En branche i krise: Meget tekstilaffald brændes fortsat af i Danmark

Siden sommeren 2023 har danskerne kunnet aflevere deres tekstilaffald i særlige containere i flere kommuner med henblik på, at det kan blive genanvendt i stedet for blot at blive sendt til forbrænding. Men her små to år efter er der stadig en stor del af tekstilaffaldet, der enten bliver brændt eller genanvendt til andre ting end nye tekstilprodukter. 

Det viser tal fra landets to største kommuner og en aktindsigt hos Miljøstyrelsen. 

I Aarhus Kommune bliver 59 procent af tekstilaffaldet sendt til forbrænding, hvor det bliver energiudnyttet til fjernvarme. I Københavns Kommune blev der sidste år samlet 220 ton tekstilaffald ind, og af det blev omkring halvdelen sendt til forbrænding. Resten blev transporteret til finsortering hos en virksomhed i Polen. Kommunens teknik- og miljøforvaltning oplyser, at der under finsorteringen uden for Danmark sendes mellem 1 og 15 procent til forbrænding. Det kan eksempelvis skyldes, at tekstilaffaldet ikke er salgbart, eller at markedet for genanvendelse er umodent. Af det tekstilaffald, der blev sendt til Polen i 2024, var omkring 28 procent genbrugsegnede tekstiler, der bliver solgt til EU, Asien og Afrika, og cirka 22 procent var genanvendeligt tekstilaffald, men af en så lav kvalitet, at det primært blev brugt i bilindustrien og altså ikke genanvendt til reel tekstil. Efter sorteringen i Polen mister Københavns Kommune sporbarheden, fordi det blandes med andet tekstilaffald.

Ifølge aktindsigten fra Miljøstyrelsen blev en stor del af det tøj- og tekstilaffald, der blev registreret i 2023 i Affaldsdatasystemet, sendt til forbrænding og energiudnyttet til el og fjernvarme. Affaldsdatasystemet indsamler data om affaldsstrømme i Danmark fra kommuner og virksomheder. Tallene fra aktindsigten viser, at omkring 62 procent af det indsamlede tekstilaffald blev sendt til forbrænding. Resten er sendt videre med henblik på genbrug eller genanvendelse. Tal for 2024 er endnu ikke klar. 

Tekstilekspert Kerli Kant Hvass, der er adjunkt i bæredygtig forretningsinnovation og cirkulær økonomi ved Aalborg Universitet, kalder det “vildledende for forbrugerne”, at man igangsætter et separat sorteringssystem af tekstilaffald, når man endnu ikke har løsningerne til at håndtere det. 

“Når der er et sorteringssystem, signalerer man til forbrugerne, at det der afleveres bliver genbrugt eller genanvendt, og når det ikke sker i mange tilfælde, så sender man et forkert signal. Måske havde tøjet bedre af at blive brugt i længere tid end at blive samlet ind til forbrænding. Det er en form for greenwashing”, siger hun.  

Minister: Ikke langt nok

Danmark har fra januar 2025 været pålagt at sortere tekstilaffald, men man begyndte allerede at udrulle det i 2023 for at være på forkant med det nye direktiv fra EU. Dengang var ambitionerne hos miljøminister Magnus Heunicke (S) store. 

”For meget tøj og tekstiler ender med at blive brændt af som restaffald. Det kan vi gøre noget ved, når vi sorterer den ødelagte trøje eller tæppe, så det kan få nyt liv,” lød det fra ham. 

I et skriftlift svar til Danwatch udtaler Magnus Heunicke, at det “naturligvis ikke er hensigten, at en del af det tekstilaffald, som borgerne bruger tid på at sortere, brændes af.”

“Det er helt afgørende, at vi bliver bedre til at genbruge og genanvende vores tekstiler, og det er en udvikling, vi stadig er i gang med”, siger han og påpeger, at udgangspunktet er bedre end før, hvor intet blev sorteret og genanvendt. 

“Så vi er på vej i den rigtige retning, men vi er slet ikke langt nok”, siger han. 

Ifølge miljøministeren er der flere tiltag på vej, der skal håndtere udfordringerne i tekstilbranchen generelt. Der er afsat penge i finansloven for 2025 til at udarbejde en handlingsplan for tekstiler. Ministeren mødes med de andre partier på den anden side af påske for at arbejde på den.

“Og så er vi i gang med at gøre op med problemets rod. Der er et alt for stort forbrug af ’fast fashion’, som blandt andet skyldes modeindustriens konstante udbud af nye kollektioner. Danmark arbejder derfor på at gøre producenterne mere ansvarlige for al det affald, som de producerer. Det gør vi ved at etablere et udvidet producentansvar, der i sidste ende skal sikre, at der bliver produceret og designet mere miljøvenlige tekstiler, som i højere grad kan genbruges og genanvendes”, udtaler han.

En branche i krise

Jens Bomann Christensen, der er direktør for affaldsselskabernes forening, Brancheforeningen Cirkulær, har fra begyndelsen været skeptisk over for systemet, fordi der er så mange store udfordringer. 

