Del af en undersøgelse
Denne artikel er en del af undersøgelsen Skyggesiden af modebranchen
- Modebranchen i Danmark og verden vokser sig kun større, og i dag står den samlet for op mod 8 procent af de globale CO2-udledninger. En borger i EU køber i gennemsnit 19 kilo tøj, sko og husholdningstekstiler om året, og i Danmark ligger det gennemsnitlige forbrug på 40 kilo årligt.
- Men bag den høje produktion og det store forbrug gemmer sig flere problemer. Der er kummerlige arbejdsforhold på fabrikker, produktionen forurener det lokale miljø og natur, og branchen genererer millioner ton tekstilaffald hvert år, som affalds- og genbrugssektoren forsøger at håndtere. En stor del af tekstilaffaldet og genbrugstøjet ender fortsat med at blive sendt til forbrænding eller eksporteret til lande i Østeuropa, Afrika og Asien.
- EU forsøger at regulere modebranchen med ny lovgivning, der forventes at træde i kraft fra 2027. Det stiller blandt andet krav til, at produkter skal designes og produceres med henblik på et mindre aftryk på miljøet, og at tekstilvirksomheder skal finansiere indsamling og håndtering af tekstilaffaldet.
Tvungen ulønnet overarbejde og søndagsvagter, trusler mod at ytre sig, usikre ansættelsesforhold og lønninger på 30 kroner om dagen uden nogen fordele.
Det er nogle af de problemer, der er på en række fabrikker i Myanmar, der leverer produkter til den danske modegigant Bestseller herunder de populære mærker Vero Moda og Only.
Det fortæller den burmesiske fagforeningsleder og menneskerettighedsaktivist Khaing Zar Aung til Danwatch. I sin rolle som formand for Myanmars industriarbejderforbund, Industrial Workers Federation of Myanmar (IWFM), har hun viden om forholdene på fire fabrikker, som Bestseller samarbejder med.
Hun opfordrer til, at Bestseller pauser eller stopper sin tilstedeværelse i Myanmar. Ved at fortsætte med at købe varer, er tøjmærker ifølge hende med til at finansiere undertrykkelsen i landet.
“Vores undersøgelse og informationer viser med al tydelighed, at Bestseller ikke er i stand til at lave en ordentlig due diligence, og multinationale virksomheders investeringer og produktion i Myanmar – herunder modemærker, der køber fra myanmarske beklædningsfabrikker – er uacceptabelt”, siger hun.
Ifølge Khaing Zar Aung er der en udbredt frygt og usikkerhed blandt arbejdere og fagforeningsfolk, der bliver truet med alvorlige strafferetlige sanktioner, hvis de forsøger at organisere sig, løse arbejdskonflikter og overvåge overtrædelser på arbejdspladserne.
“Det er umuligt for virksomheder at være sikker på, at forholdene er ordentlige på fabrikkerne, fordi fagforeningerne brutalt forfølges under militærregimet, og arbejdstagere, der forsøger at organisere sig i frie og uafhængige fagforeninger, risikerer at blive fængslet, tortureret og dræbt af militæret”, siger hun.
Også FN’s Udviklingsprogram (UNDP) satte i sommer fokus på de problematiske forhold i beklædnings- og tøjindustrien i Myanmar. En rapport fra FN-organet peger på problemer med stagnerende lønninger, forværrede arbejdsforhold, høj forekomst af fysiske og psykiske helbredsproblemer og udbredte krænkelser af arbejdstagerrettigheder.
UNDP har undersøgt forholdene for arbejdere på fabrikker i regionerne Yangon og Bago, der tilsammen huser størstedelen af beklædnings- og tøjfabrikker i Myanmar. Det er ikke opgivet, hvilke fabrikker arbejderne er tilknyttet, og det er derfor ikke til at sige, om det er nogle af de fabrikker, som Bestseller samarbejder med. Ifølge Bestsellers liste over fabrikker, de indkøber tøj fra, ligger 20 ud af de 23 fabrikker dog i regionerne Yangon og Bago.
Rapporten fra UNDP viser, at der er en stor forskel mellem, hvad arbejdere i industrien tjener, og hvad der kræves for at dække helt grundlæggende leveomkostninger. I gennemsnit har arbejderne ifølge rapporten en løn på omkring 1000 danske kroner om måneden. Derudover beretter FN-rapporten også om, at den daglige gennemsnitlige arbejdstid er på 12 timer, og i nogle tilfælde er der folk, der arbejder op til 21 timer. Over halvdelen af de 667 respondenter i rapporten fortæller, at de har fået fysiske skader på grund af arbejdet eller lider af stress. 20 procent oplever åndedrætsbesvær og 35 procent oplever øjenbelastning.
