Del af en undersøgelse
Denne artikel er en del af undersøgelsen Skyggeflåden
- Den russiske skyggeflåde er ifølge eksperter og politikere Ruslands modsvar på vestlige sanktioner. Skibe sejler med olie fra Rusland, uden at vestlige myndigheder kan følge med i, hvad der foregår. På den måde kan olien blive solgt for mere, end hvad det sanktionsbestemte prisloft tillader.
- Skyggeflåden består hovedsageligt af ældre tankskibe, der er blevet opkøbt over de seneste to år af selskaber, der er svære at gennemskue. De sejler nærmest udelukkende med russisk olie, og så er de indregistreret i lande uden for EU og G7-landene.
- Som regel har skibene uigennemskuelige ejerforhold og ukendt, tvivlsom eller ikkevestlig forsikring såsom forsikringsselskaber i Rusland. Det har blandt andet ført til britiske og amerikanske sanktioner, der specifikt navngiver flere russiske forsikringsselskaber.
- Skibene har ofte flagstat i lande med mindre kontrol som eksempelvis Cameroon eller militærdiktaturet Gabon i Afrika, men kan også operere fra flagstater som Panama, Liberia eller Vietnam og flere endnu. Skibene skifter ofte navn og flag, fordi de ofte skifter ejere. Det skyldes ifølge eksperter, at man mudrer sporet til de egentlige ejere.
- De store tankskibe sejler dagligt gennem Danmark og Storebælt, fordi det er den eneste vej ud for de fuldt lastede tankskibe, når de kommer fra de store russiske oliehavne omkring Sankt Petersborg.
- Statsledere som statsminister Mette Frederiksen har italesat skyggeflåden som en stor bekymring og et problem, som Vesten er nødt til at håndtere. Derfor er NATO-skibe også blevet indsat i Østersøen for at overvåge og beskytte området mod oliekatastrofer og sabotage mod undersøiske kabler.
- Kilder: Lloyd's List Intelligence, CREA, Kyiv School of Economics, OFSI, OFAC
Flere af Forsvarets brændstofleverandører handler stadig med russiske selskaber.
Derfor kan knap to millioner liter flybrændstof til en værdi af op mod 17,5 millioner kroner være sendt fra Rusland og endt hos det danske flyvevåben.
Det kunne Danwatch og Ekstra Bladet fortælle lørdag.
Det skyldes, at Forsvaret har købt brændstof af flere leverandører, der enten handler direkte fra Rusland eller indirekte gennem et selskab i Indien, der er delvist ejet af det sanktionerede russisk selskab Rosneft.
Det drejer sig om olieselskabet BP, lufthavnen i Istanbul og det tyrkiske forsvar, der har leveret de i alt knap to millioner liter brændstof.
Det får forsvarsordførerne fra Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti til at rejse hård kritik.
“Det er bare ikke i orden. Det skal der selvfølgelig kigges på. Og Forsvaret bør også kunne finde ud af, at der kan være tale om russisk olie”, siger Danmarksdemokraternes Lise Bech. Hun tilføjer:
“Ingen har interesse i, at pengene kan ende hos Putin. Vi forsøger at gøre os fri af russisk gas, og så skal vi naturligvis heller ikke købe russisk brændstof. Det kan simpelthen ikke være rigtigt”.
Hun kritiserer derudover Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses (FMI) mangelfulde kontrol med brændstoffets oprindelse. Det kræver ifølge hende en kortlægning af, hvor stort omfanget reelt er.
“Jeg foreslår en undersøgelse, der skal kortlægge hvor stort problemet er”, siger hun til Danwatch og Ekstra Bladet.
Fra Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen er kritikken ligeledes hård, og han foreslår, at Forsvarsministeriet og FMI undersøger sagen.
“Det afgørende for mig, er om Forsvarsministeriet har vidst, at det kunne være russisk olie, eller om de ikke har vidst det. Har de vidst det, er det et stort problem. Hvis de ikke har, har de været i god tro, men tydeligt ikke undersøgt tingene til bunds”. Han tilføjer:
“Det har de så mulighed for at gøre nu, efter jeres afdækning. Og det vil jeg anbefale Forsvarsministeriet at gøre. For i Dansk Folkeparti er vi ikke interesseret i, at vi køber russisk olie, og indirekte finansierer endlösung-krigen i Ukraine”, siger han.
Samtidig opfordrer han ”kraftigt” FMI til at ændre procedure vedrørende kontrol af brændstoffets oprindelse.
“Jeg er sikker på, at FMI vil kigge leverancerne igennem oven på den her afsløring. Gør de ikke det, er der for alvor noget galt. Men jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at de ikke gør det”, siger han.