“Det er et ekstremt umodent marked for at indsamle og genanvende tekstilaffald, og det er meget pænt sagt. Vi har en branche i krise, fordi der er så få aktører, der byder på behandling af tekstilaffald, og der er ikke teknologi og kapacitet nok til at genanvende de enorme mængder tekstil”, siger han og fortsætter: 

“Uanset hvor meget vi sorterer til genanvendelse og rent faktisk genanvender, så ændrer det ikke ved, at den mængde produkter, der bliver produceret i første omgang, er alt for høj. Det er nogle andre steder, man skal kigge hen, hvis man for alvor ønsker at nedbringe sektorens udledninger og miljøpåvirkning”, siger han. 

Bliver vådt under indsamlingen

Der er flere årsager til, at systemet for tekstilaffald har svært ved at sikre, at størstedelen bliver genanvendt. For det første har kommunerne til tider svært ved at få afsat tekstilaffaldet ved udbud, og når det endelig afsættes, er der store mængder, der er blevet beskadiget undervejs eller er i så dårlig kvalitet, at det kun kan blive sendt til forbrænding.  

Kerli Kant Hvass er kritisk over for, at vi samler tøj ind på samme måde, som man samler plast, glas, papir og metal. 

“Tøj er jo håndlavede produkter, så der er en større skrøbelighed. Der er en risiko for, at meget tøj ikke kan genanvendes, fordi det undervejs i indsamlingen bliver beskidt eller vådt. Det ødelægger hele containerens indhold, hvis der kommer regn ind”, siger hun. 

Hvis tekstilaffaldet bliver vådt, kan det hverken genbruges eller genanvendes, og det er en af forklaringerne på, at der stadig er meget der forbrændes efter indsamlingen. Når borgerne afleverer deres tekstilaffald, skal det være i lukkede poser, så det ikke bliver vådt, men det kan tage tid at lære folk, hvordan det skal afleveres og sorteres. I sidste ende er det vigtigste, at forbrugsvanerne ændres, mener Kerli Kant Hvass. 

“Bagsiden ved at indsamle tøj i både organisationernes containere og affaldscontainerne er, at det bliver meget nemt at skille sig af med sit tøj og føle en god samvittighed. Problemet er, at det ikke nødvendigvis ændrer folks forbrugsvaner og får dem til at købe mindre”, siger hun. 

En ny rapport fra Det Europæiske Miljøagentur, som Danwatch skrev om i slutningen af marts, viser, at europæernes tøjforbrug fortsætter med at stige. I gennemsnit køber en borger i EU 19 kilo tøj, sko og husholdningstekstiler om året. 

Dårlig kvalitet og downcycling

En anden udfordring er, at det tekstilaffald, der sorteres fra til at kunne genanvendes, har svært ved at blive genanvendt til nye tekstilprodukter. Det er blandt andet fordi, at kvaliteten er ringe, og der ikke er en udbredt teknologi, der kan håndtere produkterne, der ofte er lavet af flere forskellige materialer, herunder syntetisk materiale. Jo flere materialer, der er mikset sammen, jo sværere er det at genanvende. Det gør også, at størstedelen af tekstilaffaldet ikke kan blive genanvendt til reelle tøjprodukter igen. I stedet bliver det omdannet til alt lige fra pudefyld til akustikplader.

Den føromtalte rapport fra EU’s miljøagentur viser, at EU-landene genererede omkring 6,4 millioner tons tekstilaffald i 2022. Det svarer til cirka 16 kilo per person. Det er kun en meget lille procentdel af tekstilaffaldet i EU, der genanvendes til tøj. Det er altså downcycling, der er mest udbredt. Her er det genbrugte materiale af lavere kvalitet og funktionalitet end det originale materiale. 

Jens Bomann Christensen fra brancheforeningen Cirkulær vurderer, at det kun er muligt at nå et højt niveau af genanvendelse, hvis det bliver en bred definition af, hvad genanvendelse er.

“Det er umuligt at nå en høj genanvendelse, med mindre vi holder os selv for øjnene i forhold til, hvad det er for en type genanvendelse, vi godtager. Hvis man accepterer en pæn grad af downcycling, så er det ikke komplet urealistisk. Men hvis man vil have en høj kvalitetsgenanvendelse, så er det en helt anden sag. Så ser det på nuværende tidspunkt ekstremt svært ud”, siger han. 

Jens Bomann Christensen vurderer, at hvis det meste tekstilaffald fortsat bliver downcycled, så rykker det ikke for alvor ved noget. 

“Hvis du ikke får den genanvendte tråd og tekstil tilbage i modeindustrien, så har du ikke reduceret deres aftryk det mindste. Så har du bare skubbet det rundt. Det er derfor, at der er behov for t-shirt til t-shirt genanvendelse, hvis man rent faktisk skal ændre noget”, siger han.

Lige nu arbejder EU på at indføre et producentansvar, så de producenter, der sælger tekstiler i EU, skal dække omkostningerne til indsamling, sortering, genbrug og genanvendelse af dem separat. 

Ifølge Kerli Kant Hvass kan det blive en potentiel gamechanger, men kun hvis det reelt fører til, at virksomhederne producerer mindre og går væk fra overproduktion af billige produkter af dårlig kvalitet. 

“I sidste ende handler det om, at vi skal producere mindre, købe mindre og passe godt på vores ting,” siger hun.