Åbner i en ny fane
Tøj og tekstil12/01/2016

Hvad ved du om produktionen af det tøj, du tager på om morgenen?

Dokumentarfilmen Design With Dignity kigger nærmere på designeres ansvar og mulighed for at påvirke produktionen af det tøj, de har på tegnebrættet. I filmen kan du møde Danwatchs researcher Sarah Dieckmann, der har lavet undersøgelsen 'Børne- og tvangsarbejde i vores bomuld'. Her svarer hun på, hvorfor netop bomuld er en problematisk vare at handle med.
Danwatch er et undersøgende medie. Vi afslører, hvordan danske virksomheder og andre magtfulde aktører påvirker mennesker, miljø og klima i verden. Vi dokumenterer brud på love, konventioner og etiske retningslinjer og viser konsekvenserne.
Hvad er de største problemer med bomuldsproduktion?

Produktionen af konventionel bomuld bruger store mængder pesticider og rigtig meget vand, så det har en stor miljøpåvirkning. Derudover er børnearbejde relativt udbredt i dyrkningen og forarbejdningen af bomuld og også tvangsarbejde, f.eks. i Usbekistan hvor studerende og offentligt ansatte sendes ud i bomuldsmarkerne under pres fra regeringen.

Hvorfor er det så svært at vide, hvor bomuld i dansk tekstil kommer fra?

Bomuld handles mange gange på sin vej fra mark til tøjstativet i danske butikker, og bomuld fra forskellige lokaliteter blandes undervejs. Derfor ved kun få danske tøjfirmaer hvor deres bomuld kommer fra.

Sørger danske tøjfirmaer for, at der er ordentlige forhold i produktionen af deres tøj?

Ifølge FN’s retningslinjer om menneskerettigheder og erhvervsliv skal tøjfirmaer forholde sig til, hvordan deres aktiviteter påvirker menneskerettighederne helt ud i begyndelsen af deres varekæde, og gøre hvad de kan for at undgå eller mindske negativ indflydelse på menneskerettigheder. I forhold til bomuld fra Usbekistan er der nogle danske virksomheder, der stiller krav til deres leverandører om, at bomuld ikke må komme fra Usbekistan.

Læs Danwatch-undersøgelsen ‘Børne- og tvangsarbejde i vores bomuld‘.

Eller se filmen Design With Dignity

Gå ikke glip af den næste afsløring.
Få vores nyhedsbrev

Få ugens historier fra Danwatch direkte i din indbakke hver søndag.

Nedenfor kan du tilvælge vores månedlige tematiske nyhedsbreve.

Uanset hvor mange, du vælger, skriver vi højst til dig tre gange om ugen.