Har årtiers udviklingsbistand gjort mere skade end gavn for Afrikas fattigste?
Selvfølgelig ikke, fristes man til at tænke, for hvordan i alverden skulle det have haft direkte negative konsekvenser, at vi siden 1960’erne har finansieret vandbrønde, medicin og skoler rundt omkring på det afrikanske kontinent?
Men hvad nu hvis udviklingsbistanden – både den danske og den internationale – rent faktisk har begrænset Afrikas udvikling, stik imod hvad vi har fortalt os selv og hinanden?
Det spørgsmål stiller flere og flere i denne tid, hvor udviklingsbistandens legitimitet og fremtid er til stor debat, både politisk og internt i den humanitære verden.

Danwatch samarbejder i øjeblikket med både Rakkerpak og RADIO4 om at gøre vores journalistik til gode lytteoplevelser. Følg med her …
Dette efterår har det lille vestafrikanske land Gambia kæmpet med langvarige og gentagne strømafbrydelser. Hvad er de et symptom på, hvilken social og politisk virkelighed blotlægger de, og kan de få indflydelse på det snarlige præsidentvalg i landet? Dansk-gambianske Jacqueline Hørup Nielsen diskuterer med vært Oscar Rothstein.

Debatten har taget fart efter, at Donald Trump tidligere i år afviklede det amerikanske bistandsorgan USAID. Beslutningen udløste ramaskrig blandt nødhjælpsorganisationerne, der advarede om, at verdens fattigste ville blive slemt påvirket. Det har vist sig at holde stik, men alligevel er der flere afrikanske stemmer, der de seneste måneder har budt Trumps lukning af USAID velkommen.
Senest gjorde Zambias præsident Hakainde Hichilema det i et interview med Financial Times, hvor han sagde, at Trumps beslutning var en nødvendig opvågning for Afrika, der er blevet for afhængige af bistandsmidler.
Denne uges Syd for Sahara samler op på debatten om udviklingsbistandens krise og reflekterer over, om Afrika vitterligt er bedre stillet uden den traditionelle bistandspolitik, eller om kritikerne glemmer, hvor store og akutte de humanitære behov er flere steder på kontinentet.
Syd for Sahara kan høres her på Danwatch hver onsdag – eller fra klokken 5 om morgenen som podcast og kl 12:30 på FM hos Radio IIII. Vært er Afrika-journalist på Danwatch, Oscar Rothstein. Programmet er produceret i et samarbejde mellem Danwatch og Radio IIII.