Blodige angreb og arrestationer
Problemerne i tekstilindustrien sker på et bagtæppe af en flerårig konflikt i Myanmar, der begyndte med et blodigt militærkup i 2021, der udløste en borgerkrig med væbnede modstandsgrupper og etniske militser. Tusinder er blevet dræbt, og millioner er blevet fordrevet, og militærjuntaens angreb er kun taget til. Ifølge FN’s Menneskerettighedskontor (OHCHR) er der dokumenteret mindst 7.100 civile dødsfald og over 29.000 politiske anholdelser siden kuppet.
Myanmars militær har i stigende grad benyttet sig af luftangreb, og ifølge OHCHR er angrebene bevidst målrettet civile og civile mål, herunder markeder, skoler, hjem, tilbedelsessteder og lejre for fordrevne personer. Senest i begyndelsen af oktober blev en festival ramt af angreb i det centrale Myanmar, hvor mindst 26 mennesker mistede livet, og over 40 blev såret. Angrebet blev udført af en motordrevet paraglider, der kastede bomber ned over menneskemængden i syv minutter.
“Grusomheder som udenretslige henrettelser, lemlæstelse og udbredt ødelæggelse af ejendom er blevet dokumenteret, ligesom brugen af luftangreb uden et tydeligt militært mål, hvilket rejser alvorlig bekymring for krigsforbrydelser”, udtalte OHCHR i forbindelse med angrebet.
Militærkuppet i 2021 blev ikke kun et vendepunkt for Myanmar og dets befolkning. Det blev et vendepunkt for beklædnings- og tekstilindustrien samt fagbevægelsen, der i årene forinden havde vokset sig stærkere.
Siden 2021 er der blevet slået hårdt ned på fagforeninger og civilsamfundsorganisationer, der kæmper for social retfærdighed og arbejdstagerrettigheder, og den forværrede krise i landet har gjort arbejdsforholdene dårligere, og krænkelser af arbejdstagerrettigheder er blevet mere udbredt. Militærjuntaen i Myanmar har erklæret fagforeninger ulovlige, chikaneret, truet og arresteret fagforeningsmedlemmer og deres familier. Senest i juli blev en fremtrædende fagforeningsleder og fem rettighedsforkæmpere arresteret uden nogen grund.
Udviklingen har fået en lang række internationale fagforeninger til at kritisere styret i Myanmar og opfordre til, at det internationale samfund lægger pres på militærjuntaen.
“Vi er nødt til at afskære militærjuntaens økonomiske strømme og internationale legitimitet og sende solidaritet og støtte til folkets kamp for demokrati og menneskerettigheder”, lød det i en meddelelse fra den australske fagforening Union Aid Abroad (APHEDA) tidligere på måneden.
Samtidig er der andre aktører, der argumenterer for, at det får store konsekvenser for nogle arbejdere, hvis tøjgiganter trækker sig, fordi tekstil- og beklædningsindustrien er en vigtig arbejdsplads for flere hundredetusinde indbyggere. Eksempelvis oplevede aktører, der arbejder med sexarbejderes rettigheder og helbred, at der skete en stigning i kvinder, der blev sexarbejdere i stedet for at arbejde i tøjindustrien, da tøjgiganter såsom H&M trak sig ud af Myanmar i 2023.
Til Danwatch udtaler Felicity Tapsell, der er Head of Responsible Sourcing hos Bestseller, at de tager forholdene i Myanmar meget alvorligt og gør, hvad de kan for at sikre ordentlige arbejdsforhold.
“Jeg kan ikke kommentere på specifikke forhold ved specifikke samarbejdspartnere, men overordnet kan jeg forsikre om, at vi har undersøgt forholdene på de fire virksomheder, vi samarbejder med, og at alle de nævnte sager er løst eller i gang med at blive løst af de pågældende fabrikker. Det er en proces, som vi følger tæt, og hvor vi kan bruge vores tilstedeværelse og indflydelse til at sikre medarbejderne det, de har krav på, hvilket også er en klar indikation af, at det er muligt at udføre effektiv due diligence i Myanmar”, udtaler hun i et skriftligt svar.
