Mange af skibene med russisk olie siger også nej til at lade danske lodser gå ombord og navigere, hvilket ellers anbefales af den internationale søfartsorganisation under FN, IMO, netop for at undgå ulykker.
De danske lodsforeninger har flere gange advaret om, at det stigende pres fra den russiske olieeksport vil ende i en ulykke, og at den kan ske hvert øjeblik.
Mikael Pedersen, formand for Danske Lodser, har sagt, at:
”En ulykke i Storebælt med et udslip af 100.000 tons råolie vil formentlig betyde, at meget få medier og politikere vil bekymre sig om Nordic Waste eller Cheminova i mange år fremover”.
Bekymringen fra lodserne skyldes også, at en stor andel af supertankerne fra Ruslands såkaldte skyggeflåde siger nej til at lade danske lodser navigere dem gennem vores snævre havstræder.
Den voksende skyggeflåde består af gamle, slidte tankskibe, som er ældre end 15 år, og som bruges til at omgå sanktionerne, der blev indført mod Rusland efter invasionen af Ukraine, som Danwatch tidligere har afsløret sammen med Financial Times.
Skyggeflåden sejler ofte på forsikringspapirer fra det russiske forsikringsselskab Ingosstrakh, der har en ‘sanktionsklausul’ i sine kontrakter, som kan betyde at forsikringsselskabet annullerer dækningen i tilfælde af en ulykke, hvis fartøjet sejler med sanktionsbelagt olie. I det tilfælde vil det russiske forsikringsselskab ikke dække for oprensningen af olie.
Ifølge CREA’s analyse er gennemsnitsalderen for alle tankskibe, der sejler gennem Danmark med russisk olie, 15 år.
Fra den anden lodsforening, Danish Maritime Pilots, frygter man ligeledes, at et skib på afveje vil sejle ind i infrastruktur såsom broer, ligesom det for nyligt er set i USA. Foreningens formand, Lars Sigvardt, har tidligere sagt, at de her skibe udsætter Danmark for risiko “hver eneste dag”:
“En risiko for en stor miljøkatastrofe, som vi alle kommer til at betale, og en risiko for, at vores infrastruktur bryder sammen”, advarer han.
Forsvarsanalytiker Jens Wenzel Kristoffersen deler lodsforeningernes bekymring over en potentielt katastrofal ulykke og siger, at det er et “spørgsmål om tid”, før ulykken sker.
”Det er selvfølgelig også grænsende til det uansvarlige, at der ikke er et tilstrækkeligt og tidsvarende beredskab i Danmark, såfremt ulykken skulle ske”, siger han.
I Rigsrevisionens kritik går en af punkterne på, at Danmark ikke har kapacitet til at oprense efter et olieudslip, og den kritik er Jens Wenzel Kristoffersen enig i.
”Vi så en ulykke i Sverige i efteråret med færgen Marco Polo, som blot er et mindre skib med langt mindre mængder af olie ombord end et tankskib. Her var det ellers gode svenske beredskab temmelig udfordret både til søs og langs kysten”, siger han.
Efter ulykken i Sverige måtte svensk beredskab kæmpe med at rydde noget i omegnen af 25 tons olie op. Det blev kaldt den ”største operation i moderne tid” for Sveriges kystvagt.
Siden 2023 har Rusland til sammenligning sejlet 200 millioner tons olie og brændstof gennem Danmark.
”I sidste ende kræver dette handling, og her taler jeg om snarlig politisk handling, såfremt Danmark selv eller ved anden hjælp, skal kunne håndtere en forurening. Det være sig olie- eller kemikalie forurening. Og denne handling kan ikke vente for lang tid”, siger Jens Wenzel.
Læs Danwatch og Financial Times afsløring om Skyggeflåden her:
I et notat fra Rigsrevisionen fra maj 2024 står der, at forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) er ved at få rettet op på beredskabet og har bedt Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) om at skaffe nye miljøfartøjer hurtigst muligt.
Det har han underrettet kredsen bag forsvarsforliget om. Han slår hermed også fast, at Danmark ikke kan vente på at få nye miljøfartøjer til 2032, som det lige nu er planlagt.
Men Danwatch og Informations afsløring om mængden af russisk olie, der krydser Storebælt, får nu alligevel Troels Lund Poulsen til at reagere på det store behov for at bedre beredskab på området.
”Jeg ser med stor alvor på udfordringerne for Forsvarsministeriets havmiljøberedskab. Forsvarsministeriets evne til at bekæmpe olie- og kemikalieforurening af havet udgør en afgørende samfundsopgave”, siger forsvarsministeren.
Han anerkender samtidig, at ”det er ingen hemmelighed, at Forsvarets miljøskibe er teknisk udfordrede grundet alder og deraf følgende nedslidning”.
Danmark kan i tilfælde af et olieudslip bede om hjælp fra allierede i Østersøen og Nordsøen, som vi har samarbejdsaftaler med, men vi er samtidig forpligtet til at kunne stille et selvstændigt beredskab.
Men som det fremgår af Rigsrevisionens kritik, så lever beredskabet ikke op til de krav, der er for samarbejdsaftalerne.
”Jeg tager Rigsrevisionens kritik meget alvorligt og har derfor bedt om en undersøgelse af mulige tiltag til styrkelse af havmiljøberedskabet på kort såvel som lang sigt”, lyder det fra forsvarsministeren.
